Sprogstimulering på "fynsk"

I Odense Kommune bor der godt 183.900 mennesker, hvoraf 6,3% er udenlanske statsborgere og asylansøgere (Indenrigsministeriet 1. januar 2000).

Da interessefeltet for denne artikel er tosprogede børn i 4-5-års alderen, er det interessant at vide, at ca. 20% af de odenseanske børn er tosprogede. Det betyder, at der i Odense Kommune i disse årgange findes ca. 720 børn, der har et andet modersmål end dansk. Ca. 90% af de tosprogede børn født i 1995 og 1996 er enten i daginstitution eller i førbørnehaveklasse.

Odense Kommune har en Børn- og Ungeforvaltning, der er delt i Skole-, Institutions-, Service- og Fritidsafdelingen, som fysisk er placeret i samme hus.

§ 4a, som indsatsen efterfølgende vil blive benævnt, er administrativt placeret i Skoleafdelingen, men med tætte samarbejdsrelationer til både Institutionsafdelingen og Serviceafdelingen.

I løbet af årene 1994-96 var der i Vollsmose i Odense Kommune oprettet to 20 timers førskoleprojekter for arabisksprogede børn, der ikke gik i daginstitution, og i en nærliggende bydel et førskoleprojekt for en blandet sproggruppe. Den blandede gruppe blev nedlagt august 1999.

Førbørnehaveklasser § 4a, stk. 3

Der er foretaget et stort opsøgende arbejde for at få alle børn tilmeldt børnehaver eller førbørnehaveklasser. Det er vores opfattelse, at det optimale tilbud er en daginstitution, men at tilbudet om deltagelse i en førbørnehaveklasse i 15 timer ugentlig er et godt tilbud til de børn, der af forskellige grunde ikke kommer i børnehave. Det er børn, der for størstedelens vedkommende ellers ville starte deres skolegang med meget begrænsede sproglige forudsætninger på dansk, og som trods en god indsats i skolen ville få en vanskeligere tilgang til det danske samfund.

Førbørnehaveklasserne blev placeret på fire skoler i den østlige del af kommunen. Der blev ansat såvel etsprogede som tosprogede pædagoger til at varetage opgaven. Intentionen var at have to arabiske, en tyrkisk, en somalisk og en blandet klasse, hver med to pædagoger, hvoraf den ene var tosproget. Udviklingen og erfaringerne har gjort, at vi fra august 2000 laver alle klasser blandede, idet der ikke er nok tyrkiske og somaliske børn til at opretholde disse klasser. Endvidere viste det sig, at forældrene prioriterede afstande, skoletilknytning, og det at børnene mødte børn med andre sprog, højere, end at der var en pædagog med samme sprog som barnet til stede.

Institutionsdelen § 4a stk. 4

Til at forestå den ekstra sprogstimulering til børn, der går i institution, blev der ansat et antal pædagoger centralt. Disse pædagoger vil i det følgende blive benævnt sprogpædagoger. I Odense Kommune er der ca. 160 institutioner, hvoraf ca. 110 har tosprogede børn. En del har kun ganske få, mens andre har mellem 30 og 90% tosprogede børn.

Der er i Institutionsafdelingen ansat en fagkonsulent til området.

Sprogpædagogernes opgaver har i årets løb været meget forskellige. Ca. 60 institutioner har på den ene eller anden måde været i forbindelse med en sprogpædagog. Størstedelen af sprogpædagogernes arbejde har bestået i varetagelsen af sprogstimulering for grupper på 3-6 børn. Så vidt muligt har en af institutionens egne pædagoger deltaget i såvel planlægning og gennemførelse som evaluering af sprogstimuleringen.

Det har dels været vigtigt, at der var sammenhæng mellem det, der foregik i den særligt tilrettelagte sprogstimulering og i det, der i øvrigt foregik i institutionen. Det har været givende for både institutionspædagog og for sprogpædagog, at der var en sparringspartner.

I de institutioner, hvor kun et enkelt eller to børn har behov for ekstra støtte, er denne primært givet som vejledning til institutionens personale. I enkelte tilfælde er sprogpædagogen gået ind i en egentlig sprogstimulerende indsats med barnet.

Rollen som sparringspartner er en rolle, sprogpædagogerne i det kommende år ofte vil få.

Mange institutioner arbejder selv bevidst med at skabe de bedste betingelser for dansktilegnelsen for de tosprogede børn. De har imidlertid ofte behov for støtte f.eks. til tilrettelæggelsen, evalueringen eller til forældresamarbejdet.

Der er siden september 1999 givet støtte til ca. 300 børn. Det er en spændende opgave, som hele tiden er under udvikling, både hvad angår struktur, metoder og materialer.

Den overordnede erfaring er, at det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem barnets dagligdag og den ekstra indsats. Sprogindsatsen skal populært sagt gives på "fynsk".

Viden og bevidsthed hos den voksne om, hvordan børn tilegner sig både modersmål og andetsprog, er en vigtig forudsætning.

Sidst men ikke mindst er det for alle medarbejdere vigtigt at få lejlighed til at reflektere over egen pædagogisk praksis i samarbejde med andre.

Sprogvurdering

I folkeskolelovens § 4a, stk. 1, står der, at der skal foretages en sagkyndig vurdering af barnets behov for støtte.

I Odense Kommune er der ansat en talepædagog specielt til denne opgave, og vurderingen foretages i et samarbejde mellem pædagogerne og talepædagogen.

Talepædagogens vurdering tager afsæt i en screening og samtale med barnet.

Hvis vurderingen bliver fulgt op efter en periode på f.eks. 1/2 år, giver det mulighed for at registrere selv en lille udvikling, som ikke altid opdages i dagligdagen, og dette er igen et godt afsæt for det videre arbejde.

Det er altid et dilemma, når man tester og vurderer børn. Men brugt med omtanke til andet end sortering, er det et godt pædagogisk redskab til at blive bevidst om en udvikling hos det enkelte barn.

I vurderingen af barnets sproglige kompetencer har vi forsøgt at få en viden om barnets kompetencer på modersmålet. Vi har brugt forældrenes oplysninger, vi har inddraget medarbejdere med samme modersmål som barnet, og der har medvirket tolk i den talepædagogiske del.

Forældrene bliver inviteret til at deltage i talepædagogens screening af deres barn, og talepædagogen har efterfølgende en samtale med forældrene.

Særlig i de tilfælde, hvor der har været usikkerhed om barnets kompetencer på modersmålet, er det utrolig vigtigt at få afdækket dette. Forældrene har en vigtig rolle som dem, der skal videregive og være med til at udvikle modersmålet. For mange forældre er dette ikke kendt, og det kan betyde, at de tror, at det er mere vigtigt, at de forsøger at tale gebrokken dansk med deres børn.

Også børn med f.eks. traumer er det vigtigt at give den rette hjælp.

En stor del af de tosprogede børn, der har fået ekstra støtte i år og skal starte i skolen august 2000, er blevet screenet 2 gange af talepædagogen. Som et led i samarbejdet mellem institution og skole, kan skolen med forældrenes tilladelse få udleveret disse screeningsresultater til brug for børnehaveklasselederen.

Pædagoger i § 4a

Det tosprogede personale er ansat i førbørnehaveklasserne. Ud over muligheden for at støtte den sproglige udvikling, har de tosprogede pædagoger været et stort aktiv i det opsøgende arbejde, hvor de har evnet at få forældrene i tale.

Også i det daglige samarbejde i førbørnehaveklasserne har det været en force at have medarbejdere med anden baggrund end dansk.

Det har i mange situationer affødt en anden reflektion og stillingtagen til den pædagogiske indsats.

For både pædagogerne i skoledelen og institutionsdelen er der holdt månedlige netværksmøder med såvel fagligt som socialt indhold.

I 1999 deltog alle pædagogerne fra § 4a sammen med en del institutionspædagoger i efteruddannelsesforløb.

Forældresamarbejde

Forældresamarbejdet er på mange måder afgørende for hvilken indsats, der kan gives, og hvordan forløbet bliver.

Udgangspunktet for dette samarbejde må være, at alle forældre vil det bedste for deres børn.

Etableringen af kontakt til forældrene til børn uden for institutionerne har været meget tidskrævende.

Forældrene modtog et brev om tilbudet på deres eget sprog. Det gav få reelle kontakter. Foldere om tilbudet blev spredt rundt i relevante fora. Derefter blev størstedelen af forældrene kontaktet af en af pædagogerne, og også sundhedsplejersken tog del i dette arbejde, hvis der var yngre søskende.

Der blev inviteret til møder på skolerne, og ganske langsomt er tilmeldingerne kommet. Der er en del, der har udtrykt interesse, men hvor de praktiske problemer med at komme ud af huset har været for store.

I førbørnehaveklasserne har der været afholdt flere arrangementer med børn og voksne. Ture ud af huset har været med deltagelse af forældre m.m.

Den daglige lille snak ved aflevering og afhentning prioriteres højt. Der er ingen tvivl om, at dette motiverer forældrene til aktivt at gå ind for deres børns tilegnelse af dansk.

I august 2000 er tilmeldingen til førbørnehaveklasserne dobbelt så stor som på tilsvarende tidspunkt sidste år, så den positive omtale fra venner og bekendte har fået en del forældre til at reagere.

Det opsøgende arbejde skal dog stadig foregå med flere indfaldsvinkler.

Forældresamarbejdet ved § 4a-indsats er institutionens ansvar, men vi håber, at vi kan formidle et bedre samarbejde.

Gennem den evaluering, vi har foretaget, er det blevet tydeligt, at det kan være svært at omsætte teorier i praksis. Der er behov for erfaringsudveksling og drøftelse af problemer på et mere praktisk plan.

Forældresamarbejde er ikke naturgivet, men en del af vores institutionskultur.

Fremtiden

Hvordan § 4a i folkeskoleloven udmøntes i praksis har været op til den enkelte kommune.

I virksomhedsplanen for sprogstimuleringen iht. § 4a i Odense Kommune i 1999 er de overordnede mål:

• Sikre tosprogede børn en skolestart ligeværdig med danske børn.
• Sikre, at tosprogede børn tilegner sig dansk sprog, kultur og sociale færdigheder med udgangspunkt i egne forudsætninger.
• Sikre, at arbejdet foregår i tæt samarbejde med forældrene.
• Sikre, at der opsamles erfaringer og videreudvikles metoder og materialer til sprogstøtte.

Vi vurderer, at vores indsats har været til gavn for de tosprogede børn.

Der er foretaget en evaluering af indsatsen set fra institutionernes side. Fra evalueringen har vi plukket følgende:

"Nogle af vore tosprogede børn er begyndt at løse konflikter ved hjælp af sproget og ikke ved hjælp af slagsmål".

"Børnene ser frem til arbejdet i sproggrupperne, og de bruger også sproget mere i hverdagen".

"De er blevet mere frie i deres omgang med danske børn".

Her skal påpeges tre forhold, som vi er meget opmærksomme på i vores arbejde:

• For det første, at sprogtilegnelsen kun er en del af barnets samlede udvikling. Den kan ikke isoleres, men påvirker og påvirkes af andre dele i barnets liv og udvikling.
• For det andet, at sprogtilegnelsen er en løbende proces, som foregår hele livet. Sprogstimulering i sproggrupper er en god indsats, der skal være i harmoni med barnets øvrige hverdag og tage udgangspunkt i det enkelte barn.
• For det tredje, at tosprogede børn får en skolestart ligeværdig med danske etsprogede børn.

Det skal kunne ses, høres og mærkes, at der i en daginstitution er 30% tosprogede børn.

Til slut nogle fokuspunkter, som vi i det kommende år vil arbejde særligt med:

• Metoder til beskrivelse og vurdering af danskkompetencer hos tosprogede 4-5-årige som et redskab i det pædagogiske arbejde.
• Kontakten til gruppen af børn uden for daginstitutioner og førbørnehaveklasser skal udbygges.
• Sprogstimuleringen i det daglige arbejde i institutionerne skal videreudvikles.
• Samarbejde med skolerne om den fortsatte sprogstimulering for disse børn skal intensiveres.

Vi tror, indsatsen gør en positiv forskel til gavn for de tosprogede børn i Odense Kommune.

Denne side indgår i publikationen "Sådan gør vi" som kapitel 9 af 11
© Undervisningsministeriet 2001