Integration af tosprogede børn i Ringkøbing Kommune

Ringkøbing Kommune har et indbyggertal på ca. 18.000. Der er omkring 700 udenlandske statsborgere, og antallet af tosprogede børn i alderen 2½ til 6 år er 18. Alle tosprogede småbørn går i daginstitution.

I Ringkøbing Kommune har der tidligere ikke været mange flygtninge og indvandrere og derfor ikke tradition for at arbejde bevidst for at fremme den sproglige udvikling for de tosprogede småbørn.

Ringkøbing Kommune fik, som mange andre små kommuner i 1993, et Flygtningecenter med bosniske flygtninge. I 1996 fik de bosniske familier permanent opholdstilladelse og flyttede ud fra Flygtningecenteret for at få en normal tilværelse.

I 1997 blev den første sproggruppe i Ringkøbing Kommune oprettet. Denne gruppen bestod af 10 bosniske børn i alderen 31/2-6 år.

I en af daginstitutionerne fik vi 7 bosniske børn. De blev alle placeret på samme stue, da det var vigtigt, at de fik udviklet både deres sproglige og sociale kompetence gennem tryghed og leg. Samtidig mente vi, at et trygt og godt forældresamarbejde bedst kunne etableres med en samlet forældregruppe/tolk/medarbejder.

To naboinstitutioner blev kontaktet, hvor der også var begyndt bosniske børn. Der var belæg for oprettelse af et projekt for de bosniske børn. Kommunen afsatte ressourcer til ansættelse af en tosproget medarbejder, og endvidere indgik en pædagogstuderende i projektet samt en talepædagog fra PPR, der blev tilknyttet projektet i et antal timer.

Børnene blev samlet 1 gang om ugen. Der blev holdt forældremøder, hvor forældrene blev orienteret om projektet. Forældrene var meget interesserede, og der var god opbakning.

Målet med projektet var gennem barnets eget modersmål, bosnisk:

• at stimulere barnet sprogligt/begrebsmæssigt
• at styrke barnets selvværd og selvtillid.

Metoden var:

• tilegnelse af det danske sprog ved hjælp af leg
• sanglege på dansk og bosnisk
• højtlæsning på dansk og bosnisk
• spil, rollelege, kimslege, rytmik og gymnastik
• arbejde i køkkenet
• arbejde på værkstedet
• leg på legepladsen
• at tegne og male
• spille teater
• oplevelser ud af huset.

Børnene havde under hele projektforløbet deres egen bog med fotos. Ideen var, at vi tog billeder af de aktiviteter, vi lavede. Børnene limede billederne ind i deres bøger, og vi snakkede meget om, hvad vi havde lavet, sidst vi var sammen. Børnene snakkede altså om noget kendt. Bogen fulgte børnene tilbage i "hjembørnehaven", her kunne pædagogerne spørge ind til billederne. Børnene havde også bogen med hjem, hvor forældrene sammen med børnene kunne få en snak om billederne. Vi oplevede, at flere børn tog bogen med til familie og på ferie til Bosnien.

I projektets arbejde var den tosprogede medarbejder en meget vigtig person, både som kulturformidler, identifikationsmodel og sprogmodel.

Projektet blev evalueret efter ca. 1 år. Der var stor tilfredshed med projektets form og indhold, men en del af de andre tosprogede forældre i kommunen, tamilere, tyskere og tyrkere og andre sproggrupper, ønskede naturligvis også et sprogstimulerende tilbud til deres børn.

Kommunen etablerede i 1998 i forlængelse heraf et multikulturelt projekt for alle kommunens tosprogede børn. 4 medarbejdere blev tilknyttet projektet:

• den tosprogede bosniske medarbejder
• en dansk pædagog
• en polsk studerende
• projektleder og sprogvejleder.

Børnene blev hentet i taxa i deres "hjeminstitution" og kørt til SFO-lokaler på en skole i midtbyen. Forældre til 16 børn tog imod tilbudet. Metoden var i store træk den samme som i det første projekt. Vi arbejdede med kommunikativ orienteret pædagogik og med udvikling af børnenes sociale kompetence. Det fælles sprog var dansk.

Der blev holdt et forældremøde, inden projektet begyndte. Forældrene kunne se de lokaler, deres børn skulle være i og hilse på de medarbejdere, der var tilknyttet projektet. Vi orienterede forældrene om, hvad formålet med projektet var, og hvad vi ville arbejde med. Samtidig gjorde vi det klart for forældrene, at de havde en stor opgave ved at følge op på de aktiviteter, vi lavede. Helt konkret handlede det om at arbejde med børnenes "billedkontaktbøger" hjemme, på barnets modersmål. Vi skulle nok sørge for det danske sprog – men det var vigtigt, at forældrene fulgte op med modersmålet hjemme, ved at spørge til bøgerne og snakke med børnene om de billeder, de havde lavet i sproggruppen. På denne måde fik børnene sat ord, følelser og begreber på såvel modersmålet som det danske sprog.

Vi arbejdede meget med børnene i mindre grupper ud fra deres individuelle niveau. En vigtig del var også at lytte og iagttage, når børnene legede på tværs af nationalitet, hvor det fælles sprog naturligt var dansk. De iagttagelser kunne vi senere bruge til at sammensætte aktiviteter rettet mod de specielle sprogbehov, nogle børn havde. Vi tog på mange ture, fotograferede og samlede materiale ind til senere brug.

I denne periode tog projektlederen samtidig ud i de 5 daginstitutioner, hvor børnene kom fra og fortalte om, hvad vi arbejdede med. Personalet blev opfordret til at bruge "billedkontaktbøgerne", så børnene følte en sammenhæng mellem sproggruppen, børnehaven og forældrene.

Vi holdt løbende forældremøder, hvor opbakningen var god. Forældrene var meget tilfredse med, "at der blev gjort noget for deres børn".

Projektet blev efter et år evalueret af forældre, Børne- og Kulturforvaltningen, personalet i "hjeminstitutionen" og af medarbejderne i projektet. Alle var meget positive, dog ønskede "hjeminstitutionerne" et tættere samarbejde med sprogvejlederen. De ønskede, at arbejdet med sprogstimulerende tilbud foregik ude i de forskellige institutioner, og de ønskede at blive involveret mere i sprogarbejdet, samt at sprogvejlederen kom rundt i institutionerne.

Det 3. projekt så "dagens lys" i januar 1999. Sprogvejlederen blev frikøbt 2 dage om ugen til at arbejde med sproggrupper ude i barnets egen institution. I alt 6 institutioner og 18 børn var involveret.

Forældrene fik brev omkring det nye projekt. Desuden fik alle institutioner med tosprogede børn 4 timer pr. barn pr. uge de første 4 måneder. Disse timer skulle primært bruges til indkøring af barnet og et forstærket forældresamarbejde.

I den forbindelse skal nævnes, at flere institutioner arbejder på at lave en virksomhedsplan baseret på billeder som supplement til den skriftlige virksomhedsplan, daginstitutionerne i forvejen udarbejder.

Ringkøbing Kommune arbejder i dag efter principperne i det 3. projekt.

Sprogvejlederen kommer i alle institutionerne en gang om ugen og arbejder med børnene i sproggrupper. Arbejdet er meget individuelt planlagt alt efter, hvor mange tosprogede børn der er, hvilken alder de har, hvilket sprogniveau de er på, og hvordan man ellers arbejder ude i institutionerne. Der etableres ikke sproggrupper ud fra barnets modersmål, men udelukkende efter niveau og interesser. Vores fællessprog er dansk.

Børnene i de 6 institutioner er meget forskelligt fordelt, 2 institutioner har 5 og 6 tosprogede børn, 2 institutioner har hvert 1 barn, så sprogarbejdet er meget differentieret. Danske børn inddrages i sproggrupperne, så det bliver et samspil mellem sproglige og sociale kompetencer. Skal daginstitutionen arbejde med et bestemt emne, bruges det som udgangspunkt for sprogarbejdet. På denne måde bliver det et kendt emne, også for det tosprogede barn.

Det er ligeledes sprogvejlederens arbejde at sprogvurdere børnene.

Sprogvejlederen tager ud til personalemøder i de daginstitutioner, der har behov for det, og fortæller om arbejdet. Forældrene kan altid få en samtale omkring deres barns sprogudvikling.

Der er endvidere etableret et samarbejde med dagplejepædagogerne, så de ved, hvilket tilbud barnet får i daginstitutionen. Samarbejdet med børnehaveklassepædagogerne er tæt. Med forældrenes accept besøger børnene den kommende børnehaveklasse. Emner, som børnehaveklasserne arbejder med, er naturlige at tage op i sproggrupperne, inden barnet starter i børnehaveklasse.

Efter efterårsferien evalueres sammen med børnehaveklassepædagogen barnets videre udvikling. Det vigtigste råd til tosprogede forældre er: snak med, læs for, syng med, interesser jer for jeres barns hverdag, men gør det på jeres modersmål, så barnets sproglige kompetence på modersmålet bliver videreudviklet parallelt med barnets danske sprog. Samtidig skal forældrene være gode modeller for deres barn, vise barnet de fordele, der er ved at kunne to sprog. Det er vigtigt, at forældrene er gode til dansk, så de både kan snakke og tale med deres barn på modersmålet og samtidig klare sig på dansk i forhold til det samfund, de lever i.

Ringkøbing Kommune er stadig i en rivende udvikling i forhold til arbejdet med de tosprogede børn. Der er hele tiden nye udfordringer, der skal løses. Det er vigtigt, at hver enkelt kommune med tosprogede børn finder deres egen model set i forhold til traditioner, kendskab og kvalifikationer. Men et er sikkert, er man villig til at bruge de nødvendige ressourcer på sprogstimulerende tilbud i daginstitutionsregi, vil integrationen – sprogligt og kulturelt – være hjulpet godt på vej inden skolestart. Men intet kan naturligvis lykkes, hvis man ikke samtidig som kommune investerer i efteruddannelse og kurser, så det pædagogiske personale, der skal varetage arbejdet, føler sig kompetent til opgaven.

Denne side indgår i publikationen "Sådan gør vi" som kapitel 5 af 11
© Undervisningsministeriet 2001