Prøvebekendtgørelsen - nyt samt spørgsmål og afklaringer

Bekg. nr. 495 af 31. maj 2000

Den 1. august 2000 trådte en ny, justeret prøvebekendtgørelse i kraft. Justeringerne er hovedsageligt sket med baggrund i de nye bestemmelser vedrørende 10. klasse. Dette vil afspejle sig i de følgende beskrivelser.

I § 5, stk. 2 og 5, pointeres det, at en elev kun kan indstille sig til prøve i et prøvefag, hvis eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende år. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at en elev, der vælger at aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) i 10. klasse nu skal have fulgt undervisningen i 10. klasse for at kunne indstille sig. Der gøres samtidig opmærksom på, at indstilling til 10.-klasse-prøven ikke er betinget af, at eleven har aflagt folkeskolens afgangsprøve.

I § 5, stk. 3, er der ikke mere et krav om et bestemt undervisningstimetal inden prøveaflæggelse i fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab. Fagene sidestilles med de øvrige fag, hvor timetallet er af vejledende karakter. Det er således en betingelse, i lighed med de øvrige prøvefag, at omfanget af undervisningen vil gøre det muligt at imødekomme prøvekravene.

ad § 7 - »sygeprøve« og særlige forhold

De almindelige regler for aflæggelse af »sygeprøve« betyder, at elever, der ved en prøvetermin på grund af sygdom har været forhindret i at gennemføre prøven, kan indstille sig i den nærmest efterfølgende prøvetermin.

Det skal fremhæves, at en »sygeprøve« er tiltænkt de elever, der på grund af sygdom ikke tidligere har aflagt prøven.

Tilladelse til at lade elever aflægge prøve i den nærmest efterfølgende prøvetermin kan undtagelsesvis også gives af skolelederen på baggrund af særlige forhold. Sådanne forhold kan være pludselige og uforudsigelige hændelser, der forhindrer eleven i at gå til prøve. De kan evt. også undtagelsesvis omfatte deltagelse i sportsarrangementer, der ikke kunne tages højde for i forvejen. Feriearrangementer er ikke særlige forhold.

ad § 9 - anmeldelsesfrister

Anmeldelsesfristen er den 1. oktober for vinterprøverne og 1. december for sommerprøverne. Alligevel må Undervisningsministeriet hver gang konstatere, at nogle skoler ikke overholder denne frist, men anmelder alt for sent. Dette er ganske uacceptabelt. Ingen kan være i tvivl om, hvad det administrativt betyder for ministeriet. Anmeldelsesfristen skal overholdes.

Anmeldelsesfristen til maj-juni prøverne er ændret til den 1. december. Dette er sket af administrative grunde. Der foregår i øjeblikket en afprøvning af elektronisk anmeldelse, som på sigt vil kunne lette arbejdet for skolens administration. Ministeriet vil på et senere tidspunkt orientere om dette.

ad § 11 - sikring af at have modtaget rigtigt antal opgaver

For at undgå situationer, hvor skolerne mangler opgaver på selve prøvedagen, bedes skolerne straks ved modtagelsen af opgaverne kontrollere (uden på kuverterne), om det nødvendige antal er til stede.

ad § 15, stk. 4 - elevregistrering i prøvelokalet

Skolerne skal hermed gøres opmærksom på, at der i henhold til bekendtgørelse om folkeregistrering (bekg. nr. 588 af 10. august 1998), kapitel 6 om personnummer og dettes anvendelse af offentlige myndigheder (§ 22, stk. 4), ikke må anbringes elevpersonnummer på den plads, der er tildelt eleverne ved de skriftlige prøver. Personnummeret må godt bruges i forbindelse med karakterlisterne til den skriftlige censur.

ad § 19, stk. 3 - holdbar håndskrift / blyant

Skolerne bedes være opmærksomme på - og de tilsynshavende under de skriftlige prøver bør være særlig opmærksomme på - at eleverne skal udfærdige opgavebesvarelsen med holdbar håndskrift med mindre de udfærdiges ved hjælp af computer.

For faget matematik gælder, at ved besvarelser kan tegninger, grafiske afbildninger og geometriske konstruktioner udføres med blyant uanset om disse udføres på særskilte ark, fx millimeterpapir eller i forbindelse med besvarelsens tekst. Hvis der i et opgavesæt indgår svarark, kan besvarelsen herpå ligeledes udføres med blyant.

Der har i de senere år været en del problemer med, at eleverne i skriftlig matematik har løst problemløsningsdelen med blyant, fordi de er påbegyndt løsningen af færdighedsdelen med blyant, hvilket eleverne har anset for at være det mest hensigtsmæssige. Dette forhold har afstedkommet efterfølgende sagsbehandlinger, om løsning af problemløsningsdelen kunne godkendes, da det ikke var holdbar skrift. I andre fag har der også været problemer med blyant i stedet for holdbar skrift. Ministeriet skal indskærpe skolerne, at eleverne bliver oplyst om konsekvenserne af, at der ikke skrives med holdbar håndskrift. Dette vil fx kunne ske umiddelbart før den skriftlige prøves begyndelse.

ad § 21 - generelt om forsendelsesprocedurer

Skolens leder bør være opmærksom på, at procedurerne for forsendelser overholdes som beskrevet. Det er af stor betydning for overholdelse af tidsrammen for vurderinger og forsendelser, at elevbesvarelserne sendes om muligt samme dag som prøven har fundet sted og må under ingen omstændigheder vente til alle prøver er overstået.

Når lærerne har foretaget deres vurdering, vil det endvidere være praktisk, hvis samtlige karakterlister fra skolen tilbagesendes samlet til censor.

På karakterlisterne for FSA/FS10 på 10. klassetrin skal det tydeligt markeres, hvilke elever der går til den pågældende prøve.

ad § 21, stk. 2, - kladder

Ud fra konkrete erfaringer med sidste års formulering i dette hæfte skal det hermed slås fast, at ordlyden i prøvebekendtgørelsens § 21, stk. 2 stadig er gældende. Arbejder en elev på traditionel vis med først at skrive kladde og derefter indskrivning, skal Undervisningsministeriet stadig kontaktes, hvis eleven ikke når at skrive alt ind. »Ved bedømmelsen tages der alene hensyn til den afleverede opgave. Kladden medsendes kun til censor i de tilfælde, hvor skolen har fået Undervisningsministeriets tilladelse hertil for den enkelte elev.«

Når elever kommer i den situation, at de ikke når indskrivning, skyldes det ofte en forkert tilrettelæggelse af arbejdet, hvilket ikke berettiger til en godkendelse. Der er alene tænkt på elever, der af en eller anden grund, som fx utilpashed, er blevet forhindret i færdiggørelse af indskrivningen. Ministeriet skal hermed opfordre skolerne til at gøre eleverne opmærksomme på problematikken, ligesom tilsynet skal være opmærksom på problemet.

I § 24, stk. 1, stilles der ikke mere krav om, at en censor skal have undervist i faget inden for de seneste år. Skolens leder er nu ansvarlig for, at en censor har de tilstrækkelige faglige kvalifikationer til at være censor på det pågældende klassetrin. Den tidligere bestemmelse har vist sig at være for uhåndterlig i sin udmøntning.

ad § 26, stk. 1 - censors tilstedeværelse

Det er vigtigt, at bestemmelsen om censors tilstedeværelse ved lodtrækning overholdes. Hvis censor ikke kan være til stede ved den første elev, skal skolelederen eller dennes stedfortræder overvære lodtrækningen. Der kan ikke aftales andre procedurer.

Aftaler om at undlade at følge bekendtgørelsens procedure kan medføre annullering af prøven.

§ 27, stk. 3, om tilladte hjælpemidler i forberedelseslokalet er nyt og skal ses i sammenhæng med §16, stk. 2, om hjælpemidler i prøvelokalet ved de skriftlige prøver. Der er hermed skabt ensartede regler vedrørende hjælpemidler i forbindelse med mundtlige og skriftlige prøver.

Dansk § 28, stk. 9 og 10, og § 38, stk. 7 og 8, er præciseret uden ændring af indholdet.

Matematik §§ 29 og 39 er nu sammenskrevet i sin helhed.

ad §§ 33 og 43, stk. 3 - mundtlig prøve i matematik og fysik/kemi

Skolens leder bør orientere sine faglærere om, at der i forbindelse med gruppedannelsen i ovennævnte fag, ikke må være FSA-elever og FS10-elever i samme gruppe, da det erfaringsmæssigt har afstedkommet »slør« i vurderingen af elevernes kunnen med efterfølgende klagesager. FSA-grupper og FS10-grupper må dog godt være i samme lokale.

I § 44, stk. 2, er der for tydlighedens skyld indføjet, at karaktergivning gives efter opstillede mål og ikke ved en sammenligning mellem eleverne.

ad § 47 - Standpunktskarakterer

Standpunktskarakterer skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt - kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Det betyder, at den sidste standpunktskarakter, der tidligere også var årskarakter, gives i henhold til ovennævnte i forhold til de mål og krav, som er opstillet for faget. Der er altså ikke tale om en sammenlægning af årets standpunktskarakterer. Standpunktskarakter, der gives i løbet af året, gives i henhold til de mål, der på det givne tidspunkt er opstillet for undervisningen.

§ 47, stk. 4, ... I 10. klasse orienteres elev og forældre om elevens faglige standpunkt i de enkelte fag med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og læseplanen for 10. klassetrin. Elev og forældre orienteres samtidig om, at første stanpunktskarakter gives på baggrund af læseplanen for 10. klasse. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at afgive første standpunktskarkater i forbindelse med orienteringen af elev og forældre.

ad § 49, stk. 2 til 5 - middelkarakter, forhandling, indføring af prøvekarakterer, afgivelse af karakter umiddelbart efter hver enkelt elev

Procedurerne i forbindelse med at rette elevbesvarelser foregår ved folkeskolens afsluttende prøver ved, at en beskikket censor og elevernes egen lærer hver foretager en vurdering, som danner udgangspunkt for en endelig karakter. Det er et godt princip, idet vurderingen afgives efter de krav og kriterier, der er udsendt til alle skoler i form af bekendtgørelser og vejledninger. Til trods for dette kan der helt naturligt forekomme forskelle i bedømmelserne. Ofte er der tale om lærers og censors forskellige vægtning i helhedsbedømmelsen. Det er derfor vigtigt i den samtale, som skal finde sted ved uoverensstemmelser, at nå til en afklaring af forskellighederne med en efterfølgende enighed eller med gennemsnitskarakteren som resultat (jf. § 49, stk.2).

Opnås der alligevel ikke enighed skal en sådan uoverensstemmelse løses ved skolelederens mellemkomst. Det er et ansvar, der påhviler den prøveansvarlige skoleleder.

I ganske enkelte og helt ekstraordinære tilfælde vil Undervisningsministeriet kunne tilbyde den prøveansvarlige skoleleder at rådgive og vejlede i en sådan sag, der er gået i hårknude. I et sådan tilfælde afgiver såvel lærer som censor en skriftlig argumentation for deres bedømmelse ud fra gældende bestemmelser, som indsendes til Undervisningsministeriet sammen med skolelederens redegørelse for forhandlingsforløbet.

Forhandlinger mellem lærer og censor, foranlediget af skolelederen, foregår på et fagligt grundlag med baggrund i de kriterier for vurdering, der er opstillet i henhold til prøvebekendtgørelsen.

Forhandling kan først påbegyndes, når censor har modtaget lærerens karakterliste (§ 21, stk.3). Det er en god ide samtidig at medsende kopi af den opgave, som der ønskes forhandling om.

Når bedømmelsen er afsluttet, indføres de fastsatte karakterer i prøveprotokollen. Dette bør ske på skolens kontor i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder, således at der ikke kan opstå tvivl om karakterafgivelsens pålidelighed.

Afgivelse af prøvekarakteren gives ved de mundtlige og praktiske prøver efter hver enkelt elev i overværelse af censor. Det er således ikke tilladt at vente med karaktergivning til efter et antal elever har været til prøve, endsige vente helt til afslutningsdagen ved overrækkelsen af prøvebeviset.

§ 51, stk. 2, - højeste karakter

I punkt 6 står der, at »For elever, der har aflagt folkeskolens afgangsprøve igen i 10. klasse, anføres kun den højeste prøvekarakter. Er den højeste prøvekarakter opnået ved en prøve der er aflagt ved en anden skole, anføres denne karakter.«

Eleven har mulighed for at gentage folkeskolens afgangsprøve (FSA) og kan da i henhold til bestemmelsen vælge at få påført den højeste karakter, også hvor prøven består af en mundtlig del og en eller flere skriftlige dele. Eleven har med andre ord mulighed for at »plukke« den bedste karakter ud af disse enkelte dele, hvis karakteren er højere. Dette gælder også for ordenskarakteren.

§ 51, stk. 4, kunne mistolkes derhen, at der nu vil blive to afgangsbeviser, et for folkeskolens afgangsprøve og et separat for 10. klasse. Dette er ikke tilfældet. Der vil stadig kun være et afgangsbevis med mulighed for karaktergivning på begge niveauer.

Denne side indgår i publikationen "Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2001" som kapitel 15 af 20
© Undervisningsministeriet 2000