5. Daghøjskoler

Daghøjskolernes formål er at formidle folkeoplysning til personer over 18 år. Undervisningen skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet - herunder også mulighed for beskæftigelse i fleksjobs, skånejobs og lignende. Undervisningen er heltidsundervisning, hvor personlig vejledning indgår som en integreret del af undervisningen.

Daghøjskoletilbud kan omfatte emne- og projektorienteret undervisning og i begrænset omfang også foredrag, studieture og ekskursioner, samt praktikophold af kortere varighed. Desuden skal daghøjskolerne tilbyde undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder i dansk, regning og edb. Undervisningen er eksamensfri.

En tredjedel af undervisningstimerne på daghøjskolerne kan anvendes til undervisning, kurser og uddannelser, der hører under andre uddannelseslovgivninger (1/3- reglen). Det kunne eksempelvis være kompetencegivende almen voksenuddannelse, dansk for indvandrere og erhvervsrettede kurser i samarbejde med enten erhvervsskoler eller AMU-centre.

I 1994 hævedes taxametret for VUS- og orlovskursister, og i 1996 overgik daghøjskolerne til overvejende statslig finansiering. Tidligere har staten afholdt omkring 40% af udgifterne.

Aktivitet

Efter en kraftig vækst i deltagerantallet i perioden fra 1993 til 1998, faldt det igen i 1999, hvor der var ca. 12.000 færre deltagere end i 1998 (se tabel 5.1). Omregnet til årselever betød dette et fald på ca. 4.000 årselever eller 30% i forhold til 1998. I 1999 var der således 9.450 årselever. Samtidig er antallet af daghøjskoler faldet støt siden 1995. I 1999 var der således 169.

Efter en kraftig vækst i deltagerantallet i perioden fra 1993 til 1998, faldt det igen i 1999, hvor der var ca. 12.000 færre deltagere end i 1998.

Omkostningerne pr. deltager, enhedsomkostningerne, har stort set ikke ændret sig i perioden 1996-99 (se figur 5.1). Indtægterne under indtægtsdækket virksomhed er steget fra 108 mio. kr. i 1997 til ca. 115 mio. kr. i 1999 (se tabel 5.2).

Hovedparten af undervisningen på daghøjskolerne - 62% - blev i 1999 afviklet som fællestimer med en lærer og 32% som linjetimer med en lærer (se tabel 5.3).

I 1999 havde 97% af holdene på daghøjskolerne modtaget undervisning i edb, 88% i dansk, 65% i regning, og 64% af holdene havde haft andre fag (se figur 5.2). Størstedelen af undervisningen i de forskellige fag var integreret eller tværfaglig.

Kun 4% af daghøjskoleopholdene i 1999 blev afviklet som undervisning under andre uddannelseslovgivninger (se tabel 5.4).

I 1999 havde 68% af de fastansatte lærere på daghøjskolerne enten en læreruddannelse, en anden mellemlang eller en lang videregående uddannelse.

Lærernes uddannelse

I 1999 havde de fleste af de fastansatte lærere på daghøjskolerne enten en læreruddannelse, en anden mellemlang, eller en lang videregående uddannelse. Disse tre grupper var omtrent lige store og udgjorde sammenlagt ca. 68% af de fastansatte lærere (se figur 5.3). Derudover havde ca. 12% af de fastansatte en erhvervsfaglig uddannelse. For timelærerne så det anderledes ud, idet de læreruddannede kun udgjorde ca. 15%, og ca. 20% havde en anden mellemlang videregående uddannelse. Endelig udgjorde timelærere med en lang videregående, en erhvervsfaglig eller en "anden" uddannelse, hver især ca. 17% af det samlede antal timelærere. Under 5% af lærerstaben havde en grundskole- eller gymnasieuddannelse som højeste uddannelse.

Tabel 5.1. Daghøjskolernes aktivitet og antal institutioner 1993-1999

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 5.1. Indekstal for daghøjskolernes aktivitet og enhedsomkostninger 1996-99. 1996= indeks 100.

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 5.2. Indtægtsdækket virksomhed på daghøjskolerne 1997-1999.

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 5.3. Holdundervisning på daghøjskolerne, 1999

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 5.2. Den procentvise andel af hold som har modtaget undervisning i grundlæggende færdigheder 1999.

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 5.4. Daghøjskoleophold med undervisning efter 1/3-reglen 1999.

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 5.3. Daghøjskolelærernes højeste uddannelse 1999, angivet i %

Kilde: Danmarks Statistik

Deltagerne

I perioden 1997-1999 lå andelen af deltagere, der kom fra ledighed, på ca. 60% (se tabel 5.5). Andelen af beskæftigede blandt deltagerne faldt samtidig fra 7,1% til 4,2%, mens andelen af elever uden for arbejdsstyrken voksede fra 31 til 33%. Sidstnævnte gruppe dækker bl.a. personer under uddannelse, revalidender og førtidspensionister. Andelen af aktiverede steg, idet andelen af kommunalt aktiverede steg fra 25% til 32%, og andelen af aktiverede igennem Arbejdsformidlingen steg fra 14% til 24%.

I perioden 1997-1999 lå andelen af deltagere, der kom fra ledighed, på ca. 60%.

Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund er stort set uændret i perioden 1997-99 (se figur 5.4). 35%-40% har 9. eller 10. klasse som højeste uddannelse, og der er ca. 15%, der har hhv. 8. klasse og en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. Lidt over 10% har en videregående uddannelse.

I 1999 var der 73% kvinder blandt deltagerne.

På daghøjskolerne er der en stor overvægt af kvinder. I 1999 var der således 73% kvinder (se figur 5.5).

Alderssammensætningen blandt daghøjskoledeltagerne er stort set uændret i perioden 1997-99. Mere end 75% er 25 år eller derover (se tabel 5.6). I perioden er der dog en lille tilvækst i andelen af de 18-24-årige. Faldet i daghøjskolernes deltagerantal skyldes nemlig en reduktion på 8.500 personer i aldersgruppen 25 år og derover, og derfor har de yngre aldersgrupper fået en relativt større andel af det samlede deltagerantal.

Andelen, der fortsætter med et andet daghøjskoleforløb, blev fordoblet fra 1997-99 fra ca. 10% til ca. 20%.

De vigtigste ændringer i deltagernes adfærd efter daghøjskoleopholdene er, at andelen, der fortsætter med et andet daghøjskoleforløb, blev fordoblet fra 1997-99 fra ca. 10% til ca. 20% (se figur 5.6). Andelen, der fortsatte med en "anden uddannelse" (end de SU-berettigede), blev halveret fra ca. 14% i 1997 til 7% i 1999. Generelt var der i perioden ca. 15%, der gik til andre former for aktivering, ca. 15% fik eller gik tilbage til beskæftigelse, lidt under 15% blev atter ledige, og 8-10% gik i gang med en SU-berettiget uddannelse. Endelig var der en forholdsvis stor gruppe på 17-18% i kategorien "andet", som blandt andet dækker over førtidspensionister og andre grupper, der trådte helt ud af arbejdsmarkedet.
Efter højskoleopholdene gik ca. 40% af de ledige tilbage til ledigheden, og 36% kom i kategorien "andet" (der blandt andet dækker udtrædelse af arbejdsmarkedet) i 1999 (se tabel 5.7). Kun 12% af de ledige fik job efter daghøjskolen.

Grundlæggende flytter daghøjskoleopholdene ikke folks arbejdsmarkeds- eller uddannelsesstatus.

44% af dem, der inden daghøjskolen var under uddannelse, gik i gang med en SU-berettiget uddannelse bagefter, 30% fik job, og kun 14% røg i kategorien "andet". 75% af dem, der var uden for arbejdsmarkedet inden daghøjskolen, kom i kategorien "andet" bagefter, og 11% blev ledige. Grundlæggende flytter daghøjskoleopholdene således ikke folks arbejdsmarkeds- eller uddannelsesstatus. De ledige og dem, der er uden for arbejdsstyrken, er stadig ledige, aktiverede eller uden for arbejdsstyrken efter daghøjskoleopholdene. Dem, der er under uddannelse, går enten i gang med en SU-berettiget uddannelse eller får job efter daghøjskoleopholdene.

Deltagernes uddannelsesbaggrund har også en vis betydning. Andelen af dem, der har en grundskoleeksamen, som får job bagefter, er således noget mindre, end for dem med længere uddannelsesforløb (se tabel 5.8) .

Tabel 5.5. Deltagernes arbejdsmarkedsbaggrund 1997-99

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 5.4. Deltagernes højeste uddannelse 1997-99

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 5.5. Kønsfordelingen blandt deltagerne 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 5.6. Aldersfordeling for deltagerne 1997-99

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 5.6. Udslusningsresultat 1997-1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 5.7. Udslusningsresultat, opdelt efter deltagernes baggrund, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 5.8. Udslusningsresultat, opdelt efter deltagernes uddannelsesbaggrund, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Denne side indgår i publikationen "Voksenuddannelse i tal " som kapitel 5 af 11
© Undervisningsministeriet 2002