4. Elevbevægelser

Med elevbevægelser menes, hvor mange personer der påbegynder en uddannelse, hvor mange der er under uddannelse, og hvor mange der fuldfører eller afbryder en uddannelse. Der opgøres tillige overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Det er et område, hvor der er relativt mange og gode grundoplysninger og en del beregnede modeltal.

Nøgletal for antal elever på forskellige uddannelsesniveauer er interessante på baggrund af den demografiske udvikling.

Tosprogede elever og elever ved vidtgående specialundervisning er alene opgjort for grundskolen, hvor disse elever normalt kræver ekstra ressourcer.

Et centralt nøgletal er den forventede samlede uddannelsestid for et barn, som starter i 1. klasse. Her ses, hvor længe den unge i gennemsnit bliver i uddannelsessystemet.

Der er ofte fokus på, hvor stor en andel af de unge, som fortsætter på samme eller højere uddannelsestrin, med særlig interesse for elevfordelingen mellem hhv. de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser.

Også fordelingen af ansøgere og optagne på forskellige fagområder inden for de videregående uddannelser er vigtig sammenholdt med den aktuelle beskæftigelsessituation for forskellige faggrupper på arbejdsmarkedet.

Ventetiden og faktiske studietider er også meget brugte nøgletal bl.a. set i lyset af debatten om, at danske unge er relativt gamle, før de forlader uddannelsessystemet.

Endelig vises summariske fuldførelsesfrekvenser for uddannelsesniveauerne, der ofte følges med stor opmærksomhed.

4.1 Antal elever og studerende

Antallet af elever og studerende er det højeste set over en 10-årig periode. Pr. 1.oktober 2000 var der ca. 1,110 mio. personer under uddannelse. Det svarer til, at ca. hver femte person i Danmark var i et uddannelsesforløb. I samme år var ca. 234.100 elever i gang med en ungdomsuddannelse og ca. 202.800 studerende var i gang med en videregående uddannelse, heraf ca. 75.100 med en mellemlang videregående uddannelse.

Pr. 1. oktober 2000 var 1,110 mio. elever/studerende under uddannelse; det svarer til, at ca. hver femte person i den danske befolkning var under uddannelse. Årgangenes størrelse påvirker elevtallets størrelse, specielt i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, men også overgangsfrekvenser er afgørende. Voksenuddannelse opgøres ikke i dette afsnit.

I 2000 fordelte elevtallet sig med: 60,7% i grundskolen (inkl. børnehaveklassen og erhvervsintroducerende uddannelser), 21,1% på ungdomsuddannelserne og 18,2% ved de videregående uddannelser. Sammenlignes årene 1991-2000 ses, at en stigende andel var i gang med en videregående uddannelse (15,6% i 1991). Ungdomsuddannelsernes andel steg også lidt.

I 2000 var der ca. 669.400 elever i grundskolen. Fra 1991 til 1994 faldt elevtallet for bh.-7. klasse; herefter ses en konstant stigning. Antallet af elver i 8.-10. klasse faldt dog konstant frem til 1999.

I 2000 var ca. 234.100 elever var ved en ungdomsuddannelse, heraf ca. 135.700 elever på erhvervsfaglige uddannelser. På de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser gik der ca. 98.500 elever, heraf var ca. 64.000 i gang med en almengymnasial uddannelse og ca. 34.500 med erhvervsgymnasiale uddannelser. Fra 1991 til 2000 faldt elevtallet på det almengymnasiale område med 14%. De erhvervsgymnasiale uddannelser steg her med 2,4%.

I 2000 var ca. 202.800 studerende i gang med en videregående uddannelse. Antallet er steget med 28,3% over ti år. Studerende på de korte videregående uddannelser steg fra ca. 14.000 i 1991 til ca. 23.800 i 2000 (konsekvens af ny KVU-reform indgår endnu ikke i tallene). De mellemlange videregående uddannelser havde flest studerende, hele 37,0% af de videregående uddannelser i 2000, og antallet steg fra ca. 54.600 i 1991 til ca. 75.100 i 2000. Antal studerende i gang med en kandidatuddannelse faldt pga. en strukturomlægning. I dag påbegyndes hovedparten af kandidatuddannelserne først efter en fuldført bachelorgrad. I 2000 var ca. 99.300 studerende i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse. I 1991 var ca. 86.500 studerende i gang ved disse uddannelser (stigning på 14,8%). I 2000 var 4.650 personer i gang med ph.d.; i 1991 var det ca. 3.000.

Tabel 4.1
Elevtal/studerende, fordelt på uddannelsesniveauer, 1991 - 2000

Note: Opgjort pr.
1. oktober i året.

1) Udover HI og TI indeholder gruppen også korte erhvervsfaglige grundkurser som fx indgangsår til social- og sundhedsuddannelserne, teknikerforkursus m.v. Som følge af forsøg med ny EUD-reform fra 1999 har tilgangen til HI og TI været faldende.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget uddannelserne ved at lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år; derfor ses reformerne ikke af tallene.
3) Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen benyttede sig af denne mulighed. Fri ungdomsuddannelse indgår fra 1995. Pr. 1. januar 2001 trådte en ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur.
4) Indeholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, pgu (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser m.v. At bestanden faldt i 2000 kan bl.a. forklares ved, at grundforløbet her blev variabelt fra 20 uger til 60 uger.
5) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur.
6) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser.
7) Tallene stammer fra "Data om Dansk Forskeruddannelse", Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Figur 4.1
Elevtal/studerende, fordelt på uddannelsesniveauer, 1991 - 2000

Kilde: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors tal og egne modelberegninger samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

.

4.2 15-34-årige under uddannelse

I 2000 var lidt over en tredjedel af de 15-34-årige under uddannelse. Overordnet er andelen stigende for alle aldersgrupper. Hovedparten af de 15-19-årige var i gang med en uddannelse, i alt 82,5%. Andelen af kvinder under uddannelse var i 1991 til 2000 konstant højere end mændenes andel.

I 2000 var lidt over en tredjedel af alle 15-34-årige under uddannelse. Blandt de 15-19-årige var hovedparten, svarende til omkring otte ud af ti, i gang med en uddannelse. Tallene er ekskl. voksenuddannelse.

Af de 20-24-årige var 44,1% under uddannelse i 2000, og af de 25-29-årige var 22,8% i et uddannelsesforløb. I den ældste gruppe, de 30-34-årige, var 7,7% fortsat under uddannelse.

I dag afslutter mange først en ungdomsuddannelse efter det fyldte tyvende år. Herefter fortsætter en stigende andel på en videregående uddannelse, nogle efter en pause. Det vil sige. at de studerende når op i 20'erne og for en dels vedkommende i 30'erne, før uddannelsen afsluttes.

Det er bl.a. baggrunden for, at stadig flere i de unge og yngre årgange er under uddannelse. I international sammenhæng er danskere relativt gamle, før de forlader uddannelsessystemet. Dette dækker imidlertid også over, at danske børn starter sent i skolen i forhold til i andre lande, at mange tager 10. klasse med, og at mange får en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Som nævnt vælger nogen også at holde et eller flere års pause i uddannelsesforløbet.

Andelen af uddannelsessøgende i alle de viste aldersgrupper har været næsten konstant stigende siden 1991. Fra 1991 til 2000 steg gruppen af 20-24-årige uddannelsessøgende mest med næsten 13 procentpoint.

Tidligere undersøgelser viser, at i slutningen af 1980'erne var andelen af mænd og kvinder, der var i gang med en uddannelse, lige store. Dette billede er ændret. I 2000 var 36,8% af kvinderne under uddannelse mod 34,0% af mændene.

For de 15-19-årige er andelene nogenlunde identiske for de to køn, men for eksempelvis aldersgruppen 20-24-årige er der stor forskel. Her udgjorde andelen af kvinder under uddannelse 47,0% mod mændenes 41,2%.

Tabel 4.2
Andel af 15-34-årige under uddannelse, fordelt på køn og aldersgrupper, 1991 - 2000

Note: Uddannelsessøgende er opgjort på alle uddannelsesniveauer (ekskl. voksenuddannelse). De uddannelsessøgende er målt pr. 1. oktober. 7-14-årige er ikke medtaget, da stort set alle går i grundskolen.

Figur 4.2
Andel af 15-34-årige under uddannelse, fordelt på aldersgrupper, 1991 - 2000

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

4.3 Forventet uddannelsestid

Et barn, der i 2000 påbegyndte grundskolens 1. klasse, forventes at blive i uddannelsessystemet i 15,1 år. Nogle vil få mindre uddannelse og andre meget mere. Den forventede samlede uddannelsestid er over ti år steget med 1,1 år. I 2000 forventes pigerne at være 15,5 år i uddannelsessystemet og drengene 14,7 år.

Et barn, der i 2000 påbegyndte grundskolens 1. klasse, forventes at blive i uddannelsessystemet i 15,1 år. Tendensen er en stigende tid i uddannelsessystemet.

Beregning af den samlede forventede uddannelsestid er en gennemsnitsberegning. Nogle unge får aldrig 15,1 år i uddannelsessystemet, og andre får langt flere. Tallet dækker al uddannelse, uanset om de unge fuldfører eller skifter uddannelse.
Voksenuddannelse og børnehaveklassetrinet indgår ikke i beregningen. I dag går næsten alle børn i børnehaveklasse, og der sker megen løbende opkvalificering i form af voksenuddannelse i Danmark.

Fra 1991 til 2000 steg den forventede tid i uddannelsessystemet for et barn, der påbegyndte grundskolens 1. klasse, fra 14 år til 15,1 år. Stigningen udgør således 1,1 år over en ti års periode. Stigningen tog især fart fra omkring 1993.

I 1991 var den forventede samlede uddannelsestid for piger 14,3 år mod drengenes 13,7 år i uddannelsessystemet. Pigernes forventede tid lå i hele perioden højere end drengenes. Frem til 1994 var der dog ikke de store forskelle på drenge og pigers forventede tid i uddannelsessystemet. Herefter ses en stigende forskel i uddannelsestiden. I 1999 forventedes pigerne fx samlet at bruge 1 år mere i uddannelsessystemet end drengene.

Forskellen mellem piger og drenges forventede uddannelsestid har flere årsager, fx tager piger oftere end drenge en gymnasial uddannelse. Visse kvindedominerede uddannelser (fx pædagoguddannelsen) blev desuden forlænget i perioden.

Drenge vælger oftere end pigerne at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen. Og flere kvinder end mænd gennemfører i dag en videregående uddannelse. I 2000 var ca. 56% af dem, der fuldførte en videregående uddannelse, kvinder. I 1991 var andelen kun ca. 52% (fremgår ikke af tabellen).

Tabel 4.3
Forventet samlet uddannelsestid for elever der begynder i 1. klasse, fordelt på køn, 1991 - 2000

Noter: Ekskl. børnehaveklasse og voksenuddannelse. Eks.: 1991 svarer til undervisningsåret 1990/91.

Figur 4.3
Forventet samlet uddannelsestid, fordelt på køn, 1991 - 2000

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors modelberegninger.

4.4 Tosprogede elever

Antallet af tosprogede elever i folkeskolen steg markant fra 1991 til 2000. I 2000 var 9% af eleverne i folkeskolen tosprogede. Den største andel af de tosprogede elever kom fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien og Mellemøsten. I de frie grundskoler udgjorde de tosprogede elever i samme år 9,6% af eleverne.

Antallet af tosprogede elever i folkeskolen blev mere end fordoblet fra 1991 til 2000. Men antallet varierer efter kommune og landsdel. Andre undersøgelser viser, at den største andel af tosprogede elever i folkeskolen findes i hovedstadsområdet.

I 2000 var der 50.350 tosprogede elever i folkeskolen, svarende til 9% af eleverne. I 1991 var tallet 24.815 elever eller 4,6% af eleverne.

Det viser sig, at i de perioder hvor antallet af elever i folkeskolen faldt, steg både antallet og andelen af tosprogede elever i folkeskolen konstant.

Selvom den største gruppe af tosprogede elever i folkeskolen består af børn fra Tyrkiet, og selvom antallet af disse børn steg, så udgør de en faldende andel af alle tosprogede elever i folkeskolen. I 1991 var det 28,8%, og i 2000 20,2%.

Den næststørste gruppe af tosprogede elever i folkeskolen kommer fra det tidligere Jugoslavien (inkl. Bosnien). Disse børn udgør et næsten konstant stigende antal elever. Fra 1991 til 1996 steg deres andel af alle tosprogede elever i folkeskolen fra 7,7% til 15,7% (svarende til 6.294 elever). Herefter faldt andelen og i 2000 udgjorde de 12,5% af de tosprogede elever.

Somaliere er en gruppe af tosprogede elever i folkeskolen, der er vokset markant siden begyndelsen af 90'erne. I 1991 udgjorde de 0,8% af de tosprogede elever. I 2000 var denne andel steget til 6,6%, svarende til 3.334 elever.

Ved de frie grundskoler steg det samlede antal af tosprogede elever konstant. Fra 1993 til 2000 blev antallet næsten fordoblet, stigende fra 3.901 elever til 7.337 elever. Fra 1999 til 2000 ses et fald i antallet af tosprogede elever på 3,1% eller 236.

Andelen af tosprogede elever ved de frie grundskoler udviser en konstant stigning frem til 1999 (10% af eleverne). I 1993 udgjorde de tosprogede 5,8% af eleverne, i 2000 var det 9,6%.

Tabel 4.4
Tosprogede elever i folkeskolen fordelt efter oprindelsesland, samt tosprogede elever ved de frie grundskoler, 1991 - 2000

1) Inkl. Bosnien.
2) Inkl. Libanon.

Anm.: Summerne kan pga. afrundinger afvige.
Noter: Tosprogede elever er opgjort uanset behov for ekstra undervisning.
Tosprogede elever i folkeskolen er opgjort på de 5 største lande i 2000.
Eks.: 1991 svarer til undervisningsåret
1991/92.

Figur 4.4
Procentvis fordeling af tosprogede elever i folkeskolen fordelt efter oprindelsesland, 1991 - 2000

Kilde: Indberetning fra kommunerne til Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

4.5 Elever der modtager vidtgående specialundervisning

Antallet af elever i folkeskolen, der modtager vidtgående specialundervisning, udgør i 2000 1,27% af de 6-16-årige. For de frie grundskoler er det kun 0,06%.

Med specialundervisning menes den undervisning, der ifølge folkeskoleloven skal gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Vidtgående specialundervisning er en del af specialundervisningen, som er særligt specialiseret og omkostningsfuld.

Vidtgående specialundervisning foregår hovedsageligt i folkeskolen, men også i de frie grundskoler (i forbindelse med frie grundskoler kaldes gruppen "svært handicappede elever").

I 2000 var der 8.636 elever i folkeskolen, der modtog vidtgående specialundervisning. I 1991 var tallet 5.831 elever. Fra 1999 til 2000 faldt antallet af elever, der modtog vidtgående specialundervisning med 5,3%.

Den vidtgående specialundervisning er ikke så udbredt i de frie grundskoler. I 2000 var der i alt 409 elever, der modtog vidtgående specialundervisning. Antallet steg dog svagt hvert eneste år fra 1995 til 2000. I 1995 var der 318 elever.
Andelen af børn og unge i vidtgående specialundervisning i folkeskolen og ved de frie grundskoler giver et fingerpeg om, hvor stor en del af børnetallet der søges hjælp til fra kommunerne.

I 1994 modtog ca. 1% af de 6-16-årige elever i folkeskolen vidtgående specialundervisning. Denne andel steg konstant frem til 1999, hvor den udgjorde ca. 1,4%. I 2000 faldt andelen til ca. 1,3%.

For de frie grundskoler ses en næsten konstant andel af de 6-16-årige, der modtog vidtgående specialundervisning, på 0,05%. Men i 1999 og 2000 var andelen steget til 0,06%.

Tabel 4.5
Vidtgående specialundervisning i folkeskolen og ved de frie grundskoler, opgjort for 6-16-årige, 1991 - 2000

Anm.: En del af stigningerne skyldes, at der fra 1996/97 er sket en ændring i registreringen af elever i Københavns Kommune og i de amter, hvor visitation og økonomi er delegeret ud til kommunerne. Samtidig har Århus Amt justeret sine elevtal over hele perioden. Alligevel skønner Amtsrådsforeningen, at der var tale om en stigning i den vidtgående specialundervisning.

Noter: Alderen er opgjort pr. 1. januar. Eks.: 1991 svarer til undervisningsåret 1991/92.

Figur 4.5
Andel af elever i folkeskolen der modtog vidtgående specialundervisning (6-16-årige),
1994 - 2000

Kilde: "Folkeskolens vidtgående specialundervisning", Amtsrådsforeningen.

4.6 Tilgang af elever og studerende

Tilgangen af elever til 1. klasse følger ungdomsårgangenes størrelse. Fra 1991 til 2000 steg tilgangen til 1. klassetrin med ca. 30%. Tilgangen til de videregående uddannelser udviste tillige en stigning.

Tilgang af nye elever/studerende på forskellige uddannelsestrin er bl.a. bestemt af antallet af unge i de berørte aldersklasser. Tilgangen er også afhængig af de unges valg af og muligheder for at blive optaget på en uddannelse. Selvom den absolutte tilgang viser et fald, kan det alligevel være en stigende andel af ungdomsårgangen, der var under uddannelse.

Grundskolens elevtilgang er naturligt bestemt af de respektive fødselsårganges størrelser. I 2000 begyndte ca. 69.400 børn i 1. klasse. Det var ca. 30% flere end i 1991.

Tilgangen til de erhvervsintroducerende uddannelser faldt markant fra 1991 til 2000. Faldet skyldes, at HI og TI var under afvikling i perioden.

I 2000 var tilgangen til de almengymnasiale uddannelser ca. 24.100 elever; det var periodens laveste tilgang. Fra 1991 til 2000 faldt tilgangen med 17,4%.

I 2000 lå tilgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser på ca. 14.900. Fra 1991 til 2000 steg tilgangen med 4,7%.

I 2000 var tilgangen til den fri ungdomsuddannelse ca. 1.800 elever.

Ca. 10.400 elever påbegyndte i 2000 et erhvervsfagligt merkantilt grundforløb og 33.200 påbegyndte et erhvervsfagligt teknisk forløb.

For de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. var tilgangen i 2000 ca. 40.100 elever mod ca. 38.500 i 1991, periodens stigning udgør 4%. Den højeste tilgang ses i 1996 med ca. 47.000 elever.

Tilgangen af studerende til alle grupper under de videregående uddannelser steg. I 2000 var tilgangen til de mellemlange videregående uddannelser ca. 22.500 studerende; ca. 12.500 studerende valgte at påbegynde en kort videregående uddannelse. I samme år var tilgangen til bachelor- og kandidatuddannelserne lige store, ca. 13.400 studerende. Kandidatuddannelserne blev omstruktureret i perioden, så tilgangen hertil sker for størsteparten af uddannelserne efter en afsluttet bacheloruddannelse (se note til tabel).

I 2000 var tilgangen af studerende til ph.d.-studier ca. 1.100.

Tabel 4.6
Tilgang af elever og studerende, fordelt efter uddannelsesniveau, 1991 - 2000

Anm.: Beregningen viser tilgangen til de enkelte grupper. Dvs., at tilgangen til fx de almengymnasiale uddannelser svarer til tilgangen til: 1.g., 1. hf og 1. studenterkursus.
Note: Eks.: 1991 svarer til undervisningsåret 1990/91.

1) Udover HI og TI indeholder gruppen også korte erhvervsfaglige grundkurser som fx indgangsår til social- og sundhedsuddannelserne, teknikerforkursus m.v. Som følge af forsøg med ny EUD-reform fra 1999 har tilgangen til HI og TI været faldende.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget uddannelserne ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år; derfor ses reformerne ikke af tallene.
3) Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet merkantil EUD ændret således, at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen benyttede sig af denne mulighed. Fri ungdomsuddannelse indgår fra 1995. Pr. 1. januar 2001 trådte en ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur.
4) Indeholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, pgu (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser m.v. At tilgangen faldt i 2000 kan bl.a. forklares ved, at grundforløbet her blev variabelt fra 20 uger til 60 uger og derved blev forskudt.
5) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne blev formelt oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur.
6) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser.
7) Tallene stammer fra "Data om Dansk Forskeruddannelse", Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Figur 4.6
Tilgang af studerende til udvalgte videregående uddannelser, 1991 - 2000

Kilde: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors tal samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

4.7 Ansøgere og optagne til videregående uddannelser

I 2001 blev 49.353 optaget på en uddannelse under den Koordinerede Tilmeldings optagelsesområde (KOT). Samme år ønskede 60.433 som 1. prioritet at komme i gang med en uddannelse under KOT'en.

Siden slutningen af 1970'erne har "Den Koordinerede Tilmelding" stået for en årlig fælles ansøgnings- og optagelsesprocedure for de videregående uddannelser i hele landet (inkl. 1-årige hhx). Der kommer dog nye områder, nye uddannelser og nye institutioner til hvert år. Her opgøres alene 1. prioritetsansøgere og optagne.

I 2001 var der i alt 60.433 ansøgere til uddannelserne under den Koordinerede Tilmelding (KOT). Fra 1994 til 2001 faldt det totale antal ansøgere med ca. 7%.

I 2001 søgte 24.685 personer en uddannelse ved en af universitetslovsinstitutionerne. 22.826 søgte en mellemlang videregående uddannelse og 9.277 en kort videregående uddannelse. Desuden søgte 2.782 personer den 1-årige hhx.

Fra 1994 til 2001 faldt antallet af personer, der ansøgte om optag til de mellemlange videregående uddannelser med ca. 23%. Faldet er bl.a. forårsaget af en faldende søgning til fx pædagogseminarierne; ansøgningerne faldt i perioden med 43,4% (fra 12.055 til 6.822).

I 2001 søgte 4.836 personer ind på lærerseminarierne, og 2.485 ansøgte om optagelse på sygeplejerskeuddannelsen.

Af ansøgningerne til de korte videregående uddannelser ses, at 8.577 personer søgte erhvervsakademierne.

I 2001 var det samlede antal optagne til KOT'ens uddannelser (inkl. standby) 49.353 personer. I 1994 blev der optaget 43.444 personer. Derved steg de med 13,6%. Som nævnt er der over tid kommet nye områder ind under KOT'en, hvorfor den reelle stigning ikke nødvendigvis er helt så stor, som tallene antyder.

For kandidatuddannelserne ses også en stigning i antallet af optagne fra 1994 til 2001, her med ca. 500 personer. Det mellemlange og korte videregående uddannelsesområde havde også en vækst i antal optagne, på hhv. ca. 2.600 personer og ca. 3.000 personer.

Den 1-årige hhx oplevede et fald på ca. 300 personer i antal optagne i perioden.

Tabel 4.7
1. prioritetsansøgere og optagne til uddannelser under den Koordinerede Tilmelding (KOT), 1994 - 2001

1) Universitetslovsinstitutioner: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet, handelshøjskolerne i København og Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Danmarks Farmaceutiske Højskole og tandlægeskolerne (frem til og med 1991 tandlægehøjskolerne). Andre: Vestsjællands og Storstrøms Handelshøjskolecenter og Herning Handels- og Ingeniørhøjskolecenter. 2) Fra 1994 til 1997 tekniske højskoler. 3) Indeholder: Designskoler (ny fra 2001), ernærings- og husholdningsseminarier (fra 1994 til 1997 husholdningslærerseminarier), radiografskoler, biblioteksskoler, Skovskolen (i 1994 og 1995 var Skovskolens uddannelser klassificeret som KVU, men her er de indplaceret som MVU), Center for Tegnsprog (fra 1997), maskinmesterskoler og Skibsofficersskolen. 4) Fra 1994 til 1998 Apoteksassistentskolen. 5) Indeholder også bandagist-/ortopædingeniøruddannelsen. 6) Indeholder: Økonomaskoler, Glas- og Keramikskolen (kun ansøgere i 1997 og 1998) og tandplejere (kun ansøgere i 1998).

Note: Antal institutioner og antal uddannelser under den Koordinerede
Tilmelding varierer over tid; derfor bør den historiske sammenligning foretages med forsigtighed. Differencen mellem 1. prioritetsansøgere og optagne er ikke lig med antal afviste, da nogle
optages på deres 2. eller lavere prioritet.

Figur 4.7
Antallet af optagne under den Koordinerede Tilmelding (KOT), 1994 - 2001

Kilde: Diverse årgange af "KOT hovedtal", Tilmeldingssekretariatet, Københavns Universitet.

4.8 Overgang fra grundskole til fortsat uddannelse

Af den årgang, der i 2000 forlod grundskolen, forventes 96% på et eller andet tidspunkt at komme videre i uddannelsessystemet. 52% vil påbegynde en gymnasial uddannelse og 38% en erhvervsfaglig uddannelse. Der er en stigende tendens til, at de unge fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen. 97% af pigerne og 95% af drengene fortsætter i dag i uddannelsessystemet.

For 2000-årgangen forventes 96% at fortsætte i uddannelsessystemet efter grundskolen. I 1991 var det 94%. Der er her tale om modelberegninger (tallene er afrundede). Voksenuddannelse opgøres ikke her.

Set over ti år var der 2 procentpoint flere, som fortsatte i uddannelsessystemet efter grundskolen. Denne beskedne stigning skal ses i lyset af, at der i 1980'erne var en markant reduktion i andelen, der ikke fortsatte i uddannelsessystemet. I 1982 var der endnu 12%, som ikke fortsatte efter grundskolen (fremgår ikke af tabellen).

Det forventes, at 52% af 2000-årgangen vil vælge en gymnasial uddannelse og 38% en erhvervsfaglig uddannelse m.v. Ca. 4% fortsætter ikke i uddannelsessystemet.

Af 2000-årgangen forventes 36% at påbegynde en almengymnasial uddannelse, og 16% vil påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse. Siden 1994 og 1995 har hhv. htx og hhx kunne påbegyndes direkte efter grundskolen.

35% af 2000-årgangen vil fortsætte på et erhvervsfagligt grundforløb og fuu og 3% på et erhvervsfagligt hovedforløb m.v. Fra 1991 til 2000 steg overgangen til erhvervsfagligt grundforløb og fuu med 15 procentpoint, mens overgangen fra grundskolen til de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. blev halveret i perioden fra 6% til 3%.

Der er forskelle i drenges og pigers uddannelsesvalg. 97% af pigerne (2000-år-gangen) forventes at fortsætte i uddannelsessystemet efter grundskolen mod 95% af drengene.

For 2000-årgangen forventes 61% af pigerne at påbegynde en gymnasial uddannelse og 28% en erhvervsfaglig uddannelse m.v. (heraf 25% på et grundforløb eller fuu). I 1991 var det 23%, der fortsatte på en erhvervsfaglig uddannelse.

Drengene vil først og fremmest påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse m.v. - 47% (heraf 44% på et erhvervsfagligt grundforløb eller fuu). 44% af drengene, vil påbegynde en gymnasial uddannelse. I 1991 var det kun 35% af drengene der forsatte på en gymnasial uddannelse.

Tabel 4.8
Andel af unge der efter grundskolen fortsætter i andre uddannelser, fordelt på køn, 1991 - 2000

1) Ud over HI og TI indeholder gruppen også korte erhvervsfaglige grundkurser som fx indgangsår til social- og sundhedsuddannelserne, teknikerforkursus m.v. Som følge af forsøg med ny EUD-reform fra 1999 har tilgangen til HI og TI været faldende.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget uddannelserne ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene.
3) Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet merkantil EUD ændret således, at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen benyttede sig af denne mulighed. Fri ungdomsuddannelse indgår fra 1995. Pr. 1. januar 2001 trådte en ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur.
4) Indeholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, pgu (fra 1997) og længere erhvervsfaglige kurser m.v.

Noter: Pga. afrundinger på forskellig niveauer kan der forekomme afvigelser i totalerne.
Eks.: 1991 svarer til undervisningsåret 1990/91.

Figur 4.8
Andel af unge der efter grundskolen fortsætter på en almengymnasial, erhvervsgymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse m.v., 1991 - 2000

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors modelberegninger.

4.9 Overgang fra gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

96% af alle med en almengymnasial baggrund i 2000 forventes at fortsætte i uddannelsessystemet, og 94% med en erhvervsgymnasial baggrund vil fortsætte i uddannelsessystemet. Andelen, som fortsætter, har i de senere år været høj. For begge typer af gymnasiale uddannelser havde de unge et stigende ønske om at fortsætte i uddannelsessystemet. Desuden ses en øget søgning til det videregående uddannelsesområde.

De gymnasiale uddannelser er studieforberedende. Erfaringen viser dog, at ikke alle går videre, og nogle blandt dem, som går videre, holder en studiepause. Tallene her er modeltal, som viser andelen af unge, der efter et gymnasialt niveau (fuldført eller afbrudt) forventes at fortsætte i uddannelsessystemet. Voksenuddannelse indgår ikke i denne opgørelse.

96% af 2000-årgangen med en almengymnasial baggrund forventes på et tidspunkt at fortsætte i uddannelsessystemet. 65% vil påbegynde en videregående uddannelse, 16% en erhvervsfaglig uddannelse m.v. og 10% vil påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse. I 1991 ville 92% af denne årgang fortsætte i uddannelsessystemet og heraf kun 60% på en videregående uddannelse.

Unge fra 2000-årgangen med en almengymnasial uddannelse, som valgte at påbegynde en videregående uddannelse, fordelte sig med 7% til korte videregående uddannelser, 25% til mellemlange videregående uddannelser og 33% til bachelor- eller kandidatuddannelser.

94% af 2000-årgangen med en erhvervsgymnasial baggrund forventes på et tidspunkt at fortsætte i uddannelsessystemet. 3% vil påbegynde en almengymnasial uddannelse og 41% en erhvervsfaglig uddannelse m.v. 48% forventes at påbegynde et videregående uddannelsesforløb. I 1991 ville 86% med baggrund i erhvervsgymnasial uddannelse fortsætte i uddannelsessystemet, 43% på en erhvervsfaglig uddannelse m.v. 39% vil fortsætte på en videregående uddannelse.

Unge med en erhvervsgymnasial uddannelse fra 2000-årgangen, som vil vælge at påbegynde en videregående uddannelse, fordelte sig med 16% til en kort videregående uddannelse, 13% til mellemlange videregående uddannelser og 18% til en bachelor- eller kandidatuddannelse.

For såvel de almengymnasiale som for de erhvervsgymnasiale uddannelser ses en stigende lyst til af fortsætte i uddannelsessystemet og en stigende overgang til de videregående uddannelser.

Tabel 4.9
Andel af unge der efter en fuldført eller afbrudt almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse fortsætter i andre uddannelser, 1991 - 2000

1) Indeholder: Erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb, fri ungdomsuddannelse m.v.
2) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne blev formelt oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. før reformen havde denne struktur.
3) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser

Noter: Pga. afrundinger kan der forekomme afvigelser i totalerne.
Eks.: 1991 svarer til undervisningsåret 1990/91.

Figur 4.9
Andel af unge der efter en fuldført eller afbrudt almengymnasial uddannelse fortsætter på en videregående uddannelse, 2000

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors modelberegninger.

4.10 Elever/studerende der fuldfører en uddannelse

I 2000 fuldførte omkring 195.800 unge en uddannelse. Fortsat flere unge bliver færdige med en uddannelse, og uddannelsesniveauet stiger. Relativt mange fuldførte en videregående uddannelse. Overordnet ses, at flere og flere unge fuldfører en formel erhvervskompetencegivende uddannelse.

Der er 9 års undervisningspligt. Derfor vil næsten alle frem til og med 9. klassetrin fuldføre grundskolen. For de øvrige uddannelser fuldfører alle, der gennemfører undervisningen og består eksaminerne efter de regler, der gælder for uddannelserne. I 2000 fuldførte ca. 195.800 unge en uddannelse. Antal fuldførte på forskellige uddannelsesniveauer afhænger af antallet på de pågældende årgangstrin, af andelen, der fortsætter på de forskellige uddannelser, og af frafaldet. Voksenuddannelse indgår ikke i denne opgørelse.

I 2000 forlod ca. 54.300 grundskolens afsluttende trin; dette er ca. 15.300 færre end i 1991, hvor antallet af fuldførte herfra desuden var periodens højeste. Afgang fra grundskolen afhænger af årgangens størrelse og overgang til 10. klasse. I 2000 var det ca. 64% af 9. klasseårgangen, der valgte 10. klasse året efter.

I 2000 fuldførte ca. 21.700 unge en almengymnasial eksamen. I 1991 var tallet ca. 24.600. Antallet af unge, som fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse, udgjorde ca. 10.700 unge i 2000 mod ca. 12.700 i 1991.
I 2000 fuldførte ca. 8.500 unge et merkantilt grundforløb og ca. 16.200 et teknisk grundforløb. Ca. 37.100 fuldførte et erhvervsfagligt hovedforløb m.v. For både erhvervsfaglige grund- og hovedforløb var der ikke nogen entydig udvikling i antallet af fuldførte. Den historiske udvikling bør også tolkes med forsigtighed, da bl.a. erhvervsuddannelserne blev omstruktureret flere gange i opgørelsesperioden (se tillige noter til tabel 4.10).

Fra 1991 til 2000 fuldførte et stigende antal unge en videregående uddannelse.
I 2000 fuldførte ca. 6.000 en kort videregående uddannelse, ca. 16.500 en mellemlang videregående uddannelse, ca. 7.200 en bacheloruddannelse, ca. 8.600 en kandidatuddannelse og endelig ca. 900 en ph.d.-uddannelse. For kandidatuddannede ses en stigning i antal fuldførelser fra 1991 til 2000 på 39,0%. I opgørelsesperioden blev bachelor og kandidatstrukturen indført. Derfor bør man være varsom med konklusioner over tid.

Overordnet ses, at flere unge fuldfører en formel ordinær erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tabel 4.10
Elever/studerende der fuldfører en uddannelse, fordelt efter uddannelsesniveau, 1991 - 2000

1) Udover HI og TI indeholder gruppen også korte erhvervsfaglige grundkurser som fx indgangsår til social- og sundhedsuddannelserne, teknikerforkursus m.v. Som følge af forsøg med ny EUD-reform fra 1999 har tilgangen til HI og TI været faldende.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kun
stigt forlænget uddannelserne ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år derfor ses reformerne ikke af tallene.
3) Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen benyttede sig af denne mulighed. Fri ungdomsuddannelse indgår fra 1995. Pr. 1. januar 2001 trådte en ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur.
4) Indeholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, pgu (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser m.v. At bestanden faldt i 2000 kan bl.a. forklares ved, at grundforløbet her blev variabelt fra 20 uger til 60 uger.
5) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før uddannelserne blev formelt oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur.
6) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser.
7) Tallene stammer fra "Data om Dansk Forskeruddannelse", Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

a) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af afgang. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb.

Note: Eks.: 1991 svarer til undervisningsåret 1990/91.

Figur 4.10
Elever/studerende der fuldfører en uddannelse, fordelt efter udvalgte erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, 1991 - 2000

Kilde: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne modelberegninger samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

4.11 Fuldførelsesfrekvenser

I 2000 fuldførte 86% en almengymnasial uddannelse. De mellemlange videregående uddannelser havde relativt stabil fuldførelse. Bacheloruddannelserne udviste et fald, mens kandidatuddannelserne havde en stigning i fuldførelsestendensen. I 2000 var fuldførelsesfrekvensen for en udelt kandidatuddannelse 70%, og for kandidatoverbygningsuddannelserne var fuldførelsesfrekvensen 62%.

Fuldførelsesfrekvenser bygger på modeltal, som er meget summariske og dækker over store variationer uddannelserne imellem. Bl.a. derfor bør tallene tolkes med stor forsigtighed. I beregningerne opgøres de forventede resultater ud fra tilgang, overgang og afgang inden for uddannelsessystemet i det pågældende år. Fuldførelsen afhænger af mange forhold, bl.a. krav til faglige kvalifikationer m.v.

I 2000 fuldførte 86% af de personer, der påbegyndte en almengymnasial uddannelse. Fuldførelsen for de erhvervsgymnasiale uddannelser lå under med 76%.

På erhvervsuddannelsesområdet har der været taget mange initiativer til at nedbringe frafaldet. Området har i opgørelsesperioden gennemgået flere reformændringer; derfor er det ikke helt uproblematisk at konkludere på de historiske fuldførelsesfrekvenser.

I 2000 fuldførte 76% et merkantilt grundforløb. Fuldførelsesprocenten for de tekniske grundforløb lå noget under med 69%. De seneste tre år i opgørelsen viser, at der var et fald i fuldførelsestendensen.
I 2000 fuldførte 82% et erhvervsfagligt hovedforløb m.v. Også her - som for grundforløbene - ses en vigende fuldførelsestendens de sidste tre år af perioden.

Også kandidatuddannelserne har i perioden gennemgået en strukturomlægning til en bachelor/kandidatstruktur, hvor bacheloruddannelsen skal fuldføres inden påbegyndelse af en kandidatuddannelse. Nogle få uddannelser er fortsat udelte. Derfor er det ikke her muligt at opgive en samlet fuldførelsesfrekvens. Samtidig er tidsserierne usikre.

I 2000 fuldførte 70% en kort videregående uddannelse. For de mellemlange videregående uddannelser ses en stabil fuldførelsesprocent i perioden, og 72% fuldførte en mellemlang videregående uddannelse i 2000.

Bachelorerne udviste en faldende fuldførelse. I 2000 fuldførte 54%. 70% fuldførte en udelt kandidatuddannelse og 62% en overbygningskandidatuddannelse. Endelig fuldførte 87% i 2000 en ph.d.-uddannelse, og her ses en stigende tendens til at fuldføre.

Tabel 4.11
Andel der påbegynder, der fuldfører uddannelsen, fordelt efter uddannelsesniveau, 1991 - 2000

1) Ud over HI og TI indeholder gruppen også korte erhvervsfaglige grundkurser som fx indgangsår til social- og sundhedsuddannelserne, teknikerforkursus m.v. Som følge af forsøg med ny EUD-reform fra 1999 har tilgangen til HI og TI været faldende.
2) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget uddannelserne ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år; derfor ses reformerne ikke af tallene.
3) Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet merkantil EUD ændret således, at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen benyttede sig af denne mulighed.
4) Pr. 1. januar 2001trådte en ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur.
5) Indeholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, pgu (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser m.v.
6) At der for bacheloruddannelserne er tal fra før 1992 hvor uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur.
7) Udelte kandidater er efter 1996: civilingeniører, læge, tandlæge, teolog, farmaceut, musik/kunst under Kulturmin., arkitekt m.v.
8) Tallene fra 1996 og frem afspejler tydeligt, at bachelor- og kandidatstrukturen er ved at slå igennem.
9) Tallene stammer fra "Data om Dansk Forskeruddannelse", Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

a) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af afgang. En hel del af de afbrudte forløb er fejlagtigt blevet registreret som fuldførte forløb. Derfor er fuldførelsesprocenterne i denne periode for høje.
Note: Eks.; 1991 svarer til undervisningsåret 1990/91.

Tabel 4.11
Andel der påbegynder en udvalgt videregående uddannelser, der fuldfører, 1991 - 2000

Kilde: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne modelberegninger samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

4.12 Fuldførelsestider

I 2000 tog det i gennemsnit 3,2 år at fuldføre en bacheloruddannelse og 3,4 år at fuldføre en overbygningskandidatuddannelse.

Fuldførelsestiden er tiden for at fuldføre en uddannelse. Beregningerne bygger på modeltal beregnet på grundlag af oplysninger om fuldførte uddannelser det pågældende år. Tallene bør tolkes med stor forsigtighed, da resultaterne er meget summariske og dækker over store variationer på de enkelte uddannelser.

I 2000 var den gennemsnitlige fuldførelsestid for et erhvervsfagligt merkantilt grundforløb 1,4 år, og det tog 0,8 år at fuldføre et teknisk grundforløb. Den gennemsnitlige fuldførelsestid for de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. var 2,1 år; i 1991 var fuldførelsestiden 1,9 år.

For de korte og de mellemlange videregående uddannelser lå tiden tæt på de normerede studietider med en gennemsnitlig studietid på hhv. 2,2 år og 3,4 år. De mellemlange videregående uddannelsers fuldførelsestid steg svagt fra 1995, bl.a. fordi pædagoguddannelsen blev forlænget med et halvt år.

Kandidatuddannelserne har gennemgået en strukturomlægning i perioden, således at de fleste kandidatuddannelser påbegyndes efter en fuldført bacheloruddannelse.

I dag er den normerede tid for en delt kandidatuddannelse 5 år, 3 år på bacheloruddannelser og 2 år på kandidatoverbygningen. Af tekniske grunde er det endnu ikke muligt at opgøre fuldførelsestiden for det samlede kandidatforløb.

Da opgørelsen berører denne omlægningsperiode, bør tallene tolkes med forsigtighed.

For bacheloruddannelserne var den gennemsnitlige studietid i 2000 3,2 år. De senere år ses et svagt fald i fuldførelsestiden.

For en overbygningskandidatuddannelse var tiden 3,4 år; og for en udelt kandidatuddannelse var den gennemsnitlige studietid 6,1 år. Der viser sig en nogenlunde stabil fuldførelsestid de senere år på omkring 6 år.

Fuldførelsestiden for ph.d.-uddannelsen i 2000 svarede stort set til normeret tid (3,1 år).

Tabel 4.12
Gennemsnitlig fuldførelsestid, fordelt efter udvalgte uddannelsesniveauer, 1991 - 2000

1) Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet merkantil EUD ændret således, at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen benyttede sig af denne mulighed.
2) Pr. 1. januar 2001 trådet en ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur.
3) Indeholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, pgu (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser m.v.
4) At der er tal for bacheloruddannelserne fra før 1992 hvor uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra før reformen havde denne struktur.
5) Udelte kandidater efter 1996: civilingeniør, læge, tandlæge, teolog, farmaceut, musik/kunst under Kulturministeriet, arkitekt m.v.
6) Tallene fra 1996 og frem afspejler tydeligt, at bachelor- og kandidatstrukturen er ved at slå igennem

Note: Eks. 1991 svarer til undervisningsåret 1990/91.

Figur 4.12
Gennemsnitlig fuldførelsestid, opgjort for de videregående uddannelsesniveauer, 1991 - 2000

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne modelberegninger.

4.13 Ventetid før studiestart

Der er ingen ventetid efter grundskolen. De fleste kommer i gang med en uddannelse umiddelbart efter sommerferien. Efter en almengymnasial uddannelse venter de unge derimod længere, Unge med en erhvervsgymnasial baggrund kom hurtigere i gang med videreuddannelse end unge med en almengymnasial baggrund.

Det primære mål er, at flest muligt gennemfører en uddannelse, men et andet vigtigt mål er, at de unge kommer hurtigt i gang med fortsat uddannelse. Derved mindskes bl.a. frafaldsrisikoen, og overgangen til arbejdsmarkedet bliver fremrykket. Der er sket mange ændringer både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Fx er adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser næsten afskaffet. På erhvervsuddannelserne har alle nu mulighed for at gennemføre uddannelsen på skole, hvis de ikke kan finde en egnet praktikplads.

Ventetiden bygger på modelberegninger (mediantal). Ventetiden opgøres for overgang fra grundskolen og overgang fra de gymnasiale uddannelser. Tallene er summariske og kan dække over store variationer på de enkelte uddannelser.

Ventetiden fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige grundforløb svarer alene til sommerferien.

Fra 2000-årgangen ventede de unge med en almengymnasial baggrund 1,2 år, før de påbegyndte et merkantilt grundforløb, og 1,4 år før de påbegyndte et teknisk grundforløb. Ventetiden til de korte og mellemlange videregående uddannelser lå på hhv. 1,8 år og 2,3 år. Disse uddannelser henvender sig i nogle tilfælde til ældre studerende med erhvervserfaring, fx pædagoguddannelsen. Ventetiden før påbegyndelse af bacheloruddannelserne var 1,3 år, og samme ventetid ses for overgang til kandidatuddannelserne.

Fra 2000-årgangen ventede de unge med en erhvervsgymnasial baggrund 0,3 år, før de påbegyndte et merkantilt grundforløb, og 0,6 år før de påbegyndte et teknisk grundforløb. Ventetiden til de korte og mellemlange videregående uddannelser lå på hhv. 0,7 år og 1,3 år. Ventetiden før påbegyndelse af bacheloruddannelserne var 1 år, mens ventetiden til kandidatuddannelserne var 0,3 år.

Generelt kom unge med baggrund i en erhvervsgymnasial uddannelse hurtigere i gang med videreuddannelse end unge med en almengymnasial baggrund.

Tabel 4.13
Medianventetid efter grundskole, almengymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse før fortsættelse på en anden uddannelse, 1991 - 2000

1) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget uddannelserne ved at lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år; derfor ses reformerne ikke af tallene.
2) Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet merkantil EUD ændret således, at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen benyttede sig af denne mulighed. Pr. 1. januar 2001 trådte en ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2.. skoleperiode blev afløst af 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne nye struktur.
3) Indeholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, pgu (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser m.v. At bestanden faldt i 2000 kan bl.a. forklares ved, at grundforløbet her blev variabelt fra 20 uger til 60 uger.
4) At der for bacheloruddannelserne er tal før uddannelserne blev formelt oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog m.v. fra
før reformen havde denne struktur.
5) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser.

Noter: Medianventetiden er den vente tid, hvorefter 50 % er fortsat i et nyt
uddannelsesforløb. Ikke alle nye uddannelsesforløb vises.
Eks.; 1991 svarer til undervisningsåret 1990/91.

Figur 4.13
Medianventetid efter de gymnasiale uddannelser før fortsættelse på en anden uddannelse - 2000

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors modelberegninger.

4.14 Elever ved voksenuddannelse

I 1999 var der 113.276 årselever/studenterårsværk, der modtog et tilbud om voksenuddannelse i offentligt regi. Fra 1998 til 1999 faldt aktiviteten med 15.627 årselever eller 12,1%.
Folkehøjskolerne oplevede for første gang siden 1994 en mindre stigning i antal årselever.

Aktiviteten i de offentlig voksenuddannelser har efter en stigende tendens i en årrække udvist et fald fra 1998 til 1999. I 1999 deltog 113.276 årselever/studenterårsværk i voksenuddannelser i offentligt regi. Hertil kommer den kommunalt finansierede aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, som omfatter over 20.000 årselever. I 1999 var der således 142.000 årselever ved den samlede offentlige voksenuddannelse.

Fra 1998 til 1999 faldt aktiviteten på de offentlig voksenuddannelser med 15.627 årselever eller 12,1%. Den samlede nedgang skyldes primært et fald i aktiviteten på åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler), AMU-uddannelser og daghøjskoler.

Årsagen til faldet fra 1998 til 1999 på åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler) på 36,6% skal findes i en drastisk nedgang på pc-brugeruddannelsen. Daghøjskolernes fald med 29,7% skete pga. indførelsen af et aktivitetsloft på 9.800 årselever. Og endelig skyldes faldet på 21,6% på AMU-uddannelserne bl.a. begrænsningen af lediges muligheder for at deltage på AMU samt indførelsen af tilskudsrammer.

En del af de årselever, der befandt sig ved en voksenuddannelse, (havde været eller= var aktive i arbejdsstyrken, som beskæftigede eller som arbejdssøgende, eftersom dele af voksenundervisningen finder sted i deltagernes fritid. Det gælder især for åben uddannelse, de korte højskolekurser og aftenskoleundervisningen.

Det højeste antal årselever i 1999 viste sig for dansk som andetsprog med en aktivitet på 17.223 årselever. Fra 1999 til 2000 steg aktiviteten tillige med 11,6%.

Det viser sig også, at folkehøjskolerne for første gang siden 1994 oplevede en stigning i aktiviteten, om end det var en beskeden fremgang. I 2000 var der i alt 4.136 årselever ved folkehøjskolernes lange kurser.

I 1998 var der 22.018 årselever ved aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven.

Tabel 4.14
Årselever/studenterårsværk ved voksenuddannelser i offentligt regi, 1993 - 2000

1) Lange kurser er på 12 uger eller mere - korte kurser er på under 12 uger.
2) Inkl. efteruddannelse af lærere og pædagoger.
3) Omfatter kun deltagere, som har udløst tillægsydelse.
4) Der går 756 timer pr. årsværk.
5) Der forelå ved redaktionens afslutning endnu ikke tal for 2000.
6) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kurser for jordbrugere.
7) Inkl. pgu-meritårselever og omskolingsuddannelse for hjemmehjælpere.
8) Indeholder alene undervisning iht. folkeoplysningsloven og ikke idrætsaktiviteter, spejderkorps

Noter: Eks.; 1993 svarer til undervisningsåret 1993/94. Da redaktionen lukkede var der ikke tal for kommunalt finansieret voksenuddannelse under folkeoplysningsloven i 1999 og 2000.

Figur 4.14
Årselever/studenterårsværk ved udvalgte voksenuddannelser i offentligt regi, 1993 -1999

Kilde: "Voksenuddannelse i tal - 2002", Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

4.15 Deltagelse i voksen- og efteruddannelse i Danmark og udvalgte lande

Andelen af befolkningen, der deltager i job- eller karriererelevant voksen- og efteruddannelse, udgør i Danmark 49%, hvilket er det højeste blandt de udvalgte OECD-lande. Deltagelse i voksen- og efteruddannelse stiger med uddannelsesniveauet i Danmark og en række andre lande.

I Danmark deltog 49% af alle i den voksne befolkning (25-64 år) i job- eller karriererelevant voksen- og efteruddannelse. Det er den højeste andel blandt de OECD-lande, der indgår i denne opgørelse.

Som i en række andre lande stiger andelen, der deltager i voksen- og efteruddannelse, med uddannelsesniveauet. Det er således kun 29% af andelen med en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse, der deltager i job- eller karriererelevant voksen- og efteruddannelse mod 51% i gruppen med en ungdomsuddannelse og 70% af andelen med en videregående uddannelse.

Det gennemsnitlige antal timer, hver voksen deltager i job- eller karriererelevant voksenuddannelser er i Danmark188 timer, hvilket også er det højeste blandt de lande, der er med i opgørelsen. Deltagere med en grundskole- eller ungdomsuddannelse deltager flere timer (hhv. 193 og 197 timer) end deltager med en videregående uddannelse, der har et gennemsnitligt timetal på 160.

Data stammer fra den internationale undersøgelse af voksnes læse/regnefærdigheder: International Adult Literacy Survey (IALS), der blev gennemført i perioden 1995 til 1999. Danmark deltog i undersøgelsens 2. runde i 1998/99. Voksen- og efteruddannelse omfatter både privat og offentlig uddannelse i denne undersøgelse.

Der er store forskelle mellem landene på andelen af den voksne befolkning, der deltager i job- eller karriererelevant voksen- og efteruddannelse. Ud over i Danmark er andelen på 40% derover i Norge, UK og Australien, mens andelen kun er 11% i Polen og 13% i Ungarn.

Tabel 4.15
Deltagelse i job- eller karriererelevant
voksen- og efteruddannelse fordelt på uddannelsesniveau i Danmark
og udvalgte lande - 1999 1)

1)Data er ikke indsamlet samme år i alle lande,men indsamlingen er sket mellem 1995 og 1999.

Figur 4.15
Andel af voksne der deltager i job- eller karriererelevant voksen- og efteruddannelse i Danmark og udvalgte lande - 1999 1)

Kilde: "Education at a Glance, 2001", OECD.

Denne side indgår i publikationen "Tal der taler - Uddannelsesnøgletal 2002" som kapitel 4 af 5
© Undervisningsministeriet 2002