4. Voksenuddannelsescentrene

Voksenuddannelsescentrene tilbyder almen voksenuddannelse (avu) og prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf-e).

Den administrative og økonomiske styring foretages i amtskommunerne. Undervisningsministeriet fører centralt pædagogisk tilsyn. Den økonomiske styring af VUC-området sker efter principper om efterspørgselsstyring og taxameterfinansiering. De enkelte amtsråd fastsætter selv taksterne og kan således sondre mellem avu- og hf-undervisning og mellem de enkelte VUC'er.

Almen voksenuddannelse (avu)

Avu er kompetencegivende, prøveforberedende undervisning, der tilbydes voksne over 18 år. Der undervises i en række kernefag, som amtet skal udbyde, og en række tilbudsfag, som det kan udbyde. Desuden kan der udvikles specifikke fag lokalt, men fagbeskrivelserne skal godkendes af Undervisningsministeriet.
Der er mulighed for at tage en voksenuddannelsesprøve, der svarer til folkeskolens udvidede afgangsprøve.

Højere forberedelseseksamen (hf-e)

Hf-e er en almen og studieforberedende uddannelse for voksne og unge. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til voksne om supplerende uddannelse på flere niveauer. Den giver grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelser, eller for at forbedre kursisternes erhvervsmuligheder.

Aktivitet på landsplan

Statistikken omfatter i alt 77 voksenuddannelsescentre, hvoraf 5 centre udelukkende tilbyder hf-e, og 3 centre udelukkende tilbyder avu.

Antallet af CPR-kursister på avu er steget med over 4.000 fra skoleåret 1993/94 til og med 1999/00, hvor der var 60.751 CPR-kursister. Stigningen svarede til 17%. Der var ligeledes en stigning i antallet af holdkursister, som i samme periode er vokset med ca. 7.000, svarende til 4,7%. CPR-kursisterne fulgte således i gennemsnit 2,6 hold i 1999/00 mod 2,7 hold i 1993/94. Målt i undervisningsaktivitet er den samlede aktivitet på avu steget med over 2.000 årskursister, hvilket svarer til en stigning på 14% (se tabel 4.1).

Antallet af CPR-kursister på avu er steget med over 4.000 fra 1993/94 til 1999/00.

Antallet af CPR-kursister på hf-e er ikke steget i samme omfang. Siden skoleåret 1993/94 er antallet vokset med ca. 200 til 43.474 CPR-kursister i 1999/00. Antallet af holdkursisterne er i samme periode vokset med 10.000, svarende til ca. 11%. Målt i undervisningsaktivitet er der sket en stigning på ca. 2.000 årskursister svarende til 17% (se tabel 4.1).

Da der i dag bliver udbudt flere timer pr. holdkursist, er aktiviteten målt i årskursister vokset med andre ord steget noget mere end det faktiske antal af CPR-kursister (se figur 4.1).

En kursist har gennemført avu, når vedkommende har deltaget i minimum 85% af undervisningen eller aflagt prøve (før 1999 var det 80%).

Aktivitet på amtsniveau

På avu-området har stort set alle amter haft en stigning i antal årskursister (se tabel 4.2 og figur 4.2) fra 1993/94 til 1999/00, hvilket svarer til den øgede studieaktivitet hos CPR-kursisterne. Fyns Amt og Nordjyllands Amt har begge haft en relativt stor stigning i årskursister på ca. 40%, hvilket svarer til hhv. 537 og 522 årskursister.

På hf-e-området er antallet af årskursister fra 1993/94 til 1999/00 faldet i Københavns og Ringkøbing Amt med hhv. 6% og 37% (se tabel 4.3 og figur 4.3). I Frederiksborg Amt og Københavns Kommune er der derimod sket markante stigninger i antallet af årskursister på hhv. 200% og 90%.

Gennemførelse

På avu var der i skoleåret 1999/00 24% af kursisterne, der ikke gennenførte, og 38,5%, der gennemførte med prøve (se tabel 4.4). På hf-e faldt 40% af kursisterne fra, og 51,9% gennemførte med prøve.

Ved avu og hf-e var størstedelen af deltagerne under 19 år under uddannelse, mens størstedelen af deltagerne over 60 år var udenfor arbejdsstyrken.

I 1998 var der en tendens til, at ældre aldersgrupper i højere grad fuldførte avu end yngre (se figur 4.4). For kursister på hf-e faldt antallet af fuldførte med prøve med alderen (se figur 4.5).

Aldersfordeling

Gennemsnitsalderen på avu var 43 år i 1998. Det er en stigning på næsten 6 år siden 1991. På hf-e var gennemsnitsalderen 36 år i 1998.

Deltagerne på avu er aldersmæssigt jævnt fordelt for de 19-50-årige, idet der er ml. 1000 og 1500 personer pr. år (se figur 4.6). For hf-e er der derimod en større variation, men de fleste deltagere er mellem 19 og 29 år.

På avu er der en relativt stor gruppe af kvinder mellem 50 og 59 år, nemlig 27% af det samlede antal kvinder (se figur 4.7). For mændene er aldersfordelingen fra 20 år og opefter mere jævn, idet der er ml. 16% og 21% i de enkelte aldersgrupper.

Gennemsnitsalderen på avu var 43 år i 1998. Det er en stigning på næsten 6 år siden 1991.

Uddannelsesbaggrund

I skoleåret 1999/2000 havde de fleste deltagere, der begyndte på avu enten en grundskoleeksamen -ca. 45% - eller en erhvervsfaglig uddannelse - ca. 35% - som højeste uddannelse (se tabel 2.1). Der var imidlertid også en gruppe på ca. 10%, der havde en mellemlang videregående uddannelse. På hf-e havde ca. 30% af deltagerne en grundskoleeksamen og ca. 25% en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse, da de startede. Som på avu havde ca. 10% af deltagerne en mellemlang videregående uddannelse, men på hf-e var der også en relativt stor gruppe af deltagere - ca. 15% - med en almengymnasial baggrund.

Tabel 4.1. Nøgletal for aktiviteten ved avu og hf fra 1993/94 til 1999/00

Kilde: Amtsrådsforeningen

Figur 4.1. Udviklingen i antallet af CPR-kursister, årskursister og timer pr. holdkursist ved avu og hf-e fra 1993/1994 til 1999/2000. Indeks 1993/94=100

Tabel 4.2. Årskursister ved avu, fordelt efter amt fra 1993/94 til 1999/00

Kilde: Amtsrådsforeningen

Figur 4.2. Årskursister ved avu, fordelt efter amt fra 1993/94 til 1999/00

Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel 4.3. Årskursister ved hf-e, fordelt efter amt fra 1993/94 til 1999/00

Kilde: Amtsrådsforeningen

Figur 4.3. Årskursister ved hf-e, fordelt efter amt fra 1993/94 til 1999/00.

Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel 4.4. Gennemførelses- og prøveprocenter for ordinær holdundervisning 1999/00 på avu og hf-e, fordelt på amter

Note: På avu henregnes læsekurser, IDV og flexhold ikke som hørende under den ordinære holdundervisning. Tilsvarende er GSK, IDV og flexhold på hf ikke en del af den ordinære holdundervisning. Gennemførelsesprocenten er den procentvise andel af kursisterne, som gennemfører kurset, i forhold til det antal kursister, som har haft et fremmøde inden slutningen af tredje uge efter holdstart. Prøveprocenten er den procentvise andel af kursisterne, der går til prøve, i forhold til det antal kursister, som har haft et fremmøde inden slutningen af tredje uge efter holdstart på de hold, hvor der er mulighed for at gå til prøve. HF-tallene i tabellen er ekskl. Stenløse Gymnasium og HF, da centret ikke har været i stand til at levere data på dette detaljeringsniveau.

Kilde: Amtsrådsforeningen.

Figur 4.4. Antallet af kursister på avu i 1998, der gennemførte, fordelt på kursisternes alder

Note: Danmark Statistiks tal for gennemførelse tager ikke højde for modulerne på VUC. DS' gennemførsels- og prøveprocenter er derfor generelt lavere end Amtsrådsforeningens. Der tages ikke prøve efter basisfag og introducerende undervisning. På fag, der ikke er opdelt i moduler, kan kursisten vælge, om prøven skal tages efter modul A eller B.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 4.5. Antallet af kursister på hf-e i 1998, der gennemførte, fordelt på kursisternes alder

Note: Se noten til figur 4.4.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 4.6. Aldersfordeling 1998/99

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 4.7. Aldersfordeling på avu fordelt efter køn i 1998/99

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 4.5 Fagudbud på avu 1999/2000

Note: Holdgennemsnit er beregnet ud fra antal holdkursister der fortsat har fremmøde fire uger efter holdstart. Tabellen er ekskl. IDV og værkstedshold, men inkl. flexhold. Holdstørrelserne kan være lavere end de faktiske holdstørrelser, idet der i tabellen indgår hold, som af tekniske grunde f.eks. er registreret med én kursist.

Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel 4.6 Fagudbud på hf-e 1999/2000

Note: Se noten til tabel 4.5. Desuden er tallene i tabellen er ekskl. Stenløse Gymnasium og HF, da centret ikke har været i stand til at levere data på dette detaljeringsniveau.

Kilde: Amtsrådsforeningen

Overgang til anden uddannelse

I denne analyse følges den gruppe af personer, der i skoleåret 1995/96 var i gang med en avu. Vi vil her se på, hvordan deres overgang til andre uddannelser forløber år for år frem til 1998/99.

I skoleåret 1995/96 var 55.185 personer i gang med en avu (se tabel 4.7). Heraf var der 7.567, der samtidig fulgte hf-enkeltfag, 3, der tog GSK, 4, der tog studenterkurser, og 39, der tog en 2-årig hf.

I skoleåret 1995/96 var 55.185 personer i gang med en avu.

Året efter, i skoleåret 1996/97, var 24% af de personer, som i 1995 var i gang med en avu, fortsat i gang med en avu (se tabel 4.8). 7% tog hf-enkeltfag, 5% tog en kombineret avu/hf-e, og 9% tog andre voksenuddannelser som f.eks. arbejdsmarkedsuddannelser, åben uddannelse på erhvervsskolerne, eller højskoleophold i over 12 uger. Endelig var 54% ikke længere i gang med en uddannelse.

Året efter var 54% ikke længere i gang med en uddannelse.

I tredje år, skoleåret 1997/98, var 13% af den oprindelige gruppe fra 1995/96 i gang med en avu. 6% tog hf-enkeltfag, 3% tog en kombineret avu/hf-e, og ca. 9% var i gang med andre voksenuddannelser. Andelen, der ikke længere var i gang med en uddannelse, blev i dette skoleår øget til 69%.

I fjerde år, skoleåret 1998/99, var 9% af den oprindelige gruppe i gang med en avu. 5% tog hf-enkeltfag, 2% tog en kombineret avu/hf-e, og ca. 3% tog andre voksenuddannelser. Andelene af personer, der tog avu, hf-e, avu/hf-e og andre voksenuddannelser, faldt således i perioden fra 1995/96-1998/99. Der var under 1%, som gik i gang med studenterkursus eller 2-årig hf, og der var ingen, som overgik til andre primære uddannelser. Samtidig steg andelen af den oprindelige gruppe, der ikke længere var i gang med at uddanne sig, til 81% i 1998/99.

Størstedelen af voksenuddannelsesårgangen 1995/96 forsvandt helt ud af uddannelsessystemet i løbet af perioden 1995/96-1998/99.

Størstedelen af avu-årgangen 1995/96 forsvandt således helt ud af uddannelsessystemet i løbet af perioden 1995/96-1998/99.

Tabel 4.7. Personer, som i skoleåret 1995/96 var i gang med en avu fordelt på igangværende uddannelse i perioden 1995/96-1998/99

Kilde: Danmarks StatistikNote: Kategorien "andre primære uddannelser" dækker over øvrige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Kategorien "andre voksenuddannelser" er f.eks. AMU (arbejdsmarkedsuddannelse), VESA (åben uddannelse på erhvervsskolerne) og højskoler (ophold i over 12 uger).

Tabel 4.8. Personer, som i skoleåret 1995/96 var i gang med en avu fordelt på igangværende uddannelse i perioden 1995/96-1998/99 i procent.

Note: se noten til tabel 4.7.

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 4.8. Overgang fra avu til anden uddannelse

Kilde: Danmarks Statistik

Denne side indgår i publikationen "Voksenuddannelse i tal " som kapitel 4 af 11
© Undervisningsministeriet 2002