12 Opsummering af del 2: Centrale perspektiver af betydning for eudområdet

I dette afsnit skal opsummeres nogle af de væsentligste konklusioner fra publikationen, som rummer potentialer i forhold til udvikling af eudområdet.

• Behov for øget fokus på den situationsspecifikke læring og på den generelle læring. Det meget fagligt orienterede perspektiv på læring, som er almindeligt inden for almindelig uddannelsestænkning, synes på nogle måder at være for begrænset i forhold til en praktikbaseret uddannelse. Især synes dette fokus at ske på bekostning af forståelsen af nødvendigheden af situationsspecifik læring og mere generelle og personlige læreprocesser. De situationsspecifikke læreprocesser synes at være nødvendige i en praktikbaseret uddannelse for overhovedet at få adgang til de læringsressourcer, som eksisterer i praksisfællesskabet, og for at sikre lærlinges trivsel på praktikstedet, herunder etableringen af de nødvendige oplæringsrelationer.

• Lærlingenes egne måder at orientere sig i uddannelsen. Undersøgelsen peger på, at den enkelte lærlings måde at styre igennem og forholde sig til uddannelsen er meget væsentlig for det faglige udbytte, for lærlingens trivsel mv. Det er et generelt karakteristika ved uddannelse, at der ofte ses bort fra elevens tidligere erfaringer, mål og intentioner med uddannelsen. Inden for eud-området giver dette ofte konflikter, fordi lærlingenes ofte negative orienteringsmåde over for de boglige aspekter af uddannelsen kan føre til en kraftig distancering fra skolekonteksten. Der synes inden for dette område at mangle muligheder for lærlinge, som ønsker at defokusere de boglige og teoretiske aspekter, enten på grund af interesse eller evner. Det ønske, som eksisterer fra politisk hold, om at uddannelserne skal have en væsentlig almendannende funktion, og at uddannelsen skal sikre mulighed for en boglig  eller teoretisk overbygning på uddannelsen, er problematisk for nogle lærlinge.

• Læringens sociale indlejring. Et andet aspekt, som fortjener et øget fokus i tilrettelæggelsen af eud, er de sociale relationers store betydning for de læringsmæssige processer. For de fleste lærlinge er gode sociale relationer en nødvendig forudsætning for at indgå i oplæringsmæssige sammenhænge, hvilket dels kan forklares ud fra, hvem der vælger eud, og dels kan forklares ud fra organiseringen af oplæringen med deltagelse i sociale praksisfællesskaber.

• Modning og personlig udvikling som væsentlige aspekter i starten af et eud-forløb. Både fra lærer-, mester- og lærlingeside gives der udtryk for, at der er behov for en vis modning og personlig udvikling, når de unge lærlinge starter på eud (gælder ikke for voksenlærlinge). Det gælder en række forskellige udviklingsområder såsom ansvarlighed, selvtillid, evnen til at omgås andre, målrettethed mv. Især på skoleopholdene kommer den ringe modenhed til udtryk. Disse modnings- og udviklingsprocesser foregår først og fremmest i kraft af deltagelsen i virksomhedskonteksten. Der er således en tendens til, at de første skoleperioder forud for praktikken er domineret af relativt umodne samværsformer og grundlægger nogle samværsformer i skolekonteksten, som er uhensigtsmæssige for det læringsmæssige udbytte. Det kan derfor overvejes, i tilrettelæggelsen af eud, om praktikvirksomhedernes udviklende og opdragende funktion kan bruges mere målrettet i starten af uddannelsen, eventuelt ved at oplæringen i højere grad starter i virksomhederne (altså en opprioritering af praktikindgangsvejen). Som det er nu, synes der at være en tendens til, at de mest umodne af lærlingene, som er mindst afklaret med erhvervsvalget, benytter skoleadgangsvejen, mens de mere målrettede og modne lærlinge starter i praktik. Dermed skabes grundlag for en skolekultur, der først brydes med langt inde i uddannelsen.

• Opgaveløsning som den centrale læreaktivitet. Det er et utvetydigt resultat fra undersøgelsen, at lærlingene foretrækker læreforløb, der centreres om praktisk opgaveløsning, og hvor andre læreaktiviteter som forklaring, demonstration, refleksion, dialog og tilbagemelding kan inddrages fleksibelt og alsidigt. På skolen er der en tendens til, at forklaring er den centrale læreaktivitet, og at praktisk opgaveløsning er mere perifær. Dette er sandsynligvis en medvirkende årsag til mange lærlinges distancering fra skolekonteksten. Der er en tendens til, at lærlinge med ringe interesse eller evne for de teoretiske aspekter er mere utilfredse med skolekonteksten end andre lærlinge. Uddannelsespolitisk kan man stille det spørgsmål, om det ikke samfundsmæssigt er hensigtsmæssigt at sikre nogle praktisk orienterede uddannelsesmuligheder, hvor der gives plads til en defokusering af den abstrakte/boglige/ teoretiske side, som er dominerende inden for næsten alle uddannelsesområder.

• Matchning af lærlinge og praktiksteder. Der synes at være meget lidt opmærksomhed på matchingen mellem lærlinge og virksomheder. Der er i publikationen peget på, at lærlingene identitetsmæssigt og læringsmæssigt har forskellige orienteringsretninger, og at disse orienteringsretninger spiller en væsentlig rolle for lærlingens tilgang til læringsaktiviteter og -miljø. Der fremføres tidligere i publikationen en antagelse om, at forskellige oplæringsmiljøer skaber forskelligt rum for forskellige orienteringsretninger, og at den enkelte praktikvirksomhed tendentielt bedre understøtter visse orienteringsretninger end andre. Det er et område, som kræver yderligere undersøgelse, men kan formodes at spille en central rolle for lærlingenes trivsel, faglige udbytte, eventuelle frafald fra uddannelsen eller skift af praktiksted.

Denne side indgår i publikationen "Vekseluddannelse i håndværksuddannelser" som kapitel 12 af 14
© Undervisningsministeriet 2002