3. Samarbejde mellem skole og hjem

Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

Undervisningsministeriet gennemførte i årene 1994-1998 Integrationsprojektet, om tosprogede elevers integration i folkeskolen, der omfattede ca. 200 projekter. Erfaringer fra projektet viste, at de skoler, der gjorde en ekstra indsats for at involvere tosprogede elevers forældre, havde færre gensidige misforståelser i forhold til krav og forventninger.

Tosprogede forældre kan have andre forudsætninger end øvrige forældre for at forstå, hvordan folkeskolen fungerer. Det er nødvendigt, at skolen interesserer sig for forældrenes forestillinger og forventninger og betragter forældrene som vigtige medspillere, der skal inddrages i samarbejdet så tidligt som muligt. Det kan være et stort arbejde at forklare forældre, der ikke er vant til et tæt skole-hjem samarbejde, hvilken betydning dette samarbejde tillægges i Danmark - at der både samarbejdes om det enkelte barn og om klassens og hele skolens dagligdag, og at samarbejdet finder sted på mange forskellige niveauer. Samarbejdet kan bestå i:

• Forældresamtaler, der fokuserer på eget barn.
• Forældremøder i klassen, hvor orientering og debat med klassens forældre om undervisningens indhold, arrangementer i klassen og omgangsformer ofte er på dagsordenen.
• Klassearrangementer, hvor elever, forældre og lærere er sammen.
• Klasseforældreråd, der kan være med i planlægning af forældremøder og arrangementer med børn og forældre.
• Skolefester for børn og forældre.
• Skolens arrangementer som fx temamøder og foredrag for forældre.
• Skolebestyrelsen, hvor det er skolens samlede virke, der er det gennemgående tema.
• Skolens etniske råd, som består af repræsentanter fra de lande og kulturer, hvor skolens elever kommer fra.

Det er skolens ansvar at forklare forældrene, at de har en forpligtigelse til at indgå i et samarbejde med skolen, og det er afgørende, at skolen tydeliggør, hvilke forventninger den har til samarbejdet og til forældrenes deltagelse.

En del skoler har erfaring med, at det kræver en ekstra indsats at få de tosprogede elevers forældre til at komme til samtaler på skolen og til at deltage i forældremøder. Sproget kan være en barriere, men også emnerne på et forældremøde kan overraske nogle forældre. For nogen er det svært at forstå hensigten med forældremøder, hvor lærerne inddrager forældrene i diskussioner om fødselsdage og klassekasse eller samtaler om elevevalueringer, elevplaner og lignende.

For nogle forældre kan det være ny viden at få kendskab til, hvor vigtigt det er for dem og deres børn, at de indgår i et tæt samarbejde med skolen. Mødes familierne med åbenhed og interesse, får skolen en god baggrund for at inddrage forældrene i arbejdet. Dette gælder naturligvis både tosprogede og danske forældre.

3.1 Nye elever på skolen

De fleste tosprogede børn, der begynder i børnehaveklassen eller 1. klasse, er født og opvokset her i landet. Nogle har gået i børnehave, nogle har været i dagpleje, andre har været hjemme hos familien. Skolen bør være opmærksom på, at en del af de tosprogede elever, der begynder i børnehaveklassen, har fået sprogstimulering i eller uden for daginstitutionen i henhold til folkeskolelovens § 4 a. Kommunerne har siden 1999 været forpligtet til at tilbyde tosprogede småbørn sprogstimulering fra barnets 4. år, hvis det vurderes, at børnene har behov for det. Fra 1. januar 2003 skal også 3-årige småbørn have tilbuddet.

Det er vigtigt, at der i skolen bygges videre på den indsats og de erfaringer, der er indhøstet vedrørende barnets sproglige og sociale udvikling inden skolegangen. Undervisningsministeriets evaluering af sprogstimuleringsindsatsen fra december 2002 peger på, at samarbejdet mellem dagtilbud og  indskolingen kan styrkes. 

En del kommuner foretager sprogscreening af de tosprogede børn før skolestart for at vurdere, om de skal begynde i en modtagelsesbørnehaveklasse eller gå i en almindelig børnehaveklasse med støtte i dansk som andetsprog. På nogle skoler holder man særlige introduktionsmøder for forældre til tosprogede børn inden skolestarten. Andre steder tager børnehaveklasselederen på hjemmebesøg sammen med en tolk eller en tosproget lærer. Målet med besøget er at indlede en dialog om forældrenes og skolens fælles ansvar for barnets undervisning og udvikling.

I forbindelse med skolestarten er det vigtigt for skole og forældre at få diskuteret de regler, der gælder for alle børn i skolen, herunder om barnet har særlige behov, og om der er særlige hensyn, der skal tages i forhold til familiens religion og kultur. 

Når skolen får meddelelse fra forvaltning, sagsbehandler, konsulent eller andre om, at der kommer en ny elev til skolen midt i skoleforløbet, skal man være opmærksom på, at omstændighederne omkring de enkelte elever kan være meget forskellige. Eleverne kan fx:

• Have gået i modtagelsesklasse.
• Komme fra en anden skole.
• Være familiesammenført.
• Komme fra et asylcenter.

Under alle omstændigheder er en grundig udredning af elevens forudsætninger og ressourcer, fagligt, sprogligt og socialt nødvendig. Oplysningerne skal vise, hvilke undervisningstilbud eleven skal have. Skal eleven begynde sin skolegang i modtagelsesklasse eller i en almindelig klasse, med støtte i dansk som andetsprog? 

Skolen bør være opmærksom på, at mange forældre allerede er inde i et tæt samarbejde med andre personalegrupper i kommunen, fx med integrationsmedarbejderen, og at forældrene allerede har besvaret og drøftet mange af de samme spørgsmål, som skolen vil stille. Derfor kan det være både hensigtsmæssigt og hensynsfuldt at etablere et tæt samarbejde mellem integrationsmedarbejderen, forældrene og skolen, så familien spares for at besvare de samme spørgsmål i mange forskellige sammenhænge. Der bør i denne sammenhæng være opmærksomhed på regler om tavshedspligt.

I forbindelse med modtagelsen af nye tosprogede elever, er det hensigtsmæssigt at holde et par møder med forældrene. Det første møde kan primært fokusere på orientering og information om skolen. Efter et stykke tid, når forældrene har fået konkrete erfaringer med skolen, kan det næste møde holdes.

Disse møder kan eventuelt være en del af kommunens og skolens almindelige procedurer for modtagelsen af tosprogede familier. Man må dog gøre sig klart, at tosprogede forældre er ligeså forskellige som danske forældre og derfor skal behandles forskelligt. Nedenstående skal derfor ses som forslag til procedure.

Gode råd

Forslag til procedure for det første møde:

• Kontakt eventuelt kommunens integrationsmedarbejder.
• Afklar et eventuelt tolkebehov, herunder hvilket sprog der skal tolkes til og fra.

Før mødet:

• Skolen sender en invitation til familien eventuelt på deres modersmål - eller familien inviteres mundtligt.
• Skolen gør i invitationen opmærksom på, at det er ønskeligt, at begge forældre samt barnet deltager.

Under mødet:

• Skolen er bevidst om, at barn og forældre skal føle sig velkomne.
• Skolelederen/læreren udtrykker sig klart og tydeligt samt er åben og lyttende.

Efter mødet:

• Skoleleder og lærere evaluerer mødet. De drøfter, hvordan det næste møde skal forløbe, og hvordan man i fremtiden sikrer en god kontakt med familien.

Vær opmærksom på, at der kan opstå problemer når:

• Skolen ikke er orienteret om, at der kommer en ny elev.
• Barnet møder på skolen uden forældre, men med en ældre søster eller bror.
• Forældre siger "ja". Det betyder ikke nødvendigvis "ja, det har vi forstået" eller "ja, det er vi enige om", men kan også betyde "ja, vi vil gerne være høflige".
• Der udleveres informationsmateriale på dansk og eventuelt på modersmålet, men læreren glemmer at undersøge, om forældrene kan læse.
• Der ikke bruges tolk.
• Lærer/skoleleder taler forbi forældrene. De forventer, at forældrene forstår tingene hurtigere, end de måske gør. Der er risiko for, at forældrene modtager for mange informationer på én gang.
• Lærere og skoleleder ikke er klar over, hvilke forudsætninger forældrene har, og ikke er indstillet på, at tingene tager tid, når forældrene ikke har det samme erfaringsgrundlag at basere de mange informationer på.

Gode råd

• Tilstræb, at det første møde bygger på en personlig kontakt.
• Et hjemmebesøg sammen med en tolk eller tosproget lærer kan i nogle tilfælde være en god idé. Læreren har gennem et besøg i elevens hjem en mulighed for at få nærmere kendskab til elevens baggrund. Det kan også være en fordel, at forældrene er på hjemmebane.
• Hvis man har afsat en fast tid til hjemmebesøget og ønsker at diskutere et bestemt emne, kan det være nødvendigt at gøre klart, hvem man forventer, der deltager i mødet.
• Aftal, hvor lang tid besøget skal tage og afsæt god tid til besøget. Man bliver ofte budt på mad, og det kan være en god mulighed for at lære barnets familie bedre at kende. Der vil ofte være flere familiemedlemmer til stede.
• Det er en fordel for barnet at komme i en klasse, hvor nogle af eleverne har samme sproglige baggrund. Det skaber tryghed for børnene, hvis de ikke er helt sikre i det danske sprog.
• Husk, at det hele måske er nyt både for børn og forældre.
• Det kan forebygge mange problemer på længere sigt, hvis skolen har en klar modtagelsesprocedure, der kan afdække væsentlige elementer af barnets baggrund og behov. Her er samarbejdet mellem dagtilbud (inkl. sprogstimuleringstilbud) centralt.
• Husk, at forældrene skal give tilladelse til, at oplysninger gives videre fra én forvaltning til en anden.

3.2 Normerne i den danske skole kan i nogle tilfælde være svære at forstå

Folkeskolen adskiller sig på nogle områder fra de skoleformer, som mange tosprogede forældre kender fra deres oprindelseslande. I Danmark er der fx undervisningspligt, men ikke skolepligt.

Der sker en løbende socialisering i forhold til det enkelte barn gennem ophold i daginstitution og i skole. Denne socialisering kan være forskellig fra det miljø, nogle tosprogede børn vokser op i.

Nogle tosprogede familier kommer fra lande, hvor man har en kortere skolegang. Det betyder, at der kan komme elever til folkeskolen, som har afsluttet den lovpligtige undervisning i oprindelseslandet, men som stadig er undervisningspligtige efter dansk skolelov.

Ligeledes vil nogle familier komme fra lande, hvor børnene begynder i skole meget tidligere, end de gør i Danmark. Nogle forældre står derfor uforstående overfor, at deres børn ikke kan komme i skole, men i stedet henvises til daginstitutioner. 

Erfaringer fra skoler og kommuner viser, at der er en lang række forhold, som elever og forældre undrer sig over. Det er forhold, der på trods af de bedste intentioner fra skolens side kan være vanskelige at forstå. Det viser sig, at elever og forældre med andre skoleerfaringer ofte undrer sig over, at:

• Der er en anden opfattelse af autoritetsbegrebet.
• Eleverne siger du til læreren.
• Eleverne ikke rejser sig, når læreren kommer ind.
• Der argumenteres og diskuteres i klassen.
• Eleverne ikke får karakterer fra skolestart.
• Der ikke sker en sortering af eleverne på baggrund af prøver og tests.
• Eleverne ikke går i skoleuniform.
• Lærerne går i hverdagstøj.

Elever, der har gået i skole i andre lande, kan bl.a. være usikre på følgende:

• Hvad kan jeg tale med læreren om?
• Hvorfor skal jeg arbejde sammen med andre?
• Hvordan får jeg succes i skolen? I SFO? I fritiden?

Der er mange forhold, skrevne og uskrevne regler og sædvaner, som for de fleste danske børn og forældre er kendte, men som kan kræve grundigere diskussioner med tosprogede børn og deres forældre. Skolen må sikre, at dens værdigrundlag tydeliggøres overfor forældre og elever og gøre sig grundige overvejelser om, hvordan den informerer og kommunikerer med forældrene.

Eksempler fra kommuner og skoler

En modtagelsesklasse i Århus

I klassen, hvor eleverne er mellem 14 og 18 år, arbejder klasselærere og tosprogede lærere tæt sammen med forældrene. Udover at tage på hjemmebesøg har lærerne årligt to forældresamtaler. Lærerne mødes med forældrene, hvis det er påkrævet, og de afholder desuden tre temamøder om året for hele forældregruppen med tolkning til de forskellige sprog.

Temaerne kan fx være:

• Folkeskolen - hvad, hvordan og hvorfor?
• Uddannelses- og erhvervsvejledning.
• Temaarbejde i klassen.

Et EU-projekt i Århus kommunale skolevæsen

I forbindelse med projektet har Århus Kommunale Skolevæsen udarbejdet en fotoserie, der kan bruges i forældresamarbejdet med forældre til de ældste elever i modtagelsesklasserne.
Den tosprogede lærer tager på et hjemmebesøg. Med udgangspunkt i fotoserien snakker han/hun med forældrene om deres børns fritid, muligheder for fritidsarbejde og fritidsaktiviteter, herunder klub- og ungdomsskoletilbud, samt risiko for ungdomskriminalitet, hvis fritiden ikke bruges til noget fornuftigt. Endelig tales der om forhold mellem unge og deres forældre og uddannelsesmulighederne efter endt skolegang.

Materialet kan bruges både til forældre, der ikke kan læse eget sprog, og til forældre, der har lært at læse, men ikke kender ret meget til det danske samfund.

I samme projekt udarbejdes også et andet materiale. "Ung og ny i Danmark - inspiration til tosprogede forældre i forbindelse med konfliktløsning". I tegneserieform skildres en række typiske konfliktsituationer hovedsagelig mellem børn og forældre, og der vises eksempler på gode og dårlige løsninger. Men det primære er, at materialet giver anledning til dialog med forældrene om deres bevidsthed om og rolle i forhold til problemer, som deres unge teenagebørn kan møde i spændingsfeltet mellem to kulturer.

Gode råd

• Invitér forældrene til en samtale på skolen, hvor lærerne, i samarbejde med en tolk eller tosproget lærer, redegør for skolens værdigrundlag, hvilke krav der fra skolens side stilles til forældre og elever, samt rammerne og traditionerne for forældresamarbejde på skolen.
• Få eventuelt en erfaren tosproget forælder til at fortælle om sine erfaringer med forældresamarbejde på skolen.
• Sørg for, at forældrene får mulighed for at fortælle om deres forventninger og undren.
• Nogle forældre har svært ved at hjælpe deres børn med lektier, enten fordi de ikke er så gode til dansk, eller fordi de ikke kender typen af opgaver. Det kan derfor være nødvendigt at tosprogede forældre vejledes i, hvordan de kan støtte deres barns skolegang.
• Brug eventuelt video- og billedmateriale til at vise forskellige sider af livet i skole og fritid. Det giver forældrene konkrete billeder på, hvad der foregår af aktiviteter i og omkring skolen.
• Opret eventuelt et etnisk råd.
• Giv fx forældrene en fast kontaktperson ud over klasselæreren, eventuelt en tosproget lærer med samme modersmål eller en funktionslærer med særligt ansvar for skolens tosprogede elever.
• Giv forældrene klar besked om deres muligheder for at få indflydelse på skolens virke.
• Udarbejd en strategi for kommunikationen med de tosprogede forældre, som alle lærere får indsigt i.
• Videregiv de gode erfaringer og råd.

3.3 Tolkning

En forudsætning for, at skole og hjem kan samarbejde, er, at parterne kan forstå hinanden og kan udtrykke sig nuanceret. Derfor må behovet for tolkning, herunder hvilket sprog der skal tolkes til og fra, afdækkes forud for samtalen. 

I det daglige arbejde, kan der med fordel være klare retningslinier for, hvem der indgår i hvilke samarbejdsrelationer med forældrene, og hvem der har hvilke kompetencer. Hvor tolken kan betragtes som neutral, kan den tosprogede lærer være så involveret i dagligdagen, at der er risiko for, at han/hun overtager eller pålægges dialogen med forældrene. Det kan medføre en usikkerhed hos alle parter.

Tolk

De professionelle tolke er nogle steder ansat af kommunen og arbejder i forskellige kommunale sammenhænge. De har ofte en anerkendt tolkeuddannelse og kan således forventes at være både professionelle og neutrale. Det er en forudsætning for samarbejdet, at forvaltninger, skoler, institutioner og forældre kan være sikre på, at tolken tolker loyalt, og at samtlige involverede overholder deres tavshedspligt. 

Det er nødvendigt, at der bliver oparbejdet en rutine i at samarbejde med en tolk. Derfor er det en god idé, at samtalen og samarbejdet bliver forberedt og efterbehandlet grundigt. Det kan være nyttigt at drøfte, hvilke etiske regler, der skal være gældende for forløbet. Det kan være regler som:

• Tal direkte til den, du samtaler med - ikke til tolken.
• Tal ikke i 3. person til den person, du taler med gennem tolken.
• Spørg ikke om tolkens mening i løbet af samtalen.
• Det er læreren, der styrer samtalen.
• Udtryk dig kort og præcist og hold de nødvendige pauser, så der kan tolkes.
• Undgå at bruge kulturbestemte billeder, talemåder og ordsprog samt ironi og betydningsbærende tonefald.

Gode råd

• I nogle situationer er der brug for, at man inddrager ekstern tolk for at undgå, at den tosprogede lærer eller modersmålslærer får en uheldig rolle i forhold til forældrene - på trods af tavshedspligten.
• Orientér tolken om emnet for samtalen inden mødet med forældrene. 
  Evaluer eventuelt tolkningen efterfølgende.
• Ofte er der begreber fra skoleverdenen, der ikke direkte kan oversættes, men må forklares. Det kan fx være vanskeligt at oversætte: Skolebestyrelse, talepædagog, specialundervisning osv. Tolken kan forklare, hvad man snakker om. Det, der er uforståeligt, skal forklares grundigt.
• Ved oversættelse af skriftligt materiale skal man være opmærksom på, at nogle forældre hverken kan læse og skrive på eget sprog eller på dansk. De vil ikke være i stand til at læse og forstå oversatte skriftlige meddelelser fra skolen - de vil heller ikke være i stand til at henvende sig skriftligt til skolen.
• Brug så vidt muligt kun uddannede tolke.
• Oversæt indbydelser til forældre og skriv i brevet, hvis der bliver tolket og eventuelt til hvilke sprog.
• Bestil tolk i god tid før et møde, da nogle tolke har meget arbejde.
• Aftal med tolken, at skolen ringer til forældrene dagen før mødet for at sikre, at aftalen om mødet er klar, og at forældrene kommer.
• Læs mere i Tolkevejledning, Nævnet for Etnisk Ligestilling - se litteraturlisten.

3.4 Tosprogede lærere

Efterhånden er der en del skoler, der har ansat læreruddannede tosprogede lærere, som i kraft af deres særlige kompetence kan være en vigtig ressource på skolen. De underviser i almindelige skolefag og er til tider støttelærere i klasser med tosprogede elever eller underviser i modtagelsesklasser og i sprogstøttecentre. 

Erfaringer viser, at det er nødvendigt at have meget klare rammer for den tosprogede lærers arbejde. Hvis han/hun fx skal bruges som ressourceperson i hele skolens forældresamarbejde, skal det være kendt af alle, i hvilken udstrækning skolen og andre klassers forældre kan trække på denne lærer. Den tosprogede lærer kan i mange tilfælde bibringe forældrene en forståelse for - og tryghed ved undervisningens form og indhold, herunder også lejrskoler og klassefester.

Gode råd

• Det kan være en god idé, at læreren og den tosprogede lærer aftaler rollefordeling og arbejdsfordeling i samarbejdet med forældrene.
• Vær opmærksom på den tosprogede lærers ansættelsesvilkår - skal der fx afsættes tid til, at de kan indgå i oversættelsesarbejde og tolkning?

3.5 Etnisk råd

Flere skoler har gode erfaringer med at oprette etniske råd på skoler, hvor der også er tosprogede forældre. Et etnisk råd består typisk af forældrevalgte medlemmer, der repræsenterer hver sin etniske gruppe, skolens ledelse, et skolebestyrelsesmedlem og fx en medarbejder fra skolefritidsordningen. Rådene fungerer som regel, som et organ ved siden af klasseforældreråd og skolebestyrelse. De har ingen formelle beføjelser, men er primært et samarbejdsorgan, der kan rådgive, formidle og vejlede i forhold til både skole og hjem. På den ene side kan forældrene bruge etnisk råd, hvis der er spørgsmål eller problemer, de gerne vil drøfte, eller hvis de søger konkrete informationer om skolen og undervisningen. På den anden side kan skolen gennem et etnisk råd få noget at vide om den flerkulturelle virkelighed, deres børn lever med her i landet.

Ifølge Det pakistanske Forældreråd på Vesterbro i København efterlyser forældrene især følgende:

• Viden om, hvilke fag der er obligatoriske og begrundelse for, at eleverne skal have disse fag.
• Forklaringer på folkeskolens undervisningsmetoder.
• Forklaringer på, hvorfor film, drama og ture er nødvendige.
• Viden om børnenes muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet.
• Klare meldinger om, hvordan deres børn klarer sig fagligt.
• Grundig orientering om uddannelsesmuligheder efter folkeskolen.
• Viden om, hvad man skal betale for i skolen.
• Viden om forældrenes rolle i forhold til skole-hjem samarbejdet.
• Diskussion om, hvordan lærere og forældre i fællesskab kan gøre skolen til et bedre sted for alle elever.

Denne side indgår i publikationen "Inspiration til bedre integration i folkeskolen" som kapitel 3 af 5
© Undervisningsministeriet 2003