5. Det erhvervsfaglige uddannelsesområde

Det erhvervsfaglige uddannelsesområde omfatter erhvervsfaglige skoleforløb, EUD (merkantile og tekniske erhvervsuddannelser), gartner-, husholdnings-, landbrugs- og søfartsuddannelser, social og sundhedsuddannelser (SOSU), tf-kurser (værkstedskurser) og fra 1997 den pædagogiske grunduddannelse (pgu). Under det erhvervsfaglige område indgår også en række kortere og længere erhvervsfaglige kurser m.v.

Pr. 1. januar 1991 blev erhvervsuddannelserne (EUD) fundamentalt ændret. De tidligere lærlinge- og efg-uddannelser blev erstattet af et nyt vekseluddannelsessystem, byggende på praktik i en virksomhed vekslende med skoleundervisning på en handels- eller teknisk skole. Teori og praksis følges ad gennem uddannelserne.

Man kan påbegynde en erhvervsuddannelse (EUD) enten med en praktik- eller en skoleperiode. Fra 1996 blev 1. skoleperiode frivillig, alle har dog ret til et modtage perioden. 1. skoleperiode har en fleksibel struktur, som kan variere fra 5 uger til 40 uger. Perioden tjener til at lette overgangen fra grundskolen for elever, der måtte ønske det.

Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet til merkantilEUD ændret, så eleverne kan forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. De enkelte merkantile- og tekniske uddannelser indledes med en 2. skoleperiode, (hvis eleven påbegynder uddannelsen via skoleadgangsvejen), der kan have forskellig varighed.

De merkantile- og de tekniske uddannelser (EUD) udgjorde hovedparten af det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Frem til og med 2000 var der ca. 90 forskellige indgange til uddannelserne. Under uddannelsen veksles mellem skole- og praktikperioder. Praktikken foregår i en virksomhed, som eleven har indgået praktikaftale med. Senest efter 2. skoleperiode skal eleven have en praktikaftale med virksomheden.

Pr. 1. januar 2001 trådte en ny lov om erhvervsuddannelserne i kraft. I dag starter man på et grundforløb som har 6 indgange de for tekniske uddannelser og 1 indgang for de merkantile uddannelser. Grundforløbet fører frem til hovedforløbet, som indeholder stort set de samme uddannelser, som den forrige reform indeholdt. Oplysninger om reformen kan ses på Undervisningsministeriets web-side: http://www.uvm.dk/erhverv. Med loven er bl.a. indført, at eleverne udarbejder en personlig uddannelsesplan og således følger individuelle uddannelsesforløb.

Tf-kurser (teknikerforkurser) påbegyndes, hvis man allerede har gennemført en teknikeruddannelse eller en gymnasial uddannelse. I forbindelse med ændringen af de tekniske uddannelser under de korte videregående uddannelser (KVU) blev tf-kurset nedlagt i 2000.

Det erhvervsfaglige uddannelsesområde opdeles her i to hovedgrupper (naturligvis efter den uddannelsesstruktur, der var gældende frem til 1998): Det erhvervsfaglige skoleforløb m.v. indeholder hovedsagelig indgangsforløb/introduktionsforløb til de erhvervsfaglige hovedforløb, fx introduktionsforløb til handels- og kontoruddannelserne og til de tekniske uddannelser. Herudover indgår en række kortere erhvervsfaglige kurser. Også tf-kurser (teknikerforkurser) er indplaceret i gruppen.

De erhvervsfaglige hovedforløb m.v. indeholder hovedsageligt afsluttende erhvervskompetencegivende uddannelser, fx handels og kontoruddannelser, bygge- og anlægsuddannelserne samt industriuddannelserne. Herudover er social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) også indplaceret i denne gruppe, og det samme er pædagogisk grunduddannelse (pgu fra 1997). En række længere erhvervsfaglige kurser indgår også i gruppen.

5.1 Bestand, tilgang og afgang af elever nu

I dette afsnit præsenteres de historiske elevbevægelser for det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Tallene viser, hvor mange elever der modtager eller har modtaget undervisning på området fra 1989 til 1998. Bestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevægelser måles over en periode fra 1/10 året før til 30/9 i året. Da de erhvervsfaglige uddannelser har gennemgået reformer, og der er sket justeringer i perioden, skal man holde sig det for øje, at statistiske tidsserier naturligvis kan være præget heraf.

De praktikpladssøgende på EUD er ikke medregnet i opgørelserne. Ifølge andre kilder var der 7.064 praktikpladssøgende ultimo september 1998.

Tabellerne med elevbevægelser sammentælles i to forskellige totaler. Den ene sammentælling er summen af alle de bevægelser, der forekommer: både ind og ud af gruppen og internt mellem uddannelserne i grupperne. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der sker til og fra de enkelte grupper som helhed. Fx vil overgange fra 1.-2. skoleperiode, handels- og kontoruddannelser til en teknisk uddannelse 2. skoleperiode tælles med i den første sammentælling, men ikke i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

Bestanden for de erhvervsfaglige uddannelser opgøres i tabel 5.1.1 og i figur 5.1.1. Pr. 1/10 1998 var der 122.948 elever ved det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Fra 1989 til 1995 faldt antallet af elever konstant fra 128.509 elever til 117.117 elever. Faldet udgjorde 8,9%. Herefter ses en konstant stigning i bestanden. Stigningen fra 1995 til 1998 var 5%. Den samlede udviklingstendens i bestanden dækker dog over variationer i elevtallet inden for de to hovedområder.

I 1998 var 31% af eleverne ved det erhvervsfaglige uddannelsesområde ved et skoleforløb m.v. I 1989 var det 32,9%. Bestanden varierer over tid. Fra fx 1994 til 1995 faldt bestanden fra 39.350 elever til 33.968 elever (fald på 13,7%). En af årsagerne til, at bestanden for skoleforløb faldt, kan forklares i, at der nu er direkte adgang fra grundskolens 9. eller 10. klassetrin til den 3-årige hhx og den 3-årige htx (uden om skoleforløb). Se evt. beskrivelse i afsnit 4.1, hvor de gymnasiale uddannelser behandles.

I 1998 havde de erhvervsfaglige uddannelser m.v. 69% af områdets samlede antal elever (84.815 elever). Ved de erhvervsfaglige uddannelser m.v. fordelte elevtallet sig således: Handels- og kontoruddannelser 23,6%, de tekniske uddannelser 56,1%, social- og sundhedsuddannelserne 17,7%, pgu 1,7% samt øvrige erhvervsfaglige uddannelser og videreuddannelser i alt 0,8%.

Handels- og kontorområdet er fortsat det største uddannelsesområde. I 1998 var der i alt 20.012 elever. Bestanden faldt dog med 30,4% eller 8.749 elever fra 1989 til 1998. Selvom kontoruddannelserne havde det største absolutte fald i perioden, har såvel handels som kontorområdet næsten det samme procentuelle fald.

Industriuddannelserne havde den højeste elevbestand inden for de tekniske uddannelser. I 1998 var der 15.452 elever.

Inden for bygge- og anlægsfagene faldt bestanden fra 1989 til 1992. Herefter steg den resten af tiden. I 1998 udgjorde bestanden 15.198 elever, og det blev dermed det næststørste tekniske uddannelsesområde.

I tabel 5.1.2 opgøres elevtilgangen til det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1989 til 1998. Der viser sig variationer i nytilgangen til området. I 1998 var den samlede nytilgang til skoleforløb m.v. 39.844 elever. De erhvervsfaglige uddannelsers nytilgang var 40.817 elever.

Opgøres summen af tilgange i 1998 for skoleforløb m.v. var der 46.302 elever. Heraf var 49,2% af eleverne ved de tekniske uddannelsers 2. skoleperiode. Der ses et markant fald i tilgangen til handels- og kontorområdets 1. og 2. skoleperiode. Dette skyldes bl.a. omlægning af adgangsvejen til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Desuden blev 1. skoleperiode også frivillig.

For de erhvervsfaglige uddannelser m.v. ses det, at tilgangen til pædagogisk grunduddannelse (pgu) blev mere end fordoblet i de to år, der findes opgørelse for. I 1998 var tilgangen til pgu 1.168  elever. Den største tilgang til de erhvervsfaglige uddannelser ses til social- og sundhedshjælperuddannelsen. I 1998 var tilgangen hertil 8.193 elever. Den næsthøjeste tilgang sås til kontoruddannelserne (5.553 elever i 1998). For både handelsuddannelserne og kontoruddannelserne faldt tilgangen fra 1989 til 1998.

I tabel 5.1.3 præsenteres det antal af elever, der fuldførte en uddannelse under det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1989 til 1998. For visse uddannelser viser det sig tydeligt, at erhvervsuddannelsesreformen påvirker antallet af fuldførte elever, især handel og kontor, 1. og 2. skoleperiode.

Antallet af nettofuldførelser i 1998 viser, at skoleforløb m.v. havde 34.473 fuldførelser, i 1989 var der 39.265 fuldførelser. Ved de erhvervsfaglige uddannelser m.v. var tallet for nettofuldførelse 35.917, i 1989 var tallet 42.256.

Antallet af fuldførelser fra de erhvervsfaglige kontoruddannelser faldt fra 9.777 i 1989 til 5.510 i 1998. I samme periode viste der sig også et fald i antal fuldførelser fra de erhvervsfaglige handelsuddannelserne (faldende fra 6.712 til 5.837).

For bygge- og anlægsområdet faldt antal fuldførte frem til 1994, hvorefter udviklingen vendte til et konstant stigende antal fuldførte. I 1998 fuldførte 4.353 et fag inden for bygge- og anlægsområdet.

Antallet af elever, der valgte at afbryde en uddannelse under det erhvervsfaglige uddannelsesområde i perioden fra 1989 til 1998 opgøres i tabel 5.1.4. Det kan være vanskeligt at konkludere om et evt. stigende antal afbrud også medfører, at fx fuldførelsesprocenten falder. Se derfor under afsnittet om "frekvenser og tider".

I tabellen ses, at antallet af afbrud varierede. Men i 1998 var nettoafbruddet for skoleforløb m.v. 5.437 og 6.040 for de erhvervsfaglige uddannelser m.v. Den erhvervsfaglige social- og sundhedshjælperuddannelse, som havde flest elever, havde også det højeste antal afbrud (i 1998 1.383 afbrud).

Tabel 5.1.1
Elevbestanden ved det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1989 til 1998, opgjort pr. 1/10 i året.

Figur 5.1.1
Elevbestanden, opgjort for udvalgte erhvervsfaglige uddannelser pr. 1/10 i året fra 1989 til 1998.

Tabel 5.1.2
Elevtilgang til det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 i året før til 30/9 i året.

Tabel 5.1.3
Antallet af elever, der fuldfører det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 i året før til 30/9 i året.

Tabel 5.1.4
Antallet af elever, der afbryder det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1989 til 1998, opgjort fra 1/10 i året før til 30/9 i året.

5.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden

I dette afsnit præsenteres de fremskrevne elevtal for det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Det opgøres, hvor mange elever der kan forventes at modtage undervisning inden for området i perioden fra 1999 til 2008. Elevbestandene opgøres pr. 1/10 i året, og elevbevægelserne er målt i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser sammentælles med to forskellige totaler. Den ene sammentælling er alle de forventede bevægelser: både ind og ud af gruppen og internt i gruppen. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der forventes at ske ind og ud af de enkelte grupper. Fremskrivningerne foretages på baggrund af de elevbevægelser, man kender fra 1998, og med udgangspunkt i forventningerne til ungdomsårgangenes størrelse.

Der er foretaget fremskrivning af det uddannelsessystem, som var kendt frem til 1998. Men allerede fra 1999 blevet der oprettet forskellige forsøgsordninger for de erhvervsfaglige skoleforløb. Desuden er den "nye" erhvervsuddannelsesreform trådt i kraft. Det har betydning for skoleforløb, hvor strukturen i fremskrivningen er opbygget efter 1998-forspalten. Men Statistik- og Informationskontoret har vurderet, at de samlede fremskrivningsresultater alligevel skal bringes. Det forventes, at de totale beregninger for elevbevægelserne vil være i nogenlunde retvisende størrelsesorden.

I tabel 5.2.1 og figur 5.2.1 ses den forventede udvikling i bestanden af elever for det erhvervsfaglige uddannelsesområde. I 1999 vil udgøre ca. 121.500 (dette er et mindre fald sammenlignet med 1998-bestanden). Bestanden vil falde svagt frem til 2001. Der forventes dog en konstant stigning i elevbestanden herefter. I 2008 vil der samlet være ca. 128.000 elever under uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Fra 1999 til 2008 forventes bestanden at vokse med 5,3%. Den tilsvarende periodevækst for skoleforløb m.v. vil være 13,5%. I 2008 forventes de erhvervsfaglige uddannelser m.v. at have 66% af områdets samlede elevbestand.

Den fremtidige elevtilgang opgøres i tabel 5.2.2. Bortset fra et mindre fald i nettotilgangen til skoleforløb m.v. fra 1999 til 2000 forventes tilgangen konstant at stige frem til 2008. Fra 1999 til 2008 stiger nettotilgangen med 10,9%. For de erhvervsfaglige uddannelser m.v. ses en lidt anden udviklingstendens. Nettotilgangen vil falde fra 2000 til 2003, hvorefter nettotilgangen vil stige konstant. Sammenlignes nettotilgangen i 1999 med 2008, forventes en periodestigning på 4,5%.

For skoleforløb m.v. ses naturlige store forskelle i den forventede nettotilgang og summen af tilgange. Summen af tilgange vil stige konstant fra ca. 45.700 elever i 1999 til ca. 50.800 elever i 2008.

I tabel 5.2.3 opgøres det antal af elever, der vil fuldføre en uddannelse under det erhvervsfaglig uddannelsesområdet fra 1999 til 2008. Også her er der for skoleforløb m.v. store forskelle i summen af fuldførte og nettofuldførelser. For skoleforløb m.v. kan der næsten årligt imødeses et stigende antal nettofuldførelser, stigende fra ca. 33.800 fuldførte til 36.800 fuldførte (stigning på 9,1%).

For de erhvervsfaglige uddannelser m.v. er billedet anderledes varierende. I perioden fra år 2002 til år 2005 vil antallet af nettofuldførte ligge i et årligt interval på ca. 33.700 til ca. 33.900. Fra 2006 forventes et svagt stigende antal nettofuldførelser. I 2008 vil ca. 34.400 fuldføre de erhvervsfaglige uddannelser m.v.

For social- og sundhedsassistenterne forventes en vækst i antallet af fuldførte fra ca. 3.100 i 1999 til ca. 3.400 i 2008. Og antallet af fuldførte fra social- og sundhedshjælperuddannelsen vil årligt i fremskrivningsperioden vil ligge i intervallet mellem ca. 6.600 og ca. 6.800.

I tabel 5.2.4 præsenteres det forventede antal afbrudte uddannelsesforløb fra 1999 til år 2008. Et stigende antal afbrudte forløb eller det omvendte er ikke altid indikator for den samlede fuldførelsestendens.

Nettoafbruddet for skoleforløb m.v. forventes at stige med 10,1% fra 1999 til 2008. For de erhvervsfaglige uddannelser m.v. vil nettoafbruddet i samme periode stige med 4,8%.

Tabel 5.2.1
Forventet fremskrevet elevbestand for det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort pr. 1/10 i året.

¹⁾ Bemærk, at tf-kurset blev nedlagt efter tilgangen i august 1999.

Figur 5.2.1
Forventet fremskrevet elevbestand for udvalgte erhvervsfaglige uddannelser fra 1999 til 2008, opgjort pr. 1/10 i året.

Tabel 5.2.2
Fremskrevet forventet elevtilgang til det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort fra 1/10 i året før til 30/9 i året.

Tabel 5.2.3
Fremskrevet antal elever, der forventes at fuldføre det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort fra 1/10 i året før til 30/9 i året.

Tabel 5.2.4
Fremskrevet antal elever, der forventes at afbryde det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1999 til 2008, opgjort fra 1/10 i året før til 30/9 i året.

5.3 Særlige opgørelser for det erhvervsfaglige uddannelsesområde

I de efterfølgende tabeller præsenteres specielle opgørelser for det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

I tabel 5.3.1 og figur 5.3.1 præsenteres kønsfordelingen for elever, der befandt sig på en uddannelse ved det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1989 til 1998. Området havde flere mænd end kvinder. Fra 1989 til 1996 var rundt regnet 57% mænd. Men i 1997 og 1998 ses, en om end svag, men dog faldende andel af mænd (53,5% i 1998).

I tabel 5.3.2 og figur 5.3.2 opgøres kønnenes andel af elevbestanden for det erhvervsfaglige uddannelsesområdes undergrupper. Selvom området havde flertal af mænd, var kønsfordelingen på undergrupper mere nuanceret. Enkelte grupper var markant præ-get af kvinder. Det gør sig fx gældende for handel og kontor 1. og 2 . skoleperiode, hvor 2/3 af bestanden i 1998 var kvinder, og for de erhvervsfaglige kontoruddannelser, hvor bestanden af kvinder var ca. 70%.

En meget markant kvinderepræsentation ses på de erhvervsfaglige servicefag med næsten 88% kvinder. For social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter udgjorde kvinderne hhv. 94,5% og 93,9% af bestanden i 1998.

Der var få kvinder på de tekniske uddannelser. Fx udgjorde kvinderne på de erhvervsfaglige industrifag og bygge- og anlægsfag kun hhv. 3,3% og 7% af bestanden i 1998. Og der er ikke tegn på markant nogen ændring i kønnenes fordeling.

Pgu havde også et klart flertal af kvinder. I 1998 udgjorde kvinderne 87% af elevbestanden.

I tabel 5.3.3 beregnes de totale gennemsnitlige karakterer for udvalgte erhvervsfaglige uddannelser fra 1993/94 til 1997/98. For de tekniske uddannelser, ses, at der i perioden forekom en stigning i karaktergennemsnittet for dem, der havde over 6 i karakter, stigende fra 8,24 til 8,32. Det samlede karaktergennemsnit steg også i perioden fra 8,07 til 8,22.

For de merkantile udannelser ses også en periodestigning i karaktergennemsnittet over 6, stigende fra 8,01 til 8,16. Det totale karaktergennemsnit udgjorde 7,93 i 1997/98. Fra 1995/96 til 1997/98 steg gennemsnittet fra 7,80 til 7,93.

I tabel 5.3.4 præsenteres andelen af indvandrere/efterkommere i tilgangen til EUD opgjort fra 1991 til 1996. En stigende andel af disse går til indgangsforløb. Periodens stigning var 3,5 procentpoint (i 1996 udgjorde de 7,3% af tilgangen). Der ses også en stigning i andelen ved hovedforløbet, her var stigningen 1,5 procentpoint. I 1996 udgjorde andelen af indvandrere/efterkommere 3,9% af tilgangen. Der var relativt flere, der startede på et indgangsforløb end på et hovedforløb..

I tabel 5.3.5 beregnes den gennemsnitlige aldersfordeling for elevbestanden af elever ved det erhvervsfaglige uddannelsesområde m.v. fra 1989 til 1998. Der er store variationer i gennemsnitsalderen. Udviklingen i alderen giver en fornemmelse af, hvilken alder de, der var i gang med en erhvervsuddannelse, havde. Man skal være opmærksom på at en stigende eller faldende alder ikke altid er ensbetydende med, at tilgangsalderen er ændret. Fx kan følgende faktorer påvirke alderen: Nye uddannelser kommer til, uddannelser nedlægges, uddannelseslængden ændres og adgangsvejene forandres (se evt. beskrivelse i indledningsafsnit 5).

For skoleforløb m.v. ses en samlet gennemsnitsalder på 21,3 år i 1998, i 1989 var alderen 17,5 år. For de erhvervsfaglige uddannelser m.v. var gennemsnitsalderen 24,3 år i 1998, i 1989 var den 20,8 år.

De yngste elever findes naturligvis ved skoleforløb m.v. Fx var gennemsnitsalderen for teknisk introduktionsforløb 19,9 år i 1998. De ældste elever findes hos social- og sundhedshjælperuddannelserne samt social- og sundhedsassistentuddannelserne med hhv. 30 år og 34,7 år. Men også for gruppen med teknisk assistenter m.v. var alderen høj (26,5 år i 1998).

Den forholdsvis nye pædagogiske grunduddannelse (pgu) havde også en rimelig høj gennemsnitsalder på 31 år i 1998.

Tabel 5.3.1
Kønsfordeling, opgjort i procent af elevbestanden for det erhvervsfaglige uddannelsesområde pr. 1/10 i året fra 1989 til 1998.

Figur 5.3.1
Kønsfordeling, opgjort i procent af elevbestanden for det erhvervsfaglige uddannelsesområde i alt pr. 1/10

Tabel 5.3.2
Kønsfordeling, i procent af elevbestanden for de erhvervsfaglige uddannelser fra 1989 til 1998 pr. 1/10 i året.

Figur 5.3.2
Kønsfordeling i procent af elevbestanden for udvalgte erhvervsfaglige uddanelser, opgjort pr. 1/10 1998   

Tabel 5.3.3
Gennemsnitlige karakteropgørelser for udvalgte uddannelser ved det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1993/94 til 1997/98.

Note: De tekniske og merkantile uddannelser indeholder både indgangsforløb og hovedforløb.
Kilde: "CØSA", Undervisningsministeriet.

Tabel 5.3.4
Andelen af indvandrere/efterkommere af tilgangen til EUD fra 1991 til 1996, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

¹⁾ Omfatter ikke "teknik 1".
Kilde: "Uddannelse og kultur" diverse årgange, Danmarks Statistik.

Tabel 5.3.5
Den gennemsnitlige aldersfordeling for eleverne i bestanden ved det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1989 til 1998, opgjort pr. 1/10 i året.

¹⁾ Opgøres her separat.
²⁾ Tallet skal tages med forbehold.

5.4 Lærerressourcer

I dette afsnit opgøres lærerressourcer for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Tallene bygger på oplysninger fra Finansloven.

I tabel 5.4.1 og figur 5.4.1 ses antallet af lærerårsværk for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde, tallene er opgjort på finansår fra 1994 til 1998.

Området havde et varierende antal lærerårsværk. I 1998 var der samlet 5.376 lærerårsværk ved de uddannelser der her er udvalgt. Fra 1994 til 1996 faldt antallet af lærerårsværk med 521 (faldet var 9,2%). Men fra 1996 til 1998 steg antallet af lærerårsværk med 225.

Flest lærerårsværk findes ved 2. skoleperiode og hovedforløb på handel og kontor. I 1998 udgjorde antallet af lærerårsværk her 1.461. Fra 1996 til 1998 steg antallet af lærerårsværk ved disse uddannelser med 20,5%. For 2. skoleperiode og hovedforløb på jern og metal var der i 1998 ansat 1.085 lærerårsværk.

I tabel 5.4.2 opgøres årselever og årselever/lærerårsværk for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde fra 1994 til 1998. Tallene er opgjort på finansår.

I 1998 var der i alt 50.347 årselever mod 54.129 i 1994. I 1998 var der 9,4 årselever/lærerårsværk. I 1994 var tallet 9,5.

Antallet af årselever/lærerårsværk lå nogenlunde stabilt. I 1996 ses bundpunktet med 9,2 årselever/lærerårsværk. I samme år ses også bundpunktet for antallet af årselever med 47.529.

Der er stor variation i antallet af årselever/lærerårsværk for de forskellige uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Flest ses ved 1. skoleperiode handel og kontor med 15,6 årselever/ lærerårsværk i 1998, efterfulgt af 2. skoleperiode og hovedforløb handel og kontor samt 1. skoleperiode teknik med hhv. 11,8 og 10,6.

Tabel 5.4.1
Antal lærerårsværk for udvalgte uddannelser under det erhvervsfaglige uddannelsesområde, opgjort fra 1994 til 1998 (finansår).

¹⁾ Den nye 1. skoleperiode trådte i kraft 1.1.1996.
Kilde: "Finansloven 2000 (Anm.) 20.31.01 og 20.33.1".

Figur 5.4.1
Det samlede antal af lærerårsværk for det erhvervsfaglige uddannelsesområde opgjort på finansår for udvalgte uddannelser fra 1994 til 1998.