    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 3. Grundskoleområdet
I Danmark er der 9 års undervisningspligt. Undervisningspligten træder i kraft den 1. august i det år hvor barnet fylder 7 år. Grundskolen omfatter børnehaveklasse og undervisning 1. til 10. klassetrin. Grundskolen består af folkeskoler (offentlige: kommunale, amtskommunale og statslige skoler), frie grundskoler (private med offentlige tilskud) og efterskoler (private med offentlige tilskud). Folkeskolen udgør langt størsteparten af området. Bestanden af eleverne på 1. klassetrin i grundskolen udgør stort set den pågældende ungdomsårgangs størrelse, der kan følges op gennem uddannelsessystemet. Ud over de 9 undervisningspligtige grundskoletrin findes der også et etårigt børnehaveklassetrin samt et etårigt 10. klassetrin, som begge er frivillige tilbud. I dag vælger næsten alle den etårige børnehaveklasse. Nogle grundskoler har tillige et 11. klassetrin. De afsluttende prøver i grundskolen kan aflægges på såvel 9. og 10. klassetrin. Folkeskolens udvidede afgangsprøve aflægges alene efter 10. klasse. Ud over det "normale" undervisningsforløb er der mulighed for at opfylde de sidste år af den 9-årige undervisningspligt samt 10. klassetrin på en efterskole. Efterskoler har undervisningsniveauer fra 8. til 10. klassetrin. Specielt 10. klassetrin på efterskolen er i dag et hyppigt valg blandt de unge mennesker. Inden grundskolens 1. klassetrin kan forældre vælge at lade deres barn starte på det etårige børnehaveklassetrin. Børnehaveklassens undervisning gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter, der tilstræber at gøre eleverne fortrolige med skolens dagligliv. Denne mulighed er et frivilligt kommunalt tilbud. I dag påbegynder stort set alle børnehaveklassen, inden de begynder den egentlige grundskoles 1. klassetrin. 3.1 Bestand, tilgang og afgang af elever nuI dette afsnit opgøres de historiske elevbevægelser i grundskolen. Tallene viser antallet af elever som har gik i grundskolen fra 1989 til 1998. Elevbestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevægelser måles i perioder fra 1/10 året før til 30/9 i året. Tabellerne med elevbevægelser sammentælles i to bundtotaler. Den ene sammentælling er summen af de bevægelser, der forekommer: både ind og ud af gruppen og internt i gruppen mellem uddannelserne i denne gruppe. Den anden sammentælling er kun de bevægelser, der sker til og fra grundskolen som helhed. Fx vil elevbevægelser fra 8. til 9. klassetrin tælle med i den første sammentælling, men ikke i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling. I tabel 3.1.1 og figur 3.1.1 opgøres antallet af elever i grundskolen fra 1989 til 1998. Den samlede bestand udviste en faldende udvikling fra 1989 til og med 1994 og var absolut mindst i 1994 med 599.445 elever. Fra 1995 og frem til 1998 steg antallet af elever. I 1998 var der i alt 635.257 elever i grundskolen. Der har været en vækst i efterskoleelevernes andel af elevtallet i grundskolen, i 1989 udgjorde de 2,5% af eleverne i 8. til 10. klasse mod 3,1% i 1998. I 1998 udgjorde efterskolebestandens 10. klassetrin 33,7% af alle eleverne i 10. klasse. I 1989 udgjorde andelen kun 20,3%. Dette er den mest markante ændring, som er sket i uddannelsesadfærden på grundskoleområdet. Det ses, at omkring 68% af eleverne (inkl. efterskolen), der i 1997 gik i 9. klasse, påbegyndte 10. klasse året efter. Elevtilgangen til grundskolens 8. til 10. klassetrin vises i tabel 3.1.2. Bemærk, at tilgangen til 8. klassetrin naturligvis kommer fra 7. klassetrin, og at 8. klassetrin udgør langt den største del af al nytilgang til grundskolen, hvis bevægelser således derfor stort set svarer til denne. Den højeste nettotilgang ses i 1989 svarende til 73.192 elever, herefter ses et konstant fald frem til 1997, hvor nettotilgangen var 55.479 elever. I 1998 var nettotilgangen 55.636 elever. I tabellerne 3.1.3 og 3.1.4 opgøres hhv. antallet af fuldførelser og antallet af afbrud fra grundskolens højeste trin. Det højeste antal nettofuldførelser ses i 1989 med 69.786 elever. Herefter og næsten hvert år frem til 1998 viste der sig et konstant fald i antallet af fuldførelser. Periodens fald svarer til 16.155 elever. 1998 blev således bundpunkt mht. antallet af nettofuldførelser (53.631 elever). 1989 blev også året, hvor nettoafbruddet var størst med 3.576 afbrud. Fra 1989 til 1998 faldt afbruddet med 811 elever. De fleste afbrud viste sig for det frivillige 10. klassetrin, som stod for omkring 55% af det summerede antal af afbrud i 8. til 10. klasse. Tabel 3.1.1
1) Fra 1989 til 1992 skal tallene tages med forbehold, da de er sammenstykket af forskellige kilder. Figur 3.1.1.
Tabel 3.1.2
1) Summen af alle tilgange. Tabel 3.1.3
1) Summen af alle fuldførte. Tabel 3.1.4
1) Summen af alle afbrud. 3.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtidenI dette afsnit præsenteres den forventede fremtidige udvikling i elevbestanden fra grundskolens 8. til 10. klassetrin opgjort for perioden 1999 til 2008. Bestanden er opgjort pr. 1/10 i året. Den fremskrevne elevbestand i grundskolen opgøres fra 8. til 10. klassetrin. Der er tillige foretaget separat fremskrivning for efterskolerne. For grundskoleområdet præsenteres der ikke fremskrivningsresultater for: tilgang, fuldførte og afbrudte forløb. Disse beregninger er ikke af særlig stor relevans for grundskoleområdet, fordi der i Danmark, som tidligere nævnt, er 9 års undervisningspligt, og hovedparten af de elever, der gik i 1. klasse et år, vil fortsætte i 2. klasse året efter osv. I tabel og figur 3.2.1 opgøres den forventede eller fremskrevne grundskolebestand fra 8. til og med 10. klassetrin (inkl. efterskolens 8. til 10. klassetrin). Fra 1999 og frem til fremskrivningens slutår forventes en fortsat stigning i grundskolebestanden. Den tidligere historiske tabel 3.1.1 viste et konstant fald i elevbestanden fra 1989 til 1998. Men fra 1999 er der en konstant vækst. I 2008 forventes elevbestanden for grundskolens højeste trin at være markant højere end i dag. Fra 1999 til 2008 vil stigningen udgøre omkring 51.000 elever, eller ca. 35%. Således vil der gå omkring 197.600 elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin i 2008. Ca. 25.700 af eleverne vil med uændret frekvens befinde sig på efterskole, svarende til 13% af elevtallet på det pågældende trin. Tabel 3.2.1
Figur 3.2.1
3.3 Særlige opgørelser for grundskoleområdetI det efterfølgende præsenteres specielle forhold for grundskoleområdet. Kønsfordelingen af grundskolebestanden for 8. til 10. klassetrin vises i tabel 3.3.1. Efterskolen opgøres separat. Da praktisk taget alle børn følger grundskolens 1. til 7. klassetrin, svarer kønsfordelingen næsten til kønsfordelingen i de respektive fødselsårgange. Der var derfor lidt flere drenge end piger. På grundskolens 8. og 9. klassetrin er der derfor også flest drenge. På grundskolens 10. klassetrin (ekskl. efterskolen) er der flere drenge end piger. I 1998 var 52,7% af eleverne drenge. Den modsatte tendens ses for 10. klassetrin på efterskolen, hvor pigerne var i flertal. I 1998 er 51,6 eleverne af eleverne her piger. I tabel 3.3.2 og figur 3.3.1 opgøres den samlede fordeling af elevbestanden i grundskolen fra børneklasse til 10. klassetrin fordelt på folkeskolen og private grundskoler (frie grundskoler og efter skoler). Fra 1989 til 1998 steg andelen i de frie grundskoler fra 10,1% til 11,5% og for efterskolerne steg den fra 2,4% til 3,2%. I tabel 3.3.3 opgøres børnehaveklassedækningen. Langt hovedparten af de børn, der i dag går i 1. klasse har året forinden gået i børnehaveklasse. I 1989/90 var børnehaveklassedækningen 97,4%. I 1998/99 var dækningen 99,4%. I tabel 3.3.4 og i figur 3.3.2 opgøres normalklassekvotienten, svarende til det gennemsnitlige antal elever pr. klasse fra 1989/90 til 1998/99. Folkeskolen har de højeste klassekvotienter. De var endog svagt stigende. I 1989/90 var kvotienten 18,2, og i 1998/99 var den 18,9. I 1989/90 lå de frie grundskoles klassekvotient på 16,8 mod 17 i 1998/99. Tabel 3.3.5 viser antallet af afgangsprøver fra folkeskolen fordelt på fag, der blev aflagt på 9. og 10. klassetrin i 1998 (kønsopdelt), samt en beregning på antallet af afgangsprøver i alt. I 1998 blev der samlet aflagt 297.916 prøver. Heraf udgjorde prøver aflagt i 9. klasse 204.761, svarende til 68,7% af prøverne i 1998. I figur 3.3.3 præsenteres den regionale fordeling af antallet af grundskoler m.v. i Danmark pr. 1/10 1999. Tallet før "+" er antallet af folkeskoler og tallet efter "+" er antallet af private skoler. I Storkøbenhavn var ca. 26% af grundskolerne private, den tilsvarende andel i fx. Ribe amt var ca. 18%. (Der henvises i øvrigt til detaljeret tabel 2.2.2). Tabel 3.3.1
Tabel 3.3.2
Figur 3.3.1
Tabel 3.3.3
Kilde: "Folkeskolen i Tal", forskellige udgivelser, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor. Tabel 3.3.4
1) Ekskl. Efterskoler. Figur 3.3.2
Tabel 3.3.5
Kilde: "Statistiske Efterretninger 1999:7", Danmarks Statistik. Figur 3.3.3
Tallet før + er de offentlige grundskoler, og tallet efter er de frie grundskoler og
efterskoler. 3.4 LærerressourcerFra skoleårets begyndelse pr. 1/8 2000 trådte en ny arbejdstidsaftale i kraft, den afskaffer U-, F- og Ø-timer. I denne udgave behandles imidlertid perioden 1989 til 1998. Til undervisning i grundskolen kræves lærerressourcer. At undervise eleverne i et klasselokale udgør kun en del af lærernes samlede arbejde. For dette område blev lærernes arbejdstidsaftale ændret fra 1/8 1993. Arbejdstiden opgøres i undervisningstid (Utimer), forberedelsestid (F-timer) og øvrig tid (Ø-timer). Til hver Utime skal der gives en F-time, og på den enkelte skole skal Ø-tiden mindst udgøre 50% af U-tiden. Det er kommunalbestyrelsen, som bestemmer den enkelte skoles forbrug af undervisningstimer og dermed også forberedelsestimer. Med aftalen fra 1993 (med senere ændringer) skal kommunalbestyrelsen fastlægge rammerne for anvendelsen og omfanget af Ø-tiden. Arbejdstiden blev ændret fra 1/8 1993. Den årlige arbejdstid udgjorde 1.924 timer, inkl. ferier og fridage. Hovedformålet med arbejdstidsaftalen var at decentralisere beslutningerne og give mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. I tabel og figur 3.4.1 opgøres ressourceforbruget i timer for folkeskolen fra 1994/95 til 1997/98. Opgørelser for de frie grundskoler er usikre og er derfor ikke medtaget. Der henvises til publikationen "De frie grundskoler i tal" fra Undervisningsministeriets Statistik og Informationskontor. Det ses, at undervisnings-, forberedelses- og øvrige timer i folkeskolen i 1997/98 udgjorde hhv. 27,4 mio. timer, 28,3 mio. timer og 29,8 mio. timer. Til ledelse og tid til børnehaveklasserne blev forbrugt hhv. 4,5 mio. timer og 3,6 mio. timer. I tabel 3.4.2 opgøres antallet af lærere i grundskolen (ekskl. efterskolen) fra 1989/90 til 1998/99. I 1998/99 var der samlet ansat ca. 54.000 lærere i grundskolen, heraf ca. 48.000 i folkeskolen og ca. 6.000 ved de frie grundskoler. Sammenlignes antallet af lærerårsværk med antallet af ansatte lærere, viser det sig, at langt hovedparten af lærerne i folkeskolen og ved de frie grundskoler var fuldtidsansatte. Tabel 3.4.1
Kilde: "Folkeskolen i tal" diverse årgange, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor. Figur 3.4.1 Tabel 3.4.2
1) Ændret opgørelsesmetode. Derfor er tallene ikke direkte historisk
sammenlignelige. Efterskoler indgår ikke i opgørelsen. 3.5 Frekvenser og tider for grundskoleforløbetI dette afsnit opgøres fuldførelsesprocenterne samt fuldførelses- og afbrudstider for grundskoleområdets 8. til 10. klassetrin (efterskolen opgøres separat). Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Man kan sige, at fuldførelsesprocenten er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de personer der har påbegyndt uddannelsen, som forventes at fuldføre den (dvs. uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Således kan en afbrudsprocent beregnes som: 100% minus fuldførelsesprocenten. Fuldførelsesprocenterne er af størst interesse efter 9. klassetrin. På grundskolens 8. og 9. klassetrin er der ikke de helt store udsving, da flertallet af eleverne i grundskolen følger et undervisningsår af samme længde, og efterfølgende overgår de næste år til næste klassetrin der igen er af samme længde. Fuldførelsesprocenterne for grundskolens 8. til 10. klassetrin (fra 1989 til 1998) opgøres i tabel 3.5.1 og i figur 3.5.1. Fuldførelsesprocenten på efterskolens 8. og 9. klassetrin er generelt lavere end for de tilsvarende trin i den øvrige grundskole. I 1998 fuldførte 99% grundskolens almindelige 9. klassetrin mod en fuldførelse på 93% på efterskolen. Men for 10. klassetrin ses der en markant højere tendens til at fuldføre et efterskoleforløb. I fx 1998 fuldførte 95% af efterskolens elever 10. klasse mod den øvrige grundskoles 94%. For efterskolens 10. klassetrin spores tillige en stigende tendens til at fuldføre. I tabel 3.5.2 opgøres de gennemsnitlige fuldførelsestider for 8. til 10. klassetrin. Det ses, at der stort set ingen forskel er på grund-skole og efterskoletrinenes fuldførelsestider, idet et almindeligt skoleår/trin betragtes som værende omkring 10 måneder. De gennemsnitlige afbrudstider præsenteres i tabel 3.5.3. Det viser sig, at afbrudstiden ligger i intervallet mellem 4 og 6 måneder. Med andre ord valgte eleverne på grundskolens højeste trin at afbryde omkring midtvejs på grundskoletrinet. Tabel 3.5.1
Figur 3.5.1
Tabel 3.5.2
Tabel 3.5.3
3.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra grundskoleområdetI dette afsnit præsenteres overgangsmønstret fra både fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for grundskoleområdets 9. og 10. klassetrin opgjort for perioden fra 1989 til 1998. Efterskolerne er opgjort særskilt. I opgørelserne kan man se, om en elev efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til omverden (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket nyt forløb vedkommende i givet fald påbegynder. Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser man så i og op til den givne tværsnitsperiode fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle overgange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Der kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkelte undergrupper. Overgangsmønsteret efter et fuldført grundskoleforløb i 9. og 10. klassetrin opgøres fra 1989 til 1998 i tabel 3.6.1. Overgangen fra 9. klassetrin er størst til gruppen selv. I 1998 valgte 18,7% fra grundskolens 9. klassetrin at gå til en almengymnasial uddannelse mod en overgang på 10,3% på efterskolens 9. klassetrin. Overgangen fra 9. klassetrin til de erhvervsgymnasiale uddannelser udgjorde 4,8%, og den tilsvarende overgang fra 9. klassetrin på efterskole var 2,2%. Af de elever, der i 1998 fuldførte grundskolens almindelige 10. klassetrin, valgte 45,9% at tilgå en uddannelse under det erhvervsfaglige uddannelsesområde (inkl. skoleforløb m.v.). Fra 10. efterskoletrin var den tilsvarende overgang i samme år 38,4%. Markant flere fra efterskolens 10. klassetrin end fra det almindelige 10. klassetrin startede på en gymnasial uddannelse. Andelen for efterskolens 10. klassetrin steg fra 26,8% i 1989 til 53% i 1998. Fra almindelig 10. klassetrin gik færre nemlig 47,8% i 1998 til en gymnasial uddannelse. I tabel 3.6.2 opgøres overgangsmønsteret for de elever, der valgte at afbryde grundskolens 9. eller 10. klassetrin i perioden 1989 til 1998. Også her opgøres efterskolen særskilt. Overgangsmønsteret, efter afbrud fra grundskolens almindelige 9. klassetrin i 1998, viser at ca. 35% valgte igen at påbegynde grundskolen. Ca. 32% fortsatte på et erhvervsfagligt skoleforløb m.v. Efter et afbrud fra efterskolens 9. klassetrin valgte ca. 65% at fortsætte i grundskolen, og ca. 19% påbegyndte et erhvervsfagligt skoleforløb m.v. For de elever, der afbrød grundskolens 10. klassetrin (i 1998), som er ud over normal undervisningspligt, valgte ca. 17% at forlade uddannelsessystemet. Ca. 68% af afbryderne, påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse (inkl. skoleforløb m.v.). På efterskolens 10. klassetrin valgte omkring hver tredje af afbryderne (i 1998) at vende tilbage til grundskoleområdet, og ca. 42% påbegyndte det erhvervsfaglige uddannelsesområde (inkl. skoleforløb m.v.). Endeligt forlod 14,1% uddannelsessystemet. Tabel 3.6.1
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%. Tabel 3.6.2
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%. Tabel 3.6.2
1) Indeholder: Bacheloruddannelser, grund- og basisuddannelser og kandidatuddannelser
m.v 3.7 Normerede overgange i grundskolenI dette afsnit præsenteres det normerede overgangsmønster fra afsluttede uddannelsesforløb for grundskoleområdets 8. til 10. klassetrin (efterskolen er opgjort separat). I opgørelserne kan man se, om en elev efter et givent uddannelsesforløb går til omverden (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket andet uddannelsesforløb vedkommende i givet fald påbegynder. For at forstå, hvad det normerede overgangsmønster viser, kan følgende billede benyttes. Lad os antage, at vi fra et givet år følger alle eleverne på 8. klassetrin for at se, hvilke uddannelser de går til i de kommende år. Når de så, mange år senere, har forladt uddannelsessystemet helt, kan vi lave en samlet oversigt over de vandringer, eleverne har foretaget. Fx ville omkring 99% have fortsat fra 8. til 9. klassetrin, og herfra ville måske ca. en tredjedel gå til gymnasiet. På denne måde vil man op gennem uddannelsessystemet kunne angives hvor mange procent af de oprindelige 8. klasseelever der foretager hvilke overgange. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, det betyder, at en person kan tælles flere gange. En forløbsundersøgelse til optælling af overgangene vil tage mange år. Vi har derfor beregnet et normeret overgangsmønster ud fra det overgangsmønster, vi præsenterede i afsnit 3.6. Det normerede overgangsmønster viser således, hvor mange procent af en given ungdomsårgang (anslået til omkring 54.700 elever i 8. klasse), man kan forvente vil foretage de forskellige overgange i uddannelsessystemet, hvis overgangsmønstret i fremtiden er det samme som op til 1998. I tabellerne 3.7.1 til 3.7.4 opgøres de normerede overgange for grundskolens højeste trin i 1998. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til givne uddannelsesundergrupper. I tabellerne sondres mellem "normale" grundskoletrin og efterskoletrin. Tallene opgøres på køn og på fuldførte og afbrudte forløb. Man kan populært sige, at næsten hele den beregnede ungdomsårgang (inkl. efterskolen) vil tilgå 8. klassetrin. Herefter vil nogle få falde fra, og resten vil tilgå 9. klassetrin. På 10. klassetrin vil det være en mindre andel på ca. 66%. I tabel 3.7.1 og tabel 3.7.2 opgøres det normerede overgangsmønster i 1998 fra almindeligt 9. klassetrin og efterskolens 9. klassetrin. 97,9% af en ungdomsårgang vil gå i 9. klasse (inkl. efterskolen). Fra 9. klassetrin forventes 66,3% (heraf efterskole 22,3%), at gå til 10. klassetrin. 1,6% af den samlede 9. klasses årgang vil forlade uddannelsessystemet. I tabel 3.7.3 og tabel 3.7.4 opgøres det normerede overgangsmønster i 1998 fra almindeligt 10. klassetrin og efterskolens 10. klassetrin. Fra 10. klassetrin (inkl. efterskole) vil 21% af en ungdomsårgang tilgå de almengymnasiale uddannelser. 10,9% af årgangen vil påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse. 7% af årgangen forventes at gå til et teknisk introduktionsforløb og 7,7% til handel og kontor, 2. skoleperiode. Efter 10. klassetrin vil samlet 3,2% af årgangen forlade udannelsessystemet. Tabel 3.7.1
Bemærk: 100% for drengene = 27.738 personer og 100% for pigerne = 26.941 personer. Tabel 3.7.2
Bemærk: 100% for drengene = 27.738 personer og 100% for pigerne = 26.941 personer. Tabel 3.7.3
Bemærk: 100% for drengene = 27.738 personer og 100% for pigerne = 26.941 personer. Tabel 3.7.4
Bemærk: 100% for drengene = 27.738 personer og 100% for pigerne = 26.941 personer. 3.8 Vandringer fra grundskoleområdetI figur 3.8.1 illustreres de overgange, der er beregnet i det normerede overgangsmønster. Vi ser således de vandringer, man kan forvente, at de unge foretager, hvis mønstret er det samme som i perioden op til 1998. Alle tal er angivet som procenter af en ungdomsårgang, der antages at svare til det antal elever, der et givet år forlader grundskolens ældste klasser. Bemærk, at det erhvervsfaglige uddannelsesområde er opdelt i to uddannelsesgrupper: skoleforløb m.v. og erhvervsfaglige uddannelser. Voksenuddannelse, egu, fuu, produktionsskoler m.v. indgår ikke. Overgangene fra grundskolen vil normalt være sket efter fuldført 9. eller 10. klassetrin. Et mindre antal elever afbryder fx 10. klassetrin, men kan af den grund naturligvis alligevel fortsætte i uddannelsessystemet. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, det betyder, at en person kan tælles flere gange. I 1998 vil 37,7% af grundskoleeleverne fortsætte på det gymnasiale uddannelsesområde, 14,3% vil fortsætte på det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde, mens 36,8% vælger at fortsætte på et skoleforløb m.v. 4,4% forventes at gå til en erhvervsfaglig uddannelse, og endeligt vil 0,6% fortsætte på en uddannelse under det videregående uddannelsesområde (DVU). 5,2% af eleverne vil forlade uddannelsessystemet og gå til omverden (grundskolerestgruppen). Af disse vil kun 1,4% have et afbrudt grundskoleforløb. En del af restgruppen vil påbegynde en uddannelse uden for det "formelle" uddannelsessystem, fx voksenuddannelser, fuu, egu. Disse har vi ikke tal for, og derfor er restgruppen overestimeret. Figur 3.8.1
Overgange efter fuldførte og afbrudte (i parentes) uddannelsestrin, angivet i procent af en ungdomsårgang. Kun overgange, der samlet udgør over 0,5% af en ungdomsårgang, er vist.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Til sidens top |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side indgår i
publikationen "Uddannelse på kryds og tværs" som kapitel 3 af 11