4. Hvordan de gør

Status på skolernes arbejde med IT

I forbindelse med udarbejdelsen af dette temahæfte er der gennemført samtaler på otte erhvervsskoler med repræsentanter for ledelsen, for lærerne og for eleverne. Gennem samtalerne er søgt gjort status på skolernes arbejde med IT-området. Ledelsesrepræsentanterne har givet en status på aktuelle udviklingsprojekter på skolerne, og i forlængelse heraf givet en vurdering af, hvordan de mener, IT bruges på skolen til undervisning og samarbejde.

Repræsentanter for lærerne og eleverne har beskrevet, hvordan de mener, IT aktuelt anvendes på skolen, og de fordele og ulemper, der knytter sig hertil. Lærerne har desuden beskrevet hvilke udviklingsmuligheder, de tilskriver området, herunder hvilke barrierer henholdsvis katalysatorer, de ser for udvikling inden for området.

Interviewene er udført som semistrukturerede interview med udgangspunkt i et fast sæt af spørgsmål, som var udarbejdet til hver af de tre grupper. De tre interviewguider findes i bilaget bagest i hæftet. [50]

Formålet med interviewrunden

De otte skoler er valgt ud til interviewrunden, fordi de i forskellige sammenhænge og på forskellige måder har gjort sig bemærket i deres arbejde med IT-området. Skolerne repræsenterer samtidig de væsentligste skoleformer inden for erhvervsskoleområdet: tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler.

Vores forventning til interviewrunden var ved planlægningen af dette projekt, at den måske kunne pege frem mod forskellige modeller for arbejdet med at integrere IT på skolerne. Altså at interviewene kunne tjene som vidnesbyrd om eksemplariske måder at arbejde med IT-integrationen på. Sådanne modeller fremstår imidlertid ikke uformidlet af skolernes arbejde. Interviewene har derfor i praksis fået den funktion, at de har dannet grundlag for beskrivelsen af nogle helt aktuelle overvejelser på skolerne om IT-anvendelsen, herunder at de har bidraget med eksempler på initiativer, som aktuelt tages på en gruppe af erhvervsskoler, der har vist, at de prioriterer arbejdet med IT-området.

Udbredelse og anvendelse

På alle skoler har ledelsen taget beslutninger om udbygning af skolens tekniske apparatur forstået som indkøb og placering af computere, kabling af skolen og etablering af netværk.

Udstyrsmæssigt mener alle skoler i undersøgelsen at være rimeligt godt dækket ind med pc'er til rådighed for lærere og elever. På mange af skolerne er der endvidere etableret ordninger med hjemme-pc'er til lærerne. Dette sidste er ofte, men ikke altid knyttet sammen med aftaler om, at lærerne gennemfører pckørekortkurser.

Alle skoler har et netværk, der giver mulighed for at dele filer og for at sende og modtage post. Enkelte af skolerne har etableret et egentligt intranet med faciliteter, der understøtter en mere aktiv videndeling og koordinering på skolen: fælles kalender, informationssider af forskellig slags, fælles internetressourcer i form af webportaler til brug i forskellige faglige sammenhænge. Brugerfladerne er forskellige. Der kan både være tale om netfaciliteter baseret på Lotus-Notes eller om browser-baserede eller web-lignende intranet.

På de fleste af de skoler, der har tilknyttet kollegier eller skole hjem, har man allerede, eller er man i færd med at trække kabler, så der også fra kollegieværelserne bliver adgang til skolens net. På de fleste af skolerne er det op til den enkelte elev selv at købe en computer med netkort til brug på kollegieværelset.

Anvendelse til ledelse og samarbejde

Interviewene vidner om, at de fleste lærere bruger computeren i forbindelse med deres arbejde. Dels i forbindelse med forberedelse af undervisning, dels i forbindelse med udveksling af beskeder og information med kolleger på skolen.

Kommunikation baseret på e-mail synes at være helt almindelig på de fleste af skolerne; både ledelse og lærere giver udtryk for, at lærerne i almindelighed checker deres postkasse og svarer på evt. post.

Interviewene bekræfter de spørgeskemaundersøgelser, som CUTA som tidligere nævnt har gennemført på blandt andet erhvervsskoler.

Heraf fremgår det f.eks., at [51]

• praktisk talt alle undersøgelsens erhvervsskolelærere har adgang til netbaseret computer på deres arbejde
• fire ud af fem af undersøgelsens erhvervsskolelærere dagligt gør brug af computer i forbindelse med deres arbejde
• tre ud af fire af undersøgelsens erhvervsskolelærere dagligt eller ugentligt udveksler e-mail med kolleger på skolen.

Interviewene bekræfter imidlertid også de tidligere undersøgelsers resultater om den forholdsvis begrænsede variation i lærernes computeranvendelse - altså at det netop langt overvejende er tekstbehandling, elektronisk post og i en vis udstrækning også søgninger på Internettet, som lærerne gør brug af. Ligesom elevernes brug i forbindelse med undervisningen hovedsagelig begrænser sig til rapportskrivning og søgning af informationer på Internettet.

Den stigende anvendelse af IT i lærernes arbejde og i forbindelse med undervisningen går tilsyneladende ikke hånd i hånd med udvikling af nye arbejdsformer i undervisningen eller nye samarbejdsformer på skolerne.

Spørgsmål om IT og de pædagogiske udviklingsprocesser

Har skolerne på det tekniske område taget beslutninger om udbygning og udvikling, gælder det samme ikke på det pædagogiske område.

Selvom flere skoler har formuleret en pædagogisk IT-strategi (f.eks. i forbindelse med deltagelse i KOM-IT efteruddannelsesforløb), er der ingen steder formuleret pædagogiske målsætninger eller krav til anvendelsen af IT i undervisningen på skolen som helhed.

Undtagelsen herfra er afgrænsede miljøer, enkelte afdelinger, hvor man har gjort en særlig indsats for at integrere IT i undervisningen, bl.a. med henblik på at profilere afdelingen og derved udvide elevgrundlaget. I sådanne enheder formuleres krav til lærernes og elevernes anvendelse af IT i undervisningen. F.eks. kræves det, at eleverne skal kunne aflevere opgaver elektronisk; at eleverne skal kunne kommunikere med lærerne og med hinanden elektronisk; at lærerne så vidt muligt skal gøre brug af computer, faglige programmer og Internet i undervisningen.

På samtlige skoler er det - uanset formulering af pædagogiske mål og krav eller ej - de interviewede elevers erfaring, at brugen af computere i undervisningen er afhængig af lærerens personlige holdning til og interesse i computere.

Langt den mest udbredte elevanvendelse af computerne på skolerne vedrører skrivning af rapporter og opgaver, som printes ud og afleveres på papir til bedømmelse hos læreren; søgning efter informationer på Internettet til brug i undervisningen; samt private, ikke undervisningsrelevante søgninger og chat via Internettet.

Dertil kommer brugen af faglige programmer i forbindelse med undervisningen i enkelte fag og uddannelser såsom bedriftsløsningen på landbrugsskolerne, Dankost 2000 på uddannelser inden for levnedsmiddel og MathCat i matematikundervisningen på IT-college.

Hos enkelte lærere og på enkelte uddannelser arbejder eleverne også med elektronisk rapportering i form af f.eks. formidling af projektarbejde gennem web-sider. Ligesom man hos enkelte lærere og på enkelte uddannelser gør brug af elektronisk kommunikation mellem elever og lærere (f.eks. med henblik på at understøtte processkrivning) og måske endda udvikler elektronisk baseret undervisningsmateriale til brug i de enkelte fag. [52]

De tidligere nævnte kvantitative undersøgelser af IT-anvendelsen dokumenterer, at det ikke er hverdag for eleverne at bruge IT i tilknytning til undervisningen. [53]

I hvilken udstrækning gør eleverne aktuelt brug af computer i forbindelse med din undervisning?

Kilde: Omstilling gennem projektarbejde. CUTA for CTU 1999.

På handelsskolerne er det én ud af fem lærere og på tekniske skoler to ud af fem lærere, som dagligt lader eleverne gøre brug af IT i forbindelse med undervisningen. Computeranvendelsen har flere forskellige formål. Typisk bruges den til at indhente informationer på Internettet eller som skriveregnemaskine.

I CTU-undersøgelsen svarer ca. hveranden lærer, at computeranvendelsen understøtter selvstændige arbejdsformer.

Det samme synspunkt gør eleverne typisk gældende i de interview, der er gennemført i denne undersøgelse. Eleverne mener, at computeranvendelsen fremmer selvstændige arbejdsformer og ændrer lærerrollen i retning af konsulent eller vejleder for de selvstændigt arbejdende elever.

På de uddannelser, hvor IT-anvendelsen er mest udbredt, svarer eleverne videre, at eleverne får nye roller og funktioner i undervisningen, fordi de i mange tilfælde ved mere om den tekniske computeranvendelse end lærerne. Eleverne bliver i kraft af denne viden undertiden medundervisere i forhold til både lærere og klassekammerater.

Hvilke formål tjener computeranvendelsen i forbindelse med din undervisning?

Kilde: Omstilling gennem projektarbejde. CUTA for CTU 1999.

Lærerne henviser typisk til den enkelte lærers metodefrihed som argument imod, at skolen giver sig i kast med opstille mål for og krav til den pædagogiske IT-anvendelse.

Det lærersynspunkt, som oftest gøres gældende, er, at ledelsen skal sørge for de tekniske muligheder - altså at udstyr og programmer er til stede - samt give lærerne mulighed for opkvalificering gennem etablering af efteruddannelse som f.eks. pckørekort og lignende. Hvis der formuleres mål for og krav til den pædagogiske IT-anvendelse på tværs af fag og pædagogiske traditioner, vil det snarere skabe modstand mod udvikling end inspiration til udvikling, lyder synspunktet. Flere af de interviewede skoleledere har samme synspunkt.

Modsat er der enkelte lærere, som netop efterlyser klare udspil fra skolernes ledelse også på det pædagogiske område. De mener, at sådanne udspil vil kunne støtte og vejlede lærerne i forhold til deres arbejde med at integrere IT i undervisningen.

Endelig erfarer enkelte lærere i forbindelse med udviklingsprojekter i det enkelte fag, at integrationen af IT i undervisningen også løber mod barrierer i form af eksamensformer og fagbekendtgørelser. En systematisk afsøgning af de muligheder, der ligger i at bruge faglige programmer i f.eks. matematikundervisningen, udvikler arbejdsmetoder i opgaveløsningen, som går på tværs af bekendtgørelsen og sprænger betingelserne for den traditionelle eksamination.

Det har på flere af skolerne betydet, at lærerne udvikler en dobbeltstrategi for undervisningen: i trefjerdedele af året arbejder man på den måde med faget, som lærerne mener, eleverne har noget ud af med brug af IT-, projektarbejde og lignende. I den periode lærer eleverne det, de skal bruge videre i deres uddannelses- eller arbejdsforløb. I den sidste del af året arbejder man så med henblik på eksamen, dvs. på helt traditionel, fagdelt måde, så eleverne rustes til at klare selve eksaminationen.

Spørgsmål om organisering af skolernes udviklingsprocesser

Hvad er drivkraften i skolernes udviklingsprocesser? Hvem får de nye ideer? Hvordan afgør man, at ideerne skal følges op med handling? Og hvordan udbredes nye muligheder, når de foreligger?

Det generelle indtryk er, at skolerne forstår noget meget forskelligt med og arbejder meget forskelligt med udvikling på IT-området.

IT-integration som produktudvikling (udvikling af flagskibe på IT-området)

Der er en gruppe af skoler, som meget bevidst arbejder med at overleve og/eller ekspandere ved at markedsføre nye produkter i form af uddannelser eller uddannelsesformer med forbindelse til IT-området. Der er tale om projekter, som har stor bevågenhed fra ledelsens side, og som tillægges stor strategisk betydning både politisk og i forhold til konkurrencen med andre uddannelsesinstitutioner.

Som regel er projekterne organisatorisk indplaceret i en enkelt af skolens afdelinger. Denne udvalgte afdeling udvikler særlige kompetencer på IT-området i relation til den specifikke opgave.

Det kan være udvikling af en særlig afdeling for fjernundervisning. Eller det kan være udvikling af en enkelt uddannelse på skolen, som baseres på udstrakt brug af IT-, og som placeres centralt i skolens markedsføring og selvforståelse.

I forhold til det komplekse omstillingsbegreb og de deraf udledte omstillingsprojekter, vil der typisk være tale om et projekt, der begrundes fagligt (det giver relevante faglige kvalifikationer for målgruppen), pædagogisk (det er i overensstemmelse med en tidssvarende måde at lære på) eller politiskøkonomisk (det imødekommer behovet for at skabe fleksible undervisningsformer, der giver større grupper adgang til uddannelse).

Disse ræsonnementer forklarer imidlertid ikke udtømmende, hvorfor skolerne faktisk arbejder med projekterne, ligesom de ikke forklarer måden, skolerne arbejder med projekterne på.

Pointen er, at skoleudviklingen får karakter af produktudvikling i enkelte af skolens afdelinger, som følgelig udvikler sine egne kompetencer og sin egen kultur ifm. opgaveløsningen. Formålet er ikke omstilling af skolen gennem udvikling af nye organisationsformer; formålet er salg af skolen gennem markedsføring af skolen som en uddannelsesinstitution, der er på forkant med informationssamfundets krav.

Spørgsmålet, som rejser sig i forbindelse med denne type projekter, er, i hvilken form erfaringerne fra disse særlige afdelinger kan og bør overføres til skolens afdelinger i øvrigt? I hvilken udstrækning bliver produktudviklingsprojekterne til katalysatorer for skolens udvikling på IT-området som helhed. I hvilken udstrækning bliver produktudviklingsprojektet til et omstillingsprojekt, som reelt skaber nye betingelser og muligheder for skolen som helhed?

Udvikling gennem IT-frontløbere

Beslægtede spørgsmål opstår på de skoler, hvor udvikling på IT-området kan lokaliseres til en enkelt medarbejder eller en mindre gruppe af medarbejdere, som af personlige grunde er særligt interesseret i IT-.

Der kan være tale om en lærer eller gruppe af lærere, som går igen i skolens udviklingsprojekter, og som udvikler særlige kompetencer på IT-området.

Eller der kan på de lidt større skoler være tale om, at udviklingen på IT-området kan lokaliseres til skolens IT-afdeling, som foruden at varetage den tekniske drift og vedligeholdelse af skolens IT-system faktisk også sætter nye både i vandet, som skolens øvrige medarbejdere så kan forholde sig til.

På frontløberskolerne arbejder man med en række, ret forskel lige projekter. Det kan være omlægning af en uddannelse fra traditionelle arbejdsformer til elektronisk baserede. Eller det kan være udvikling af særlige faciliteter på skolens intranet til brug for lærere og elever. Tilsyneladende arbejder man altså på flere forskellige af det komplekse omstillingsbegrebs niveauer. Problemet her er samspillet mellem frontløbergruppen og skolens øvrige medarbejdere, dvs. samspillet mellem projekterne og skolens faktiske hverdag. I praksis viser der sig typisk at være stor afstand mellem den virkelighed, som projekterne søger at skabe - og den virkelighed, som skolens lærere og elever i øvrigt faktisk praktiserer. Afstanden kan selvfølgelig være større eller mindre - ikke sjældent er den imidlertid så stor, så man som udenforstående har en fornemmelse af, at den skole, som frontløberne mener at befinde sig på, er en anden end den kollegerne og eleverne kender fra deres hverdag.

Denne afstand mellem frontløbere og skolens lærere i øvrigt afspejler sig typisk også i beslutningsprocesserne ifm. projektetablering. Beslutning om iværksættelse af nye initiativer vil ofte have en uformel karakter, idet der i gruppen af frontløbere ikke er langt fra tanke til handling.

Men hvordan sikrer man sig, at indsigter, erfaringer og kompetencer kan blive en større gruppe af medarbejdere til del? Og at retningen, der løbes i, er rigtig i forhold til skolens behov og muligheder?

På skoler præget af frontløberkulturen oplever man, at lærerne giver udtryk for frustration over ikke at blive taget nok med på råd i forbindelse med nye initiativer. På den anden side giver frontløberne selv udtryk for frustration over, at kollegerne ikke udviser tilstrækkelig stor interesse for at udnytte de muligheder og faciliteter, som frontløberne udvikler og tilbyder.

IT-integration som samlet skoleudvikling

Endelig er der en gruppe af skoler, som arbejder med IT-integration i et bredere, skolepolitisk perspektiv. Det vil sige, som arbejder med omstilling ud fra det ræsonnement, som ligger på det komplekse omstillingsbegrebs niveau 3 vedrørende IT-relateret institutionsomstilling. På disse skoler vil IT-integrationen være beskrevet som et anliggende for ledelsen og medarbejderne som helhed. Udviklingen baseres på beslutninger, som ledelsen tager i dialog med medarbejderne f.eks. i samarbejdsudvalget. Og man vil tilstræbe i beslutningsprocessen at skabe opbakning til initiativer.

På disse skoler arbejder man med udbygning af IT-infrastrukturen og med kompetenceudvikling. Nye tiltag kan f.eks. være etablering af hjemme-pc-ordninger i kombination med medarbejderes deltagelse i pc-kørekort-kurser. Eller kortlægning af kommunikationsgangene på skolen med henblik på udvikling af intranet.

De skoler, der arbejder med IT-relateret institutionsomstilling, synes at falde i to grupper. En gruppe, som eksplicit knytter an til teorier om den lærende organisation, og som har udvikling af en lærende organisation som overordnet vision for omstillingsarbejdet. Disse skoler forholder sig dermed til det komplekse omstillingsbegrebs niveau 4.

Og en anden gruppe, som udtrykker, at nok arbejder de med dette område som et fælles skolepolitisk indsatsområde - men de har svært ved at formulere en målsætning for arbejdet, og de er dybest set i tvivl om, hvad de pædagogiske og organisatoriske gevinster af IT-integrationen vil være.

Blandt sidstnævnte gruppe af skoler gives der udtryk for, at man kan være bange for, om der er tilstrækkelig energi i udviklingsprocesserne. Man kan mangle den inspiration og dynamik, som frontløberprojekter kan kaste af sig til omgivelserne. Motivationen for at arbejde med IT-integrationen vil typisk blive formuleret som en nødvendighed: på den ene side er vi nødt til at arbejde med IT for at kunne leve op til de krav, der stilles fra elever og virksomheder til en erhvervsskole. På den anden side er vi usikre på, hvad gevinsten er for undervisningen og for arbejdet på skolen i det hele taget.

En enkelt skole har med udgangspunkt i erkendelsen af usikkerhed om den pædagogiske målsætning med IT-integrationen etableret et formelt samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner om at forske i pædagogik og IT-. Skolen håber på den måde at kunne kvalificere skolens initiativer på området.

Hvad lykkes, hvad lykkes ikke?

På hvilke områder er det, skolerne kan fremvise synlige resultater?

Det kan de fremfor alt på udstyrsområdet. Samtlige besøgte erhvervsskoler giver udtryk for, at de er relativt velforsynet med teknisk udstyr, og skolerne fremtræder også for den besøgende som skoler med meget og synligt computerudstyr.

Hvad angår lærernes kvalifikationer, gælder det flere af skolerne, at man har koblet beslutninger vedr. udstyrsanskaffelse med beslutninger om efteruddannelse. Det må således siges at være gængs praksis på skolerne, at man etablerer hjemme-pcordninger for medarbejderne baseret på aftaler om, at medarbejderne til gengæld gennemfører PC-kørekortuddannelsens forskellige moduler.

Træk som går igen i skolernes fremgangsmåde

Endelig gælder det om flere af skolerne, at de kan fremvise resultater inden for afgrænsede områder af skolens liv: der kan være tale om et enkelt uddannelsesområde, som har gennemgribende brug af IT-; der kan være højt aktivitetsniveau på visse IT-kurser; eller skolen kan have udviklet IT-baserede undervisningsmaterialer til brug i enkelte fag og lignende. Disse frontområder - i IT-henseende - lever så side om side med undervisning, som synes fuldstændig uberørt af de erfaringer, som man gør sig i de afgrænsede miljøer på skolen.

Hvor kniber det at fremvise synlige resultater? Det gør det fremfor alt i relation til pædagogik og organisation. På alle skoler giver eleverne udtryk for, at brugen af computere i de enkelte fag varierer med lærernes personlige interesse i området.

Når bortses fra en enkelt uddannelse på en enkelt skole, så er der ingen af skolerne, som har formuleret konkrete målsætninger for eller krav til brugen af computere i undervisningen. Og selv på den ene afdeling, som er undtagelsen, opfatter eleverne det sådan, at brugen af IT i undervisningen varierer fra fag til fag afhængig af lærerens personlige engagement i teknologianvendelsen.

Aspekter af omstillingsprojektet, som skolerne takler meget forskelligt, og som giver forskellige udviklingskulturer

Tilsvarende er det meget begrænset, hvad informationsteknologien har betydet for skolernes organisation af samarbejde og kommunikation. Af de otte skoler er der to, som gør brug af intranetfaciliteter, der rækker ud over simpel deling af dokumenter på et fælles drev og udveksling af beskeder gennem brug af e-mail; og selv på disse to skoler er der usikkerhed om, hvilken status intranettet har i forhold til den interne kommunikation og arbejdsdeling. Intranetløsninger dubbleres i mange tilfælde af parallelle papirbaserede eller på anden måde traditionelle løsninger. Ligesom det er kendt af både ledelse og lærere, at der er medarbejdere, som systematisk fravælger de IT-baserede løsninger.

Undervisningens metode og teknik

Skolens ledelse opfatter IT-integrationen som et projekt, der har at gøre primært med det enkelte fags brug af IT i undervisningen.Det er én strategi, som synes at blive fulgt aktuelt af skoler, der arbejder med omstilling.

Hvor dette synspunkt råder, er det en passende strategi at sørge for udstyr til brug i undervisningen og at tilskynde lærere til efteruddannelse og til deltagelse i fagrelaterede udviklingsarbejder. Omstillingsprojektet bliver da lærernes - måske endda den enkelte lærers - arbejde med at nyttiggøre teknologien i lærerens undervisning. De organisatoriske rammer for undervisning forbliver uforandrede. Informationsteknologien bliver til en klasseværelses- og fagteknologi.

Skolerne vil ikke nødvendigvis selv sammenfatte strategien på denne måde. Men skal strategien vurderes ud fra de handlinger, som skolerne faktisk iværksætter, så tegner der sig det mønster, at IT-integration og omstilling er et spørgsmål om udvikling af det enkelte fag.

Som man vil vide på baggrund af kapitel 2 er problemet her, at skolen i så fald kun arbejder med dele af omstilingsproble matikken, nemlig de omstillingsprojekter, der udspringer af det komplekse omstillingsbegrebs niveau 1 og 2.

Dertil kommer, at dette arbejde kun undtagelsesvis indløser de principielle mål, som knytter sig til niveau 1, og som er at omstille "de enkelte fags og faglige aktiviteters faglige indhold, pædagogik og didaktik med henblik på udvikling af nye former for læring og erkendelse baseret på IT-anvendelse". Som nævnt tidligere anvendes computeren langt overvejende som skrive-/regnemaskine og til søgninger på Internettet. Det er undtagelsen, at computeranvendelsen sker integreret med etablering af nye lærings- og erkendelsesformer.

En særlig problemstilling i denne forbindelse er, at eksamensformerne, som fastsættes centralt, sætter ret håndfaste grænser for afsøgningen af disse nye former og indhold. Da undervisningen også har til formål at forberede eleverne til eksamen, er der grænser for lærernes muligheder for at fravige kendte undervisningsformer.

Lige så nødvendigt det på den ene side er at arbejde med IT-integration i forhold til niveau 1, lige så utilstrækkeligt er det set i forhold til det komplekse omstillingsbegrebs samlede perspektiv.

Denne tilgang til IT-integrationen har en lang række konsekvenser, hvoraf den måske vigtigste er, at skolerne gør arbejdet med visioner, som er forudsætningen for at arbejde med integrationen, til noget, som personligt påhviler den enkelte lærer: hvordan vil du bruge IT i din undervisning?

Resultatet er, som vi har hørt i hvert eneste interview med elever på de besøgte skoler, at anvendelsen af IT i undervisningen varierer fra lærer til lærer og afhænger af dennes personlige engagement i at bruge computere i undervisningen. Det afhænger altså ikke af faget, ikke af skolens værdier på området, ikke af elevernes situation, behov eller interesse - det er derimod lærerens personlige interesse, som er afgørende.

Spørgsmål om at overholde love og regler

En anden aktuel strategi for omstilling tager udgangspunkt i det synspunkt, at skolens opgave og måden at løse den på er givet i og med den generelle lovgivning om erhvervsuddannelserne og den enkelte uddannelsesbekendtgørelse.

Skolen udvikler sig i takt med, at love og bekendtgørelser revideres, og ikke under indtryk af alle mulige tilfældige, politiske udmeldinger. Hvad angår den konkrete undervisning, sker der naturligvis en løbende udvikling i kraft af den dialog, der foregår mellem lærerne og det lokale erhvervsliv, i kraft af løbende faglig efteruddannelse af lærerne og ud fra respons på undervisningen fra eleverne. Det betyder blandt andet, at man så vidt muligt holder skolens udstyr ajour i forhold til det, der bruges ude i virksomhederne.

At tale om visioner, strategier, status, handleplaner og evaluering er at stikke sig selv blår i øjnene. Svarene på de spørgsmål, der skal stilles i og med en sådan proces, er givet på forhånd og findes i lovgivningen. Hvis Undervisningsministeriet reelt mente noget med et omstillingsprojekt, måtte det følgelig være skrevet ind i lovgivningen.

Dette synspunkt blokerer ikke for, at skolen laver udviklingsplaner for områder af skolens liv. Det gør man naturligvis, når der er brug for det som f.eks. i forbindelse med bygningsændringer, skoleudvidelser eller etablering af nye uddannelser. Og man laver naturligvis også de strategipapirer, som Undervisningsministeriet beder om, f.eks. en IT-strategi eller udarbejdelse af Qplaner.

Formuleret med udgangspunkt i teorien om normative vektorer er bud nummer to altså, at skolens forståelse af sig selv og følgelig også af omstillingsopgaven knytter snævert an til statsvektoren. Man forstår sig selv som en uddannelsesinstitution, der arbejder på et regelgrundlag givet af kompetente myndigheder. [54] Når reglerne ændres - som f.eks. i forbindelse med erhvervsuddannelsesreform 2000 - ændrer man sig med dem, og det er, hvad skoleudvikling betyder.

Omstilling som profilering og salg

Der er kun gradsforskelle mellem denne selvopfattelse og den opfattelse, som lægger vægt på, at skolen inden for lovgivningens rammer har et råderum for udvikling, men at det primært vedrører markedsføring og profilering. Når skolen - foruden at agere i forhold til statsvektoren - også agerer i forhold til markedsvektoren, bliver resultatet, at skolen arbejder aktivt med omstilling i betydningen: udvikling af uddannelser og uddannelsesformer inden for områder, som har appel til forskellige målgrupper. Det gør man, som vi også har set i det foregående, ved at lade udvalgte afdelinger på skolen udvikle særlige kompetencer på særligt salgbare områder.

Organisationen bag produktudviklingen er imidlertid ikke nævneværdigt forandret. [55] Og man har typisk svært ved at overføre erfaringerne fra denne produktudvikling til andre af skolens afdelinger eller uddannelser.

Skolens omstillingsarbejde knytter her an til statsvektoren og markedsvektoren - egentlig ikke med henblik på omstilling i den betydning, som det komplekse omstillingsbegreb lægger op til, men med henblik på inden for de rammer, som lovgivningen giver, at profilere og sælge skolens produkt.

En anden opfattelse af opgaven

Opsummerende kan man sige, at skolernes aktuelle indsats inden for området IT-relateret omstilling afspejler, at kun visse dele af omstillingsopgaven realiseres. Skolerne griber kun dele af opgaven og forstår den således på en af tre måder:

• som et spørgsmål om udvikling af undervisningens metoder og teknik
• som et spørgsmål om at overholde lovgrundlag for uddannelserne - i den udstrækning lovgrundlaget stiller krav om IT-integration, lever skolerne også op til kravene
• som et spørgsmål om profilering og salg af skolen.

I forhold til det komplekse omstillingsbegrebs fire niveauer er det altså niveau 1 og 2, som klarest er i fokus i skolernes faktiske arbejde med IT-området.

Skolernes ledelse indløser de dele af projektet, som der er et klart krav om, og som der er synlige gevinster ved at røre ved.Det er samtidig forandringer, som er i overensstemmelse med de normer for erhvervsskolerne, som følger af den institutionelle omverden (jf. kapitel 3). Skolernes ledelse tilvejebringer udstyr og efteruddannelse med videre, fordi det hører med til den aktuelle selvforståelse inden for sektoren. Dermed er også givet et bud på en forklaring af, at skolerne gennemfører stort set de samme tiltag, uanset om de har strategi og visioner eller ej.

Ligesom de markedsfører deres IT-kompetencer, fordi disse har appel på såvel det politiske som økonomiske marked.

Denne side indgår i publikationen "Tilløb til omstilling" som kapitel 4 af 6
© Undervisningsministeriet 2000