1 Indledning og resumé

I "Uddannelse på kryds og tværs" har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Den indeholder statistiske oplysninger frem til slutningen af 1990'erne for det såkaldte ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.).

Som noget nyt i forhold til tidligere udgivelser medtages statistik for produktionsskoler og voksenuddannelser. Specielt sidstnævnte område er under kraftig udvikling, men p.t. findes der ikke en så detaljeret statistik som det er tilfældet for det ordinære uddannelsessystem.

Bogen indeholder først og fremmest oplysninger om elevstrømme. Men der lægges vægt på, at vise sammenhæng mellem befolkningsudvikling, elevtal, lærerressourcer og overgangen til arbejdsmarkedet. Der præsenteres dels historiske tidsserier, dels fremskrivninger, der viser den fremtidige udvikling i elevtallet m.v. I tekstafsnit og tabeller forekommer en række ofte ganske komplekse begreber, der er trykt i kursiv. Disse er forklaret i et selvstændigt afsnit bag i bogen. I dette resumé er begreber ikke kursiveret.

Publikationen bygger hovedsageligt på data fra Danmarks Statistik, men også data fra statistiske modeller udviklet af Undervisningsministeriet suppleret med oplysninger fra andre statistikker. De anvendte kilder findes i litteraturlisten.

I det efterfølgende resumé har vi udvalgt en række af de mange udviklingstendenser, der er beskrevet i bogens kapitler.

1.2 Centrale udviklingstendenser

Kapitel 2

Vedrørende bestanden af elever og den forventede gennemsnitlige studietid

Pr. 1. oktober 1998 var der registreret 1.051.136 elever i det ordinære danske uddannelsessystem. Dette svarer næsten til en femtedel af befolkningen. Eleverne ved de videregående uddannelser udgjorde en stigende andel af eleverne.

I dag bruger de unge gennemsnitligt mere tid i uddannelsessystemet, end de gjorde tidligere. Den forventede samlede uddannelsestid for en elev, der begynder i 1. klasse, steg med 1,6 år fra 1989 til 1998. I dag bruger pigerne mere tid end drengene, nemlig 16,4 år mod drengenes 15,0 år. Frem til 1994 var der ikke de store forskelle på drenge og pigers forventede tid i uddannelsessystemet, men herefter ses en stigende forskel. Forskellen på drenge og pigers tid i uddannelsessystemet kan bl.a. forklares ved, at visse uddannelser, hvor kvinderne var i flertal, som fx pædagoguddannelsen, blev forlænget. Drengene vælger oftere at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen, og flest piger fuldfører i dag en videregående uddannelse.

Vedrørende en ungdomsårgangs uddannelsesmæssige profil

I 1998 forlod færre unge uddannelsessystemet uden at have påbegyndt en fortsat formel uddannelse end tidligere. Grundskolerestgruppen udgjorde 6%, og ca. 1% af denne forsætter på en uddannelse uden for det ordinære uddannelsessystem, så den reelle restgruppe er nærmere 5%.

81% af ungdomsårgangen i 1998 afslutter en ungdomsuddannelse, fordelt med 31% ved en erhvervsfaglig uddannelse, 36% ved en gymnasial uddannelse og 14% med begge kompetencer. Hertil kommer et par procent med den fri ungdomsuddannelse (fuu), erhvervsgrunduddannelsen (egu), en produktionsskoleuddannelse m.v.

40% af 1998-årgangen vil afslutte en videregående uddannelse, heraf 6,5% en kort videregående uddannelse, 21,0% en mellemlang videregående uddannelse, og 12,5% vil afslutte en lang videregående uddannelse.

Vedrørende uddannelsesinstitutioner

I Danmark var der pr. 1. oktober 1999 registreret 4.086 uddannelsesinstitutioner. Heraf udgjorde grundskolerne 73%. Der var store regionale forskelle i uddannelsesinstitutionernes placering.

Danmark brugte i 1998 7,6% af BNP på offentlige udgifter til uddannelse. I 1989 var tallet 7,2%. I 1998 blev der forbrugt 37,5 mia. kroner på grundskoleområdet, 18,3 mia. kroner på ungdomsuddannelsesområdet, 17,7 mia. kroner på de videregående uddannelser og 11,5 mia. kroner på voksenuddannelse.

Kapitel 3

Vedrørende grundskoleområdet

Elevbestanden i grundskolen faldt fra 1989 til 1994, hvor den var absolut mindst med 599.445 elever. Efterfølgende steg bestanden konstant. I 1998 var der 635.257 elever i grundskolen.

Efterskoleelevernes andel af eleverne på grundskolens 8. til 10. klassetrin steg. I 1989 udgjorde de 2,5%. I 1998 var det 3,1%.

Mange fortsætter i 10. klasse. Efterskolens 10. klassetrin er fortsat et populært valg blandt de unge. I 1998 havde efterskolernes 10. klassetrin 33,7% af alle eleverne på grundskolens 10. klassetrin. I 1989 var det 20,3%.

Næsten alle børn går i børnehaveklasse. Børnehaveklassedækningen steg fra 97,4% til 99,4% fra 1990 til 1999.

Fuldførelsesprocenten på efterskolernes 10. klassetrin steg fra 91% i 1989 til 95% i 1998.

Der var stigende tendens til, at flere fortsatte i uddannelsessystemet efter grundskolen. Overgangsmønsteret fra grundskolen til fortsat uddannelse viser, at flere påbegynder de almengymnasiale uddannelser i forhold til tidligere.

Overgangen efter fuldført 9. klassetrin til de almengymnasiale uddannelser faldt dog fra 1989 til 1998 fra ca. 21% til ca. 19%. For efterskolens 9. klassetrin ses dog en stigende overgang til de almengymnasiale uddannelser. Overgangen efter et fuldført 10. klassetrin til de almengymnasiale uddannelser steg fra ca. 21% i 1989 til 29,0% i 1998. Overgangen efter et fuldført 10. klassetrin på efterskolen til de almengymnasiale uddannelser steg markant fra ca. 27% i 1989 til ca. 39% i 1998.

Det normerede overgangsmønster viser, at den andel af 1998- årgangen, der forlod grundskolen, og som påbegyndte en almengymnasial eller en erhvervsgymnasial uddannelse, udgjorde hhv. 37,7% og 15,3% af årgangen.

Kapitel 4

Vedrørende det gymnasiale uddannelsesområde

Elevbestanden ved det gymnasiale område udgjorde 100.230 elever i 1998. Området kan imødese et fald frem til 2001, hvor bestanden når sit laveste punkt på ca. 93.400 elever. Herefter stiger bestanden. I 2008 forventes der at være ca. 111.200 elever ved det gymnasiale uddannelsesområde.

I 1989 var der 73.563 elever ved de almengymnasiale uddannelser, i 1998 var der 67.346 elever. Den matemaske linie havde flest elever, i 1998 var der 31.719 elever. Det almengymnasiale område kan imødese et fald i antallet af elever fra 1999 til 2001, fra ca. 64.400 til ca. 62.500 elever. Herefter vil bestanden konstant stige, og i 2008 vil der være ca. 75.300 elever ved området.

Bestanden af elever ved de erhvervsgymnasiale uddannelser steg markant fra 1989 til 1997, fra 21.970 til 33.744 elever (53,6%). Stigningen er bl.a. forårsaget af, at hhx og htx blev forlænget med et år. I 1998 faldt bestanden til 32.884 elever. De erhvervsgymnasiale uddannelser kan også imødese et mindre fald i bestanden fra 1999 til 2001. Herefter vil bestanden stige, og i 2008 vil der være ca. 36.000 elever.

For 2/3 af uddannelserne under det gymnasiale uddannelsesområde udgjorde pigerne over halvdelen af eleverne. For alle uddannelser under området ses den største koncentration af piger ved gymnasiets sproglige linie med 76,6% i 1998. Gymnasiets matematiske linie havde flere drenge end piger, dog med en faldende andel. I 1989 var der her 55,3% drenge, og i 1998 var der 51,1%.

Htx har få piger, interessen hos pigerne var dog svagt stigende. Fx udgjorde pigerne her 16,8% af eleverne i 1998, i 1989 udgjorde de 14,5%.

I 1998 havde den matematiske linie en fuldførelsesprocent på 88. På den sproglige linie var den 87%. For studenterkursus lå procenten på 74. Den 1-årige hhx havde en høj fuldførelse på 90% i 1998, og for den flerårige hhx var fuldførelsesprocenten 80.

Helt generelt viser der sig en stigende tendens til at fortsætte i uddannelsessystemet efter såvel et fuldført som et afbrudt forløb fra det gymnasiale område. En lille andel af de afbrudte forløb resulterede i den såkaldte uddannelsesmæssige restgruppe. Fx blev overgangen ud af uddannelsessystemet efter fuldførelse af gymnasiets sproglige linie halveret fra 1989 til 1998 fra 10,2% til 5,0%.

49,2% af de matematiske studenter i 1998 forsatte på en kandidatuddannelse og 22,9% på en mellemlang videregående uddannelse. Fra den sproglig linie skete den største overgang også til kandidatuddannelserne (36,2%), og 28,2% fortsatte på MVU.

18,5% af dem, der i 1989 fuldførte den flerårige hhx, forlod det ordinære uddannelsessystem, i 1998 var det 8,2%. Hvor hhx tidligere i nogen grad førte direkte ud på arbejdsmarkedet, er det nu blevet en normal studieforberedende uddannelse.

Kapitel 5

Vedrørende det erhvervsfaglige uddannelsesområde

Pr. 1/10 1998 var der 122.948 elever ved det erhvervsfaglige uddannelsesområde. I 1989 var der 128.509 elever. I 1999 forventes bestanden at udgøre ca. 121.500 elever. Området kan imødese et svagt fald i bestanden frem til 2001. Herefter stiger bestanden konstant, og i 2008 vil den udgøre ca. 128.000 elever.

I 1998 var der 38.133 elever i gang med et skoleforløb m.v. Fra 1989 til 1998 faldt bestanden med 10%. Faldet skyldes, at der blev direkte adgang fra grundskolens 9. eller 10. klassetrin til den 3-årige hhx og den 3-årige htx (udenom et erhvervsfagligt skoleforløb). I 2008 forventes bestanden at udgøre ca. 43.500 elever.

I 1998 var der 84.815 elever ved de erhvervsfaglige hovedforløb m.v. I 2008 forventes områdets bestand at udgøre ca. 84.500 elever. I 1998 fordelte bestanden sig således: Handels- og kontoruddannelser 23,6%, de tekniske uddannelser 56,1%, social- og sundhedsuddannelserne 17,7%, pgu 1,7% samt øvrige erhvervsfaglige uddannelser og videreuddannelser i alt 0,8%.

På det erhvervsfaglige uddannelsesområde var der generelt flere mænd end kvinder, og kvinderne var få ved de tekniske uddannelser. Ved nogle uddannelser var kvinderne dog i flertal. I 1998 udgjorde kvinderne 70,3% af eleverne ved kontoruddannelserne og 87,9% ved servicefagsuddannelserne. Også ved social- og sundhedshjælperuddannelserne samt social- og sundhedsassistentuddannelserne var der mange kvinder, hhv. 94,5% og 93,9%.

Det erhvervsfaglige uddannelsesområde har naturligt en stor aldersspredning. De yngste elever ses ved skoleforløb m.v., hvor gennemsnitsalderen i 1998 var 21,3 år. For de erhvervsfaglige uddannelser m.v. var gennemsnitsalderen 24,3 år.

Fuldførelsesprocenten for dette område varierer fra uddannelse til uddannelse. I 1998 havde 1.-2. skoleperiode, handel og kontor en fuldførelsesprocent på 79. For teknik 2. skoleperiode lå fuldførelsesprocenten på 96.

For de erhvervsfaglige hovedforløb havde fuldførelsesprocenten forskellige udviklingstendenser. For både handels- og kontoruddannelserne var fuldførelsesprocenten 88 i 1998. For disse undergrupper sås en varierende udvikling. Fx lå fuldførelsesprocenten i 1989 for handelsuddannelserne på 82, hvor den for kontoruddannelserne lå noget højere på 93%. For bygge- og anlægsfagene ses en stigende fuldførelse. I 1989 fuldførte 71%, i 1998 var det 89%. Også de grafiske fag havde stigende fuldførelse i samme periode, stigende fra 81% til 93%.

Overgangsmønsteret or de erhvervs aglige uddannelser varierede, men der viser sig en stigende tendens til at forsætte i uddannelses systemet efter såvel et fuldført som et afbrudt forløb fra området. Der kommenteres kun på udvalgte store overgange ra de enkelte uddannelsesgrupper til andre uddannelsesgrupper.

For hver 100 personer, der i 1998 fuldførte 1.2.skoleperiode, handel og kontor, påbegyndte 57 en erhvervsfaglig uddannelse m.v.,14 gik til en gymnasial uddannelse, og 10 orlod uddannel sessystemet.For introduktionsforløb til teknik ses, at 75 a hver 100, der uld ørte, påbegyndte et skole orløb m.v., 8 påbegyndte en erhvervs aglig uddannelse m.v., og 8 orlod uddannelsessyste met.

Af hver 100, der uld ørte de erhvervs aglige handelsuddannelser i 1998, orlod 57 uddannelsessystemet, og 10 påbegyndte en mel lemlang videregående uddannelse.Der var tale om et pænt fald i overgangen ud af uddannelsessystemet efter uld ørelse, i 1989 var tallet 76 af hver 100.Dette mønster ses også or kontoruddannel serne, men her orlod 64 a hver 100 uld ørte uddannelsessyste I 1989 var det 80. For dem der i 1998 fuldførte kontorud dannelserne, påbegyndte 7 en kort videregående uddannelse, 14 en mellemlang videregående uddannelse og 4 en kandidatuddannelse.

For de tekniske erhvervs aglige uddannelser var overgangen ud af uddannelsessystemet generelt høj.Men de historiske overgange viser, at lere valgte at ortsætte i uddannelsessystemet efter en teknisk uddannelse. I 1998 var overgangen ra industriuddannel serne ud af uddannelsessystemet 75.For bygge-og anlæg var tallet 70.

For hver 100 elever, der i 1998 afbrød 1.og 2.skoleperiode, han del og kontor, forlod 18 uddannelsessystemet.I 1989 var det 36.

I 1989 forlod ca.46 af hver 100 afbrydere ra de erhvervs aglige handelsuddannelser uddannelsessystemet helt, i 1998 var det 26. Desuden valgte 53 af hver 100 i 1998 igen at påbegynde det er hvervs aglige uddannelsesområde m.v.For de erhvervs aglige kon toruddannelser var overgangen til ortsat uddannelse e ter et afbrudt forløb lavere end for handelsuddannelserne. I 1998 forlod 41 af hver 100 afbrydere uddannelsessystemet. I 1989 forlod 58 af hver 100, der afbrød uddannelsessystemet.

Fra de erhvervsfaglige jordbrugsfag blev overgangen ud af uddannelsessystemet efter afbrud næsten halveret fra 1989 til 1998, fra hhv. 63 til 32 af hver 100 afbrud.

Af det normerede overgangsmønster i 1998 ses, at 18,3% af ungdomsårgangen vil være ved 1. og 2. skoleperiode, handel og kontor, heraf vil 14,5% fuldføre forløbet. 5% af årgangen vil fortsætte på en erhvervsfaglig handelsuddannelse, og 2,7% af årgangen vil fortsætte på en erhvervsfaglig kontoruddannelse.

I 1998 vil 37,1% af ungdomsårgangen befinde sig ved teknik 2. skoleperiode, heraf vil 35,6% fuldføre uddannelsen. 7,3% vil påbegynde en industriuddannelse og 8,4% en bygge og anlægsuddannelse. 4,5% vil forlade uddannelsessystemet, og af disse vil 0,5% afbryde.

8,2% af årgangen vil befinde sig på en erhvervsfaglig handelsuddannelse. Af disse vil 4,4% forlade uddannelsessystemet.

9,4% af årgangen vil befinde sig ved en kontoruddannelse. Heraf vil 8,1% fuldføre og 5,9% vil forlade uddannelsessystemet.

8,5% af en ungdomsårgang vil gå på en industrifagsuddannelse. Heraf vil 7,4% fuldføre uddannelsen, 6,1 vil forlade uddannelsessystemet, heraf 0,5% med et afbrudt forløb.

Den største andel af ungdomsårgangen ved de erhvervsfaglige tekniske uddannelser ses for bygge- og anlægsfagene, svarende til 9,3% af årgangen. 8,2% af årgangen vil fuldføre, og 1,3% vil gå til en kort videregående teknisk uddannelse (KVU).

For personer med en højst fuldført uddannelse fra en erhvervsfaglig uddannelse var 1998-ledigheden 5,2%. For skoleforløb m.v. var ledigheden 8,6% i 1997. Personer med afsluttet skoleforløb har ikke egentlig erhvervskompetence (med afsluttet hovedforløb). Derfor var ledighedsniveauet for disse personer højere.

Kvindernes ledighed var konstant højere end mændenes. I 1998 var ledigheden for mænd med et hovedforløb m.v. 4,1%. Her var kvindernes ledighed 6,6%. I 1993, som var toppunkt for ledigheden, nåede kvindernes ledighedsprocent op på 11,9 mens mændenes ledighed lå på 9,8%.

Kapitel 6

Vedrørende det videregående uddannelsesområde

Antallet af studerende ved de videregående uddannelser voksede med 31,8% fra 1989 til 1998. Pr. 1/10 1998 udgjorde bestanden 192.701 studerende, i 1989 var den 146.157 studerende. Bestanden forventes at stige med 4,8% fra 1999 til 2008. Stigningen dækker dog over variationer over perioden. Fx vil bestanden falde fra 2003 til 2005. I 2008 vil bestanden toppe med ca. 208.200 studerende, hvilket er langt over det niveau, vi kender fra 1998.

I 1998 fordelte bestanden sig på følgende måde: KVU 9,4%, MVU 37,5%, bacheloruddannelser 24,8%, grund- og basisuddannelser 1%, kandidatuddannelser 25,4% og ph.d. 2%.

For KVU steg bestanden af studerende fra 1989 til 1998 med 62,6%, fra 11.127 til 18.094 studerende. Stigningen skyldes bl.a. de merkantile uddannelser, som i 1998 omfatter 5.332 studerende. IT-uddannelsernes bestand steg også fra 297 studerende i 1989 til 3.501 studerende i 1998.

MVU havde den største bestand i 1998, svarende til 72.319 studerende, hvoraf ca. 34.700 læste ved folkeskolelærer- eller pædagoguddannelsen. Bestanden af studerende steg næsten hvert år. Fra 1989 til 1998 steg bestanden af studerende med ca. 39%.

I 1998 var der 47.756 studerende ved bachelorområdet. Den største undergruppe er humaniora som havde 8.816 studerende, efterfulgt af naturvidenskab med 8.293 studerende. Grund- og basisuddannelsernes bestand udgjorde 1.889 studerende i 1998. I 1989 var der 2.112 studerende i bestanden.

I 1998 udgjorde bestanden af studerende ved kandidatuddannelserne 48.850. I 1989 var der 64.674 studerende. Der er sket et naturligt skift i bestanden mellem bachelor- og kandidatuddannelserne (jfr. "flerårsaftalen for de videregående uddannelser"). Bachelorbestanden steg, og kandidatbestanden faldt. Samlet steg disse to uddannelsesområder dog fra 79.299 studerende i 1989 til 96.606 studerende i 1998. Stigningen svarer til 21,8%.

At kvindernes andel af bestanden steg, skyldes både det mellemlange videregående uddannelsesområde og kandidatuddannelsesområdet. For MVU er forklaringen bl.a. en stigende tilgang til "typiske" kvindeuddannelser som folkeskolelærer- og pædagoguddannelserne.

I 1998 var gennemsnitsalderen for studerende ved de korte videregående uddannelser 26,8 år. For de mellemlange videregående uddannelser, bachelor- og kandidatuddannelserne var gennemsnitsalderen hhv. 27,7, 24,9 og 28,8 år.

Ansøgerne med udenlandsk statsborgerskab steg fra 4.560 ansøgere i 1994 til 4.801 ansøgere i 1999. I 1998 ses periodens højeste søgning med 5.135 personer.

Den helt overordnede fuldførelsesprocent for hele det videregående uddannelsesområde er ifølge profilberegningerne 83%. Sandsynligheden for, at en person, der påbegynder en videregående uddannelse, afslutter en videregående uddannelse, om end ikke nødvendigvis den, som personen startede på, er altså høj.

Hvis man medtager de personer, der skifter til en erhvervsfaglig uddannelse, var fuldførelsesprocenten oppe på over 85%.

Ser man på enkelte udvalgte uddannelser eller uddannelsesgrupper på hovedområder, er billedet naturligvis et andet. Her vil man regne studieskiftere med som afbrudte.

På de korte videregående uddannelser (KVU) havde de studerende ved merkantile og tekniske uddannelser en fuldførelsesprocent, der varierede mellem 70 og 80%. Uddannelserne inden for merkantile uddannelser, fødevareuddannelser og ITuddannelser kan tilskrive en stor del af deres frafald for studieskift, mens der tilskrive en stor del af deres frafald for studieskift, mens der for de øvrige områder, der her er opgjort, er tale om en forholdsmæssig stor andel, der helt forlader uddannelsessystemet. Transportuddannelserne oplevede et frafald på hele ca. 38%, hvoraf størstedelen forlod uddannelsessystemet.

De mellemlange videregående uddannelser havde generelt høje fuldførelsesprocenter, svingende mellem 70 og 85%. Ved enkelte meget populære uddannelser fuldførte ekstraordinært mange studerende, blandt disse topper journalistuddannelsen med en fuldførelsesprocent på 99% i 1998. Næsten 90% af de pædagogstuderende fuldførte, mens folkeskolelæreruddannelsen havde en fuldførelsesprocent på ca. 77%. For de fleste mellemlange uddannelsers vedkommende vejer studieskifterne tungt, når frafaldet opgøres. HD havde områdets laveste fuldførelsesprocent på omkring 41% i 1998.

Bacheloruddannelsernes fuldførelsesprocent svingede fra 44% (erhvervssprog) til 80,5% (landbrugsvidenskab). Studieskiftere ved sprogfagene og i de naturvidenskabelige fag udgjorde ofte over 40% af de studerende.

På kandidatuddannelserne var fuldførelsesprocenten for næsten alle grupper over 70%. Fuldførelsen måles her i forhold til starten på de 2-årige kandidatuddannelser. Blandt de ophørte kandidatstuderende var der en overvægt af studerende, der forlod uddannelsessystemet frem for at skifte til et andet studium.

Der er store forskelle i overgangsmønstret fra uddannelse til uddannelse. Et par enkelte eksempler kan trækkes frem. Der kommenteres kun på udvalgte store overgange fra de enkelte uddannelsesgrupper til andre uddannelsesgrupper. Overordnet ses, at der var flere, der fortsatte i uddannelsessystemet efter et afbrud fra området.

For hver 100, der i 1998 fuldførte en merkantil kort videregående uddannelse, gik ca. 54 ud af uddannelsessystemet, 30 påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse (herunder HD).

For hver 100, der i 1998 fuldførte HD gik 71 ud af uddannelsessystemet.

Flere fortsatte i uddannelsessystemet efter folkeskolelæreruddannelsen. I 1989 var det 20 af hver 100, i 1998 var det 24. Bachelorerne havde naturligt et anderledes overgangsmønster.

For dem der fuldførte en bacheloruddannelse, fortsatte langt den overvejende del naturligt på et kandidatoverbygningsforløb. Fx fortsatte 91 ud af hver 100 efter en fuldført sproglig bacheloruddannelse i 1998 på en kandidatuddannelse.

For jurister (kandidatuddannelse) forlod 84 af hver 100 fuldførte i uddannelsessystemet, og 9 påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse.

For hver 100 personer, der i 1998 afbrød en merkantil kort videregående uddannelse, forlod 30 uddannelsessystemet, 25 påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse m.v. og 17 en mellemlang videregående uddannelse.

For ingeniøruddannelserne (MVU) resulterede kun 21 af hver 100 afbrud i 1998 i en overgang ud af uddannelsessystemet. For sygeplejerskeuddannelsen var overgangen 12 ud af hver 100 afbrud.

For hver 100 personer, der i 1998 afbrød jurastudiet (LVU), forlod 65 uddannelsessystemet, 14 påbegyndte MVU, og 16 påbegyndte igen en kandidatuddannelse.

Med udgangspunkt i det normerede overgangsmønster fra 1998 viser det sig, at 15,2% af ungdomsårgangen vil befinde sig ved det korte videregående uddannelsesområde (heraf vil 11% fuldføre), 37% vil påbegynde en mellemlang videregående uddannelse (heraf vil 27,0% fuldføre), 24,4% vil gå til en bacheloruddannelse (heraf vil 13,4 fuldføre), og 26,5% af årgangen vil påbegynde en kandidatuddannelse (heraf vil 18,7% fuldføre).

For personer med en kort videregående uddannelse var ledigheden i 1998 3,9%. Ledigheden var lavest for personer med en uddannelse under det mellemlange videregående uddannelsesområde (2,7%). De kandidatuddannedes ledighed var 4%. For det mellemlange videregående uddannelsesområde var kvindernes ledighed lavere end mændenes ledighed. Dette gjorde sig ikke gældende for personer med en fuldført KVU eller kandidatuddannelse.

Kapitel 7

Vedrørende befolkning, uddannelses- og beskæftigelsesprofil

Pr. 31/12 1998 var der i alt 5.313.577 personer i Danmark. Århus Amt havde landets højeste befolkningstal på 634.435 personer efterfulgt af Københavns Amt med 612.053 personer. Det laveste befolkningstal ses på Bornholms med kun 44.529 personer. Den absolut største aldersgruppe i Danmark var de 30-39-årige, idet gruppen alene udgjorde 15,4% af den samlede befolkning.

I fremtiden forventes befolkningen at have en anden alderssammensætning end i 1998. Fx udgjorde de 20-49-årige ca. 2,29 mio. personer. I 2010 vil de udgøre ca. 2,18 mio. I 1998 udgjorde de 50-79-årige ca. 1,56 mio., og i 2025 vil de stige til ca. 2,01 mio.

Uddannelsesniveauet steg. I 1999 havde ca. 33% af befolkningen alene en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, i 1998 var det 40,4%. I 1999 havde 5,4% en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, 56,1% en erhvervskompetencegivende uddannelse, (heraf 36,4% en erhvervsfaglig uddannelse og 19,7% en videregående uddannelse). I 1989 havde 3,3% en lang videregående uddannelse, i 1999 var det 4,8%.

Arbejdsstyrkens størrelse varierede. Fra 1994 til 1997 faldt den fra 2.807.574 personer til 2.768.567 personer (faldet var 1,4%). Herefter steg arbejdsstyrken til 2.783.846 personer i 1999.

Personer med en uafsluttet erhvervsrettet uddannelse eller en uafsluttet erhvervsfaglig uddannelse har generelt betydelig højere ledighed end personer med en erhvervsrettet uddannelse. Den samlede ledighed faldt fra 8,7% til 5,6% fra 1989 til 1998. I perioden fra 1989 til 1993 steg ledigheden dog til 11,4%. Herefter ses et konstant fald.

Kapitel 8

Vedrørende produktionsskoler

Antallet af årselever på produktionsskolerne steg med ca. 400 fra 1996 til 2000 (en stigning på ca. 10%). I 2000 var der i alt 5.010 årselever på produktionsskolerne.

Alderssammensætningen for produktionsskoledeltagerne viste ikke store udsving. I 1999 var kun 3% af eleverne 25 år og derover.

Deltagerforløbenes varighed har vist sig at være nogenlunde stabil. Dog faldt andelen med ophold af under 1 måneds varighed markant i 1999. I 1999 ses desuden en bevægelse i retning af relativt flere ophold af ½-1 års varighed.

Fra 1997 til 1999 ændrede kønsfordelingen sig næsten ikke. I 1999 udgjorde kvinderne ca. 44% af eleverne.

Hovedparten af produktionsskoleeleverne kom med baggrund i det frie optag. Andelen steg endda fra 73% i 1997 til 80% i 1999.

Generelt har deltagere med fuldført 10. klasse været langt mere tilbøjelige til at gå videre i en SU-berettigende uddannelse end de øvrige grupper. Andelen steg fra 27 til 33% fra 1997 til 1999.

Vedrørende voksenuddannelser

I 1999 var der ca. 112.800 årselever ved den offentlige voksen- og efteruddannelse, i 1993 var der ca. 87.800 årselever. Fra 1993 til 1998 steg aktiviteten med ca. 9% pr. år, men fra 1998 til 1999 faldt aktiviteten ca. 12% eller 16.000 årselever. Faldet er primært forårsaget af et aktivitetsfald på åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler), daghøjskoler og AMU-uddannelser.

Ved den kommunalt finansierede aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, var det i 1999 ca. 30.000 årselever. I 1999 var der således tilsammen over 142.000 årselever i den offentlige voksenuddannelse.

Daghøjskoler

På daghøjskolerne var den overvejende del af deltagerne kvinder, og størstedelen af deltagerne var mellem 20 og 29 år, hvilket svarer til knap hver tredje deltager.

Langt de fleste, dvs. over 50%, har afsluttet grundskolen, men også deltagere med erhvervsuddannelse var pænt repræsenteret på daghøjskolerne.

I alt havde 60% af deltagerne været berørt af ledighed, inden de påbegyndte et daghøjskoleophold. Kun 17% har haft fast beskæftigelse.

Arbejdsmarkedsuddannelserne

Ved AMU-uddannelserne var 60% af deltagerne i 1998 mænd. Ca. 55% af deltagerne var mellem 30 og 49 år, og kun en mindre del var under 30 år.

Langt de fleste, dvs. over 50%, havde en erhvervsuddannelse som længste uddannelse, inden de startede på AMU, mens lidt mere end 30% havde en afsluttet grundskole som længste uddannelse. 32% af deltagerne havde været berørt af ledighed, men 65% havde haft fast beskæftigelse.

Størstedelen, knap 35%, af de beskæftigede deltagere ved AMUkurserne var ansat i industrien.

Almen voksenuddannelse: avu og hf

Ved almen voksenuddannelse og hf var over to ud af tre af deltagerne kvinder. Størstedelen af deltagerne ved hf var mellem 20 og 29 år, mens størstedelen af deltagerne ved avu var 50 år eller mere.

Flest deltagere på avu havde en uddannelse svarende til grundskoleniveau, mens der på hf er en mere lige fordeling mellem deltagere med højeste uddannelsesniveau svarende til såvel grundskole som almengymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse.

Omkring 30% af deltagerne ved avu havde fast beskæftigelse, hvor tilsvarende mere end 60% enten var uden for arbejdsstyrken eller havde været berørt af ledighed. For hf havde knap 50% af deltagerne fast beskæftigelse, og 50% havde enten været uden for arbejdsstyrken eller været berørt af ledighed.

Åben uddannelse

Inden for de enkelte retninger var der større kønsforskelle. Fx var 60% af deltagerne mænd på de videregående uddannelser, mens op mod 55% af deltagerne på erhvervsuddannelserne var kvinder.

Omkring 30% af deltagerne under åben erhvervsuddannelse var mellem 30 og 39 år, mens deltagerne i de resterende aldersgrupper fordelte sig jævnt. På erhvervsuddannelserne havde flertallet, dvs. 56% i forvejen en erhvervsuddannelse, mens 15% kun havde afsluttet grundskolen. 19% af deltagerne havde en mellemlang videregående uddannelse bag sig.

I alt har 18% været berørt af ledighed inden for det sidste år. Tilsvarende havde 77% fast beskæftigelse. Langt størstedelen af deltagerne, ca. 65%, var ansat i privat virksomhed, og det var især inden for finansiering/forretning samt offentlige tjenesteydelser, at deltagerne var beskæftigede.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse på kryds og tværs" som kapitel 1 af 11
© Undervisningsministeriet 2001