    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) Sådan opstod jordkloden
Helsingør Kommunes befolkning er på ca. 60.000 mennesker, hvoraf ca.12% har anden etnisk baggrund. Der er mellem 75 og 100 tosprogede småbørn pr. årgang. Der har gennem en længere årrække været førskoletilbud til de tosprogede børn. Tilbudet hed "Forskolegruppe" og var etårigt, placeret på en af kommunens store skoler i fysisk nærhed af børnehaveklasserne. Vedtagelsen af § 4a i folkeskoleloven blev ikke en voldsom ændring, men mere en kærkommen lejlighed til at sætte system i tilbudene til alle kommunens tosprogede børn mellem 4 og 6 år. Denne artikel gør først rede for struktursiden i Helsingør Kommunes indsats, senere vil den koncentrere sig om tilrettelæggelsen, indholdssiden og de pædagogiske overvejelser, vi gjorde os ved indførelsen af § 4a. Struktur Helsingør Kommune valgte at opslå stillingen som konsulent for tosprogede småbørn med virkning fra 1. maj 1999. Stillingens kerneområder var at få indført § 4a grupper, at bane vejen for en indsats for de tosprogede småbørn, som allerede var i dagtilbud og at tilse, at der skete et kvalifikationsløft i de personalegrupper, som har med de tosprogede børn og deres familier at gøre. Det var efter prognoserne forudsat, at ca. 70 børn ville få brug for et tilbud i 15 timer ugentligt i § 4a-stimuleringsgrupper. Denne forudsigelse holdt slet ikke, idet Helsingør Kommune i 1999 kunne optage langt de fleste børn i dagtilbud. Det blev kun til ca. 30 børn, som havde behov for tilbud i stimuleringsgrupper. Derfor blev sprogstimulering i dagtilbudene i langt højere grad aktuel og nødvendig i forhold til, hvad der var forudset. Ansættelse af sprogstøttekorpset Til den samlede indsats blev der ansat 8 personer i et sprogstøttekorps, hvoraf de 7 har en tosproget baggrund. Heraf er to pædagoguddannede, mens seks er pædagogmedhjælpere. Der tales: Dansk, tyrkisk, kurdisk fra tyrkiske område, serbokroatisk, makedonsk, farsi og arabisk. – I kommende år ansættes endnu en person, som taler kurdisk fra et arabisktalende område, Irak. Alle medarbejdere taler dansk på højt niveau, og de har alle gennem deres daglige virke og på kurser vist omstillingsparathed, pædagogisk nysgerrighed og må betegnes som meget engagerede. Tre af de ansatte har fået tillagt timer til kulturel brobygning og forældresamtaler. Der kan rekvireres hjælp til samtaler på tyrkisk, arabisk og serbokroatisk. Alle blev ansat 1. august 1999, mens sprogstimuleringsindsatsen først blev iværksat en måned senere. I august 1999 blev sprogstøttekorpset tilbudt:
Der blev arbejdet enkeltvis og i små diskussionsgrupper. Derudover blev forskellige cases dramatiseret. Desuden blev der produceret sprogposer, og der blev bestilt materialer til den pædagogiske samling, som skulle etableres til brug for sprogstimuleringen i både sprogstimuleringsgrupperne og i institutionerne. Alle sluttede med at fortælle deres egen historie til gruppen af kolleger. Personlig invitation Udfra edblisterne var familierne inviteret til at sende deres barn i stimuleringsgruppe. Familierne blev inviteret gennem en postbesørget henvendelse på dansk/tyrkisk, dansk/arabisk el. dansk/serbokroatisk. De familier, som ikke modtog henvendelsen på deres modersmål, blev opsøgt personligt på bopælen, hvor den danske tekst blev udleveret. – Hvor der sprogligt var mulighed for det, blev tilbudet forklaret tydeligt, mens de familier, som havde sproglige vanskeligheder med at forstå tilbudet og hele henvendelsen, fik tilbudt en tid til samtale under medvirken af tolk på Børne- og Ungeforvaltningen. Indhold Stimuleringsgrupper for tosprogede småbørn uden institutionsplads. De børn, som blev optaget i stimuleringsgruppe, mødte i de første 5 måneder på en af kommunens store skoler. Lokalet er stort, pænt og lyst, med eget toilet og med forgang med garderobe. I fællesrummet foran lokalet er der køkkenfaciliteter. Lokalet var delvist møbleret, da der i tidligere år havde været forskolegrupper. Derudover blev det suppleret med de ting, som personalet manglede i form af møbler og materialer, så det fremstod indbydende og spændende for børnene at opholde sig i. Da børnene begyndte i grupperne lidt efter lidt, satte vi alle børnene i samme gruppe og udvidede tiden til 20 timer/ugtl. Børnene kom fra tyrkiske, arabiske, kurdiske, serbokroatiske hjem og romaneshjem. Senere er en svensk pige optaget og har fundet sig godt til rette. Personalet taler børnenes sprog, dog ikke romanes og svensk. Da sprogstimuleringen kom i egne lokaler fra februar 2000, deltes børnene op i to grupper, og de møder nu 15 timer ugtl. I februar 2000 kunne vi indvi sproggruppernes egne lokaler i en tidligere pedelbolig, som er ombygget til formålet. Lokalerne har fået navnet: "Jordkloden – sprogstøttecenter", og vi nyder at have vores eget sted. De 15 timer er lagt på fire dage, så der er tre dage med tre timers mødetid og en dag med 6 timers mødetid. Dagen med 6 timer giver langt bedre betingelser for udflugter og små ture, så børnene kan gøre erfaringer og opleve de ting, som stimuleringen tager udgangspunkt i. Der arbejdes tematisk/emnemæssigt i sprogstimuleringsgrupperne. Sprogstimulering til tosprogede småbørn, som allerede har et dagtilbud I § 4a forudsættes det, at børnene tilbydes sprogstimulering, hvis de efter en individuel vurdering har behov herfor. Vi har omformuleret denne passus, så alle tosprogede småbørn mellem 4 og 6 år tilbydes sprogstimulering. Hvem kan ikke blive bedre – med en god, veltilrettelagt og morsom indsats sammen med en voksen med tid til at vise den enkelte opmærksomhed og interesse? Hvordan skulle ca. 170 børn nå at blive sprogligt vurderet, før indsatsen kunne påbegyndes? Hvilket forældresamarbejde ville der komme ud af at skulle opspore børn med utilstrækkeligt dansk sprog? Skulle der undervejs være forældre, som ønsker, at deres barn ikke skal deltage, fordi det er for dygtigt, kan barnet naturligvis ophøre. Det er ikke sket, men en del børn, som kunne en del dansk, er blevet meget bedre og en del rigtig gode. Disse børns selvtillid er vokset, og de vil komme til at klare sig godt. Forældresamarbejdet bliver langt mere positivt, når vi tager udgangspunkt i, hvor dygtig barnet er blevet, og hvor vi i fællesskab kan se, at barnet ikke længere har brug for sprogstøtte. Individuel sproglig vurdering inden skolestart Alle tosprogede børn, som har alderen til at kunne begynde børnehaveklasse i kommende skoleår, tilbydes individuel vurdering for at sikre, at barnet kommer i det rigtige tilbud ved skoleårets start. Vurderingen, som foregår i samarbejde med institutionerne og forældrene, munder ud i tre alternativer:
Materialesamling Som nævnt ovenfor er der indkøbt og opbygget en samling af materialer og legetøj, som er opdelt tematisk/emnemæssigt, og som forhåbentlig pirrer børnenes nysgerrighed, giver dem lyst til at komunikere om tingene, vækker deres hukommelse og støtter deres erfaringer fra tidligere. Materialerne er samlet i skattekister, som cirkulerer mellem institutionerne med fem ugers mellemrum. Vi har et meget frugtbart samarbejde med kommunens legetek, som har stillet en del materialer til rådighed for os gennem hele året, så vores økonomi har slået bedre til. Legetekspædagogens rådgivning og vejledning har været god at blive klogere af, når materialerne skulle udvælges, og anvendelsen skulle diskuteres. Materialesamlingen har også til hensigt at få børnenes hjemmeverden og institutionsverden til at hænge bedre sammen. Skattekisterne indeholder materialer, legetøj, spil, opgaver, lydbånd og bøger – mens papir, sakse, limstifter, tape og tudser forventes at blive stillet til rådighed af institutionerne, hvor stimuleringen tilbydes. Skattekisternes emner er bl.a.:
Nogle af skattekisterne er dubleret, så der er mulighed for at have emnerne ude i flere institutioner ad gangen. Det tilstræbes, at emnerne følger hinanden i logisk rækkefølge, men det har ikke altid kunnet lade sig gøre. Børnene skulle gerne opleve, at ordforrådet og den viden, de tilegnede sig ved de tidligere emner, kan genbruges og udbygges gennem de efterfølgende emner. Nogle af institutionerne har heldigvis taget godt imod emnerne. Hele institutionen arbejder så med det emne, som de tosprogede børn har i den periode. Når tosprogsstimuleringen er slut, får børnene flere oplevelser og mere viden om emnet gennem den indsats, som institutionens personale yder qua deres stimulering og hele arbejdstilrettelæggelse. Derfor har flere institutioner ønsket at få at vide, hvilke emner der skal arbejdes med i de næste perioder, så arbejdet kan tilrettelægges, boglån kan forberedes, materialer kan købes, og ture og udflugter kan arrangeres, så alt er klar, når dagen oprinder. I en af institutionerne, hvor de arbejdede med farver, former og antal, fik dagene farver, og børnene mødte op i tøj med den farve, den dag havde fået tildelt. Personalet lavede meget sjov ud af det, så der en dag blev bagt lilla boller og en dag forberedt blå pasta osv. – Børnene blev hver dag tilbudt at få malet dagens farve på kinderne, så det så meget malerisk ud, når man kom på besøg. Børnene forklarede ivrigt, hvorfor de så ud, som de gjorde, og hvad det var for en dag, hvilken farve de havde i går el. skulle have i morgen. Børnene fik endvidere talt meget om udseende, om ligheder og om forskelle.
Mappen lægges på barnets plads, så forældrene kan følge med i, hvad børnene oplever, og hvordan arbejdet skrider frem. Forældrene har en stående invitation til at være med, men dette er kun sket i ringe omfang. Børnene bruger alle deres kompetencer, når der bliver åbnet for skattekisterne. Dels skal de have deres nysgerrighed stillet, dels skal de nyde genkendelsen og gentagelsen af tidligere succeser, dels skal de have reddet sig de populæreste ting, og dels skal de fortælle om deres erfaringer med ting, som har med emnet at gøre. Sproget flyder, modersmål og dansk i skøn blanding. Den voksne behersker måske børnenes modersmål, så når barnet har tilegnet sig et begreb på f.eks. arabisk, er vejen til det danske ord banet. Børnene oplever selv, at de klarer kommunikationen fint. Det er tydeligt, at de kommunikerer aktivt og befinder sig i en intersproglig fase, hvor de selv synes tingene lykkes. De stille børn viser os, at det er lidt overvældende at skulle vove sig ud på usikker sproglig grund. Børnenes viden er langt større, end sproget kan bære. Med den voksnes blik for det nonverbale, det gestus og mimikbårne budskab, lykkes det ofte at få budskabet igennem. De danske børn har opdaget, at der foregår noget både hyggeligt og spændende, når de tosprogede børn samles i små grupper, så de spørger ofte: "Hvornår må vi komme med?" Det må de i det omfang, hvor tiden og pladsen kan rumme dem, for kan stimuleringsindsatsen også være en socialiserende faktor, hvor spirende venskaber fastholdes og udbygges, er det jo en flot sidegevinst. Succeskriterier for og evaluering af sprogstimuleringsindsatsen Nogle af de mål, vi har sat os, og som vi evaluerer vores indsats udfra, er:
Et godt sprogmiljø Ved tilrettelæggelsen af sprogstimuleringen har vi diskuteret, hvilke forventninger vi har til gode sprogmiljøer og er nået til denne definition på et godt sprogmiljø, som kendetegnes ved:
Konklusion Efter et år med § 4a kan vi konkludere, at der har været travlt i og med, at tingene skulle besluttes, iværksættes og styres, men også at det har været et rigtig godt år for de tosprogede småbørn og os, som har været beskæftiget med stimuleringsindsatsen. Vi har sat tosprogede børns sprogudvikling på dagsordenen i institutionerne – der arbejdes nu målrettet og bevidst på de tosprogede børns sproglige, emotionelle og sociale integration på en helt ny måde. Vi har tre gange holdt "fyraftensmøder" – hvor sprogstøttekorpset og de involverede institutioner evaluerer indsatsen m.h.t. både form og indhold. Alt kan naturligvis forbedres, men der har kun lydt tilfredse røster omkring bordet, når vi har været samlet. Skulle der peges på noget, som skal forbedres, er det forældrenes involvering i sprogstimuleringen. De er ikke blevet inddraget i tilstrækkelig grad, og institutionerne har også erkendt, at travlheden ofte har gjort, at sprogstøttekorpset har trukket for stort et læs, når de har arbejdet i institutionerne, hvor institutionens eget personale burde have været mere på banen. Det er lidt synd, at forældrene ikke deltager mere i stimuleringen, idet de ved selvsyn ville kunne opleve deres børn i fuld udfoldelse, både socialt, sprogligt og kognitivt.
|
|
| Til sidens top |
