1. Indledning

Uddannelse og IT

Gennem de seneste fire år har vi haft lejlighed til at følge og beskrive uddannelsesinstitutioners arbejde med at tage IT i anvendelse.

Det er sket i forbindelse med undersøgelser og evalueringer for Undervisningsministeriet, for Center for Teknologistøttet Uddannelse (CTU), for Arbejdsmarkedsstyrelsen, i forbindelse med gennemførelse af konsulentarbejde for institutioner enkeltvis eller i samarbejdende netværk.

Vi har gennem disse undersøgelser og konsulentarbejder haft anledning til at drøfte skolernes arbejde med IT-anvendelsen med et stort antal skoleledere, projektledere og lærere, ligesom vi har haft lejlighed til i flere omgange at interviewe elever (på såvel ungdomsuddannelser som voksenuddannelser) om deres anvendelse af IT i forbindelse med undervisning. Undersøgelserne har i flere tilfælde også omfattet spørgeskemabesvarelser, som har givet os mulighed for, på et kvantitativt grundlag, at etablere et overblik over IT-anvendelsens udbredelse og karakter inden for forskellige udsnit af danske uddannelsesinstitutioner.

Indtrykket fra disse arbejder er, at der på skolerne er en meget stor interesse for IT - både blandt ledere, lærere og elever. Indtrykket er også, at det for mange af skolernes aktører er diffust, hvad IT-anvendelsen på skolerne vil eller skal betyde af ændringer i skolernes måde at arbejde på.

Holdninger til IT og undervisning

Ved interview i 1997 med repræsentanter (lærere eller ledelsesrepræsentanter) for 33 voksenuddannelsesinstitutioner konstaterede vi fire væsensforskellige holdninger til spørgsmålet om anvendelsen af IT i undervisningen:

1. Den umiddelbare skepsis, som betegnelse for den position, der tager forbehold over for eller ligefrem afviser informationsteknologien, idet den ikke findes relevant for os.

2. Den umiddelbare fascination, hvor ibrugtagning af informationsteknologien er båret af umiddelbar fascination over teknologien og dens mange muligheder.

3. Et værktøj slet og ret, dvs. et undervisningsmiddel på lige fod med alle andre som betegnelse for en reflekteret ibrugtagning af informationsteknologien, der er båret af et ønske om at bruge den som et undervisningsmiddel på linie med med alle andre undervisningsmidler og inden for nuværende pædagogiske og organisatoriske rammer.

4. Forandring af pædagogik og organisation som betegnelse for en reflekteret ibrugtagning af informationsteknologien, der sigter mod forandring af pædagogik og organisation.[12]

Vi konstaterede, at den overvejende del af interviewpersonerne repræsenterede position 2 eller 3, mens et meget begrænset antal gav udtryk for synspunkter, som relaterede til position 1 eller 4. Det betyder, at det typiske engagement i IT-anvendelsen er båret af begejstring over alle de muligheder, der knytter sig til teknologien; eller af en mere kølig konstatering af, at computeren er et redskab, som bl.a. i kraft af sin udbredelse i samfundet nødvendigvis må inddrages i skolens virksomhed, i øvrigt uden at skolen behøver forandres af den grund.

I undersøgelsen konstaterede vi samtidig, at der tilsyneladende var en stærkt stigende interesse for teknologistøttet undervisning i voksenuddannelser. [13]

Den store interesse

I forbindelse med efterfølgende undersøgelser har vi genfundet disse fire holdninger til IT-. Ligesom efterfølgende undersøgelser har bekræftet den store interesse for IT- på skolerne.

Det har vi konstateret, hvor vi har evalueret skolernes IT-projekter for Undervisningsministeriet. Projekterne vidner om stort engagement og idérigdom blandt de involverede medarbejdere på skolerne. [14] Vi har konstateret det igen i vores undersøgelse for CTU af læreres anvendelse af IT- i forbindelse med deres arbejde.

En undersøgelse fra 1999 viser, at mere end 50% af lærerne på erhvervsskoler har en høj profil på deres personlige anvendelse af IT i forbindelse med deres arbejde:

• 74% af svarpersonerne bruger computeren dagligt i forbindelse med deres arbejde
• 94% har adgang til netopkoblet computer på arbejdspladsen
• 65% bruger fire eller flere programmer/tjenester
• 92% har computer i eget hjem.

Analysen af besvarelserne viser, at 54% af svarpersonerne opfylder disse krav samtidig. Dvs. at de

• bruger computeren dagligt
• på deres arbejdsplads har adgang til netopkoblet computer
• bruger fire eller flere programmer/tjenester
• råder over en personlig computer i hjemmet. [15]

Mere end hveranden lærer i undersøgelsen har således en høj profil, hvad angår personlig brug af computeren i forbindelse med sit arbejde. På undersøgelsens tekniske skoler var tallet 69%, på undersøgelsens handelsskoler drejede det sig om 59%.

Den samme undersøgelse viser imidlertid, at lærernes personlige brug af computere ikke slår igennem som en tilsvarende anvendelse af computere i undervisningen. Når spørgsmålet drejer sig om elevernes anvendelse af computere i tilknytning til lærernes undervisning, er det blot 20% af lærerne, der har en høj profil. Ca. hver femte lærer lader således eleverne bruge computeren jævnligt og varieret i forbindelse med undervisningen.

Undersøgelsen viser samtidig, at der er en relativt stor andel af lærerne, som så at sige aldrig bruger computeren i undervisningen. Det gælder for 15% af lærerne, svarende til tæt ved hver syvende af undersøgelsens lærere.

Når spørgsmålene drejer sig om IT-anvendelsen i relation til kommunikation med kolleger og ledelse på skolerne, om kendskab til skolernes IT-strategi, om deltagelse i udviklingsprojekter vedrørende IT og lignende, er der endnu færre, der har en høj profil. Så drejer det sig om 5% af lærerne, svarende til én ud af 20.

Samtidig har 19% af svarpersonerne, svarende til hver femte lærer i undersøgelsen, en lav profil som IT-orienteret medarbejder i organisationen. I praksis betyder det, at hver femte lærer ikke er opmærksom på og ikke gør brug af de muligheder, som computeren giver i forhold til udvikling og til kollegiale og ledelsesmæssige processer på skolen.

Går man tæt på den store interesse for IT-, der kan iagttages næsten overalt i det danske uddannelsessystem, begynder billedet med andre ord at flimre.

Det, der umiddelbart ser ud som en stor interesse udtrykt i høje tal for lærernes brug af computere, bliver til et meget uensartet og ujævnt billede af teknologiens anvendelse i de arbejdsprocesser, der finder sted i uddannelsessektoren.

I den forstand kan man vende den indledningsvise påstand, om at én ud af to lærere havde en høj profil som personlig bruger af IT til det modsatte. Nemlig til en konstatering af at én ud af to lærere ikke har en høj profil som personlig bruger af IT-.

Fremfor afklarende svar giver undersøgelserne med andre ord først og fremmest anledning til nye måder at stille spørgsmål på:

Hvorfor slår lærernes personlige anvendelse af computere ikke i højere grad igennem i undervisningen og i samarbejdsprocesser i skolerne? Man kan måske nok forvente en vis forsinkelse, sådan at forstå at lærerne først bliver gode brugere og dernæst tager computeren i anvendelse i undervisningen. Men et spring fra 54% (høj personlig IT-kompetence) til 20% (høj IT-kompetence som underviser) kan næppe alene handle om forsinkelse.

Hvorfor er der så begrænset fokus på IT i forhold til samarbejdsprocesser internt på skolerne? Hvorfor inspireres så få lærere af skolernes IT-strategi i forhold til deres egen brug af IT i undervisningen? Og hvorfor har så få lærere deltaget i udviklingsprojekter vedrørende IT-anvendelsen?

Hvor er skolerne på vej hen?

Generelt formuleret rejser iagttagelserne fra skolernes arbejde med dette område spørgsmålet om, hvor den store interesse for IT fører skolerne hen? Hvad er det for skoler, der bliver resultatet af den store interesse for og de store investeringer i de mange projekter om IT-?

Vi har gennem årene udviklet og hævdet det synspunkt, at anvendelsen af IT i undervisningen ikke pr. automatik resulterer i bestemte, forudsigelige effekter hvad angår undervisningens kvalitet. Ligesom der ikke findes nogle bestemte effekter, hvad angår skolernes overordnede organisering af undervisning og samarbejde.

I den brede uddannelsespolitiske debat og undertiden også i forskellige hjørner af den pædagogiske debat kan man undertiden få det indtryk, at IT-anvendelsen pr. definition går hånd i hånd med en bedre skole. En udbredt forståelsesramme vil hævde, at IT-anvendelsen giver en skole kendetegnet ved fleksibilitet, en skole hvor den differentierede undervisning trives, og en skole hvor den katederundervisende lærer er erstattet af læreren som vejleder og konsulent.

Man kunne med lige så stor ret hævde, at IT-anvendelsen ikke ændrer noget som helst, bortset fra at den teknisk set er et lidt anderledes undervisningsmiddel end bogen. Det er faktisk det synspunkt, der ligger bag position 3, som vi nævnte ovenfor. ITanvendelsen integreres da i den klassebaserede undervisning som et nyttigt middel til at indhente informationer (som supplement til eller som en funktion på biblioteket), som et nyttigt middel til at træne visse færdigheder (som supplement til lærebogssystemernes øvehæfter, som afløser for skolernes skrottede sproglaboratorier mv.) og som et praktisk skrive- og regneredskab ved forskellige former for hjemmearbejde eller gruppearbejde.

Man kunne såmænd også hævde, at IT-anvendelsen skaber en maskinbaseret skole, hvor lærerens undervisning erstattes af elevernes selvstændige arbejde med multimediebaserede undervisningsprogrammer.I den maskinbaserede skole kommer lærerens rolle mere og mere til at ligne kursuslederens. Læreren bliver således en person, der løser praktiske problemer, når de opstår, og måske - hvis det går højt - indsamler og retter de test undervejs, der skal afgøre om deltagerne gennem kurset/ uddannelsen har kvalificeret sig til at indstille sig til den afsluttende eksamen.

Disse tre eksempler kan alle iagttages i virkelighedens danske skoleverdener. De findes som eksempler på forskellige måder at forvalte mødet mellem uddannelse og teknologi.

Modeller for IT-integration

Om resultatet af skolernes arbejde med at integrere IT i undervisning og samarbejde er det ene eller det andet afhænger i høj grad af det værdigrundlag, skolerne driver deres undervisning på, og følgelig af de mål, de sætter sig for deres pædagogiske og organisatoriske udvikling. Det afhænger med andre ord af, hvad skolerne vil have ud af at integrere IT i undervisning og samarbejde.

Indtrykket fra fire års dialog med skolefolk om disse spørgsmål er imidlertid, at både lærere og skolernes ledelse er usikre på, hvad de vil have ud af IT-anvendelsen. Skolerne tøver med at formulere målsætninger for IT-anvendelsen i relation til pædagogik og organisation, blandt andet fordi der er tradition for, at skolernes ledelse ikke formulerer krav, der anfægter lærernes metodefrihed.

Hvor føres organisationen skole hen, når den møder den moderne informations- og kommunikationsteknologi? Det er spørgsmålet, som vi vil tage tilløb til at besvare i dette temahæfte.Målgruppen er først og fremmest de skoleaktører, som har et ledelsesansvar, eller som er i dialog med skolernes ledelser om disse spørgsmål. Det centrale tema for de følgende sider er nemlig ledelsesopgaven i forbindelse med skolernes IT-relaterede omstilling.

Spørgsmålet kan stilles på forskellige måder: Hvor går organisationen skole hen, når den møder den moderne informationsteknologi - vel at mærke: hvis dette møde ikke ledes? Eller: hvilket handlerum for ledelse er der i forbindelse med mødet mellem skole og IT-? Hvilke muligheder har skolernes ledelse for at føre skolerne i retning af denne eller hin udvikling i forbindelse med anvendelsen af IT-? Hæftet vil dreje sig om disse spørgsmål og tage tilløb til forskellige besvarelser af dem. Det sidste ord bliver imidlertid ikke sagt i dette temahæfte, der først og fremmest skal betragtes som et oplæg til, hvad der forekommer os at være en helt nødvendig afklaring i skoleverdenen af disse spørgsmål.

Dans på stedet - eller en bevægelse fremad?

Behov for at gøre status!

I relation til vores virke som konsulenter og forskere, der følger og kommenterer skolernes arbejde på dette område, har hæftets indhold karakter af en afklaring af den aktuelle status og et forsøg på at pejle nogle tendenser.

Sker der kvalitative forandringer i kølvandet på skolernes mange IT-projekter? Er der kvalitative bevægelser i gang? Hvor fører de i givet fald hen? Med hvilken målestok skal man beskrive og vurdere dem? Og hvilke spørgsmål rejser disse bevægelser i det videre perspektiv?

For forfatterne handler det således også om en personlig omend faglig afklaringsproces. Vi må rent ud indrømme, at vi ind imellem bliver grebet af den følelse, at IT-området er kendetegnet ved mange og store visioner og få og små resultater.At det er kendetegnet ved dans på stedet frem for en bevægelse fremad i landskabet.

Om den følelse er retfærdig og dækkende for virkeligheden, afhænger blandt andet af den målestok, der skal lægges ned over skolernes arbejde med området. Den målestok afhænger igen af, hvad man dybest set forstår ved opgaven, og hvad man ser som skolernes præmisser for at løse den. Hvad betyder det overhovedet, når der tales om omstilling af uddannelsessteder i relation til den stigende udbredelse af IT i samfundet? At opgaven ikke forstås ens af alle er næppe overraskende. Alligevel taler man oftest om skolernes arbejde med at integrere IT i undervisningen, som om det var klart, hvad opgaven gik ud på.

Dermed er også signaleret, at titlen på hæftet er dobbelttydig. Foruden at signalere det foreløbige i vore analyser og konklusioner, signalerer det også det synspunkt, eller om man vil, den hypotese, at skolernes indsats på dette område mere har karakter af tilløb til omstilling end karakter af fuldbyrdede spring med kvalitative forandringer til følge.

Hæftets disponering

Hæftet er struktureret som fire tilløb til beskrivelse af skolernes arbejde med omstilling.

Det første tilløb skal ses i forhold til omstillingsbegrebet. Hvad er det for en opgave, skolerne står overfor? Hvad mener vi, når vi taler om omstilling i forbindelse med skolernes anvendelse af IT-?

Det næste tilløb skal ses i forhold til organisationen skole: hvad er det for en organisation, som kræves omstillet? Hvad er de organisatoriske betingelser for at arbejde med de krav, som følger af omstillingsbegrebet?

Det tredje tilløb gælder en beskrivelse af aktiviteter ifm. IT-, som p.t. kan iagttages på skoler, der har næsen fremme på dette område. Altså: hvordan arbejder skolerne aktuelt og i den virkelige verden med IT-området?

Det fjerde tilløb gælder en sammenfatning af de tre første beskrivelser i en slags konklusion. Hvor er vi henne nu?

Givet beskrivelsen af omstillingsopgaven, givet beskrivelsen af de organisatoriske betingelser for at arbejde med denne opgave og givet beskrivelsen af forskellige eksempler på aktuelle initiativer på området - hvad er da en fremadrettet status på skolernes IT-relaterede omstilling?

Diskussionen skitserer de forskellige barrierer for omstilling, som samtaler med ledelse, lærere og elever aktuelt vidner om.

Disse barrierer sammenholdes med den udformning af omstillingskravet, som skolerne aktuelt er stillet overfor, nemlig erhvervsuddannelsesreform 2000. Denne reform aktualiserer  behovet for at tænke IT-løsninger som en integreret del af arbejdet med at realisere pædagogiske og organisatoriske målsætninger. Og det er i sidste ende, hvad det komplekse omstillingsbegreb rejser krav om.

Dialogen undervejs

Som nævnt er temahæftet baseret på indtryk og resultater fra fire års samarbejde med og undersøgelser på en lang række skoler, hvoraf langt hovedparten har været erhvervsskoler.

I forbindelse med forberedelsen specifikt af dette temahæfte er der i efteråret 1999 gennemført samtaler med repræsentanter for skoleledelser, lærere og elever på følgende erhvervsskoler om skolernes arbejde med IT-området: Skive Handelsskole, Hotel- og Restaurantskolen i København, Dalum Landbrugsskole, Asmildkloster Landbrugsskole, Vordingborg Handelsskole, Grenå Tekniske Skole, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole og Kolding tekniske Skole.

Vi vil gerne her benytte lejligheden til at takke repræsentanterne fra skolerne for en række gode og inspirerende samtaler.

Denne side indgår i publikationen "Tilløb til omstilling" som kapitel 1  af 6
© Undervisningsministeriet 2000