![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 4. Fag og fagområder m.v. der kræver særlig opmærksomhed
Undervisningsministeriets Integrationsprojekt fra 1994 -1998 har vist, at skoler, der i undervisningen har udviklet gensidighed i kulturforståelsen ved at inddrage alle elevers viden og erfaringer, giver både tosprogede elever og øvrige elever øget tillid til egne muligheder samt baggrund for at tage stilling og handle.
4.1 HjemkundskabTraditioner knytter sig ofte til religiøse forskrifter og kulturelle normer, men det er ikke kun religion, der afgør, hvilke spisevaner man har i den enkelte familie. Der er familier, der er vegetarer, og der er børn, der er allergikere. På skolen vil mange forskellige traditioner og normer i forbindelse med mad og madlavning gøre sig gældende. Derfor er der behov for, at man tager disse forhold i betragtning, når der tilberedes og serveres mad på skolen. Det gælder både i hjemkundskabslokalet og i forhold til den mad, der bliver solgt i skolebod eller kantine.
Gode råd
Humlehøj-Skolen i Sønderborg gør i "Integrationshåndbogen 2002" vedrørende hjemkundskab blandt andet opmærksom på følgende:"I læseplanen foreslås, at man tilbereder måltider, der er typiske for forskellige kulturer, og at eleverne arbejder med danske retter og andre kulturers kostvaner. Faget er for alle, og vi kan ikke tage hensyn til visse drenges vægring ved at gøre "kvindearbejde". Under Ramadanen kan de muslimske elever opfordres til at tage fx plastikbokse med til den tilberedte mad, som de så kan tage med hjem og spise senere. Ramadanen kan gøres til bagemåned. Alle bager brød, boller mv., som pakkes ind og tages med hjem. Når solen er gået ned, kan man spise sit bagværk sammen med familien".
4.2 KristendomskundskabKristendomskundskab er et obligatorisk fag i folkeskolen, og det giver børnene et godt udgangspunkt for at forstå dansk kulturtradition og forskellige normer og værdier i det danske samfund. Kristendomskundskab handler om almenmenneskelige spørgsmål. På de ældste klassetrin skal undervisningen inddrage fremmede religioner og andre livsanskuelser. På de øvrige klassetrin er det en lokal beslutning, hvorvidt man vælger dette. Deltagelse i kristendomskundskab kan give eleverne et godt fundament for refleksion over livsspørgsmål, herunder en kritisk og selvstændig stillingtagen til disse. I medfør af folkeskolelovens § 6, stk. 2, skal et barn fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. I fortsættelse af cikulæreskrivelse nr. 125 af 28. oktober 1986 om fritagelse for undervisningen i kristendomskundskab i folkeskolen (kan ses på ministeriets hjemmeside på adressen www.uvm.dk, under love og regler for folkeskolen) gøres der opmærksom på, at kristendomskundskab er et obligatorisk fag i folkeskolen, og at faget er kundskabsmeddelende og ikke forkyndende. Fritagelsesadgangen efter folkeskolelovens § 6, stk. 2, er derfor efter sin karakter alene tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde. I forbindelse med administrationen af fritagelsesbestemmelsen i § 6, stk. 2, anbefales følgende ved administrationen af bestemmelsen: Skolerne anbefales at gennemføre en samtale med forældre og elev, før en anmodning om fritagelse imødekommes, så det sikres, at forældrene er informeret om de forhold, der er nævnt i den omtalte cirkulæreskrivelse. Om fagets mål og indhold bør skolen henvise til lovens § 6, stk. 1, og bekendtgørelse om fælles mål samt læseplan mv.
Eksempler fra kommuner og skoler:Hundigeskolen i Greve Humlehøj-Skolen i Sønderborg "Det er et stort ønske for os, at alle elever deltager i kristendomskundskab for at også de tosprogede elever opnår en forståelse af værdigrundlaget i vor kulturkreds. Vi er kundskabsformidlende, og ikke forkyndende eller indoktrinerende. Dette gælder i al undervisning! Vores erfaring er, at muslimske elever kan bidrage positivt til undervisningen i faget og til et frugtbart kulturmøde. Forældrene har ret til at få barnet fritaget, men vi kan gennem gode argumenter prøve at overbevise dem om det hensigtsmæssige, i at barnet deltager. Vi har blandet andet følgende argumenter:
Såfremt forældre efter samtale med klasselæreren fastholder ønsket om fritagelse, oplyses de om, at der skal udfærdiges skriftlig anmodning til skolens ledelse. Skema findes på kontoret. Forældrene forpligter sig ved barnets fritagelse til selv at forestå undervisningen".
Gode råd
4.3 IdrætIdræt er et obligatorisk fag på alle klassetrin, og derfor skal alle elever deltage i undervisningen. Tilbyder skolen svømmeundervisning, er denne ligeledes obligatorisk. Forældre kan anmode om, at deres børn bruger idrætstøj, der dækker hele kroppen. Almindeligt konditøj (træningsdragt) eller gymnastikdragter, der dækker arme og ben kan normalt bruges.
Fritagelse for idræt Skolelederen kan efter forældrenes anmodning fritage en elev fra idrætsundervisning af helbredsmæssige årsager. Skolelederen afgør, hvilken dokumentation der er nødvendig for at imødekomme anmodningen. Der har været enkelte eksempler på, at flygtningebørn har oplevet særlige traumer i forhold til vand, der gør, at de bliver meget angste for at deltage i svømmeundervisningen.
Fritagelse for badning i forbindelse med idræt Skolen bør være opmærksom på, at der er elever, som af religiøse, kulturelle eller andre grunde ikke ønsker at deltage i fælles badning og eventuelt give mulighed for, at disse elever får mulighed for separat omklædning og badning. I forbindelse med alle idrætsaktiviteter skal der tages bad, og her må skolen finde en løsning på, at der hersker forskellige normer for, hvor afklædt man må vise sig over for andre. Nogle familier ønsker deres børn fritaget for badning i forbindelse med idræt i de fire uger ramadanen varer. De fortæller, at det er forbudt at drikke vand, mens man faster, og at det er uhensigtsmæssigt at motionere, når man faster. Der er ikke nogen ens praksis for, hvordan man håndterer denne situation. Her bør læreren vurdere, om det er hensigtsmæssigt at kræve, at eleven deltager i samme tempo, som de andre elever. Nogle skoler vælger at orientere forældrene om, at badning i idræt altid er obligatorisk, og at det samme gælder for deltagelse i svømmeundervisningen. En anden løsning er, at lærere og elev kan blive enige om, at eleven deltager i det omfang, han/hun kan. Med hensyn til disse konkrete problemstillinger har skolelederen en generel kompetence til at beslutte skolens politik, herunder at vælge løsninger, som imødekommer individuelle hensyn. Det er vigtigt, at skolen tydeligt informerer forældrene om skolens beslutninger.
Eksempler fra kommuner og skoler:Tilst Skole, Århus Odense Kommune Ballerup Kommune
Gode råd
4.4 Sundheds- og seksualundervisningSundheds- og seksualundervisning er et obligatorisk emne i folkeskolen og et område, der løbende bliver taget op i undervisningen både på baggrund af spørgsmål fra eleverne og som en naturlig del af emner, man arbejder med. Som i de fleste øvrige forhold må man være opmærksom på de
kulturelle forskelle
Gode råd
4.5 Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringUndersøgelser viser, at der er færre tosprogede unge end danske unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Hovedparten af de tosprogede forældre ønsker, som hovedparten af alle andre forældre, at deres børn får en uddannelse. De kan imidlertid have svært ved at støtte op om deres børn, da uddannelsessystemets opbygning og de uudtalte forventninger til den unge ikke altid er gennemskuelige. Valg af uddannelse er ofte et familieanliggende, hvilket i særlig grad gør sig gældende i tosprogede familier. Erfaringer viser, at personlig vejledning, der tager udgangspunkt i vejledning af den unge i samråd med familien, har stor effekt på såvel uddannelsesvalget som fastholdelsen heri. Udover samarbejdet om uddannelsesbøgerne kan der på et forældremøde sættes fokus på uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. Udskolingen kan være vanskelig for mange unge. Her har ungdomsvejlederen en særlig funktion. Særlig opmærksomhed skal rettes mod elever, der kommer sent i skoleforløbet. Da al uddannelse efter grundskolen oftest bygger på 9 års skolegang, er det særlig vigtigt at udarbejde uddannelsesplaner, som tager højde for denne problemstilling. Erfaringerne viser igen, at det personlige møde med den unge og familien kan have stor betydning for et godt uddannelsesforløb og for at hindre eventuelt frafald. Samtidig kan vejlederen med sit kendskab til den enkelte familie give værdifuld information til uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne.
Gode råd
4.6 Ekskursioner, lejrskoler og skolerejserEkskursioner og lejrskoler er forlagt undervisning og derfor en del af den obligatoriske undervisning i folkeskolen. En del skoler har oplevet, at forældre til tosprogede elever ikke ønsker, at deres børn skal deltage, derfor gør de et stort arbejde ud af at informere forældrene om, hvad formålet er med lejrskoleophold og ekskursioner samt at disse er en del af den obligatoriske undervisning. Nogle skoler vælger, at en tosproget lærer eller en forælder deltager.
Før lejrskolen På det forældremøde, der er placeret før lejrskolen, kan lejrskolen sættes på dagsordenen. Hvis skolen har et etnisk råd, kan man bede dette om at fortælle om lejrskoler. På forældremødet kan det erfaringsmæssigt være en fordel at medtænke følgende:
Eksempler fra kommuner og skoler:Tilst Skole I en skole i Glostrup
Gode råd
Skolerejser er et skolebaseret supplement til den almindelige undervisning. Det er frivilligt for eleverne at deltage i skolerejser, men det er af stor social betydning, at alle elever i klassen deltager. Ved skolerejser til udlandet skal læreren være opmærksom på, at der til nogle lande kan være særlige visumregler, der gør sig gældende for elever med andet statsborgerskab end dansk.
4.7 Andre skoleaktiviteterDet er ikke obligatorisk at deltage i klassefester, skolefester og lignende aktiviteter, men det har stor betydning for det sociale miljø på skolen, og disse aktiviteter indgår som en naturlig del af skolegangen. Fester er en stor del af de fleste menneskers liv, uanset etnisk baggrund. Men tosprogede forældre er måske ikke vant til, at fester også afholdes på skolen, hvilket kan betyde, at de fravælger disse aktiviteter på deres børns vegne. Hvis forældrene ikke har erfaringer med den danske tradition for skolefester, kan det være svært at se, hvad festernes rolle er, og hvordan familien deltager. I visse tilfælde kommer børnene alene uden forældrene, men måske sammen med ældre søskende. Der kan være forskel på, hvilke aftenarrangementer henholdsvis drenge og piger må deltage i.
Gode råd
Eksempler fra kommuner og skoler:I Vejle har nogle medlemmer af etniske foreninger lavet oplæg til foreningernes medlemmer om vigtigheden af, at alle forældre deltager i forældremøder og betydningen af, at børnene deltager i såvel undervisningen som de øvrige aktiviteter, der er knyttet til skolelivet.
4.8 Forskellige religioner og højtiderDe store verdensreligioner har mange fællestræk, hvad angår traditioner, ritualer, højtider og fester. Inden for de enkelte religioner kan der være særlige krav om faste spiseregler, renlighed og påklædning. Der kan også være mange forskellige religiøse retninger inden for en bestemt religion. Skolen bør i sin dagligdag udvise respekt for elevernes tro. Hvis forældrene ønsker eleven fritaget for undervisning i anledning af fx en religiøs højtid, er det skolens leder, der kan imødekomme denne anmodning efter en konkret vurdering.
Eksempler fra kommuner og skoler:Humlehøj-Skolen i Sønderborg skriver i "Integrationshåndbogen 2002" om ferier og fridage blandt andet: "I forbindelse med EID-festen (Rahmadan og pilgrimsfest) har muslimske elever ret til i alt 2 fridage. Klasselæreren administrer denne ret".
Gode råd
4.9 UndervisningsmidlerVed valg af undervisningsmaterialer er det vigtigt at tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Sprog læres i brug, derfor er det vigtigt, at materialet lægger op til en kommunikativ undervisning, samt at eleven kan få et optimalt udbytte af materialet både sprogligt og fagligt. Det sker tit, at et materiale, som sprogligt er tilgængeligt for eleven, rent fagligt ligger langt under elevens niveau. Der må derfor suppleres med flere forskellige materialer. Det er ikke kun ved valg af materialer til dansk, at man skal være særlig opmærksom. Opmærksomheden gælder samtlige fag, som den tosprogede elev møder i folkeskolen. Erfaringen er fx, at mange tosprogede elever har problemer med at forstå matematikbøgernes efterhånden meget omfattende og sprogligt svære tekster. Her kan det være en hjælp, hvis eleven får mulighed for at inddrage sit eget sprog.
Fra Udviklingsplan for BR - Københavns folkeskolers arbejde med de tosprogede elever 2001"Undervisningsmidler af god kvalitet til dansk som andetsprog er stadig en mangelvare. Derfor hentes der materialer og metoder fra andre fagområder: fremmedsprogsundervisningen, specialundervisningen og modersmålsundervisningen i dansk. Det kræver en høj faglig bevidsthed om andetsprogspædagogik og didaktik af læreren at omstille disse undervisningsmaterialer til andetsprogsundervisningen. CU (Center for Undervisningsmidler, red.) har i samarbejde med de pædagogiske konsulenter i Sektionen oprettet en selvstændig afdeling i Udlån med materialer til undervisning af tosprogede elever. Dette letter lærernes mulighed for at orientere sig inden for mulighederne. Derudover er der et stort behov for at tilrette fagundervisning og fagbøger således, at sprog og indhold i højere grad kan forstås af elever, der har dansk som andetsprog. Undersøgelser har vist, at fagbøger indeholder mange førfaglige ord, som ikke forstås af tosprogede, og at der er mangel på visuelle kilder, der kan understøtte forståelsen. Der vil i fremtiden særlig være fokus på de visuelle undervisningsmidler i undervisningen af tosprogede elever. Billeder er i stand til at formidle langt flere informationer på én gang, end fagbøgerne kan med ord. Ved den rigtigt tilrettelagte undervisning vil tosprogede elever gennem brug af billeder i undervisningen hurtigt kunne danne sig et indblik i væsentlige temaer i de forskellig fags læseplaner".
Det kan være en fordel at vælge materialer, der:
Vær desuden opmærksom på:
4.10 SpecialundervisningSpecialundervisning kan for alle forældre opleves som en unødig udstilling og udskillelse af deres barn og ikke det særlige og nødvendige tilbud, som specialundervisning er. Forældresamarbejdet i forbindelse med etablering af et specialundervisningstilbud kan derfor ofte blive meget ressourcekrævende, da der ud over de traditionelle samarbejdsopgaver, skal gives uddybende forklaringer på, hvordan og hvorfor der arbejdes med specialundervisning i skolen. Det er helt grundlæggende for et konstruktivt specialundervisningsforløb, at forældrene forstår undervisningens karakter for at være i stand til at støtte op om initiativerne. Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage forældrene i det konkrete arbejde med at opstille, gennemføre og evaluere deres barns undervisningsplaner og herigennem synliggøre, at barnet udvikler sig og profiterer af den særlige indsats. Det forudsætter, at der afsættes god tid til det oplysende arbejde, og at der til tosprogede forældre om nødvendigt bruges tolk. Det kan være nyttigt, at skolens personale har kendskab til forældrenes syn på børn med særlige behov, samt de forventninger, familien har til de professionelles rolle. Nogle forældre forventer fx, at lægen diagnosticerer sygdommen straks og foreskriver en behandling. Tosproget personale kan ofte bidrage til at give et helhedsbillede af barnets samlede kompetencer, hvilket ellers kan være vanskeligt, da den overvejende del af det testmateriale, der findes, er udarbejdet og standardiseret til danske elever. Det er helt afgørende at få vurderet, om en elev har brug for specialundervisning og/eller undervisning i dansk som andetsprog.
Gode råd
4.11 UnderretningspligtAnsatte i folkeskolen er omfattet af Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. Det betyder, at ansatte ved de skoler, der får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte, har pligt til at underrette kommunen. Herudover er der en generel forpligtigelse for enhver til at underrette kommunen, hvis vedkommende får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare. Vedrørende tosprogede elever kan der forekomme tilfælde, hvor mistanke om eller konstatering af omskæring bliver aktuel.
Gode råd
|
![]() | ||
![]() ![]() ![]() Til sidens top |