4. Det gymnasiale uddannelsesområde

Det gymnasiale uddannelsesområde betegnes overordnet som studieforberedende uddannelser, der er adgangsgivende til en lang række erhvervskompetencegivende uddannelser. Det gymnasiale område opdeles her i to områder: det almengymnasiale område og det erhvervsgymnasiale område. Fælles er, at uddannelserne består af teoretisk undervisning kombineret med hjemmearbejde.

Det almengymnasiale uddannelsesområde indeholder uddannelser, som for hovedpartens vedkommende påbegyndes efter afsluttet 9. eller 10. klassetrin og omfattende: det 3-årige gymnasium, det 2-årige hf-kursus og det 2-årige studenterkursus. Unge bliver optaget, hvis de opfylder kravene til forudgående undervisning og prøver og ikke er indstillet til optagelsesprøve af deres hidtidige skole. Desuden kan unge optages efter en optagelsesprøve. På det almengymnasiale område er der tale om boglige uddannelser, der har til formål at kvalificere til bred almendannelse og studiekompetence. Uddannelserne er adgangsgivende til de videregående uddannelser (DVU).

Det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde omfatter højere handelseksamen (1-årig og flerårig ¹ hhx), højere teknisk eksamen (htx) samt adgangseksamen til diplomingeniøruddannelserne (tidligere benævnt adgangskursus til teknikum). 1-årig højere handelseksamen og flerårig højere handelseksamen (hhx) sigter på studieforberedende kompetence til de tekniske- og merkantile uddannelser og til videregående uddannelser. 1-årig hhx påbegyndes efter anden afsluttet gymnasial uddannelse.

Den 2-årige højere handelseksamen (hhx) blev påbegyndt efter handelsskolernes grunduddannelse, (hg, tidligere efg-basisår). I 1995 blev den 2-årige højere handelseksamen afløst af et 3-årigt  uddannelsesforløb, som i dag kan søges direkte fra 9. eller 10. klassetrin.

Højere teknisk eksamen (htx) kan i dag søges direkte fra 9. eller 10. klassetrin. Htx sigter mod videregående tekniske uddannelser, men kvalificerer også til andre videregående uddannelser. I 1994 blev den 2-årige htx afløst af et 3-årigt uddannelsesforløb.

Adgangseksamen til diplomingeniøruddannelserne er et 1 til 1½ årigt uddannelsesforløb, der som hovedregel påbegyndes efter tidligere afsluttet erhvervsfaglig uddannelse (industri- eller håndværksuddannelse). Uddannelsen giver adgang til diplomingeniøruddannelserne.

4.1 Bestand, tilgang og afgang af elever nu

I dette afsnit opgøres de historiske elevbevægelser for det gymnasiale uddannelsesområde. Tallene viser, hvor mange elever der modtager eller har modtaget undervisning på det gymnasiale område fra 1989 til 1998. Elevbestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevægelser måles over en periode fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser opgøres i to forskellige totaler, én for det almengymnasiale område og én for det erhvervsgymnasiale område. Den ene sammentælling er summen af alle de bevægelser, der forekommer, både ind og ud af grupperne og internt mellem uddannelserne i grupperne. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der sker til og fra de enkelte grupper som helhed. Fx vil elevbevægelser fra gymnasiets matematiske linie til gymnasiets sproglige linie tælle med i den første sammentælling, men de vil ikke tælle med i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

Inden gennemgang af tabellerne i dette afsnit skal der gøres opmærksom på det forhold, at der i 1994 og 1995 er sket ændringer i adgangsvejen til hhv. htx og hhx (flerårig). Af bl.a. den årsag ses unaturligt store stigninger i tallene i og omkring disse år. Disse stigninger er en engangsforeteelse. Begge uddannelser blev herudover forlænget med et undervisningsår.

I tabel 4.1.1. og figur 4.1.1 opgøres den gymnasiale elevbestand fra 1989 til 1998. Bestanden steg hvert eneste år fra 1989 til 1996 fra 95.533 elever til 107.229 elever. Stigningen udgjorde 12,2%. Hefter faldt bestanden og i 1998 var der 100.230 elever. I 1989 udgjorde eleverne ved de erhvervsgymnasiale uddannelser 23% af det gymnasiale områdes totale antal elever. I 1998 steg andelen til ca. 33%. Stigningen i elevtallet kan bl.a. forklares ved, at hhxflerårig og htx i perioden blev forlænget.

I 1989 var der i alt 73.563 elever i bestanden ved de almengymnasiale uddannelser. I 1998 var der 67.346 elever. Bestanden var absolut højest i 1993 med 75.785 elever. Det samlede fald dækker dog over en modsatrettet udviklingstendens.

For gymnasiet (matematisk linie), hf og studenterkursus faldt bestanden af elever, hvorimod der for gymnasiets sproglig linie var en stigning i elevtallet frem til 1996. Herefter faldt også elevtallet på den sproglige linie. I 1998 var der 31.719 elever på matematisk linie og 23.799 elever på sproglig linie.

Bestanden for de erhvervsgymnasiale uddannelser steg markant fra 1989 til 1997, fra henholdsvis 21.970 elever til 33.744 elever (53,6%). Året efter faldt elevtallet til 32.884 elever. Det erhvervsgymnasiale område blev som tidligere nævnt omlagt i perioden, se derfor tilgangen i tabel 4.1.2.

Tilgangen fra 1989 til 1998 til de to gymnasiale uddannelsesområder opgøres i tabel 4.1.2. I figur 4.1.2 opgøres nettotilgangen.

Summen af tilgange svarer dog næsten til nettotilgangen. I 1989 var nettotilgangen til de almengymnasiale uddannelser 28.079 elever. I 1998 var tilgangen af elever 24.086. Nettotilgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser udgjorde 13.686 elever i 1989 og 14.440 elever i 1998. Der er dog sket en udligning i afstanden i tilgangen mellem de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser. I 1987 lå de erhvervsgymnasiale uddannelser 14.393 elever under de almengymnasiale uddannelser. I 1998 var forskellen 9.646 elever.

I 1989 var elevtilgangen til gymnasiets matematiske linie 12.908. I 1998 var tilgangen faldet til 10.346 elever (fald på 19,8%). For gymnasiets sproglige linie var tilgangen 7.394 elever i 1989 mod 8.165 elever i 1998 (stigning på 10,4%). For både hf og studenterkursus ses en faldende tilgang. Fx blev tilgangen til studenterkursus mere end halveret i perioden.

For det erhvervsgymnasiale område ses den største tilgang til den flerårige hhx med 7.891 elever i 1998 efterfulgt af den 1-årige hhx med en elevtilgang på 3.316.

I tabel 4.1.3 opgøres antallet af elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse fra 1989 til 1998. Summen af fuldførelser og antallet af nettofuldførelser svarede stort set til hinanden.

De almengymnasiale uddannelser havde samlet 24.580 nettofuldførelser i 1998. De erhvervsgymnasiale uddannelser havde 12.296 nettofuldførte elever.

For det almengymnasiale uddannelsesområde udgjorde antallet af nettofuldførte fra 1990 til 1998 omkring 24.000-24.800 studenter årligt. For det erhvervsgymnasiale område varierede antallet af nettofuldførelser i perioden. Det laveste antal ses i 1989 med 9.946 fuldførte.

I tabel 4.1.4 opgøres det antal af elever, der valgte at afbryde en uddannelse under det gymnasiale område fra 1989 til 1998. Antallet af nettoafbrud for det almengymnasiale område udgjorde i 1998 3.831 elever. I 1989 var det 4.206 afbrud. For det erhvervsgymnasiale område var tallet for afbrud i 1998 3.004. I 1989 afbrød 1.772 elever deres uddannelse.

Det højeste antal afbrud i 1998 findes for den toårige hf med 1.655 afbrud efterfulgt af den flerårige hhx med 1.635 afbrud.

Tabel 4.1.1
Elevbestanden ved det gymnasiale uddannelsesområde fra 1989 til 1998, opgjort pr. 1/10 i året.

¹⁾ Tallet i 1993 skal tages med forbehold, se evt. anmærkning under tabel 4.1.2.
²⁾ Hhx blev omlagt i 1995, og htx blev omlagt i 1994. Begge uddannelser blev forlænget med et år.

Figur 4.1.1
Elevbestanden ved det gymnasiale uddannelsesområde fra 1989 til 1998, opgjort pr. 1/10 i året.

¹⁾ Tallet i 1993 skal tages med forbehold, se evt. anmærkning under tabel 4.1.2.
²⁾ Hhx blev omlagt i 1995, og htx blev omlagt i 1994. Begge uddannelser blev forlænget med et år.

Tabel 4.1.2
Elevtilgang til de gymnasiale uddannelser fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

¹⁾ Summen af tilgange.
²⁾ Kun nytilgang til det gymnasiale uddannelsesområde.
^a) Tallet i 1993 skal tages med forbehold.
^b) Hhx blev omlagt i 1995, og htx blev omlagt i 1994. Begge uddannelser blev forlænget med et år.

Figur 4.1.2
Nytilgang til de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.1.2

Tabel 4.1.3
Antallet af elever, der fuldfører de gymnasiale uddannelser fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

¹⁾ Summen af fuldførte.
²⁾ Kun fuldførte, der forlader det gymnasiale uddannelsesområde.

Tabel 4.1.4
Antallet af elever, der afbrød de gymnasiale uddannelser fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

¹⁾ Summen af afbrud.
²⁾ Kun afbrudte, der forlader det gymnasiale uddannelsesområde.

4.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden

I dette afsnit præsenteres de fremskrevne elevtal for det gymnasiale uddannelsesområde. Det opgøres, hvor mange elever der kan forventes at modtage undervisning inden for området i perioden fra 1999 til 2008. Elevbestandene opgøres pr. 1/10 i året, og elevbevægelserne måles i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser sammentælles med to forskellige totaler. Den ene sammentælling er alle forventede bevægelser; både ind og ud af gruppen og internt i gruppen. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der forventes at ske ind og ud af de enkelte grupper. Fremskrivningerne foretages på baggrund af de elevbevægelser, man kender fra 1998 med udgangspunkt i forventningerne til ungdomsårgangens størrelse. Årgangene er allerede født.

I tabel 4.2.1 og figur 4.2.1 ses den forventede elevbestand opgjort fra 1999 til 2008 for det almengymnasiale uddannelsesområde og det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde. Bestanden for det samlede gymnasiale område forventes at nå sit toppunkt i fremskrivningens slutår med ca. 111.200 elever. Fra 2002 til 2008 forventes en stigning på 18%. Det laveste punkt nås i 2001 med ca. 93.400 elever.

De almengymnasiale uddannelser kan imødese et fald i antallet af elever fra 1999 til 2001, faldende fra ca. 64.400 elever til 62.500 elever. Herefter forventes elevbestanden konstant at stige for at slutte på ca. 75.300 elever i 2008.

De erhvervsgymnasiale uddannelser kan også imødese et mindre fald i bestanden fra 1999 til 2001, fra ca. 31.900 elever til ca. 30.900 elever. Også her vil elevtallet være størst i fremskrivningens slutår med et samlet antal elever på ca. 36.000.

Den fremtidige tilgang fra 1999 til 2008 til det gymnasiale uddannelsesområde opgøres i tabel 4.2.2. Nettotilgangen forventes at falde frem til 2000. Herefter ses en stigning i nettotilgangen til det almengymnasiale område fra 2001 til 2008. Stigningen vil udgøre 21,9%. Således vil tilgangen ligge på niveau med det, der var kendt fra først i 1990'erne.

Også for det erhvervsgymnasiale område imødeses en faldende nettotilgang, her til og med 2001. Fra 2002 vil nettotilgangen udgøre omkring 14.100 elever, stigende til omkring ca. 16.200 i 2008. Stigningen her svarer til 14,6%.

I 2008 forventes omkring 12.800 elever at starte på gymnasiets matematiske linie, ca. 10.000 elever vil tilgå gymnasiets sproglige linie og ca. 9.300 elever vil starte den flerårige hhx.

De elever, der i fremtiden forventes at fuldføre en gymnasial uddannelse fra såvel det almen- som det erhvervsgymnasiale område, opgøres i tabel 4.2.3. Antallet af nettofuldførelser vil for begge områders vedkommende falde frem til 2003. Fra 2004 vil antallet af nettofuldførelser stige. I 2008 viser resultater fra fremskrivningen af nettofuldførelser, at omkring 23.100 elever vil fuldføre en almengymnasial uddannelse, og ca. 12.000 elever vil fuldføre en erhvervsgymnasial uddannelse.

I 2008 vil ca. 10.300 have fuldført gymnasiets matematiske linie. Ca. 8.000 vil fuldføre gymnasiets sproglige linie og omkring 6.900 elever vil have fuldført den flerårige hhx.

I tabel 4.2.4 opgøres det antal elever, der forventes at afbryde en gymnasial uddannelse fra 1999 til 2008. Antallet af afbrud følger nogenlunde udviklingen fra de to foregående tabeller. Der forventes ikke de store ændringer i afbrudsadfærden.

I 2008 vil nettoafbruddet fra de almengymnasiale uddannelser være ca. 3.800. For det erhvervsgymnasiale område vil tallet for afbrud være ca. 3.100.

Tabel 4.2.1
Fremskrevet forventet elevbestand for det gymnasiale uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort pr. 1/10 i året.

Figur 4.2.1
Fremskrevet forventet elevbestand for det gymnasiale uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort pr. 1/10 i året.                                                                .                    

Tabel 4.2.2
Fremskrevet forventet elevtilgang til det gymnasiale uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

¹⁾ Summen af alle forventede tilgange.
²⁾ Kun forventet nytilgang til det gymnasiale uddannelsesområde.

Tabel 4.2.3
Fremskrevet forventet antal elever, der vil fuldføre det gymnasiale uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

¹⁾ Summen af alle, der forventes at fuldføre.
²⁾ Kun fuldførte, der forventes at forlade de enkelte uddannelser under det gymnasiale uddannelsesområde.

Tabel 4.2.4
Fremskrevet forventet antal elever, der vil afbryde det gymnasiale uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

¹⁾ Summen af alle, der forventes at afbryde.
²⁾ Kun afbrudte, der forventes at forlade de enkelte uddannelser under det gymnasiale uddannelsesområde                                                   

4.3 Særlige opgørelser for det gymnasiale uddannelsesområde

I dette afsnit opgøres specielt udvalgte forhold for det gymnasiale uddannelsesområde.

I tabel 4.3.1 og figur 4.3.1 vises den kønsfordelte elevbestand for det gymnasiale uddannelsesområde fra 1989 til 1998. For 2/3 af uddannelserne under det gymnasiale uddannelsesområde, udgjorde pigerne over halvdelen af eleverne. Gymnasiets matematiske linie havde flere drenge end piger, dog med en faldende andel. I 1989 var der her 55,3% drenge. I 1998 var der 51,1%. For htx, som er en erhvervsgymnasiale uddannelse, ses en lav andel af piger. Pigernes interesse for disse uddannelser var dog svagt stigende. Fx udgjorde pigerne på htx 16,8% af eleverne i 1998 mod 14,5% i 1989. Den største koncentration af piger ses på gymnasiets sproglige linie med 76,6% i 1998.

I tabel 4.3.2 opgøres de regionale gymnasiefrekvenser for elever, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i 1996/97, opgjort som procent af en ungdomsårgang. 64% af en ungdomsårgang påbegyndte en gymnasial uddannelse, heraf 44,5% en almengymnasial uddannelse. Dette tal udtrykker dog en bruttofrekvens, inkl. studieskiftere.

I hovedstadsområdet valgte 50,6% at påbegynde en almengymnasial uddannelse og 17,9% en erhvervsgymnasial uddannelse. Der var store regionale forskelle i gymnasiefrekvenserne. I fx Bornholms og Vestsjællands Amt ses de laveste gymnasiefrekvenser med hhv. 54,9% og 55,9%.

I tabel 4.3.3 opgøres fordelingen af antallet af unge, der påbegyndte gymnasiets matematiske og sproglige linie fra 1989 til 1998. Flertallet vælger fortsat den matematiske linie (56%). Dog viser der sig en faldende andel for matematikere. I 1998 udgjorde den sproglige linie 44% af dem, der påbegyndte 1.g. I 1989 var det 38,7%.

I tabel 4.3.4 opgøres de gennemsnitlige klassekvotienter for gymnasium, hf og studenterkursus fra 1989/90 til 1998/99. Fra 1994/95 til 1998/99 faldt gymnasiets klassekvotient fra 24,8 til 24,1. For hf faldt klassekvotienten fra 1995/96 fra 24 til 23,5 i 1998/99. Udviklingen for studenterkurserne var mere nuanceret, men kvotienterne var her lavere end i gymnasiet og på hf. I 1998/ 99 var klassekvotienten fx 16,8.

I tabel 4.3.5 og figur 4.3.2 vises de gennemsnitlige eksamensresultater for studentereksamen (gymnasium og studenterkursus) og hf fra 1989/90 til 1998/99. For studentereksamen ligger både års- og eksamensresultater forholdsvis stabilt. Dog ses et svagt fald i eksamenskaraktererne efter 1993/94. Ligeledes ses et fald i andelen, der opnåede et gennemsnit på 9 eller derover. I 1998/99 var andelen 25,6%. I 1998/99 var den gennemsnitlige eksamenskarakter for hf 7,6. Det var 0,5 lavere end karakteren for studentereksamen. 17,5% af hf'erne havde et gennemsnit på 9 eller derover. Dette var markant lavere end for studentereksamen.

I tabel 4.3.6 ses antal elever, der gik til eksamen inden for tre uddannelser ved det erhvervsgymnasiale område fra 1992/93 til 1996/97. Den flerårige højere handelseksamen (hhx) havde det største samlede antal eksaminer. I 1996/97 gik 8.092 elever til eksamen. 2.684 elever gik til eksamen på den 1-årige hhx og 1.217 elever gik til eksamen på htx. I figur 4.3.3 ses, at 53% af dem der gik til eksamen på den flerårige hhx, var piger.

I tabel 4.3.7 opgøres nøgletal for eksamen for den 1-årige og den flerårige hhx og htx fra 1992/93 til 1997/98. I 1997/98 bestod 96-97% eksamen. Den 1-årige hhx har det højeste karaktergennemsnit på 8,4. For den flerårige hhx og htx var karaktergennemsnittet 7,9. Karaktergennemsnittet ligger ellers stabilt.

I figur 4.3.4 og figur 4.3.5 præsenteres de regionale fordelinger for institutioner pr. 1/10 1999 for antal gymnasieskoler (ekskl. seminarier med hf) og de erhvervsskoler, som udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser. I Jylland findes kun 6 selvejende private gymnasier, i Storkøbenhavn var der 11. Fyn og Bornholm har ingen private gymnasier. På Fyn var der 22 offentlige gymnasier. For de erhvervsgymnasiale uddannelser foregår undervisningen på handelsskoler og på tekniske skoler. Der var i alt 95 skoler som udbød erhvervsgymnasiale uddannelser. I Storkøbenhavn og Århus var tallet 10 skoler, og på Bornholm var der én skole.

Tabel 4.3.1
Kønsfordeling, opgjort i procent af elevbestanden for de gymnasiale uddannelser fra 1989 til 1998 pr. 1/10 i året.

Figur 4.3.1
Kønsfordeling, opgjort i procent af elevbestanden for de gymnasiale uddannelser pr. 1/10 1998.

Tabel 4.3.2
Regionale gymnasiefrekvenser i procent af en ungdomsårgang 1) opgjort for 1996/97.

¹⁾ Ungdomsårgangen er konstrueret på baggrund af tilgangsmønstre til de gymnasiale uddannelser.
²⁾ For reduktion af dobbeltgængere er personer over 20 år, der påbegyndte hf, udeladt.
³⁾ Der er tale om påbegyndte og ikke fuldførte elever, enkelte især på hf, hvor tilgangsalderen er højere, kan være gengangere.

Anm.: En del studieskiftere indgår i denne beregning, og derfor er beregningerne overestimeret.
Kilde: Beregninger foretaget af Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor, på basis af tal fra "Fællestilmeldingen", Københavns Universitet.

Tabel 4.3.3
Den andel, der påbegyndte 1.g.'s sproglige eller matematiske linie fra 1989 til 1998, opgjort pr. 1/9 i året.

Kilde: Beregninger foretaget af Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor, på basis af tal fra "Fællestilmeldingen" Københavns Universitet.

Tabel 4.3.4
Gennemsnitlige klassekvotienter for gymnasium, hf og studenterkursus, opgjort fra 1989/90 til 1998/99.

Kilde: "Gymnasieskolen i tal" 1999/2000 og diverse årgange, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Tabel 4.3.5
Eksamensresultater for gymnasium og studenterkursus samt hf (gennemsnit), opgjort fra 1989/90 til 1998/99.

¹⁾ Eksamenskarakter er gennemsnittet af alle karakterer afgivet ved eksamen.
Bemærk: Alle tal er afrundet til én decimal.
Kilde: "Gymnasieskolen i tal" - diverse årgange, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Figur 4.3.2
Eksamenskarakterer for gymnasium og studenterkursus samt hf, opgjort fra 1995/96 til 1998/99.

Se noter og kilder under tabel 4.3.5

Tabel 4.3.6
Det antal, der gik til eksamen, opgjort for visse uddannelser under det erhvervsgymnasiale område. Fordelt på køn fra 1992/93 til 1996/97.

Kilde:" CØSA", Undervisningsministeriet.

Figur 4.3.3
Pigernes procentandel af dem der gik til eksamen på udvalgte erhvervsgymnasiale uddannelser i 1996/97.

Tabel 4.3.7
Nøgletal for eksamen ved visse uddannelser under det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde fra 1992/93 til 1997/98.

Kilde:" CØSA", Undervisningsministeriet.

Figur 4.3.4
Den regionale fordeling af antallet af almengymnasiale skoler^{1), opgjort   pr. 1/10 1999}

Tallet før + er de offentlige gymnasieskoler, og tallet efter de private gymnasieskoler.
¹⁾ Omfatter gymnasieskoler, hf og studenterkurser samt voksenuddannelsescentre, dog ekskl. seminarierne med hf-kurser.

Figur 4.3.5
Den regionale fordeling af antallet af erhvervsskoler^1),  der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser, opgjort pr. 1/10 199

1) For dette område er alle institutioner sel vejende offentlige

4.4 Lærerressourcer

For at undervise inden for det almengymnasiale uddannelsesområde kræves normalt en universitetsuddannelse med undervisningskompetence i to fag fra gymnasiets fagrække. I dag kan man først få ansættelse ved en gymnasieskole efter bestået pædagogikum. Gymnasielærerne bliver normalt - ved ansættelse - fast tilknyttet et bestemt gymnasium, hvor de underviser i fag svarende til deres specifikke uddannelse. En gymnasielærers lærerløntimer består dels af skematimer, dels af reduktionstimer. Underviserne eller lærerne inden for det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde har en anderledes blandet uddannelsesmæssig baggrund. Arbejdstiden for en underviser ved det erhvervsgymnasiale område er sammensat af: Skematimer, forberedelse, rettearbejde, eksamen samt øvrige timer.

I tabel 4.4.1 opgøres antallet af lærere og lærerårsværk for gymnasiet, det 2-årige hf og det 2-årige studenterkursus fra 1989/90 til 1998/99. Der var i 1998/99 i alt ansat ca. 8.000 årsværk ved det almengymnasiale uddannelsesområde, svarende til 9.000 lærere. Antallet af årsværk ligger konstant i opgørelsesperioden.

I tabel 4.4.2 opgøres arbejdstimeforbruget for de almengymnasiale uddannelser fra 1996/97 til 1998/99. I 1998/99 blev der samlet forbrugt ca. 13 mio. arbejdstimer. I 1996/97 gik 57,9% af arbejdstimerne til skematimer og forberedelse. I 1998/99 faldt andelen til 57%. Anden reduktions andel af arbejdstimeforbruget steg fra 23,3% til 24,5%.

I 1998/99 udgjorde skematimerne og anden reduktion tilsammen 81,5% af arbejdstimeforbruget på de almengymnasiale uddannelser. I figur 4.4.1 ses, at skematimer i 1998/99 udgjorde den største andel af det samlede arbejdstimeforbrug.

I tabel 4.4.3 opgøres elev/lærerratioen for de almengymnasiale uddannelser fra 1992/93 til 1998/2000. Der har været et fald i elev/lærerratioen fra 1994/95 til 1999/2000, fra 9,0 til 8,6.

I tabel 4.4.4 vises, hvordan lærernes arbejdstid var sammensat for den flerårige hhx, htx og den 1-årige hhx fra 1996 til 1998 (opgjort på finansår). Det er ikke umiddelbart muligt at drage sammenligninger mellem arbejdstimerne for uddannelserne, da elevtallet er af markant forskellig størrelsesorden.

På den flerårige hhx var det samlede tal for arbejdstiden ca. 3,2 mio. timer i 1998. Ca. 1,3 mio. timer gik til undervisning, men 1,5 mio. timer på øvrige timer.

Lærernes samlede arbejdstid for htx udgjorde i 1997 1,3 mio. timer. For dette område blev der brugt flest timer på undervisning (663.758 timer).

For den 1-årige hhx udgjorde lærernes arbejdstid i 1998 417.529 timer. Som for flerårig hhx blev der forbrugt flest arbejdstimer på øvrige timer (192.038 timer). Der blev brugt 173.925 timer på undervisning.

I tabel 4.4.5 præsenteres antal årselever pr. lærerårsværk for flerårig hhx, htx og 1-årig hhx fra 1993/94 til 1996/97.

Antallet af elever pr. lærerårsværk ved den flerårige hhx ligger i intervallet fra 11,3 til 11,7. I 1996/97 udgjorde antallet af årselever 23.080 og antallet af lærerårsværk 1.972.

For htx har antal elever pr. lærerårsværk ligget i intervallet 7,3 til 7,7. Der var 5.893 årselever i 1996/97, og antallet af lærerårsværk udgjorde 765.

Den 1-årige hhx havde områdets laveste antal årselever, svarende til 3.183 i 1996/97. Uddannelsen havde områdets højeste antal elever pr. lærerårsværk (13,8). Antallet af lærerårsværk udgjorde 231.

Tabel 4.4.1
Lærere på de almengymnasiale uddannelser, opgjort fra 1989/90 til 1998/99, (afrundet til hele tusinder).

Kilde: "Tal der taler - 2000", Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Tabel 4.4.2
Arbejdstimeforbrug for gymnasiet, hf og studenterkurser (inkl. private skoler og seminarier med hf), fordelt på lønandele og andel af arbejdstimer, opgjort fra 1996/97 til 1998/99.

Anm.: Af- og tilspadseringstimer, over- og undertimer m.v. er ikke medtaget i denne opgørelse.
Kilde: "Gymnasieskolen i tal" - diverse årgange, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Figur 4.4.1
Arbejdstimeforbruget, opgjort for gymnasiet, hf og studenter kursus for 1998/99.

Tabel 4.4.3
Elev/lærerratio, opgjort for de almengymnasiale uddannelser fra 1992/93 til 1999/2000.

¹⁾ Er beregnet som arbejdstimer delt med 1.680. Arbejdstidsnormen er 1.680 timer (ekskl. ferie og fridage).
Kilde: "Gymnasieskolen i tal", Undervisningsministeriets Statistik og Informationskontor.

Tabel 4.4.4
Fordeling af lærernes arbejdstid for flerårig hhx, htx og 1-årig hhx, opgjort fra 1996 til 1998 (finansår).

Tabel 4.4.5
Antal årselever og antal lærerårsværk samt antal elever pr. lærerårsværk for flerårig hhx, htx og 1-årig hhx fra 1993/94 til 1996/97.

Kilde til tabel 4.4.4 og tabel 4.4.5 er: "CØSA", Undervisningsministeriet.

4.5 Frekvenser og tider for de gymnasiale uddannelsesforløb

I dette afsnit opgøres fuldførelsesprocenterne samt fuldførelses- og afbrudstiderne for det gymnasiale uddannelsesområde. Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Man kan sige, at fuldførelsesprocenten er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de personer, der har påbegyndt uddannelsen, som forventes at fuldføre den (dvs. uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Således kan en afbrudsprocent beregnes som: 100% minus fuldførelsesprocenten.

I tabel 4.5.1 vises fuldførelsesprocenterne for uddannelserne under det gymnasiale område fra 1989 til 1998. Gymnasiet har den højeste fuldførelse af de almengymnasiale uddannelser, mens de højeste fuldførelsesprocenter for de erhvervsgymnasiale uddannelser ses for 1-årig hhx og flerårig hhx.

For de almengymnasiale uddannelser har matematikerne den højeste fuldførelsesprocent. 88% fuldførte i 1998. For gymnasiets sproglige linie var det 87%. For studenterkursus ses en stigende fuldførelsestendens. Fx fuldførte 64% i 1998 mod 60% i 1989. Procenten for hf var 74 i 1998. De erhvervsgymnasiale uddannelser har en varierende udvikling i tendensen til fuldførelse. Den 1- årig hhx havde områdets højeste fuldførelsesprocent (90% i 1998). Fuldførelsesprocenten for flerårig hhx er faldet fra et meget højt niveau til 80% i 1998. Igen skal erindres om den mulige effekt af indførelsen af den 3-årige hhx i 1995. For htx og adgangseksamen til diplomingeniøruddannelserne var procenterne i 1998 hhv. 69 og 59.

I tabel 4.5.2 vises de gennemsnitlige fuldførelsestider for de gymnasiale uddannelser i perioden 1989 til 1998. Fuldførelsestiden for de almengymnasiale uddannelser svarer til normeret tid. For de erhvervsgymnasiale uddannelser ses en stigende gennemsnitlig fuldførelsestid for htx og flerårig hhx forårsaget af forlængelsen af uddannelserne med et undervisningsår. I tabel 4.5.3 præsenteres de gennemsnitlige afbrudstider for de gymnasiale uddannelser fra 1989 til 1998. For de almengymnasiale uddannelser lå afbrudstiden på ca. et år. Det samme viser sig for flerårig hhx og htx. For den 1-årig hhx var tiden for afbrud halvdelen af normeret tid.

Tabel 4.5.1
Fuldførelsesprocenter for elever ved de gymnasiale uddannelser fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

¹⁾ 1993 skal tages med forbehold.

Figur 4.5.1
Fuldførelsesprocenter for elever ved de gymnasiale uddannelser fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

¹⁾ 1993 skal tages med forbehold.

Tabel 4.5.2
Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for elever ved de gymnasiale uddannelser fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabel 4.5.3
Gennemsnitlig afbrudstid i måneder for elever ved de gymnasiale uddannelser fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

4.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra det gymnasiale uddannelsesområde

I dette afsnit præsenteres overgangsmønstret fra både fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for det gymnasiale uddannelsesområde opgjort fra 1989 til 1998. I opgørelserne kan man se, om en elev efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til omverden (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket nyt uddannelsesforløb vedkommende i givet fald påbegynder. Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser man så i og op til den givne tværsnitsperiode fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle overgange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Der kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkelte undergrupper.

I tabel 4.6.1 ses overgangsmønstret fra et fuldført forløb på en gymnasial uddannelse fra 1989 til 1998. For de almengymnasiale uddannelser faldt overgangen til omverden (på nær studenterkursus). Fx blev overgangen til omverden efter fuldførelse fra gymnasiets sproglige linie halveret fra 10,2% til 5%. 49,2% af de matematiske studenter fortsatte på en kandidatuddannelse og 22,9% på en mellemlang videregående uddannelse (MVU). For sproglig linie var den største overgang også kandidatuddannelserne (36,2%), og 28,2% fortsatte på MVU. Hf havde et andet mønster. Den største overgang i 1998 skete til MVU (41,2%), og kun 16,4% påbegyndte et kandidatuddannelsesforløb.

For næsten alle uddannelser under det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde (på nær adgangseksemen til diplomingeniøruddannelserne) var der, som for de almengymnasiale uddannelser, en stigende tendens til at forsætte i uddannelsessystemet. Fx faldt overgangen til omverden fra en fuldført flerårig hhx fra 18,5% i 1989 til 8,2% i 1998. Hvor hhx tidligere i nogen grad førte direkte ud på arbejdsmarkedet, er det nu blevet en normal studieforberedende uddannelse. Af de der i 1998 fuldførte flerårig hhx fortsatte 52,1% på det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v.

For den 1-årige hhx, valgte 38,1% en erhvervsfaglig uddannelse og 27,1% et kandidatuddannelse. Overgangsmønsteret for htx var naturligt koncentreret om de videregående uddannelser (DVU). 69% af htx'erne i 1998 påbegyndte DVU, heraf 24,6% et kandidatuddannelsesforløb. Der har været en stigende tendens til at påbegynde en uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

I tabel 4.6.2 opgøres overgangsmønstret for de unge, der valgte at afbryde en gymnasial uddannelse i perioden fra 1989 til 1998. Der var en stigende tendens til at fortsætte i uddannelsessystemet efter afbrud fra dette område. En meget lille del af de gymnasiale afbrydere ender således i den uddannelsesmæssige restgruppe.

Rundt regnet hver tredje, som i 1998 afbrød gymnasiets matematiske eller sproglige linie, startede på en anden almengymnasial uddannelse. Endvidere ses, at afbryderne fra den matematiske og sproglige linie, som valgte ikke at fortsætte i det formelle uddannelsessystem, udgjorde hhv. 6,5% og 9%. Mange fra gymnasiets linier valgte at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse. For elever, der afbrød hf, var overgangen til det erhvervsfaglige uddannelsesområde markant. I 1998 var det 47,9% (inkl. øvrige ungdomsuddannelser). 5,4% påbegyndte en erhvervsgymnasial uddannelse.

For dem, der afbrød den flerårige hhx i 1998, valgte 59,1% at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse. 13,7% påbegyndte en almengymnasial uddannelse. Efter afbrud fra den 1-årige hhx forlod 11% uddannelsessystemet. 28,1% valgte at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse, og 28,6% påbegyndte MVU.

Overgangen efter et afbrudt forløb fra htx var størst til de erhvervsfaglige uddannelser. I 1998 var overgangen hertil 53,5%. Hele 20,1% valgte at påbegynde en almengymnasial uddannelse, 6,9% en erhvervsgymnasial uddannelse. 9,1% forlod uddannelsessystemet, hvilket var et markant fald sammenlignet med 1989, hvor overgangen til omverden var 19,1%

22,2% af dem, der afbrød adgangseksamen til diplomingeniøruddannelserne i 1998, gik til omverden. Selvom overgangen her synes høj, har der været et fald i tendensen til at forlade uddannelsessystemet. I fx 1989 gik 36,5% af afbryderne til omverden. I 1998 valgte 24,6% af afbryderne at påbegynde en kandidatuddannelse, og 13,1% påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse.

Tabel 4.6.1
Overgangsmønster for elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1989 til 1998. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året. 1998. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.