§ 4a i Århus

Om implementering af § 4a i Århus Kommune

Århus Kommune er landets næststørste kommune med 283.776 indbyggere, heraf er 7.238 født i 1994 og 1995.

Antallet af børn med fremmed herkomst født i disse år er 1.130.

Antallet af børn, som modtager særlig sprogstøtte efter § 4a er pr. 1. januar år 2000 622 børn, svarende til ca. 55%.

Århus Byråd vedtog i 1996 en flygtninge- og indvandrerpolitik, der indeholder en lang række konkrete indsatsområder, som justeres løbende.

I marts 1998 vedtog Byrådet, at førskolealderen skulle gøres til et særligt indsatsområde i kommunens flygtninge- og indvandrerpolitik. Et af de konkrete mål for indsatsen var at fremme børnenes kendskab til dansk sprog og kultur inden skolestarten.

Århus Kommune var således i gang med planlægningen af en særlig indsats på småbørnsområdet, da Folketinget i 1998 vedtog ændringen af folkeskolelovens § 4a.

I august 1998 forelå rapporten "Sprogstøtte til flygtninge- og indvandrerbørn i 0-5-årsalderen".

Rapporten var udarbejdet af fagfolk fra såvel Børn- og Ungeafdelingen, 1. Magistrat, som Skoleforvaltningen, 4. Magistrat.

Rapporten udgør grundlaget for § 4a i Århus Kommune.

Den administrative organisering

§ 4a sprogstøtten i Århus foregår i et samarbejde mellem Børn- og Ungeafdelingen fra 1. Magistrat og Skoleforvaltningen fra 4. Magistrat.

§ 4a er administrativt organiseret på følgende måde:

• Styregruppen for § 4a-indsatsen: Børn- og Ungechefen, skoledirektøren.
• Projektleder for § 4a refererer til styregruppen.
• 5 sprogvejledere refererer til projektlederen.

Det administrative arbejde i forhold til daginstitutionerne varetages af Børn- og Ungeafdelingen.

Det administrative arbejde i forhold til skolegrupperne varetages af Skoleforvaltningen.

Projektlederen blev ansat pr. 1. januar 1999. Perioden 1. januar-1. august skulle anvendes til forberedelse af § 4a-støttens ikrafttræden.

Én sprogvejleder blev ansat pr. 1. april. Perioden 1. april-

1. august skulle anvendes til via tre-dageskurser at opkvalificere 100-150 daginstitutionspædagoger inden iværksættelsen af § 4a.

Yderligere fire sprogvejledere blev ansat pr. 1. august.

Det forberedende arbejde

I perioden 1. januar-1. august bestod en væsentlig del af projektlederens arbejde i:

• at tilrettelægge den kommende visitering,
• at skabe et overblik over, hvilke børn fra årgangene 1994 og 1995, der gik i daginstitution, og hvilke der blev passet hjemme,
• at informere bredt om § 4a via plakater, pjecer på de 6 største flygtninge- og indvandrersprog, deltagelse på informationsmøder, samt i udsendelser i indvandrerradio og fjernsyn. Informationen blev dels rettet mod flygtninge- og indvandrerforældre og dels mod daginstitutionernes ledere.

Familier, hvis børn blev passet i hjemmene, blev kontaktet skriftligt i februar for senere at blive besøgt i juni og juli.

Sundhedsplejerskerne var aktive samarbejdspartnere i denne opsøgende del af arbejdet.

Model for implementeringen af § 4a

Århus Kommune besluttede tidligt, at § 4a-sprogstøtten skal gives så tæt på barnets vante miljø som muligt. Det indebærer, at de børn, som går i daginstitution og som ved en visitering vurderes til at have behov for den særlige sprogstøtte, modtager denne som et led i daginstitutionens pædagogiske tilbud. Daginstitutionen modtager ressourcer til arbejdet med sprogstøtten i form af timer, uddannelse samt løbende faglig vejledning fra en sprogvejleder.

Børn, som passes i hjemmet, og som ved en visitering vurderes til at have et behov for den særlige sprogstøtte, modtager denne støtte i særlige sproggrupper i et omfang af 15 timer om ugen.

Århus Kommune var i det tidlige forår – ligesom flere andre kommuner – bekymrede for, om forældre i et eller andet omfang ville vælge at melde deres børn ud af daginstitutionerne for i stedet at melde dem til det gratis sproggruppetilbud.

I de udsendte pjecer anbefalede de to magistraters rådmænd forældrene til at vælge daginstitutionernes mere omfattende pædagogiske tilbud – og det blev understreget, at den særlige sprogstøtte også ville blive tilbudt i daginstitutionerne til de børn, som ved en visitering vurderes til at have brug herfor.

De nærede bekymringer viste sig ubegrundede. Hvis der har været udmeldelser, kan de tælles på en hånd, mens strømmen den anden vej – fra sproggruppetilbud til daginstitution – har haft et betydeligt omfang.

En særlig pladsanviser, ansat i tilknytning til § 4a, har vejledt forældre til børn visiteret til § 4a, stk. 3-tilbud om indskrivning i daginstitution. Århus har pladsgaranti, men har samtidigt i mindre omfang det problem, at der i visse områder af byen er pladsmangel, mens der i andre dele er ledige pladser. En del tosprogede familier ønsker plads i institutioner tæt på deres bopæl, hvilket kan give flaskehalsproblemer.

I den indledende planlægning var der kalkuleret med, at op til ca. 180 børn fra årgangene 1994 og 1995 havde behov for et 15-timers sprogstimuleringstilbud. Det konkrete antal var pr. 1. januar 2000 på 55 børn.

Som det fremgår, har Århus Kommune valgt, at den særlige sprogstøtte til børn, som går i daginstitution, gives i daginstititutionen af en eller flere af institutionens faste pædagoger. Fordelen ved den valgte model er, at støtten til de tosprogede småbørns sprogtilegnelse forhåbentlig efterhånden vil indgå som en naturlig del af hele hverdagen, idet sprogstøtte ikke begrænses til et spørgsmål om særlige sprogpædagogers tilstedeværelse eller ej. Målet med § 4a i Århus er, at alle ansatte i institutionerne på længere sigt opbygger en faglig kompetence i forhold til at støtte alle børns sprogtilegnelse.

Hvis den valgte model lykkes, vil gevinsten for sprogtilegnelsesmiljøet i institutionerne være betydelig.

Visitering

Århus Skolevæsen har en mere end ti år gammel tradition for modtagelsesbørnehaveklasser, samt for i et vist omfang at screene tosprogede skolebegyndere. Screeningerne har haft til formål at vurdere barnets samlede sproglige kompetence med sigte på en undervisning, der tager højde herfor og støtter barnets andetsprogstilegnelse. Screeningerne er blevet anvendt som grundlag for en individuel afgørelse af, om et tosproget barn kunne påbegynde sin skolegang i en børnehaveklasse, eller om barnet havde behov for den sproglige støtte, det er at begynde i en modtagelsesbørnehaveklasse. Opgørelser over antallet af elever i modtagelsesbørnehaveklasser viser, at ca. 45% af en årgangs tosprogede børn, født og opvokset i Danmark, har behov for at påbegynde deres skolegang i en modtagelsesbørnehaveklasse.

Sagt med andre ord: I Århus Kommune er formålet med den særlige sprogstøtte, at alle tosprogede småbørn i 4-6-årsalderen får den støtte til deres sprogtilegnelse, der gør, at de ved skolestarten har tilegnet sig de sproglige kompetencer, som er nødvendige, for at de kan få udbytte af at påbegynde deres skolegang i en børnehaveklasse, hvor der selvfølgelig arbejdes ud fra, at dansk er deres andetsprog.

Børn i daginstitutionerne visiteres to gange årligt. Ressourcer bevilges i op til to år. Institutionerne er derudover forpligtede til inden for de tildelte ressourcer at give særlig sprogstøtte til nytilkomne tosprogede børn, som skønnes at have et særligt behov. Institutionerne mister til gengæld ikke tildelte ressourcer før ved næste visitering, hvis et barn flytter.

Visiteringen foregår ved, at institutionerne udfylder og indsender visitationsskemaer på de børn, som institutionen skønner har behov for særlig sprogstøtte. Visitationsskemaet er under løbende revision ud fra indhøstede erfaringer.

Skemaerne behandles af et fast visitationsudvalg. Visitationsudvalget vurderer i første omgang, om barnet har behov for særlig sprogstøtte eller ej. Hvis barnet vurderes til at have behov, kan det tildeles 0,5 time/ugtl., 1,25 time/ugtl. eller 2,75 time/ugtl.

Uddannelse i tilknytning til § 4a

Uddannelse er et nøglebegreb i tilknytning til implementeringen af den særlige sprogstøtte. I løbet af det første år har ca. 250 pædagoger deltaget i 2-3 dages grundkurser omfattende f.eks. sprogtilegnelse, modersmålets betydning, iagttagelse af sprog, målrettet arbejde, den flerkulturelle institution og forskellige redskaber i sprogarbejdet.

Dertil kommer et eventyrkursus over syv måneder for 11 institutioner og en temadag om småbørnspædagogik. I forbindelse med eventyrkurset er der gjort forsøg med at koble materialeudlevering sammen med input af viden. Kursisterne fik i forbindelse med de enkelte kursusgange udleveret relevante materialer, således at de dagen efter hver kursusgang kunne afprøve den tilegnede viden. Der blev i forløbet udleveret materialer for ca. 1.200 kr. pr. institution. Kursusformen kan umiddelbart synes ressourcekrævende, men med hensyn til overførsel af ny viden til konkret pædagogisk praksis var det en meget stor succes og dermed godt bud på det mest fremtrædende kursusproblem: sikring af, at ny viden bliver til konkret pædagogik.

I det kommende år gennemføres enkelte grundkurser samt et betydeligt antal supplerende kurser.

Materialer

Der er i § 4a i Århus afsat et årligt beløb på 900 kr. pr. barn til materialer til sprogarbejdet.

15-timers sproggrupperne administrerer selv det fulde beløb, mens daginstitutionerne administrerer 50%. De resterende 50% administreres centralt, hvor de især anvendes til inspirationskasser, som udlånes til institutionerne.

Inspirationskasserne er tematisk opbyggede materialekasser, som indeholder bøger, spil og legetøj. Eksempler på titler på inspirationskasser: De tre Bukke Bruse, Dinosaurer, Skovens dyr, Cyklen, Pippi Langsstrømpe, Guldlok, Biler, Husdyr, Rødhætte, Noahs Ark, Godnat Alfons Åberg, Tarzan, Dametaske osv. Kasserne kan udlånes i 6 uger via sprogvejlederne.

Sprogvejlederne

Der er ansat fem sprogvejledere med følgende arbejdsopgaver:

• konkret vejledningsarbejde i institutionerne
• kursusvirksomhed
• udvikling af materialer
• årlige sprogvurderinger af børnene.

Hver sprogvejleder betjener ca. 15-20 institutioner. Sprogvejlederen deltager i institutionernes planlægning og evaluering af sprogarbejdet, i udvikling af individuelle materialer til sprogarbejdet, i faglige reflektioner, osv.

Konkrete eksempler på implementeringen af § 4a

Børnehaven Svalen ligger midt i Gjellerupparken, hvor den er børnehave for 40 tosprogede børn. Svalen har ca. 30 § 4a-timer.

§ 4a-timerne bruges til følgende former for sprogarbejde:

• særlig støtte til de børn, der skal i skole i det følgende år,
• formiddagssamlinger, hvor børnene arbejder med deres sproglige kompetencer og udvider deres formelle viden om navn, adresse, familie, årstider…..,
• højtlæsning, hvor der læses og fortælles eventyr med visuel støtte,
• oplevelsesture med efterbearbejdning – samme ture gennemføres i en del tilfælde flere gange,
• børnenes sprogtilegnelse følges ved systematisk anvendelse af "de’er HAM’SES".

Børnehaven Hasselhøj har et tosproget barn. Barnet modtager særlig sprogstøtte efter § 4a. En af institutionernes pædagoger varetager den særlige sprogstøtte. Det pædagogiske indhold tilrettelægges som tematisk arbejde, f.eks. om biler. Temaerne vælges i videst muligt omfang ud fra barnets interesser. Der skiftes tema ca. hver 4.-6. uge. Der planlægges og evalueres i samarbejde med institutionens sprogvejleder.

Ud fra konkrete oplevelser i form af ture har barn og pædagog bl.a. lavet bøger, fotos og udklip fra brochurer. Fremstillingen af bøger giver anledning til mange samtaler og bøgerne kan efterfølgende bruges til jævnlig repetition af tilegnede ordområder. "Skræddersyede" spil anvendes til det sproglige øvearbejde.

Ved at inddrage et par børn mere i sproggruppen har pædagogen reelt kunnet anvende mere tid end de tildelte ressourcer, og det at arbejde med en lille gruppe på to til tre børn har en positiv pædagogisk værdi. Det tosprogede barns mulighed for kommunikation er selvfølgelig hele tiden i fokus.

Evaluering

Byrådet i Århus har prioriteret § 4a højt således at forstå, at der er bevilget ressourcer til gennemførelse af en omfattende indsats. Kravet er til gengæld resultater i form af en betydelig sproglig udvikling hos kommunens tosprogede småbørn.

I rapporten: "Sprogstøtte til flygtninge- og indvandrerbørn i 0-5-årsalderen" står der, at målet med indsatsen er, at alle tosprogede børn skal kunne starte deres skolegang i en almindelig klasse.

Byrådet har besluttet, at § 4a-indsatsen skal evalueres efter to år.

Formålet er dels at foretage en effektmåling af den ydede indsats og dels at afdække forhold, som henholdsvis fremmer og hæmmer målopfyldelsen.

Evalueringen, som foretages af Århus Kommunes Udviklingskontor kan dermed anvendes til eventuelle justeringer af indsatsen.

Denne side indgår i publikationen "Sådan gør vi" som kapitel 7 af 11
© Undervisningsministeriet 2001