At leve indebærer at være på stadig rejse, både en ydre og en indre - Det gør livet spændende, men samtidig uforudsigeligt

(Citat af Ylva Ellneby, 1996)



Vejle Kommune har et indbyggertal på 54.050. Der er omkring 2.440 udenlandske statsborgere. Antallet af tosprogede børn er ca. 85 pr. årgang, og prognoserne viser, at tallet er kraftigt stigende. Omkring 85% af alle 3-6-årige tosprogede småbørn går i daginstitution. De resterende tosprogede børn går i to sproglegestuer, som begge er tilknyttet en daginstitution, og med en åbningstid på 20 timer ugentlig. Hovedparten af de tosprogede børn er tilknyttet daginstitutioner, der er beliggende i områder med stor koncentration af flygtninge/indvandrere. Der kan i den enkelte daginstitution være mange sprog repræsenteret, men de største etniske grupper i Vejle er arabisk- og tyrkisk talende familier.

Historisk tilbageblik

I 1992 blev der oprettet en legestue for tyrkiske småbørn. Samtidig afsatte PPR nogle timer ugentlig til talepædagogen til supervision vedrørende børnenes andetsprogsudvikling, dels i den tyrkisk legestue og dels til ekstra sprogstimulering i en af byens daginstitutioner, som havde og stadig har en stor procentdel tosprogede børn.

Såvel sprogstimuleringen i legestuen som i daginstitutionen indeholdt et tæt forældresamarbejde.

Hermed blev kimen lagt til et intensivt arbejde med sprogstimulering for tosprogede småbørn i alderen 3-6 år i Vejle Kommune.

Det var blandt andet på baggrund af ovennævnte erfaringer, at der i efteråret 1993 blev nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der havde til formål at udarbejde et oplæg vedrørende kommunens flygtninge-/indvandrerpolitik. Her blev det beskrevet, at hvis integrationen skulle lykkes, skulle den starte i børnehøjde, og i tæt samarbejde med forældrene, for man opnår ikke interkulturel forståelse ved blot at spise kebab og danse kædedans.

Det blev endvidere beskrevet, at tosprogede børns sproglige udvikling skulle styrkes dels på modersmål og dels på dansk, for herved at styrke deres kommunikative og sociale kompetence blandt andre børn og voksne, men også ud fra den viden, at de to sprog støtter og styrker hinanden i sprogtilegnelsen.

Der blev efterfølgende taget kontakt til alle etniske foreninger i kommunen for at få en fælles drøftelse omkring, hvad familierne tænkte og forestillede sig om deres børns fremtid, og hvad de ønskede sig i den forbindelse. Flertallet af familierne gav udtryk for, at de havde eller var godt i gang med "at pakke kufferten ud", hvorved de blandt mange tanker også havde været omkring børnenes fremtidige skolegang og videre uddannelse. Det betød, at disse familier havde indset at deres fremtid de næste mange år ville være med permanent bosættelse i Danmark, grundet fortsat uroligheder i hjemlandet.

Under disse besøg opstod naturligt en dialog om modersmålets betydning. Familierne var eller blev bevidste om vigtigheden af, at et veludviklet modersmål er en af forudsætningerne for og en genvej til andetsprogstilegnelsen. Forældrene var meget ivrige efter at støtte op omkring modersmålet, men de ønskede at få hjælp fra vores side til at styrke børnenes andetsprog, dansk. Flere af de etniske foreninger havde allerede på eget initiativ etableret modersmålsundervisning ud over den, de fik tilbudt på kommunens skoler.

Besøgene medførte ligeledes spændende dialoger og dermed større forståelse for forskellen omkring det skoleforløb, forældrene havde haft i hjemlandet sammenlignet med deres kendskab til dansk folkeskole.

Indsatsens organisering

August 1995 vedtog Byrådet, at sprogstimuleringsindsatsen for førskolebørn skulle struktureres og intensiveres, ud over det pædagogiske arbejde, der naturligt indgik i daginstitutionernes hverdag. Indsatsens hovedelementer kom herefter til at bestå af:

• sprogstimulering for de 3-5-årige i daginstitutionerne
• særlig tilrettelagt struktureret sprogstimulering for de 5-6-årige
• løbende og kontinuerlig tværfaglig efteruddannelse.

Der er oprettet et særligt team bestående af pædagoger, tosprogede medarbejdere og børnehaveklasseledere, der har til opgave at tilbyde samtlige tosprogede småbørn i alderen 3-6 år sprog-stimuleringsforløb, hvis de har behov for det. Det såkaldte sprogteam er centralt ansat under den pædagogiske konsulent ved "Dagtilbud".

Sprogteamet er ansat på støttepædagoglignende vilkår og tildeles specialpædagogisk tillæg.

Den enkelte sprogpædagog eller tosprogede pædagogmedhjælper kan tilknyttes en eller flere institutioner.

Institutionerne har naturligvis ansvar for at skabe et miljø, der tilgodeser alle børns udviklingsbehov. Herunder også behovet for, at sproget udvikles som redskab til kommunikation. Sprogteamets arbejde skal derfor ses som en ekstra målrettet indsats på det sproglige område for de tosprogede børn. Indsatsen er blevet positivt modtaget af institutionerne, som har givet udtryk for ønsket om at fastholde den nuværende struktur.

Der har gennemgående været stor politisk opbakning omkring indsatsen for de tosprogede børn. Denne politiske opmærksomhed og forståelse har blandt andet betydet, at personalenormeringen løbende er øget i forhold til det stigende antal tosprogede børn.

Pr. 1. august 2000 er der i "Sprogteamet" ansat 6 pædagoger og 4 tosprogede pædagogmedhjælpere på fuldtid, samt 3 børnehaveklasseledere, en pædagogisk konsulent og en sprogkonsulent på deltid.

De overordnede målsætninger og principper for Vejle Kommunes indsats for tosprogede småbørn er vedtaget af Børne- og Sundhedsudvalget, 19. februar 1997:

• Vejle Kommunes mål er at forberede tosprogede børn til at kunne starte i børnehaveklassen på lige fod med danske børn.
• Et veludrustet modersmål er den bedste basis for at tilegne sig et godt og nuanceret andetsprog.
• Samarbejde med forældrene prioriteres højt for at motivere for optagelse i daginstitution og for at få kontakt med andre børn.
• Det er vigtigt, at tosprogede børn meldes ind i dansk daginstitution for at få kontakt og dialog med danske børn.
• Alle børn med behov for det skal før skolestart modtage et tilbud om struktureret sprogstimulering.
• Alle 3-5-årige tosprogede børn i daginstitutioner tilbydes sprogstimulering ved pædagog fra Vejle Kommunes sprogteam, der indgår i institutionens dagligdag.
• Private og kommunale legestuer med et stort antal 3-5-årige tosprogede børn modtager på samme vis tilbud om sprogstimulering fra Vejle Kommunes sprogteam.
• Alle 5-årige, med eller uden pasning, tilbydes deltagelse i Børnesprogskolen.

Ovennævnte beslutninger i kommunen betød, at vi havde kontakt med alle 3-6-årige tosprogede småbørn, da § 4a blev obligatorisk august 1999.

To gange årligt gennemgås lister fra folkeregistret, og børn i alderen 0-6 år med anderledes klingende navne udpeges, og i samarbejde med "Pladsanvisningen" finder vi ud af, om børnene er i daginstitution, i sproglegestue tilknyttet en daginstitution, eller om de er skrevet op til daginstitutionsplads.

Finder vi et barn, der endnu ikke er skrevet op eller er i daginstitution, tager vi kontakt til familien med henblik på et besøg.

Denne fremgangsmåde har vist sig at være god, idet vi har kontakt med 99% af alle tosprogede småbørn. Kun en familie har fravalgt, at deres barn skal optages i daginstitution eller deltage i et sprogstimulerende forløb.

Sprogstimuleringsindsatsen bygger på tværfagligt samarbejde, hvor sundhedsplejersken er nøglepersonen.

Den særlige flygtningesundhedsplejerske såvel som de øvrige sundhedsplejersker gør ved hjemmebesøgene tidligt opmærksom på sprogstimuleringens betydning over for familier med børn, der endnu ikke er tilknyttet indsatsen.

Sprogteamets medarbejdere deltager med jævne mellemrum i sundhedsplejerskens projekter for nybagte mødre i to boligområder.

Derudover holdes der oplæg om kommunens indsats for de tosprogede småbørn på kommunens kurser i samfundsorientering for nyankomne flygtninge og familiesammenførte.

Indholdet i det daglige arbejde

De tosprogede medarbejdere har deres primære funktion omkring de tosprogede småbørn, der begynder i daginstitutionen. Deres opgave er at skabe sproglig tryghed for børnene, men også tryghed og dialog mellem daginstitution og forældre.

Det har været vigtigt at opstille helt klare aftaler for, hvornår en tosproget medhjælper går ind og fortæller om oplevelser, hændelser eller giver praktiske informationer omkring barnets dag i institutionen. Disse aftaler er vigtige for ikke at få blandet forskellige roller sammen, lige som det er vigtigt, at der er helt klar forståelse for, hvornår der er brug for egentlig tolkning.

Hvor der er behov for samtaler med forældrene om emner, der går ud over almindelige dagligdags beskeder, rekvireres der tolk.

Sprogpædagogens primære opgave er at styrke de tosprogede børns formelle, sociale og sproglige kompetence i kommunikativ sammenhæng med danske børn. Overskrifter som kontinuitet og sproglig gentagelse indgår i det daglige arbejde, hvor sprogstimuleringen foregår gennem leg og oplevelser.

Pædagogikken i dette arbejde udføres meget forskelligt blandt sprogpædagogerne, alt efter temperament og personlighed. Men overordnet udføres arbejdet i aktivt samvær og dialog med danske børn, f.eks. ved at spille, lege eller tage på tur sammen i blandede grupper.

Således profiterer ikke blot de tosprogede børn af indsatsen, det gavner også de etsprogede danske børn, idet de på daglige udflugter får sat sproglige nuancer på alt, hvad de ser.

Eksempelvis er der ikke kun skibe i havnen, men der ligger fragtskibe, coastere, fiskekuttere, skonnerter, sejlbåde, motorbåde og joller.

Sprogpædagogen har ligeledes til opgave at videreformidle artikler, kurser m.v. til institutionens øvrige personale.

Herudover er det sprogpædagogernes opgave at vurdere børnenes sproglige kompetence, hvad angår den formelle kompetence, den sociale kompetence og omverdenskompetencen. Barnets sproglige formåen bliver vurderet to gange i løbet af de oftest tre år, barnet er i daginstitutionen. Vurderingen er primært på dansk, men kan også foregå på modersmålet, hvis der er behov for det. Sprogkonsulenten træder da ind som faglig sparringspartner.

Overvejelser om og status på barnets sprogtilegnelse på dansk formidles til forældrene på et møde i daginstitutionen, hvor sprogpædagogen, barnets stuepædagog og sprogkonsulenten er til stede. På dette møde spørges ligeledes ind til barnets sproglige formåen på modersmålet, og vigtigheden af styrkelse af barnets modersmål pointeres nok engang.

I december, eller inden barnet indskrives i børnehaveklasse, afholdes den sidste individuelle samtale med forældrene. Her drøftes igen vigtigheden af at støtte op omkring barnets skolestart, idet vi, på trods af det intensive sprogarbejde, sender en på mange områder sårbar gruppe børn til skolen – børn der til stadighed har brug for dansk som andetsprog.

Derfor gøres der meget ud af at formidle vigtigheden af udvidelse af barnets omverdenskompetence, blandt andet fortæller vi forældrene om de store udenlandske og skandinaviske forskningsresultater, der er foretaget omkring tosprogede børns sprog- og læseudvikling. Her fremhæver alle konklusioner netop betydningen af et veludviklet modersmål samt viden om omverdenen som forudsætning for god læseudvikling og læseforståelse. (Collier & Thomas, 1995, Holmen & Jørgensen, 1998, Konsensuskonferancen, Oslo, 1996).

Det er vores indtryk, at disse individuelle samtaler, som også har omhandlet samtale om den skolegang, forældrene kender fra hjemlandet, og den skolegang, deres barn skal påbegynde, har været særdeles frugtbare.

Samarbejde mellem daginstitution og skole

Indsatsen har koncentreret sig om bedre dialog mellem daginstitution og skole. De 5-6-årige børn er kommet til børnehaveklasselederen på den lokale distriktsskole sammen med deres sprogpædagog fra institutionen 2 dage ugentlig af 2 timers varighed.

Denne ordning har haft succes både blandt forældre og børn.

Succesen er svær at gennemskue, men handler sandsynligvis om, at børnene, som alle kom fra sproglegestue eller daginstitution, har haft deres tosprogethed til fælles, der har ikke været danske børn, som har kunnet dominere verbalt.

Børnene har nydt det strukturerede forløb på skolen, og de har nydt, at deres forældre bakkede 100% op om ordningen.

Modellen betød, at forældrene tidligt fik et kendskab til skolen, hvilket tog toppen af den tilbageholdenhed og ofte usikkerhed, det er at møde op til et forældremøde.

Fremmødeprocenten på indsatsens forældremøder er mellem 50-85%.

Vejle Kommune er pr. 1. august 2000 påbegyndt helhedsskole på en række skoler, hvilket betyder, at koblingen fra daginstitution til skole af gode grunde ikke har fundet sine ben.

Hvor den endelige struktur og form lander, er endnu ikke helt fastlagt.

Der er både fra daginstitutionernes og skolernes side stort ønske om at fortsætte samarbejdet om de tosprogede børns skolestart, hvor børnehaveklasselederne fungerer som nøglepersoner.

Meget peger på, at de tosprogede børn indgår i de førskolegrupper, der er etableret i daginstitutionen året inden skolesstart.

Der skal fortsat sikres en kobling til børnehaveklasselederen på barnets kommende skole.

Antallet af børn, der henvises til kommunens modtagelsesklasser, er stærkt reduceret inden for de sidste år, hvor den tidlige indsats omkring sprogstimulering for tosprogede småbørn er intensiveret. Der vil dog stadig være børn født i Danmark samt nyankomne børn til kommunen fra f.eks. asylcentre, som har behov for basisundervisning i dansk ved skolestart.

Efteruddannelse og kurser

Der er og skal til stadighed være et højt efteruddannelsesniveau i sprogteamet. Derfor tilrettelægges løbende et særligt efteruddannelsesforløb. Den overordnede overskrift i efteruddannelsen er sprogtilegnelse, tilegnelse af dansk som andetsprog og sprogvurdering.

Vi søger ligeledes viden om de livsvilkår, flygtninge og indvandrere har her i landet, samt viden om de forhold de havde i de lande, de forlod.

Det har vist sig, at de tosprogede medarbejdere har haft stort behov for at deltage i særlige kursusforløb eller møder, hvor der ikke har været danske pædagoger til stede.

Disse møder har været et pusterum for de tosprogede pædagogmedhjælpere, som ofte står i en svær situation mellem de danske pædagoger og forældrene.

Ud fra et ønske om at inddrage forældrene i et tættere samarbejde med sprogteamet er der afviklet 10 kursusdage i forældresamarbejde/forældrerådgivning. Der har været tale om et kursus, hvor der ud over en teoridel også har været lagt vægt på at træne kommunikation.

Sprogteamet tog herefter på studietur til London, idet man i England fra regeringens side har den fast formulerede målsætning, at forældrene skal inddrages i arbejdet med børnene i daginstitutioner og skoler med det formål at støtte op om børnenes motivation for læring.

Studieturen startede med et oplæg i Undervisningsministeriet i London, hvorefter resten af opholdet foregik i forskellige daginstitutioner.

Traumatiserede børn

Vi er de sidste år blevet opmærksomme på, at mange børn fra flygtningefamilier er traumatiserede i større eller mindre grad. Symptomerne ses direkte eller indirekte.

Specielt ser vi tegn på traumatisering hos mange af de børn, vi gennem de sidste år har fået fra asylcentrene.

Traumatiseringer påvirker alle udviklingsområder og betyder, at børnene har vanskeligt ved at udnytte deres potentialer – her tænkes navnlig på sprogtilegnelsen.

Opmærksomheden i det efteruddannelsesforløb, der foregår nu, er derfor, at pædagogen bliver bedre til at tale med børnene på en måde, der "inviterer i sorgens retning".

Pædagogerne skal, uden at arbejde terapeutisk, blive bedre til at tale med børnene om deres sorg og angst.

Der er brug for en indsats, der virker i bredden – som giver mulighed for, at denne del af børnenes virkelighed også får plads i det daglige samvær.

Det er vores indtryk, at der i mange flygtningehjem ikke tales om følelser, der relaterer sig til flugten, ofte gør det måske for ondt. Vi prøver at få forældrene til at fortælle børnene, hvorfor de bor i Danmark, og hvorfor familien måtte flygte fra deres land.

Sommeruge

Inden for de sidste fem år har vi hver sommer i samarbejde med Byudvalget i en til to uger i skoleferien arbejdet på en anden måde med børn og forældre. Arbejdet har indeholdt forskellige emner, hvor det har været muligt at få forældrene mere på banen. Sommeren 1999 var temaet oplæsning. Forældrene mødte frivilligt op, og over kaffen opstod gode samtaler om de forskellige traditioner, den enkelte familie har haft omkring fortælling og oplæsning for børn – eller måske har manglet.

Vi valgte at tage afsæt i Solstrålebøgerne, fordi de netop indeholder den sproglige gentagelse og indeholder emner, der ikke er specielt kulturspecifikke.

Sammen med forældrene blev der i relation til bøgerne produceret diverse spil og rekvisitter. Nogle forældre gik sammen i grupper for at oversætte bøgerne til deres sprog, så det var med stor stolthed, at bøgerne blev lånt med hjem for at blive læst op for hele familien.

Det er vor erfaring, at mange af de tosprogede familier ikke udnytter og kender de muligheder, naturen omkring Vejle byder på. I sommeren 2000 har temaet derfor været "kend din nære omverden", hvor ugeprogrammet har bestået af fisketure, ture i skoven, ture langs fjorden, ture i svømmehal, biograf og på bibliotek. Tilslutningen har været yderst minimal. Så vi må endnu en gang i dette arbejde med familier med anden etnisk baggrund evaluere grundigt og spørge os selv, hvordan formidlingen kan blive bedre næste gang.

Afslutning og nye initiativer

Arbejdet med sprogstimulering for tosprogede småbørn er i hastig udvikling.

Inden for de sidste 6-7 år har vi mærket en markant bevidsthedsændring blandt flygtninge- og indvandrerfamilierne om, hvor vigtigt det er, at deres børn optages i daginstitution, og vi ser en øget forståelse for betydningen af en god andetsprogsudvikling som forudsætning for et videre godt skole- og uddannelsesforløb i Danmark.

Udviklingen betyder, at vi må være på forkant med udviklingen og nøje overveje nye initiativer.

Vi tror på, at jo tidligere vi får kontakt med familierne, jo bedre.

Sprogteamet indleder derfor samarbejde med børn og forældre allerede i vuggestuen.

Efter det nye aktiveringsprogram for flygtninge/indvandrere trådte i kraft, har vi mærket en betydelig tilgang af tosprogede børn i vuggestuen. Derfor har vi det sidste år én gang ugentlig tilbudt forældre og personale i en af vore vuggestuer, hvor omkring halvdelen af børnene har et andet modersmål end dansk, rådgivning og vejledning.

Et andet tiltag er, at sprogpædagogen og den tosprogede pædagogmedhjælper afsætter én dag ugentlig til hjemmebesøg, hvor de individuelt rådgiver om sprog, samt taler med forældrene om det, familierne synes er svært ved at have børn, der skal vokse op i Danmark.

Arbejdet med børn og familier med anden etnisk baggrund kræver tålmodighed, ildhu og entusiasme.

Nøgleordene for udvikling og succes i arbejdet er respekt, empati og åbenhed for det enkelte menneskes baggrundshistorie, andre kulturer, men også faglig åbenhed over for udviklingen i faget dansk som andetsprog.

Det kræver, at vi i personalegrupperne bliver bedre til at tage indholdet i den daglige pædagogik op til revision, og det kommer alle børn og voksne til gode.

Denne side indgår i publikationen "Sådan gør vi" som kapitel 6 af 11
© Undervisningsministeriet 2001