6. Folkehøjskoler

Folkehøjskolernes hovedformål er folkeoplysning inspireret af Grundtvigs ideer. I 1844 blev den første højskole oprettet i Rødding, og fra 1851 har højskolerne været på finansloven.

Skolerne tilrettelægger undervisningen ud fra deres respektive værdigrundlag, men formålet med kurserne er generelt at øge deltagernes almene, faglige og personlige kvalifikationer.

De fleste højskoler er for voksne, hvor deltagerne skal være fyldt 17,5 år, men der er også tre ungdomshøjskoler for de 16-19- årige. Fire af de almindelige højskoler henvender sig til ældre kursister. Med én undtagelse er højskolerne internatskoler, hvor mange af lærerne bor på skolen eller i dens umiddelbare nærhed.

Aktivitet

Antallet af højskoler er faldet fra 104 i 1993 til 94 i 1999 (se tabel 6.1). I denne periode er antallet af deltagere ligeledes faldet væsentligt. Antal årselever er således faldet med omkring 25% for både de lange kurser (12 eller flere uger) og de korte (mindre end 12 uger) (se tabel 6.1).

I 1999 var der ca. 50.000 højskolebesøg, heraf var mere end 80% korte kurser (se figur 6.1). Hvis man ser på aktiviteten målt i antal årselever, var den imidlertid koncentreret på de lange forløb, idet årselever på lange kurser udgjorde 76% af aktiviteten.

I takt med at aktiviteten er faldet i løbet af perioden 1993-1999, er udgifterne også faldet, dog kun med ca. 15% (se figur 6.2).

Aktivitetsnedgangen kan generelt forklares ved, at ungdomsårgangene er faldende. Derudover skyldes ca. en fjerdedel af aktivitetsfaldet på de lange kurser, at de syv Tvindhøjskoler siden 1997 ikke længere har fået udbetalt tilskud. En sidste væsentlig forklaring på nedgangen kan være, at det fra 1996 kun er muligt at modtage 50% af dagpengene under højskoleophold for unge under 25 år.

Deltagerne

Det er overvejende kvinder, der tager på højskole, således udgjorde de knap 60% af deltagerne på de lange kurser i 1998/1999 (se figur 6.3). Størstedelen af deltagerne på de lange kurser tager almindelige folkehøjskolekurser (se figur 6.4).

Hvis man ser på aldersfordelingen, er de fleste deltagere på folkehøjskolernes lange kurser ml. 19 og 29 år i 1998/1999 (se figur 6.5).

Den relativt unge alder blandt deltagerne afspejler sig også i arbejdsmarkedstilknytningen. Der er således 50% af deltagerne i 1998/1999, der havde beskæftigelse inden højskoleopholdet, imod 72% beskæftigede i hele befolkningen (se tabel 6.2). 16% af deltagerne i 1998/1999 var ledige inden højskoleopholdet imod 5% for hele befolkningen.

Uddannelsesbaggrunden er for de fleste deltagere enten en grundskoleeksamen eller en almengymnasial, og i 1998/1999 var det ca. 75% af deltagerne, der havde en sådan baggrund (se figur 6.6).

Tabel 6.1. Aktiviteten på folkehøjskolerne 1993-1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 6.1. Aktiviteten ved folkehøjskolerne fordelt efter lange og korte kurser 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 6.2. Indekstal for aktivitet og udgifter 1993-1999. 1993= indeks 100

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 6.3. Kønsfordelingen ved folkehøjskolernes lange kurser 1998/1999

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 6.4. Deltagere ved lange kurser fordelt efter køn og kursustype 1998/1999

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 6.5. Deltagerne ved folkehøjskolernes lange kurser fordelt efter alder 1998/1999

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 6.2. Deltagernes arbejdsmarkedstilknytning 1998/1999

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 6.6. Folkehøjskoledeltagernes højest fuldførte uddannelse 1998/1999

Kilde: Danmarks Statistik

Denne side indgår i publikationen "Voksenuddannelse i tal " som kapitel 6 af 11
© Undervisningsministeriet 2002