Når sproget åbner døre

Om erfaringer med sprogstimulering af tosprogede småbørn i Københavns Kommune

I Københavns Kommune var der 1. januar 2000 28.454 børn i 1-6-årsalderen.

Heraf var 23.727 indskrevet i pasningsordning. I 1998 var 60% af Københavns Kommunes børn af anden nationalitet end dansk, indskrevet i kommunal pasningsordning, men på to år steg andelen til 71%.

Pr. 1. januar 2000 blev 3.494 ud af i alt 4.915 tosprogede børn mellem 1-6 år med anden nationalitet end dansk passet i de københavnske daginstitutioner.

En undersøgelse af børn i 4-6-årsalderen i daginstitutioner i november 1999 viste, at der var 1.245 tosprogede børn mellem 4-6 år. Dertil skal lægges antallet af tosprogede børn mellem 4-6 år, som ikke går i daginstitution, hvilket er ca. 500.

Da folkeskolelovens § 4a trådte i kraft i august måned 1999, havde Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen allerede i et par år afholdt kurser i sprogstimulering for det pædagogiske personale. Mange institutioner havde derfor i forvejen arbejdet med sprogstimulering og havde udviklet metoder og værktøjer til at støtte de tosprogede børn i deres sprogtilegnelse. Med udgangen af år 2000 er ca. 200 institutioner undervist i at sprogstimulere svarende til, at alle institutioner med 10-15% tosprogede børn har været på kursus.

Vedtagelsen af den nye folkeskolelov betød, at der kom ekstra fokus på dette arbejde, ligesom der blev tilført ekstra ressourcer til opgaven.

Organisering af § 4a i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Arbejdet med sprogstimulering i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi udfolder sig på flere niveauer. Testning af barnets behov for sprogstimulering, og selve sprogstimuleringen udføres af de enkelte institutioner.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vurderet, at deres deltagelse i sprogstimuleringskurser og deres erfaringer med at anvende metoderne i praksis gør dem selvskrevne til opgaven. Som et led i udviklingen af området og den løbende evaluering af indsatsen udarbejder institutionerne årlige handleplaner for sprogstimuleringsarbejdet.

De økonomiske ressourcer er decentraliseret til centrene, som også selv står for planlægning og udvikling af metoder til sprogstimulering.

Ligesom der er forskelle i den almindelige pædagogiske praksis i bydelene, er der også i forhold til sprogstimulering forskel på, hvordan den praktiseres.

Den pædagogiske konsulent træffer i samarbejde med institutionslederne i bydelen aftale om, hvorvidt ressourcerne skal fordeles mellem institutionerne, så de får ekstra timer, eller om der skal ansættes en sprogpædagog, som kan tage rundt i institutionerne og lave sprogstimulering.

Inden for hver model er der et utal af måder at udføre opgaven på. Denne mangfoldighed af arbejdsmetoder er inspirerende i forhold til hele tiden at videreudvikle metoderne, og forskellene tilfører arbejdet dynamik. Det giver samtidig nogle næsten fuldendte muligheder for at finde frem til den eller de bedste måder at lave sprogstimulering på. Den pædagogiske konsulent udarbejder årligt en projektbeskrivelse om bydelens planlægning af arbejdet og erfaringerne med de enkelte metoder.

På centralt niveau er der ansat en projektkoordinator, som sikrer, at sprogstimuleringen implementeres i bydelene. Koordinatoren udvikler blandt andet test- og registreringsmateriale, udarbejder statistik, administrerer de økonomiske ressourcer og evaluerer de metoder, der anvendes i sprogstimuleringen. Det er ligeledes koordinatorens opgave at udarbejde informations- og inspirationsmateriale til de pædagogiske konsulenter og institutionerne.

For at støtte og inspirere institutionerne i deres arbejde er der blandt andet udarbejdet et Nyhedsbrev. Her formidles informationer, der bringes interview med institutionerne, der videregives gode idéer og solstrålehistorier, nye metoder spirer og vokser, og der gives teoretiske input gennem artikler om blandt andet tosprogethed, fordomme, kulturelle ligheder og forskelle og meget mere.

Fordelingen af ressourcer til de 11 bydele sker på baggrund af antallet af tosprogede børn i bydelen med behov for særlig sprogstimulering. Dette tal er imidlertid ikke konstant, og det har derfor været nødvendigt at udvikle et registreringsmateriale, der kan opsamle de ændringer, der sker. Hvert år i november indhentes der oplysninger om antallet af børn, der visiteres til et sprogstimuleringstilbud i den enkelte bydel, om resultaterne af de årlige vurderinger af de tosprogede børn og om antallet af børn, der går ud af daginstitutionen og begynder i skoleforløb.

Sprogstimulering og sprogligt miljø for alle

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udviklet et testmateriale, som anvendes på alle 4-6-årige tosprogede børn i kommunens 377 institutioner, når forældrene har givet tilladelse.

Testen belyser blandt andet barnets sproglige kompetence, sociale færdigheder, begrebsforståelse, kendskab til omverden og kendskab til farver, tal osv. Testen foretages altid af en sprogpædagog eller af en pædagog med særligt ansvar for sprogstimuleringen i institutionen. Testresultatet vurderes af den pædagogiske konsulent ved hjælp af et pointsystem, som sikrer en ensartet, objektiv vurdering af de tosprogede børn i kommunen.

Testmaterialet er finmasket og opfanger forskellene i børnenes sproglige færdigheder. Det betyder blandt andet, at det pædagogiske personale kan sætte ind over for sproglige svagheder og udvikle metoder, der er tilpasset det enkelte barn. De tosprogede børn med behov for sprogstøtte opfattes således ikke som en homogen gruppe og stimuleres heller ikke ens.

Ved den screening, som forvaltningen foretog i forbindelse med folkeskolelovens ikrafttrædelse, blev det vurderet, at 497 tosprogede børn havde behov for sprogstimulering. Disse børn er visiteret til et sprogstimuleringstilbud, som er målrettet deres særlige behov.

Der arbejdes med sprogposer, musiske aktiviteter, drama, billeder, video, der afholdes temadage/uger og meget mere. Særligt sprogposerne har givet mange tosprogede børn en åbning til et sprog og en verden, som de tidligere har været mere eller mindre afskåret fra.

Det pædagogiske personale i daginstitutionerne fortæller mange solstrålehistorier om børn, der efter lang tids tavshed har fundet en åbning til verden via sprogposerne og pludselig begynder at tale dansk. Ligeledes er det pædagogiske personale blevet opmærksomme på at gøre institutionerne mere internationale. Der lægges vægt på, at alle børn har en person, noget legetøj eller andet, som de kan identificere sig med, eller som de kan genkende fra deres hjem.

I forbindelse med sprogstimuleringen er personalet i institutionerne blevet opmærksomme på det generelle, sproglige miljø i daginstitutionerne. Det er sket som en naturlig følge af den intensive sprogstøtte og nogle mener, at et godt sprogligt miljø er en betingelse for at give sprogstimuleringen de optimale vækstbetingelser. Det giver ingen mening at arbejde intensivt med sproget 2-3 gange om ugen i mindre grupper, hvis det ikke følges op af en sproglig opmærksomhed i hverdagen. Det bevirker, at de ét-sprogede børns sproglige udvikling også kommer i fokus og indsatsen er dermed til gavn for alle børn i institutionerne.

Erfaringer

Kontakten mellem de tosprogede børns hjem og institutionen er blevet forstærket i kraft af den opmærksomhed, der er på børnene. Forældrene vil gerne holdes løbende informeret om det intensive arbejde, der laves med børnene, og mange institutioner afholder flere fællesarrangementer for forældrene i institutionen end tidligere. Sprog åbner mulighed for integration, og institutionerne forsøger både at skabe mere sammenhæng mellem de tosprogede børns to verdener og i højere grad at integrere forældrene i børnenes liv. Denne øgede kontakt, som af og til vanskeliggøres af sprogbarrierer, kan til en vis grad støttes af informationsmateriale på relevante sprog. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er derfor i gang med at lave pjecer om sprogstimulering, om forældresamarbejde og om det at begynde i en daginstitution. Pjecerne oversættes til de mest repræsenterede sprog i kommunen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune er godt tilfredse med resultaterne af sprogstimuleringen.

I maj/juni måned vurderede vi de børn, der skulle i børnehaveklasse i år. Vurderingen viste, at ca. hver femte af de børn, der ved den første vurdering havde et massivt behov for sprogstimulering, nu har udviklet sig så meget, såvel sprogligt som socialt, at de forventes at kunne begynde i skole sammen og på lige fod med deres ét-sprogede kammerater. Deres nye sproglige kompetence giver dem mere selvtillid, som slår igennem i deres omgang med de andre børn og voksne, og det har en selvforstærkende effekt, at børnene oplever, at de kan gøre sig forståelige. Det giver lyst til at bruge det danske sprog mere, og derved bliver deres sprogbeherskelse mere og mere sikker. Næste skridt på vejen i implementeringen af sprogstimuleringen er at evaluere indsatsen indtil nu. Det er en interessant og udfordrende opgave med mange facetter. For "projekt sprogstimulering" vokser som ringe i vandet. Forvaltningen følger indsatsen tæt.

Ikke kun i forhold til børnenes sproglige kompetence er udviklingen positiv og glædelig. Også i forhold til at bygge bro mellem de tosprogede børns to verdener, har sprogstimuleringen haft en positiv effekt. Institutionerne sætter en mængde aktiviteter i gang, som involverer forældrene på en måde, som gør dem stolte af deres kultur. Det skaber et mere ligeværdigt forhold mellem de tosprogede børns forældre, institutionspersonalet og de ét-sprogede børns forældre end hidtil oplevet. Samtidig gør aktiviteterne samtlige forældre til en mere aktiv del af børnenes liv.

Det næste års fokuspunkt bliver at udvikle metoder til forældresamarbejde og evt. etablere særlige introduktionsforløb for tosprogede børn og deres forældre. Dermed understøttes sprogets enestående funktion som integrerende redskab.

§ 4a, stk. 3

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har ansat en projektleder til at organisere og koordinere 15 timers tilbud.

I januar 2000 var der etableret et tilbud med plads til 260 børn, og vi havde ansat 26 pædagoger. En række familier har ikke ønsket at modtage tilbudet, da forældrene vurderer, at deres børn taler dansk.

Andre familier foretrækker private pasningsordninger eller sender deres børn i frie grundskoler med hovedsagelig tosprogede elever.

Der er eksempler på, at familier ved første tilbud har afslået, men er vendt tilbage senere, da de har hørt om andre, som har udtrykt tilfredshed med ordningen.

Normeringen er fastsat til to pædagoger pr. 20 børn. Det tilstræbes, at den ene pædagog er tosproget. Halvdelen af det tosprogede personale har dansk pædagoguddannelse. Den anden halvdel af de tosprogede medarbejdere har typisk en læreruddannelse eller anden højere uddannelse fra hjemlandet. Den tosprogede medarbejder skal medvirke til en tosproglig udvikling og sikre det tokulturelle element i det daglige pædagogiske arbejde.

Det tilstræbes, at børn med samme modersmål kommer i samme gruppe. Ikke alle steder kan alle børns modersmål tilgodeses.

Tilbudet er placeret i fritidshjem om formiddagen, i nærheden af børnenes hjem.

Indskrivningen foretages af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

De fleste familier modtager tilbudet. Møder familien imidlertid ikke op med barnet, kontaktes hjemmet af pædagogerne. Der lægges vægt på en personlig kontakt og samtale, inden familien evt. afviser tilbudet. Pædagogerne anbefaler at anvende tolk i forældresamarbejdet. Sundhedsplejerskerne informerer familier om tilbudene ved deres besøg.

Pædagogerne udarbejder en aktivitetsplan, som indeholder overvejelser og handlinger om det, som indgår i arbejdet med sprogstimuleringen. Der udarbejdes en årsplan, hvoraf det fremgår, hvornår man afholder hjemmebesøg, udarbejder handleplaner for det enkelte barn, justerer sin aktivitetsplan samt større arrangementer med børnene.

Børnenes sprogniveau på dansk ved skolestart er fortsat meget forskelligt. Særligt børnene indskrevet i § 4a, stk. 3 møder med meget forskellige forudsætninger, som fortsat gør sig gældende ved skolestarten. En af de store fordele ved tilbudet er, at børnene får et vist kendskab til de normer og regler, der er typiske i et dansk pædagogisk miljø. Dette skulle gerne medvirke til en bedre skolestart.

Der lægges vægt på nøje at følge det enkelte barns udvikling gennem den periode, det frekventerer ordningen. Planen er at etablere et samarbejde med talepædagogerne. – Talepædagogernes rolle vil blive rådgivende over for pædagogerne.

Der har været en frygt for, at familier ville melde deres børn ud af børnehaven og i stedet anvende 15-timers-tilbudet. På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at være tilfældet.

Det har været en stor opgave at finde frem til de børn, som tilbudet rettede sig imod. Imidlertid har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Kommunedata udviklet et program, der skal sikre, at målgruppen findes, og at der sker en løbende opdatering.

Børn, som er indskrevet i børnehave får ikke tilbudt § 4a, stk. 3.

Denne side indgår i publikationen "Sådan gør vi" som kapitel 4 af 11
© Undervisningsministeriet 2001