Eksempler

på temaer i skole-hjem samarbejdet

Fridage eller ferier i undervisningstiden

Midt i december måned kommer Line og afleverer sin kontaktbog til sin klasselærer. Lines forældre beder hende fritaget for undervisning i den første uge efter juleferien, da familien skal på skitur til Norge. Klasselæreren afleverer kontaktbogen til skolens leder, som er den på skolen, der tager stilling til elevernes fritagelse for undervisningen.

Han spørger klasselæreren, om der er specielle forhold, der gør sig gældende. Hun påpeger, at klassen skal begynde at arbejde med et nyt tema efter jul, og at hele introduktionen hertil ligger i den første uge. Det betyder, at Line i givet fald går glip af den fælles information, film, gæstelærer og besøg. Desuden har klasselæreren allerede fået henvendelser fra 4 andre forældre, som også ønsker deres børn fritaget fra skole på grund af skiferie på forskellige tidspunkter i januar måned. Det betyder, at undervisningens sammenhæng bliver slået i stykker, både for de involverede børn og de børn, de skal samarbejde med.

På denne baggrund vælger skolens leder, at Line ikke kan få fri fra skole, og anbefaler i stedet Lines forældre at rejse i skolens vinterferie.

Lejrskole - en anderledes undervisning

6. klasse planlægger en lejrskole sammen med deres lærer. De skal tre dage til øen Fur. Målet med lejrskolen er, at eleverne skal have kendskab til og indsigt i materialet jord. Turen skal udfordre elevernes nysgerrighed og få dem til at undres og stille spørgsmål, som de gerne vil undersøge og have svar på.

De skal se, hvordan forskellige jordlag er aflejret i lerskrænterne, og hvordan istiden har formet naturen. De skal mærke jordtypers forskellighed og opleve, at de kan tage ler direkte i naturen og bearbejde det. På øens museum skal de se på forsteninger, som er gravet ud af lerskrænterne. De skal have en forståelse af, at jorden indeholder en mængde oplysninger om fortiden.

Lejrskolen er en del af undervisningen, som giver eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser og erfaringer. Undervisningen foregår i trygge rammer - under lærernes vejledning og opsyn.

De praktiske spørgsmål angående mad, ophold og overnatning bliver på forhånd drøftet med forældrene, så alle kan være trygge ved at sende deres børn med på turen.

Undervisning i og uden for klassen

Eleverne i 5. klasse undersøger deres lokalområde. De har stillet en række spørgsmål, som de gerne vil have svar på som fx:

• Hvad kommer det til at betyde for byen, at der er planlagt en motorvej uden om byen, og hvem har bestemt, at der skal være en motorvej?
• Hvorfor er der råd til en kirke mere, når der ikke er råd til en idrætshal?

Børnene skal arbejde med de problemstillinger, de er mest optaget af. Dernæst skal de beskrive, hvordan de vil finde svar på deres spørgsmål, og hvordan de vil formidle deres viden videre til de andre elever i klassen. Målet er, at alle skal blive klogere på det fælles tema, dels igennem deres eget arbejde, dels ved at få indsigt i hinandens arbejde.

Denne arbejdsform stiller store krav til eleverne. Det er naturligvis læreren, der har det overordnede ansvar for undervisningen, men eleverne skal efterhånden lære at deltage i beslutningsprocesser og at påtage sig et medansvar for både sig selv og hinanden.

Undervisningen giver rig mulighed for, at eleverne kan arbejde på mange forskellige måder og med forskellige problemstillinger på én gang. Undervisningen skal tage udgangspunkt i de enkelte elevers interesser, forudsætninger og aktuelle udviklingstrin.

Badning

Hanardi er ked af det efter idrætstimen. Da idrætslæreren taler med hende om, hvad hun bliver ked af, fortæller hun, at hun ikke må bade sammen med de andre børn uden tøj på. De snakker lidt om, hvad de kan gøre. Efterhånden finder de frem til en række forskellige forslag. Hanardi kan fx bruge lærerens baderum, hun kan gå til badning 10 min. før de andre børn, hun kan beholde sit undertøj på, når hun bader (og medbringe et ekstra sæt), eller der kan måske monteres badeforhæng foran bruserne? Læreren drøfter mulighederne med skolens leder og Hanardis forældre.

De kommer frem til, at det vil være en god løsning at sætte badeforhæng op i bruserummene.

Hjemkundskab

Efter sommerferien skal klassen til at have hjemkundskab. Klasselæreren er klar over, at der er forskellige hensyn, der skal tages i denne klasse: Gitte er overfølsom over for gluten. Michaels religion forbyder ham at spise fødevarer, der indeholder blodplasma. Lene er vegetar. Og Babak må ikke spise svinekød.

Det er nødvendigt, at faget hjemkundskab bliver drøftet på et forældremøde. Læreren skal vide, hvilke hensyn der skal tages i undervisningen. Hun skal vide, hvilke fødevarer der skal undgås, og hvilke der eventuelt kan erstatte traditionelle produkter. Hun er nødt til at få indsigt i forældrenes viden for at kunne differentiere undervisningen, så alle elever kan blive tilgodeset.

Der laves forskellige aftaler med forældrene om, hvem der tager sig af hvad. Gittes mor vil selv sørge for, at Gitte medbringer specielle ingredienser, så hun kan lave sin egen mad. Det kræver blot, at hun i forvejen ved, hvad eleverne skal lave i timerne. Babaks mor vil gerne deltage i et forløb, hvor børnene skal arbejde med et tema om arabisk mad.

På mødet lykkes det at finde en løsning, der er tilfredsstillende for alle parter. Det er en løsning, der både giver inspiration til undervisningen og til nye sider af forældresamarbejdet.

Denne side indgår i publikationen "Rettigheder og pligter i folkeskolen" som kapitel 7 af 9
© Undervisningsministeriet 2002