3. Åben uddannelse

Erhvervsuddannelser

Formålet med Lov om åben uddannelse er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Åbne uddannelser er erhvervsrettede

• deltidsuddannelser
• heltidsuddannelser på deltid
• enkeltfag
• særligt tilrettelagte forløb
  

I 1999/2000 havde størstedelen af deltagerne - 46% - på åben uddannelse på erhvervsskolerne en erhvervsfaglig baggrund.

En uddannelsesinstitutions udbud af åbne uddannelser kan således omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde på heltid og enkeltfag fra disse uddannelser. Indtil 1. januar 1999 fik institutionerne desuden tilskud til afholdelse af korte kurser.

Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Institutionen fastsætter selv niveauet for denne deltagerbetaling. Aktiviteter under åben uddannelse kan ikke godkendes som SU-berettigende.

En række af kurserne ved åben uddannelse udbydes også som fjernundervisning. Det drejer sig især om PC-brugeruddannelsen og de korte kurser, men også merkonom-, teknonom- og datanomuddannelserne tilbyder fag som fjernundervisning. Det samme gælder visse ordinære uddannelser, der også udbydes som åben uddannelse, f.eks. datamatikeruddannelsen.

Aktivitet

Antallet af årselever på åben uddannelse ved erhvervsskolerne faldt med ca. 32% fra skoleåret 1998/1999 til 1999/2000 eller fra 25.571 årselever i 1998/1999 til 17.320 (se tabel 3.1). Det er især antallet af årselever på korte kurser, der har bidraget til dette fald, idet der var 7.635 færre årselever på korte kurser i 1999/2000 end i 1998/1999. Dette skyldes bl.a., at tilskuddet til PC-brugeruddannelsen - der tilhører kategorien "korte kurser" - forsvandt fra 1. januar 1999. Samlet set er der dog sket en mindre stigning i antallet af årselever fra 1997/1998 til 1999/2000 på ca. 2.000.

Antallet af årselever på åben uddannelse ved erhvervsskolerne faldt med ca. 32% fra skoleåret 1998/1999 til 1999/2000.

Over halvdelen af årseleverne i 1999/2000 fulgte korte kurser, men der var også ca. 20%, der tog merkonomuddannelsen. Årselever på korte kurser og på merkonomuddannelsen har igennem hele perioden fra 1997/1998 til 1999/2000 udgjort størstedelen af det samlede antal årselever, men hvor andelen af årselever på den merkantile EUD (erhvervsfaglige uddannelser og enkeltfag ved handelsskolerne) i 1997/1998 udgjorde 9% af det samlede antal, udgjorde de i 1999/2000 kun 5%. Antal årselever på datamatikeruddannelsen og på kurser i kategorien "andet" er derimod steget fra 1997/1998 til 1999/2000, hvor disse kategorier hver har en andel på ca. 5% af det samlede antal årselever.

Over halvdelen af årseleverne i 1999/2000 fulgte korte kurser, og ca. 20% tog merkonomuddannelsen.

Kønsfordeling

Kønsfordelingen for åben uddannelse på erhvervsskolerne varierede meget fra uddannelse til uddannelse i 1998/1999 (se figur 3.1). Hvor den finansielle videreuddannelse og ejendomsmægleruddannelsen havde en næsten lige kønsfordeling, havde hhx, markedsøkonom- og merkonomuddannelsen ml. 55% og 65% kvinder. Endelig havde tekniske uddannelser som datamatiker-, datanom- og teknonomuddannelserne en klar overvægt af mænd, der udgjorde ml. 70% og 80% af deltagerne.

Aldersfordeling

I 1999/2000 var der en stor gruppe af personer under 25 år på hhx, den finansielle videreuddannelse og markedsøkonomuddannelsen, idet denne aldersgruppe udgjorde ml. 27% og 47 % af deltagerne (se figur 3.2). Deltagerne på disse uddannelser var i det hele taget unge, idet personer under 30 år udgjorde ml. 60% og 90%. Størstedelen af deltagerne på de andre udvalgte uddannelser var ml. 25 og 39 år. På hhx, merkonom-, datanom- og ejendomsmægleruddannelsen var der desuden lidt højere andele af personer over 50 år, idet de udgjorde ml. 7% og 9% af deltagerne.

Uddannelsesbaggrund

Uddannelsesmæssigt havde størstedelen af deltagerne på åben uddannelse på erhvervsskolerne i 1999/2000 en erhvervsfaglig baggrund, nemlig 46% (se figur 3.3). Derudover havde 25 % en videregående uddannelse og 14% en grundskoleeksamen.

Tabel 3.1. Antal årselever på åben uddannelse på erhvervsskolerne 1997/98-1999/2000.

1) Ordinære erhvervsfaglige uddannelser og enkeltfag ved handelsskolerne.
2) Ordinære erhvervsfaglige uddannelser og enkeltfag ved de tekniske skoler.
3) Inkl. PC-brugerudddannelsen.
Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 3.1. Kønsfordelingen for udvalgte åbne uddannelser på erhvervsskolerne, 1998/99.

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 3.2. Aldersfordelingen for udvalgte åbne uddannelser på erhvervsskolerne, 1999/2000.

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 3.3. Uddannelsesbaggrund for deltagere på erhvervsskolernes åbne uddannelser, 1999/2000.

Kilde: Danmarks Statistik

De videregående uddannelsesinstitutioner

I 1999 blev der i alt brugt 15.014 årsværk på de åbne uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

På de videregående uddannelsesinstitutioner fordeler aktiviteten sig også mellem udbud af særlige videreuddannelser, der udbydes efter egne bekendtgørelser i henhold til Lov om åben uddannelse (f.eks. HD), samt uddannelser og enkeltfag, der tillige udbydes gennem det ordinære uddannelsessystem.

De seneste år er der oprettet en række nye masteruddannelser ved universiteter og handelshøjskoler (MBA og MPA). Den største - og ældste (1996) - er uddannelsen til Master of Public Health ved Københavns og Århus universiteter.

I 1997 blev lærernes og pædagogernes efteruddannelse lagt ind under Lov om åben uddannelse. Denne efteruddannelse finder sted dels ved seminarierne, dels ved Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagoghøjskole.

HD-uddannelsen er stadig den mest populære åbne uddannelse ved de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er desuden stor aktivitet ved de pædagogiske diplomuddannelser og ved de forholdsvis nye voksenunderviseruddannelser.

I modsætning til åben uddannelse ved erhvervsskolerne fylder de korte kurser noget mindre ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Tabel 3.2 Årselever ved de åbne voksenuddannelser på de videregående uddannelsesinstitutioner 1998 og 1999

1) Inkl. Diplomuddannelse i pædagogisk arbejde ved Danmarks Pædagoghøjskole.
2) Inkl. Diplomuddannelse i familieterapi, Diplomuddannelse i socialt arbejde.
3) Inkl. Voksenvejlederuddannelsen.
4) Ingeniørenes Lederuddannelse, Teknologilederuddannelsen og Teknisk miljøleder.
Kilde: Undervisningsministeriet

Denne side indgår i publikationen "Voksenuddannelse i tal " som kapitel 3 af 11
© Undervisningsministeriet 2002