Forrige kapitel  Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Forord

 

 

 

"Uddannelse på kryds og tværs - 2001" er 4. udgave af dette opslagsværk. Publikationen har til formål at give et overskueligt, men også detaljeret og opdateret statistisk billede af det formelle uddannelsessystem. Som noget nyt er der denne gang medtaget resultater for voksenuddannelsesområdet og produktionsskoler.

Denne 4. opdaterede udgave indeholder uddannelsesstatistiske data fra Danmarks Statistik, som er bearbejdet af Undervisningsministeriet. Desuden indgår nye resultater fra forskellige uddannelsesstatistiske modeller, som er udviklet i og af Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor. Som supplement til dette præsenteres resultater fra forskellige fagstatistikker.

Publikationen indeholder mange statistiske begreber. Disse er kursiveret og søgt forklaret bag i bogen i afsnittet: "Begreber".

Man skal være forsigtig med at sammenligne resultaterne med tidligere udgivelser af "Uddannelse på kryds og tværs", da hovedparten af statistikken er retrospektivt bearbejdet, og nye resultater ligger til grund for fx fremskrivninger, overgange m.v. Hertil kommer, at uddannelsessystemet er meget dynamisk og under forandring, og derfor korrigeres fx uddannelsesforspalterne løbende.

Mange af tidsserierne slutter i 1998, men læserne kan i fremskrivningstabellerne finde meget sikre og aktuelle beregninger. Særligt for de videregående uddannelser er fremskrivningerne for fuldførelse meget sikre - helt frem til 2005.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse på kryds og tværs " som forord
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel  Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top