Integrationshjælp til tosprogede småbørn og deres familier i Ølstykke Kommune

Faktuelle forhold

Ølstykke er en lille kommune 30 km nordvest for København i landlige omgivelser. Kommunen har knap 14.500 indbyggere, heraf er 429 udenlandske statsborgere, hvilket svarer til 3%.

De udenlandske statsborgere kommer fra 56 lande, men langt den største gruppe er fra Tyrkiet.

I Ølstykke bor 34 udenlandske småbørn, dvs. børn som ikke er påbegyndt skole.

Antallet af tosprogede småbørn udgør 2,6% af samtlige småbørn og er fordelt således i institutionssystemet:

• 9 i dagpleje (u. 3 år) og 19 i børnehaver.
• 4 er på venteliste (u. 3 år), mens kun 2 børn ikke er på venteliste.

Integrationspolitik fra 1990-98

Allerede i 1990 begyndte vi at formulere en flygtninge- og indvandrerpolitik i Ølstykke. Den blev politisk vedtaget i 1991, og fra 1992 blev der afsat midler til småbørnsområdet.

Den kommunale integrationspolitik vedrørende småbørn var:

• oprettelse af tokulturelle børnehaver
• indslusningstimer følger alle børn (5 timer i 13 uger)
• friplads i børnehave sidste år inden skolestart, hvis barnet stadig er hjemme.

Budgettet, som administreredes af PPR, skulle dække vikartimer, tolkebistand og uddannelse.

De første år holdtes en del kurser for alle medarbejdere på børneområdet, og til hver småbørnsinstitution indkøbte vi en grundsamling af materialer om integration. Denne samling suppleres stadig.

Samtidig udarbejdedes også en tolkepjece med pædagogiske råd vedrørende brug af tolk.

I denne periode var det få børn, der fik friplads, fordi de fleste i 3-4-årsalderen blev indskrevet af deres forældre. Den sidste friplads blev bevilget i 1997.

Der blev arbejdet intenst af en gruppe ildsjæle. Ildsjælene er medlemmer af Tosprogs-udvalget, som består af dagpleje-, børnehave-, skole- og PPR-ansatte og socialforvaltningens integrationsmedarbejder. Udvalget har været både idé- og handlingsskabende, og arbejdet har været en stor pædagogisk udfordring og tilfredsstillelse.

Igangsættelse af en integrationspolitik efter § 4a

Vedtagelsen af folkeskolelovens § 4a har ikke betydet holdningsmæssige eller økonomiske ændringer i vores arbejde med de tosprogede småbørn, men arbejdet er blevet bedre systematiseret og beskrevet.

Da vi ikke ud fra folkeregistrets udlændingelister kan få overblik over antallet af tosprogede, laver PPR nu en årlig forespørgsel i alle småbørnsinstitutioner.

Skemaet spørger om børnenes navn, cpr.nr., indskrivningsdato, modersmål og om institutionens umiddelbare bedømmelse af deres færdigheder på dansk ( a = udbygget, b = klarer sig rimeligt eller c = næsten intet).

Integrationspolitikkens principper er blevet til en egentlig beskrivelse af Ølstykke Kommunes tilbud.

Ølstykke Kommunes tiltag omkring tosprogede småbørn i henhold til folkeskolelovens § 4a

1.
Børn, der ikke i forvejen af forældrene er indskrevet i daginstitution, tilbydes et gratis ophold i en halvdagsplads i børnehave fra d. 1. august i det kalenderår hvor barnet fylder 4 år.
I 1998 blev der ikke givet fripladser året før skolestart, fordi alle børn i forvejen var indmeldt i børnehave. Det er derfor ikke relevant at lave en decideret § 4a-ordning.
En af børnehaverne er i forvejen modtageinstitution for tosprogede børn.

2.
Der arbejdes fortsat med tre modtageinstitutioner for børnehavebørn.
Sprogvurderinger laves ca. tre måneder efter barnets start i institution og derefter en til to gange årligt.
Hvis tosprogede forældre ønsker denne særlige opmærksomhed omkring deres barns integration, må de vælge en af disse tre børnehaver.

3.
Til at varetage den særlige sproglige og kulturelle støtte, og til at lave sprogvurderinger ansættes en pædagog 5 timer ugtl. i hver af de tre modtagebørnehaver.
Pædagogerne skal arbejde med børnene, være kontaktperson for de tosprogede forældre og supervisor over for institutionens øvrige personale omkring disse børns særlige behov.
Derudover kan pædagogerne i samarbejde med PPR varetage vejledningsopgaver i forhold til øvrige daginstitutioner.

Pædagogerne er ansat hos PPR og tilknyttes Tosprogs-udvalget, for koordinering, samarbejde og inspiration.

Inden vedtagelsen af ovenstående var der en grundig diskussion af fordele og ulemper ved at ansætte henholdsvis én 15 timers integrationspædagog eller at ansætte pædagoger som integrationsansvarlig med 5 timer hver i de tre modtagebørnehaver.

På PPR var vi af den opfattelse, at vi ville få mest ud af at ansætte en medarbejder, der tog rundt i børnehaverne, da én ansat bedst ville kunne samle viden om dette arbejdsfelt.

De tre børnehaver var dog af den mening, at en af institutionens ansatte langt bedre ville kunne varetage forældresamarbejdet.

Efter et internt stillingsopslag, hvor vi annoncerede efter både 5 og 15 timers ansættelse, valgte vi at ansætte en pædagog fra hver af de tre modtagebørnehaver 5 timer ugtl. Ansættelsen skete for et år og skulle efterfølges af en evaluering.

I det forløbne år har de tre pædagoger hver for sig fundet frem til forskellige arbejdsmetoder. De har udvekslet erfaringer, og de har været på kursus sammen. De er nu blevet medlemmer af Tosprogs-udvalget.

Evaluering af § 4a indsatsen efter det første år

Evalueringen fandt sted i april 2000 bl.a. ud fra rapporter, som de tre integrationspædagoger havde udarbejdet ud fra følgende disposition:

• Hvor mange børn har I på institution, og hvor mange af disse har en tosproget baggrund?
  - Hvilke lande/sprog har de tosprogede børn?
  - Hvordan fordeler I de tosprogede børn i institutionen?
• Hvordan arbejder du med forældrekontakten til de tosprogede børns forældre?
• Hvordan arbejder du for at udvikle børnenes identitet, forankret i et tilhørsforhold til to kulturer?
• Hvad arbejder du med for at udvikle børnenes kommunikative færdigheder?
  - På modersmålet?
  - På dansk?

I de tre børnehaver er der p.t. indskrevet 4, 6 og 6 tosprogede børn, og børnene tilknyttes fortrinsvis den gruppe, hvor integrationspædagogen arbejder.

De tre integrationspædagoger er danske, og kun en af de tre modtagebørnehaver har indtil nu besluttet at ville ansætte en tosproget medarbejder. Der har været tosprogede vikarer og personer i jobtræning i de tre institutioner.

I evalueringen deltog PPR, Børne- og kulturforvaltningen, de 3 børnehavers ledere og de tre integrationspædagoger.

Alle gav udtryk for, at det havde været en stor fornøjelse at læse rapporterne, som "osede af glæde" ved integrationsarbejdet og af respekt for børnene og deres forældre.

Arbejdet med en direkte og systematiseret sprogvurdering er endnu ikke rigtig i gang og er et af de tiltag, vi skal arbejde med i den kommende tid.

Efter en grundig diskussion er alle enige om, at vi skal fortsætte arbejdet på denne måde, da vi ikke kan forestille os, at vi kan øge kvaliteten af den pædagogiske indsats over for de tosprogede småbørn for den afsatte økonomi.

I stedet for her at slutte af med et forvaltningsmæssigt glansbillede af vores arbejde med de tosprogede småbørn, vil jeg lade en stribe af citater fra integrationspædagogernes rapporter tale deres eget sprog.

Vedrørende struktur:
"Mit arbejde består i at være den primære kontaktperson til de familier, som har en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg synliggør mig bl.a. ved at fortælle om det sproglige arbejde, jeg er i gang med. Jeg spørger til deres kultur, familie, religion og interesserer mig for deres baggrund og er derved med til at give det tokulturelle prestige."

Vedrørende forældresamarbejde:
"Som udgangspunkt startede jeg med at lave et forældremøde med tolk for de forældre, som har tosprogede børn. Alle ville gerne deltage.... Det er min mening at lave et forældremøde for tosprogede børns forældre hvert år. Vi ser dem sjældent til de almindelige forældremøder. Det er forståeligt nok, da de har svært ved at følge med..... Jeg håber på at få dem til at deltage i vores arrangementer på institutionen, da det ville være godt for alle parter."
   "Nogle af timerne har været brugt til hjemmebesøg, både med og uden børn. Hjemmebesøgene har været til stor glæde og gavn for børnene, forældrene og os, da det har været med til at skabe et mere ligeværdigt forhold."

Vedrørende identitetsudvikling:
"....det er vigtigt at børnene føler sig accepteret, at de skal være stolte af deres tyrkiske baggrund."
   "Jeg mener, jeg er med til at udvikle børnenes identitet ved at være interesseret i deres "hjemlande" og deres familier, ved at bevidstgøre dem om deres to sprog og tale åbent om ligheder og forskelle, som er mellem dem og andre børn."
   "For at udvikle deres identitet har det været vigtigt for børnene, at de har kunnet lege og kommunikere på modersmålet og først kommunikere på dansk, når de var parate til det."

Vedrørende kommunikative færdigheder:
"For at børnene skal kunne udvikle deres kommunikative færdigheder på modersmålet, har jeg fortalt forældrene om vigtigheden af, at de taler modersmålet i hjemmet. Selv prøver jeg at "bytte ord" med dem og tælle på tyrkisk og synge en tyrkisk sang, men jeg er ikke nogen god sprogmodel for dem, ud over den interesse jeg viser for deres modersmål".
   "Rent praktisk har jeg givet hver af børnene en "vandremappe".
   Mappen har børnene med om mandagen, hvor mine 5 timer er placeret. Mappen indeholder bl.a. fotos af børnene og deres familier, kopier af de sange vi synger, beskeder fra mig osv.
   Jeg har så opfordret familierne til at tage mappen frem derhjemme og snakke om indholdet".

Denne side indgår i publikationen "Sådan gør vi" som kapitel 10 af 11
© Undervisningsministeriet 2001