2. (Selv)evaluering, hvad er det?

I dette udviklingsprojekt har vi fokuseret på evaluering i betydningen intern selvevaluering i modsætning til ekstern evaluering. Intern evaluering omfatter den gensidige, åbne og eksplicitte evaluering og dialog, dvs. formative evaluering, som lærere, elever og ledelse gennemfører før, under og efter en undervisnings- eller læringssituation med henblik på løbende justering og udvikling af de elementer, virkemidler og aktiviteter, der indgår i undervisningen - for dermed at øge udbyttet af undervisningen - til fordel for elevernes læring. Ekstern evaluering er, når institutionen beder andre om at se på sig, og er som oftest summativ, dvs. den vægter resultatevaluering eller produktevaluering.

Intern evaluering eller selvevaluering indebærer, at ansvaret for undervisningen bliver et anliggende for alle aktører i undervisningen (ledelse, lærere og elever) og ikke kun lærerens ansvar.

Formålet med selvevalueringen er at kvalificere dialogen og debatten på skolen mellem ledelse, lærere og elever om undervisningens og læringssituationernes kvalitet og relationen mellem undervisning og læring.

"Evaluering" er ikke et entydigt begreb. For at kunne anvende dette begreb i en pædagogisk sammenhæng er det derfor nødvendigt kort at definere begrebet. "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til "værdi" og "vurdering". Evaluering er altså ikke blot en konstatering, men skal sættes i relation til et værdiudsagn.

En evaluering må eksplicit formulere hvilken målestok, der ligger til grund for bedømmelsen, dvs. hvad der er godt, og hvad der er dårligt. Denne skala mellem godt/dårligt bør så vidt muligt begrundes.

Men hvad er en "værdi"? En værdi er langtfra altid et mål. En værdi er noget, som tillægges betydning, noget som angiver kvalitet og noget som er praktisk, fordi det fortæller, hvorfor man gør, som man gør.

Eksempelvis mente en gruppe lærere i en afdeling, at det var værdifuldt, at eleverne selv lærte at evaluere deres arbejde og udbytte. Derfor skulle evalueringen integreres som en del af det daglige undervisningsarbejde, således at eleverne lærte at forholde sig analyserende og problemløsende til deres eget arbejde og til udbyttet af undervisningen. Værdier skal praksisgøres for at give en mere præcis og korrekt retning i form af målsætninger.

Men hvem skal "bestemme", om det er en værdi, som skal knyttes til evalueringen på den pågældende afdeling? Er det lærerne, skolen, eleverne eller "eksterne" standarder, der skal lægges til grund for evalueringen? Vores mål er klart: Inden for de mål og rammer, der er sat op politisk, er det skolens opgave at definere god kvalitet: Hvad der er vigtigt og af værdi for dem.

Derfor har vi vægtet, at det er skolen og de nære omgivelser (lærerne, ledelsen, eleverne), der har tolket de gældende bekendtgørelser og love og defineret de kriterier og værdier, som undervisningen og elevernes læring skal evalueres på grundlag af. I dette projekt har det været vigtigt at indbygge et lokalt og internt udviklingsperspektiv i relation til evalueringen med den hensigt at inddrage alle centrale aktører på alle niveauer i organisationen.

En konsekvens af den opfattelse, at evaluering af undervisningens kvalitet ikke alene er et anliggende for den enkelte lærer, men et anliggende for flere aktører på flere niveauer i organisationen, er, at der skal arbejdes med evaluering på alle niveauer i organisationen. Niveauerne er:

Hensigten er - på alle disse niveauer - at udvikle og afprøve forskellige evalueringsmåder, modeller og metoder. Processen bør starte på de to første niveauer og gradvist indbefatte de næste to niveauer. I dette hæfte arbejdes der kun med evalueringsmåder på de tre førstnævnte niveauer. Men hvorfor skolebaseret selvevaluering?

Denne side indgår i publikationen "Selvevaluering" som kapitel 2 af 13
© Undervisningsministeriet 2000