5. Resultater

En parameter for uddannelsesindsatsen er den samlede uddannelsesprofil for de unge, som viser det endelige uddannelsesniveau og fordeling på uddannelsestype.

Profilen kan belyse, om resultatet af indsatsen er i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsespolitiske mål, fx om tilstrækkeligt mange unge får en uddannelse, og om fordelingen er i overensstemmelse med de politiske målsætninger.

Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked er også et centralt mål til at vise resultater af den samlede uddannelsesindsats. At forberede unge til en plads på arbejdsmarkedet er et helt centralt mål for undervisningssektoren.

Selv om de unge er nok så velkvalificerede, afhænger indplaceringen på arbejdsmarkedet bl.a. også af, hvor mange ældre der forlader arbejdsstyrken, og om der er job til de unge. De seneste år har arbejdsmarkedet været præget af højkonjunktur.

For den enkelte er livsindkomsten målestok for, om det betaler sig at uddanne sig og mere indirekte, hvilket samfundsmæssigt afkast uddannelse giver.

Endelig viser tal for befolkningens generelle uddannelsesniveau noget om landets muligheder for at opretholde et vist niveau på arbejdsmarkedet og om en velkvalificeret befolkning, som kan måle sig på internationalt plan.

5.1 Befolkningens uddannelsesniveau i Danmark og de øvrige EU-lande

80% af den danske befolkning har mindst en ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet er højt i forhold til de øvrige EU-lande, idet kun Tyskland og UK har et højere niveau.

I Danmark havde 54% af den voksne befolkning (25-64 år) i 2000 en ungdomsuddannelse og 26% en videregående uddannelse som højeste afsluttede uddannelse. 20% af den voksne danske befolkning havde dermed kun en grundskoleuddannelse som højeste afsluttede uddannelse.

Uddannelsesniveauet er ifølge denne opgørelse højt i Danmark i forhold til de øvrige EU-lande. I EU som gennemsnit havde 37% kun en grundskoleuddannelse, 42% en ungdomsuddannelse og 21% en videregående uddannelse som højeste afsluttede uddannelse.

Andelen af den voksne befolkning, som har mindst en ungdomsuddannelse, udgør 80% i Danmark mod et EU-gennemsnit på 64%. Kun Tyskland og UK ligger over Danmark med 81%.

I tidligere opgørelser har niveauet for ungdomsuddannelse i UK ligget væsentlig under det danske, men i de seneste internationale opgørelser er to typer uddannelser i UK blevet kategoriseret som gennemførte ungdomsuddannelser, selv om de ikke opfylder de formelle krav til dette i det internationale klassifikationssystem.

Andelen, som har en videregående uddannelse, er højere i Belgien (27%), UK (28%), Sverige (30%) og Finland (32%) end i Danmark (26%).

Forskellen på uddannelsesniveauet er stor EU-landene imellem. Fx udgør andelen af den voksne befolkning, som har mindst en ungdomsuddannelse, 22% i Portugal mod 82% i Tyskland.

Til denne opgørelse har EU brugt Labour Force Survey (en europæisk interviewundersøgelse) som kilde. Ofte anvendes Danmarks Statistiks uddannelsesregister til denne type opgørelser, hvilket resulterer i et lavere uddannelsesniveau for Danmark i forhold til opgørelser med interviewundersøgelser som kilde.

Tabel 5.1
Befolkningens uddannelsesniveau i Danmark og de øvrige EU-lande,
25-64-årige - 2000

1) 1997-tal.

Figur 5.1
Befolkningens uddannelsesniveau i Danmark og de øvrige EU-lande,
25-64-årige - 2000

Kilde: "Statistics in Focus ,Theme 3-10/2001". "Labour Force Survey - Principal Results 2000".

5.2 Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang

79,5 % af 2000-ungdomsårgangen forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. 50,5% af pigerne afslutter en videregående uddannelse mod 37% af drengene.

Det kan beregnes, hvordan den endelige uddannelsesprofil bliver for unge, der i 2000 forlader grundskolen. Resultatet viser andelen, der forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse.

Resultaterne giver et overblik over strømmene i det danske uddannelsessystem og kan populært beskrives som det slutresultat, som årets årgang af elever på 8. klassetrin når til, hvis de i de næste 25 år har en adfærd, som svarer til den, deres ældre medstuderende har udvist i løbet af året. Uddannelsesprofiltallene er nøgletal, der viser den aktuelle status for uddannelsesbevægelser og afspejler årets ændringer i søgemønstre, uddannelsesstruktur osv.

Flowet gennem det danske uddannelsessystem er blevet mere effektivt. Hele 79,5% af en ungdomsårgang vil ifølge 2000-profilen afslutte en erhvervskompetencegivende uddannelse (hertil kommer i øvrigt en del voksenuddannelser, som ikke i øjeblikket er medregnet i opgørelsen). I begyndelsen af 1980'erne var denne andel kun på ca. 60%. 13% af ungdomsårgangen vil slutte i uddannelsessystemet uden hverken studie- eller erhvervskompetence og 7,5% afslutter med alene studiekompetence.

Flere piger end drenge får en videregående uddannelser.

83% af pigerne afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse mod kun 75,5% af drengene.

Pigerne er overrepræsenteret på længevarende uddannelser og meget markant på de mellemlange videregående uddannelser. 31% af pigerne afslutter en mellemlang videregående uddannelse mod kun 11,5% af drengene. Drengene har til gengæld større andele på korte videregående uddannelser (11,5% mod pigernes 6,5%) og erhvervsfaglige tekniske uddannelser. (31,0% mod pigernes 7%).

Tabel 5.2
Forventet samlet uddannelsesprofil for en ungdomsårgang fordelt efter uddannelses- og kompetenceniveau og køn - 2000

Noter: Bemærk, at summen af tilgange og afgange kan afvige pga. afrundinger Ekskl. egu, produktionsskoler og voksenuddannelse m.v.

Figur 5.2
Forventet samlet uddannelsesprofil for en ungdomsårgang fordelt efter uddannelses- og kompetenceniveau og køn - 2000

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet Statistik- og Informationskontors modelberegning.

5.3 Udvalgte årganges uddannelsesstatus efter tilgang til de videregående uddannelser

For uddannelsesårgang 1990/91 var uddannelsesstatus pr. 1. oktober 1998, at 85,1% af dem, som for første gang påbegyndte en videregående uddannelse, havde fuldført en uddannelse, eller også var de i gang med en ny uddannelse.

For de studerende, der for første gang begyndte på en videregående uddannelse i 1981/82, var status pr. 1. oktober 1996: 82,3% havde fuldført en uddannelse eller var i gang med en. Heraf fuldførte 67,4% den uddannelse, de oprindeligt påbegyndte. 12,7% havde fuldført en anden uddannelse, og 2% var i gang med en ny uddannelse. Det samlede frafald for årgang 1981/82 udgjorde 32,5%. Af disse var 14,7% i gang med eller havde fuldført seneste påbegyndte uddannelse.

Af frafaldet ses tillige, at ca. 11,2% var i beskæftigelse og kun 1,2% ledige. Tidligt frafald havde næsten ingen betydning for andelen med ledighed (efter kun 12 måneder var kun 1,7% ledige).

For årgang 1981/82 var kun 5,3% af dem, der faldt fra en videregående uddannelse, uden for arbejdsmarkedet (fx førtidspensionister m.v.) eller havde uoplyst arbejdsmarkedsstatus (herunder udvandring, dødsfald m.v.). Det er bemærkelsesværdigt, at allerede efter 12 måneder var 2,3% af dem, der for første gang påbegyndte en videregående uddannelse, helt uden for arbejdsmarkedet. Forklaringen kan fx søges i, at unge med psykiske, fysiske eller sociale problemer prøver at indgå i et uddannelsesforløb som et alternativ til ledighed. En del falder hurtigt fra og overgår fx til social sikring eller lignende.

For årgang 1987/88 ses ikke de helt store forskelle sammenlignet med 1981/82-årgangen. Dog er årgangen baseret på et kortere "gennemløb". Det ses bl.a. ved, at en større andel af de studerende pr. 1. oktober 1996 var i gang med den uddannelse, de påbegyndte (2,6%). 75,9% fuldførte en uddannelse, heraf 65,8% den uddannelse de oprindeligt påbegyndte.

For årgang 1990/91 med uddannelsesstatus pr. 1. oktober 1998 ses forskelle sammenlignet med de to første årgange, hvilket bl.a. kan forklares i, at forløbet bygger på meget kortere "gennemløb". Det afspejler sig bl.a. i, at en større andel (3,9%) af de studerende pr. 1. oktober 1998 var i gang med den uddannelse, de påbegyndte. Det ses, at 72,7% fuldførte en uddannelse, heraf 64,1% den uddannelse de oprindeligt påbegyndte. Også for denne årgang var kun en meget lille del af dem, som forlod uddannelsen, ramt af ledighed (0,9%).

Tabel 5.3
Status for uddannelsesårgang efter førstegangstilgang til de videregående uddannelser, 1981/82, 1987/88 og 1990/91

Bemærk: Uddannelsesårgangene 1981/82 og 1987/88 måles med slutdato 1. oktober 1996, hvorimod uddannelsesårgang 1990/91 måles pr. 1. oktober 1998.

Note: Førstegangstilgangen til de videregående uddannelser (DVU) udgjorde hhv. 22.303 studerende i 1981/82, 26.923 studerende i 1987/88 og 24.080 studerende i 1990/91.

Figur 5.3
Status for uddannelsesårgang 1987/88 med placering pr. 1. oktober 1996 samt uddannelsesårgang 1990/91 med placering pr. 1. oktober 1998 (de videregående uddannelser)

Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel foretaget for Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

5.4 Ledighed og uddannelse

Ledigheden er faldet markant. I 2000 lå den på 4,6%. Kvindernes ledighed er fortsat højere end mændenes. I 2000 udgjorde kvindernes ledighed 5,2% mod mændenes 4%.

Generelt gælder det, at jo højere uddannelse, jo lavere ledighed, men der findes undtagelser fra reglen.

Ledigheden er faldet markant. Den samlede ledighed faldt fra 9,6% til 4,6% fra 1991 til 2000. Fra 1991 til 1993 steg ledigheden dog til 11,4%. Herefter faldt den konstant.

Knækket i ledighedskurven - fra 1994 til 1995 - kom alle uddannelsesgrupper til gode, også personer uden afsluttet erhvervsrettet uddannelse.

Ledigheden for gruppen uden afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse lå på 5,7% i 2000 mod 12% i 1991. Personer uden en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse har, ikke overraskende, generelt langt større ledighedsrisiko end de personer, der har en afsluttet erhvervsrettet uddannelse.

For personer med en erhvervsfaglig uddannelse m.v. var ledigheden i 2000 4,4%. I 1991 lå ledigheden for denne gruppe på 8,7%.

For de videregående uddannelser ses også de laveste ledighedsprocenter i 2000. For personer med en korterevarende videregående uddannelse udgjorde ledigheden 4%.

Ledigheden for personer med en mellemlang videregående uddannelse var den laveste for alle grupper (i 2000 2,5%). De kandidatuddannedes ledighed udgjorde i samme år 3,2%.

I 2000 var kvindernes ledighed - på nær for de mellemlange videregående uddannelser - generelt højere end mændenes.

Den samlede ledighed for kvinder udgjorde i 2000 5,2% mod mændenes 4%.

De kvinder, som ikke havde en afsluttet erhvervsrettet uddannelse i 2000, havde en ledighedsprocent 6,4, hvor mændenes ledighed lå noget lavere på 5%.

Tabel 5.4
Ledighed, fordelt efter højeste fuldførte uddannelsesniveau og køn (16-66-årige), 1991 - 2000

Note: Registrerede ledighedsberørte i året jf. Danmarks Statistiks CRAM- og
RAS-oplysninger.

Figur 5.4
Ledighed, fordelt efter højeste fuldførte uddannelsesniveau (16-66-årige), 1991 - 2000

Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel foretaget for Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

5.5 Forventet tid i uddannelse, beskæftigelse og ledighed for de unge i Danmark og udvalgte lande

I Danmark er de 15-29-årige 8,5 år i uddannelse og 6,5 år uden for uddannelsessystemet. I de 8,5 år de danske unge er i gang med en uddannelse, er de samtidig beskæftigede i 5,1 år. Danske unge er dermed mange år i uddannelse og samtidig i beskæftigelse i forhold til andre lande.

De 15-29-årige er 8,5 år i uddannelsessystemet og 6,5 år uden for uddannelsessystemet. De danske unge er dermed længst tid i gang med en uddannelse i forhold til de øvrige lande, der indgår i opgørelsen. I gennemsnit for landene, der indgår i opgørelsen, er de unge 6,2 år i gang med en uddannelse og 8,8 år uden for uddannelsessystemet. Der er meget store forskelle mellem landene på den forventede tid i uddannelsessystemet - fra 2,7 år i Tyrkiet til over 8 år i Finland og Danmark. I den største del af landene er de unge i gang med en uddannelse i en periode mellem 5 og 7 år.

I de 8,5 år danskerne i denne aldersgruppe er i gang med en uddannelse, er de samtidig i beskæftigelse i 5,1 år, hvilket er meget højt i forhold til de øvrige lande. I de øvrige lande er de unge således højst i beskæftigelse i 4 år samtidig med, at de er i gang med en uddannelse, og i de fleste lande er det under 3 år.

Denne opgørelse belyser de 15-29-åriges forventede tid i uddannelse (opdelt på tid i og uden for beskæftigelse) samt tid uden for uddannelsessystemet (opdelt på tid som beskæftiget, ledig og uden for arbejdsstyrken). Der kan være forskelle på, hvordan landene opgør ledigheden (på årsbasis eller på et bestemt tidspunkt).

I årene, hvor de 15-29-årige i Danmark ikke er i gang med en uddannelse, må de forventes at være ledige i 0,4 år og uden for arbejdsstyrken i 0,5 år. Ungdomsledigheden og den forventede tid uden for arbejdsstyrken er dermed lav i Danmark i forhold til de øvrige lande. I gennemsnit for de deltagende lande er de unge ledige i 1 år og uden for arbejdsstyrken i 1,4 år.

Tabel 5.5
Forventet tid i og uden for uddannelse samt beskæftigelse og ledighed for de 15-29-årige i Danmark og udvalgte lande - 1999

Figur 5.5
Forventet tid i og uden for uddannelse samt uddannelse, beskæftigelse og ledighed for de 15-29-årige i Danmark og udvalgte lande - 1999

Kilde: "Education at a Glance, 2001", OECD.

5.6 Indkomst fordelt efter uddannelsesniveau i Danmark og udvalgte lande

I Danmark som i andre lande stiger indkomsten normalt med uddannelsesniveauet. I Danmark er indkomstspredningen dog relativt lille sammenlignet med andre lande.

Med stigende uddannelsesniveau følger normalt stigende indkomst. Det gælder for Danmark som for andre lande. Indkomstspredningen varierer dog meget landene imellem.

Danmark hørte i 1998 til de lande, der har en lille forskel i lønindkomsten mellem personer med en kort og en lang uddannelse. Fx tjener en mand (25-64 år) med alene en grundskoleuddannelse, hvad der svarer til 87% af, hvad en mand med en ungdomsuddannelse som højeste afsluttede uddannelse tjener. En mand med en kort eller mellemlang videregående uddannelse tjener 122% af gennemsnittet for gruppen med en ungdomsuddannelse, og en mand med en universitetsuddannelse 148%.

Lønspredningen for kvinder er lidt mindre end for mænd i Danmark, mens der er betydeligt større forskel mellem mænds og kvinders lønspredning i fx Ungarn og UK.

Der er i Danmark en relativt stor forskel mellem personer med en ungdomsuddannelse og personer med universitetsuddannelse, men i en international sammenhæng er forskellen ikke stor. Som tidligere nævnt tjener personer med en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse tjener noget mindre end personer med en ungdomsuddannelse, og forskellen for disse grupper er større end i fx Finland for både mænd og kvinder.

Generelt var indkomstspredningen stor i fx USA, UK og Portugal, mens den var mindre i fx Norge og Schweiz.

En forklaring på, at kortuddannede i Danmark har så relativt lav en indkomst, kan være, at der er forholdsmæssigt mange på arbejdsmarkedet uden erhvervskompetencegivende uddannelse, men med lang almen uddannelse suppleret med forskellige former for efteruddannelse. Efteruddannelse medregnes ikke i denne opgørelse, så gruppen af ufaglærte tæller i Danmark mange reelt, men ikke formelt kvalificerede.

Tabel 5.6
Gennemsnitlig indekseret indkomst for 25-64-årige, fordelt efter uddannelse og køn i Danmark og i udvalgte lande - 1998

1) 1997.
2) 1999.
3) 1996.

Note: Indkomsten er defineret som lønindkomst. Opgørelsen er ikke vægtet for heltid/deltid. Der er mange forskelle landene imellem med hensyn til opgørelsesmetoder og definitioner. Ungdomsuddannelserne = indeks 100.

Figur 5.6
Gennemsnitlig indekseret indkomst for 25-64-årige kvinder, fordelt efter uddannelse i Danmark og i udvalgte lande - 1998

Kilde: "Education at a Glance, 2000", OECD.

5.7 Livsindkomst og uddannelse

Livsindkomsten er generelt højere for personer med en længere uddannelse og lavere for personer med en kortere uddannelse. Der er dog undtagelser. De beregnede livsindkomster varierer mellem 9,7 mio. kr. og 20,7 mio. kr.

Den beregnede livsindkomst for personer med forskellige udvalgte uddannelser er et samlet mål for, hvor meget personen økonomisk får ud af at tage en uddannelse.

Mere overordnet kan livsindkomsten tages som udtryk for, hvor meget samfundet får ud af at investere i uddannelse. En sådan beregning tager hensyn til, at nogle begynder tidligt på arbejdsmarkedet; andre er længe under uddannelse og har kun begrænsede muligheder for at tjene penge ved siden af. I 1995 er alle de beregnede livsindkomster inkl. pension.

Generelt stiger livsindkomsten, jo længere uddannelse en person har, men der er dog undtagelser. Tallene er ikke kønsopdelte, men der er store variationer mellem såkaldte typiske kvinde- og mandefag.

Ufaglærte har relativt høje livsindkomster i Danmark, fx forventes en bryggeriarbejder at tjene 13,7 mio. kr.

For erhvervsuddannelserne har murere og smede/maskinarbejdere den højeste livsindkomst på 13,6 mio. kr., hvorimod en statsansat kontorassistent forventes at få den laveste livsindkomst på 9,7 mio. kr.

For de mellemlange videregående uddannelser forventes lavere livsindkomster end for de lange videregående uddannelser. For fx sygeplejersker forventes indkomsten at være 10 mio. kr., hvilket er under halvdelen af det, som eksempelvis civilingeniørerne vil tjene.

Personer med en lang videregående uddannelse ligger i toppen med hensyn til livsindkomst. Inden for denne gruppe er det i 1995 civilingeniørerne, der har de absolut bedste udsigter til at få en høj samlet livsindkomst, nemlig 20,7 mio. kr. Herefter følger gymnasielærere med 15,9 mio. kr.

Jurister/økonomer forventes at have en samlet livsindkomst på 15,7 mio. kr.

Tabel 5.7
Beregnet livsindkomst fordelt efter uddannelse i 1995 og udviklingen i beregnede livsindkomster, 1970 - 1995 (smed = indeks 100)

1) Inkl. pension.
2) Fra 1995 inkl. pension.

Note: Bruttoindkomst minus jobskifte og karriereravancement. Opgøres kun hvert femte år. Nyere tal foreligger endnu ikke.

Figur 5.7
Beregnet livsindkomst fordelt efter uddannelse - 1995

Note: Fodnoter ikke medtaget, se evt. tabel.

Kilde: "Stiliserede livsindkomstberegninger for 1995", Arbejdspapir 1997:1, Det Økonomiske Råd.

5.8 Befolkningen fordelt efter højeste fuldførte uddannelse

Uddannelsesniveauet i Danmark stiger fortsat. I de seneste ti år er der blevet langt færre med kun en grundskoleuddannelse og flere med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. I 2000 havde 53,2% af befolkningen (15-69-årige) en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 1991 var det kun 46,2%.

I 2000 havde 35,6% af de 15-69-årige alene en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Denne andel har været konstant faldende siden 1991. Faldet udgør 9 procentpoint.

Der er generationsforskelle i gruppen, idet ældre normalt har fået en del mindre uddannelse, målt i uddannelsesår, end yngre. En betydelig del af de ældre har kun 7 års skolegang. I 1972 blev undervisningspligten hævet til 9 år, og herefter har stort set alle fået mindst 9 års skolegang. Mange, især yngre, har deltaget i forskellige former for voksenuddannelse. Endelig har en del af gruppen med grundskoleuddannelse været i gang med fx en erhvervsfaglig uddannelse uden at afslutte den. Hertil kommer gruppen "uoplyst" (2,6% i 2000), som principielt kan have fuldført en uddannelse på alle uddannelsesniveauer.

I 2000 havde 8,6% en gymnasial uddannelse, heraf 6,4% en almengymnasial uddannelse og 2,2% en erhvervsgymnasial uddannelse, som højeste fuldførte uddannelse. En del af disse kan have været i gang med en fortsat uddannelse uden at have fuldført den.
I 2000 havde i alt 53,2% en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf 33,8% en erhvervsfaglig uddannelse og 19,4% en videregående uddannelse. Samlet udgjorde personer med en lang videregående uddannelse 4,5%.

Fra 1991 til 2000 steg andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 2,4 procentpoint. Personer med en videregående uddannelse steg med 4,6 procentpoint.

Den samlede moderate stigning i uddannelsesniveauet illustrerer bl.a., at det tager år at ændre væsentligt på befolkningens samlede uddannelsesniveau. Der skal mange nye årgange af bedre uddannede unge til at opveje ældre årganges lavere uddannelsesniveau. Så effekten af, at fortsat flere af en årgang unge får en ungdomsuddannelse og af et stærkt øget optag til de videregående uddannelser, viser sig først rigtigt i løbet af nogle år.

Tabel 5.8
Befolkningen (15-69-årige) fordelt på højeste fuldførte uddannelsesområde og køn, 1991 - 2000

Figur 5.8
Befolkningen (15-69-årige) fordelt på højeste
fuldførte uddannelsesområde, 1991, 1995 og 2000

Kilde: "Statistikbanken", Danmarks Statistik.

5.9 Arbejdsmarkedsstatus for unge, som ikke var under uddannelse

For gruppen af 15-29-årige, som ikke var under uddannelse, var 76,7% i 2000 i beskæftigelse. Ledigheden for gruppen udgjorde 4,8%, hvilket er lidt over den samlede gennemsnitlige ledighed for befolkningen (16-66-årige), som i samme år var 4,6%.

I 2000 udgjorde den samlede befolkning af 15-29-årige 568.668. Heraf havde
49,1% ingen erhvervskompetencegivende uddannelse (ekskl. gruppen med uoplyst uddannelse).

Status på arbejdsmarkedet opgøres her for unge mellem 15 og 29 år, som ikke befandt sig i et formelt uddannelsesforløb - opgjort efter højeste fuldførte uddannelse.

Der er forskelle på det uddannelsesniveau, der ligger bag, og den status de unge efterfølgende har på arbejdsmarkedet.

For gruppen af 15-29-årige, som ikke var under uddannelse, var 76,7% i beskæftigelse og ledigheden var 4,8%. Denne ledighed ligger lidt over den samlede gennemsnitlige ledighed for befolkningen (16-66-årige), som var 5,6% i samme år.

Der er flere kvinder end mænd uden for arbejdsstyrken og færre kvinder i beskæftigelse. Ledigheden er også højere for kvinderne.

Det ses tillige, at de, der alene havde en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, havde den højeste ledighed (6,8%), og i denne gruppe var hele 32,9% uden for arbejdsstyrken.

Jo lavere uddannelsesstatus, jo lavere beskæftigelse og jo større sandsynlighed for at være helt uden for arbejdsstyrken.

Såfremt de unge havde fuldført en gymnasial uddannelse, var beskæftigelsesandelen højere end det, der ses for grundskolen. For unge med en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse var det 77,7%, der var i beskæftigelse; for de erhvervsgymnasialt uddannede var det 88,7%.

For korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bacheloruddannelser og for længerevarende videregående uddannelser var beskæftigelsesandelen for de unge mellem 88 og 91%.

For de videregående uddannelser var ledigheden lavest for personer med en mellemlang videregående uddannelse med 2,6%.

Tabel 5.9
Arbejdsmarkedsstatus for 15-29-årige som ikke var under uddannelse, opgjort efter højeste fuldførte uddannelse og køn - 2000

Figur 5.9
Arbejdsmarkedsstatus for 15-29-årige som ikke var under uddannelse, opgjort efter højeste fuldførte uddannelse som andel af befolkningen - 2000

Kilde: "Uddannelse og kultur, 2001:11", Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors egne beregninger.

5.10 15-åriges læse-, matematik- og naturvidenskabelige kompetencer i Danmark og udvalgte lande

De danske resultater fra OECD-undersøgelsen PISA viser, at læsefærdighederne i Danmark er som gennemsnittet for alle de deltagende lande, matematikfærdighederne ligger i den bedste halvdel, og naturfagsfærdighederne ligger i den dårligste halvdel

De første resultater fra OECD-undersøgelsen Programme for International Student Assessment (PISA), der blev offentliggjort i 2001, viser, hvor godt unge mennesker omkring afslutningen af grundskolen er forberedt til at møde udfordringer i dagens og fremtidens samfund. PISA fokuserer på de unges evne til at reflektere, bruge deres viden og erfaringer samt håndtere problemer i forhold til deres eget liv. Resultaterne omfatter tre faglige områder: læsning, matematik og naturfag. Målingerne forudsætter, at eleverne forstår at analysere og reflektere over indholdet.

Resultaterne viser, at de 15-åriges læsefærdigheder i Danmark er som gennemsnittet for alle de deltagende lande, matematikfærdighederne ligger i den bedste halvdel, og naturfagsfærdighederne ligger i den dårligste halvdel.

De danske elevers læsefærdigheder ligger med en score på 497 lige omkring gennemsnittet for såvel OECD (500) og EU (498). De danske resultater er på niveau med Norge og Island, men de svenske resultater er lidt bedre (516), og Finland ligger helt i top med en score på 546.
Danske elevers færdigheder i matematik ligger i den bedste halvdel med en score på 514 mod et OECD-gennemsnit på 500 og et EU-gennemsnit på 494. Fra Norden har kun Finland et højere niveau med en score på 536.

Danmark placerer sig med en score på 481 i færdigheder i naturfag under gennemsnittet for både OECD og EU på hhv. 500 og 494. I alle de øvrige nordiske lande er niveauet højere end i Danmark.

Ud over de tre faglige områder indgår for første gang i en international færdighedsundersøgelse også målinger af elevernes sociale og personlige kompetencer. Resultaterne viser bl.a., at danske elever i international sammenhæng er meget glade for at gå i skole og er interesserede og motiverede. De kan desuden lide at samarbejde - og samtidig at konkurrere. Danske elevers selvtillid er dog ikke i top, men omkring gennemsnittet.

Tabel 5.10
15-åriges læse-, matematik- og naturvidenskabelige kompetencer i Danmark og udvalgte lande opgjort efter score - 2000

Figur 5.10
15-åriges læsekompetencer i Danmark og øvrige EU-lande opgjort efter score - 2000

Kilde: "Forventninger og færdigheder - danske unge i en international sammenligning", AKF 2001. Programme for International Student Assessment (PISA).

Denne side indgår i publikationen "Tal der taler - Uddannelsesnøgletal 2002" som kapitel 5 af 5
© Undervisningsministeriet 2002