| ![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif)  Anmeldelse af »Sygeprøve«Bekg. nr. 495 af 31. maj 2000, § 7
 
 
 Anmeldelsesfrist: 1. december og 1. oktober.
Konvolutten mærkes »sygeprøve«
    samt påføres skolekode.  Elever, der har indstillet sig til prøve i en prøvetermin, men som på grund af
    sygdom er blevet forhindret i helt eller delvis at gennemføre prøven, kan på ny
    indstille sig til prøve i den nærmest følgende prøvetermin. Elever, der har fået skolens tilladelse i henhold til § 7, stk. 2 i
    prøvebekendtgørelsen, kan ligeledes indstille sig i den nærmest følgende prøvetermin. Eleven skal indstille sig til prøve ved den skole, hvor eleven oprindelig indstillede
    sig til prøve. Hvis den skole, hvor eleven indstiller sig til »sygeprøve«, tillader det, kan den
    skriftlige del af prøven godt finde sted på en anden skole. Den skole, hvor
    »sygeprøven« i så fald bliver afholdt, må ikke indstille eleven, men skal modtage
    opgave/opgaver og evt. papir fra den skole, hvor eleven indstiller sig til prøve. Når
    prøven er afsluttet, skal opgavebesvarelsen sendes retur til skolen, som videresender
    opgavebesvarelsen til den beskikkede censor.  Hvis skoleforvaltningen beslutter, at de skriftlige »sygeprøver« skal afholdes
    samlet på en skole, fremsender folkeskoler og kommunale ungdomsskoler blanketsættets
    blad 1 og 2 til skoleforvaltningen. Derefter indsender skoleforvaltningen et blanketsæt
    med en samlet opgørelse over det antal elever, der har indstillet sig til prøve i de
    enkelte fag/discipliner ved kommunens skoler.  Skoleforvaltningen vil fra ministeriet modtage både opgaver og meddelelsen om
    beskikket censur, dvs. at det er skoleforvaltningen, som har det overordnede ansvar for,
    at prøverne forløber efter bestemmelserne i prøvebekendtgørelsen. De skriftlige censorer har et meget omfattende papirarbejde ved disse prøver (mange
    enkeltopgaver i særskilte kuverter). For at lette dette arbejde, anmodes skolerne om at
    medsende en kraftig konvolut af passende størrelse ved fremsendelse af elevbesvarelserne
    fra skolen. Konvolutten forsynes med skolens navn og adresse og frankeres som anbefalet
    brev til brug for censor ved tilbagesendelsen af elevbesvarelserne. Ministeriet udsender normalt ikke beskikkede censorer til de mundtlige »sygeprøver«. 
      Blanketsættets blad 1 og 2 indsendes til UndervisningsministerietBlanketsættets blad 2 vil blive tilbagesendt til skolen/skoleforvaltningen som
        følgeseddel sammen med opgaverne til de skriftlige prøverBlanketsættets blad 3 er skolens/skoleforvaltningens kopi.    Denne side indgår i
    publikationen "Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2001" som kapitel
    4 af 20 © Undervisningsministeriet 2000
 |