4. Resultatet af den kvantitative elevundersøgelse

4.1 Sammenfatning

• Halvdelen af eleverne besluttede sig først for deres erhvervsuddannelse efter grundskolen.
• 90% af eleverne havde besluttet sig for deres erhvervsuddannelse, inden de gik i gang med deres tekniske erhvervsuddannelse.
• 42% af eleverne har været i erhvervspraktik inden for deres valgte branche.
• Fem ud af seks elever er godt tilfredse med deres praktikvirksomhed. Hver 6. elev er mere eller mindre utilfreds. De tilfredse elever fremhæver især den høje grad af frihed i arbejdet, de spændende arbejdsopgaver, og at mester er flink. De utilfredse elever synes, at mester er barsk, at arbejdsopgaverne er ensformige, og at de får lov til for lidt.
• Ni ud af ti elever havde let ved at falde til i praktikvirksomheden, hvorimod hver 10. elev fandt det svært. Blandt dem, der syntes, at det var let, vidste kun hver anden elev, hvad de egentlig gik ind til under deres praktikophold. De elever, der syntes, at det var svært at falde til, pegede især på, at virksomheden ikke tog sig tid nok til oplæringen, at de ikke følte sig respekteret, og at virksomheden var dårligt forberedt.
• Ni ud af ti elever angiver, at de har et godt kollegialt sammenhold.
• Seks ud af ti elever snakker godt med mester, og hver anden elev har et afslappet forhold til mester. Til gengæld har hver 5. elev et anstrengt forhold til mester - de ikke tør sige mester imod, er bange for mester, syntes, at mester skælder ud.
• Syv ud af ti elever beskriver omgangstonen i praktikvirksomheden som humoristisk. Hver 6. elev føler, at omgangstonen er barsk.
• Tre ud af fire elever oplever sjældent konflikter, hvorimod hver 6. elev ofte oplever konflikter, dvs. dagligt eller en til to gange ugentligt.
• 2/3 af konflikterne knytter sig til et arbejdsrelateret problem, mens 1/3 af konflikterne skyldes holdningsmæssige uoverensstemmelser.
• Eleverne lægger under deres praktikophold størst vægt på at blive bedre til deres "fag" og levere den bedste kvalitet i deres arbejde.
• Elevernes primære forventninger til praktikopholdet er at få en masse spændende udfordringer og lære en masse om branchen.
• Otte ud af ti elever har i høj eller nogenlunde grad fået opfyldt deres forventninger til praktikopholdet - som fremgår af ovenstående - men tilsyneladende har eleverne fået noget andet ud af praktikopholdet end det, de forventede; således har de fået lov til at lave meget selv og fået nogle gode kolleger. Hver 6. elev har ikke fået indfriet forventningerne, og de klager især over, at de lærer for lidt om branchen og kun får tildelt kedelige opgaver.
• Den daglige oplæring i virksomhederne bygger på en høj grad af selvstændighed; således sættes eleverne typisk i gang med arbejdet, hvorefter de selv fortsætter på egen hånd. De kan spørge, hvis de ikke kan finde ud af det. Hver 5. elev føler sig imidlertid meget overladt til sig selv i oplæringssituationen og skal selv finde ud af tingene.
• Knap ni ud af ti elever føler, at mester interesserer sig for deres oplæring, mens hver 10. elev ikke synes, at mester viser interesse for oplæringen.
• Otte ud af ti elever føler, at de bliver hørt i virksomheden, hvorimod hver 5. elev ikke føler, at der bliver lyttet til deres synspunkter.
• Fem ud af seks elever får i høj eller nogenlunde grad tildelt fagligt relevante arbejdsopgaver, mens hver 6. elev ikke mener, at arbejdsopgaverne er fagligt relevante.
• Syv ud af ti elever er tilfredse med deres skoleophold, og her fremhæves især, at lærerne er dygtige, og undervisningen er god. Knap 1/3 af eleverne er utilfredse med teknisk skole, og de kritiserer især, at udstyr og materialer er forældet, at der er for mange almene fag, og at undervisningen i det hele taget er kedelig.
• Syv ud af ti elever føler, at mester i høj eller nogenlunde grad interesserer sig for deres skoleforløb. Hver 4. elev føler ikke rigtig, at mester interesserer sig for skoleopholdet.
• Hver anden elev oplyser, at mester har kontakt med skolen, og at mester i halvdelen af tilfældene besøger skolen eller har telefonisk kontakt med skolen.
• Hver anden elev føler, at de kan tilføre praktikvirksomheden viden om nye arbejdsmetoder fra deres skoleophold.
• 27% af eleverne har i større eller mindre grad svært ved at følge med i den "boglige" undervisning. De to væsentligste forklaringer herpå er, at eleverne ikke interesserer sig nok for den "boglige" undervisning, og at de har svært ved at regne.
• Hovedparten af eleverne lægger primært vægt på at lære noget om deres "fag" under deres skoleophold, og det betyder noget mindre for eleverne at være sammen med andre unge og udvikle sig personligt.
• 23% af eleverne har svært ved at vende tilbage til praktikvirksomheden efter et skoleophold. De angiver især tre grunde hertil: at kravene er større, at det er svært at komme op om morgenen, og at mester er efter dem.
• Hver 8. elev har tidligere skiftet praktikvirksomhed, og for hver anden af dem var det begrundet i et dårligt arbejdsmiljø.

4.2 Resultater

Elevernes alder

I gennemsnit er eleverne i undersøgelsen 22 år.

Tabel 4.2.1 Hvad er dit køn?

Eleverne i undersøgelsen er nogenlunde ligeligt fordelt på køn. Som man kunne forvente, er der dog store forskelle mellem erhvervsuddannelserne. Således er 95% af smede- og maskin-eleverne og 75% af slagtereleverne mænd, mens 93% af frisøreleverne er kvinder.

Tabel 4.2.2. Hvilken skoleuddannelse har du?

Halvdelen af eleverne i undersøgelsen har 10. klasse som deres højeste skoleuddannelse, hvilket er den mest almindelige baggrund. Overraskende er det, at næsten 1/4 af eleverne har en anden afsluttet ungdomsuddannelse bag sig. Således har 11% en anden erhvervsuddannelse og 12% af eleverne en gymnasial uddannelse. Ser man på smede- og maskinuddannelserne, viser det sig, at det dog kun er 12%, der har en anden ungdomsuddannelse bag sig.

Tabel 4.2.3 Fordelingen af elever på erhvervsuddannelser i undersøgelsen

Ovenstående tabel 4.2.3 viser elevernes fordeling på erhvervsuddannelser i undersøgelsen. Fordelingen afspejler nogenlunde den relative fordeling af praktikelever inden for de respektive uddannelser. Ideelt set skulle der have været lige mange frisør-elever og smede- og maskinelever - lidt færre frisørelever og lidt flere malerelever.

Uddannelsesvalget

Tabel 4.2.4 viser, hvornår eleverne besluttede sig for deres uddannelse.

Tabel 4.2.4 Hvornår besluttede du, at det skulle være det fag?

Kun 44% af eleverne havde besluttet sig for de valgte erhvervsuddannelser, inden de forlod folkeskolen, heraf størstedelen i løbet af 9.-10. klasse. Resten besluttede sig efter, at de havde forladt folkeskolen. Hele 26% af eleverne angav andre tidspunkter for beslutningen, nemlig efter at de havde prøvet kræfter med gymnasiet eller handelsskolen eller efter et udlandsophold. Endelig nævner mange elever i denne gruppe, at de valgte uddannelsen ved en tilfældighed, fordi de blev til-budt en praktikplads.

Det er desuden værd at bemærke, at kun 10% af eleverne gik på teknisk introduktion, hvilket kunne pege i retning af, at der inden for disse erhvervsuddannelser kun er ca. 10% af eleverne, der ikke har besluttet sig endeligt for deres erhvervsuddannelse, før de begynder på teknisk skole.

Kun 2% af malereleverne og slet ingen af slagtereleverne havde besluttet sig for deres erhvervsuddannelse før 6. klasse. Derimod havde 17% af frisøreleverne besluttet sig så tidligt. Omvendt var kun 3% af frisørerne startet på teknisk introduktion, før de besluttede sig.

Tabel 4.2.5 Hvilket kendskab havde du til faget, før du gik i gang?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Undersøgelsen har beskæftiget sig med elevernes forhånds-kendskab til branchen. I tabel 4.2.5 er det især interessant at se, at 42% af eleverne har valgt en erhvervsuddannelse, hvor de tidligere har været i erhvervspraktik. Mange af eleverne har et særdeles godt kendskab til branchen, idet hver tredje elev er i familie med én, der arbejder i "faget", og hver 5. elev har tidligere arbejdet i praktikvirksomheden. Meget tyder altså på, at eleverne foretrækker en erhvervsuddannelse, som de tidligere har haft en eller anden praktisk erfaring med. Elevernes gode kendskab til deres branche hænger godt sammen med tendensen fra forrige tabel 4.2.4, der netop viste, at det kun var hver 10. elev, der ikke havde valgt fag, inden de startede på en teknisk erhvervsuddannelse.

At mere end hver fjerde elev i undersøgelsen har valgt en branche, hvor de har været i erhvervspraktik, viser, at erhvervs- og uddannelsesvejledningen i folkeskolen har stor betydning for de unges valg. Det understreger samtidig vigtigheden af, at de unge i folkeskolen får et praktisk kendskab til forskellige erhvervsmuligheder.

Erhvervspraktikken har en særlig stor betydning inden for frisørbranchen, hvor 57% af eleverne har været i erhvervspraktik hos en frisør. Særlig bemærkelsesværdigt er det, at hver tredje elev inden for malerbranchen intet kendskab havde til branchen, før de gik i gang. Slagtereleverne havde et særdeles godt forhåndskendskab, eftersom 40% af eleverne har arbejdet i praktikvirksomheden.

Tabel 4.2.6 Havde du en uddannelsesaftale, da du begyndte på din erhvervsuddannelse?

Tabel 4.2.6 viser fordelingen af elever, der går praktik- og skoleadgangsvejen. Seks ud af ti elever havde allerede en uddannelsesaftale, inden de begyndte på deres erhvervsuddannelse. I tabellen er ikke medtaget svar fra frisørelever, eftersom der er adgangsbegrænsning inden for frisørfaget for elever, der går skoleadgangsvejen. Der er imidlertid ingen begrænsning, hvis eleverne først har en uddannelsesaftale, hvilket tydeligt ses af undersøgelsen, hvor hele tre ud af fire frisørelever havde en uddannelsesaftale på hånden, inden de startede.

Praktikvirksomheden

Tabel 4.2.7 Fordeling på antal ansatte

I gennemsnit er der 27 ansatte i elevernes praktikvirksomheder, som det ses af tabel 4.2.7, hvilket betyder, at der er en overvægt af elever fra store virksomheder i undersøgelsen.

Tallet skal dog tages med forbehold, eftersom mange af eleverne umiddelbart har haft svært ved at vurdere, hvor mange ansatte virksomheden egentlig har. Der er således en tendens til, at eleverne overvurderer antallet af ansatte. En anden forklaring på det høje gennemsnitstal er, at der kan være flere elever fra samme store virksomhed, hvorfor de større virksomheder tæller med flere gange.

Størrelsen fordelt på brancher viser, at de største praktikvirksomheder findes inden for smede- og maskinbranchen samt slagterbranchen, hvor der i gennemsnit er 56-57 ansatte, hvilket betyder, at der er en del elever fra større slagterier og smedeindustrivirksomheder. Inden for frisørbranchen er der kun syv ansatte i gennemsnit, og inden for malerbranchen er gennemsnittet på 15 ansatte.

Tabel 4.2.8 Hvor lang tid har du været i praktikvirksomheden?

Ni ud af ti elever har været enten ét, to eller tre år i praktikvirksomheden. Eleverne må således siges at være "godt i gang" med deres tekniske erhvervsuddannelse. Fordelt på brancher fremgår det, at slagtereleverne har været længere tid i deres praktikvirksomheder, idet hver 5. elev har været der i fire år; derimod har 60% af frisøreleverne kun været ét år i virksomheden.

Synet på praktikvirksomheden

Et af de vigtigste spørgsmål i undersøgelsen har været at få et indtryk af elevernes samlede vurdering af deres praktikvirksomhed.

Tabel 4.2.9 Hvor tilfreds er du med din virksomhed?

Langt hovedparten af eleverne i undersøgelsen er tilfredse med deres praktikvirksomhed. Af tabel 4.2.9 ses det, at 84% af eleverne er godt tilfredse med virksomheden, således nævner 30% af eleverne, at de er virkelig godt tilfredse. I sig selv et meget positivt resultat. Hver 6. elev betegner sin praktikvirksomhed som mindre god eller dårlig, om end de fleste af disse elever kun anser virksomheden som mindre god. Kun 3% af eleverne i undersøgelsen synes, at virksomheden er decideret dårlig.

43% af frisøreleverne er virkelig godt tilfredse med deres praktikvirksomhed, mens kun 18% af smede- og maskineleverne har svaret dette. Tages virkelig godt og godt under ét, er der dog ikke væsentlige brancheforskelle.

I undersøgelsen har vi spurgt de elever, der var virkelig godt eller godt tilfredse, hvorfor de var det. Svarene fremgår af tabel 4.2.10.

Tabel 4.2.10 Hvorfor er praktikvirksomheden god eller virkelig god? (84% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Der er mange gode grunde til, at eleverne er godt tilfredse med praktikvirksomhederne. 85% af eleverne mener, at de gode kolleger er med til at gøre virksomheden god. Et interessant resultat af undersøgelsen er, at 60% af eleverne har stor frihed i arbejdet, ligesom hver anden elev faktisk føler, de kan bestemme meget selv. To ud af tre elever synes, de får tildelt mange spændende opgaver, og ligeså mange elever er glade for mester.

Der er mindre forskelle, afhængigt af branche. Tre ud af fire frisørelever mener, at det spiller en stor rolle, at mester er flink.

Derimod er forholdet til mester ikke er så vigtigt for smede- og maskineleverne, idet kun 45% giver denne forklaring, hvilket kan forklares med, at eleverne i højere grad har daglig kontakt til en værkfører frem for mester selv. 46% af frisøreleverne nævner desuden tidssvarende udstyr/teknologi som en grund til deres tilfredshed.

Tabel 4.2.11 Hvorfor er praktikvirksomheden mindre god eller dårlig? (16% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Hver anden af de elever, der er mere eller mindre utilfredse med praktikvirksomheden, synes, at arbejdsopgaverne er ensformige. Næsten 40% af disse elever føler, at de får lov til for lidt, og hver tredje af dem peger på, at mester er barsk. Undersøgelsen viser, at det præcis er de ting, som de tilfredse elever lægger stor vægt på, som ikke er til stede i denne gruppe elevers praktikvirksomheder. Frihed, spændende arbejdsopgaver og en god mester er med til at gøre et praktikophold godt. Endelig tyder undersøgelsen på, at eleverne ikke bryder sig om at være i virksomheder, der ignorerer miljø og arbejdsmiljø samt har dårlige sikkerhedsforhold, idet hver fjerde elev mener, at disse forhold ikke er i orden. Det er ikke god markedsføring for en virksomhed at sjuske med disse ting.

Kun 40% af frisøreleverne peger på, at arbejdsopgaverne er ensformige. Blandt både maler- og slagtereleverne er det til gengæld seks ud af ti, der peger på dette.

Mødet med praktikvirksomheden

Nye undersøgelser viser, at hver fjerde elev afbryder en teknisk erhvervsuddannelse, og at halvdelen af elevfrafaldet i praktik-tiden sker inden for prøvetidens tre måneder. Nærværende undersøgelse er ikke en frafaldsundersøgelse, idet der kun er indsamlet spørgeskemaer fra elever, der er i gang med deres uddannelse, og ikke fra elever, som allerede har afbrudt uddannelsen. Men eftersom halvdelen af frafaldet sker efter endt prøvetid, kan op mod hver ottende elev i undersøgelsen således forventes at falde fra uddannelsen.

En af hypoteserne i undersøgelsen har været, at eleverne havde svært ved at tilpasse sig virksomhedskulturen, og at dette fører til frafald hos visse elever. Elevernes møde med virksomheden kan derfor være en indikator på de problemer, der hos hver fjerde elev fører til frafald.

Tabel 4.2.12 Har det været let at finde sig til rette i praktikvirksomheden?

For at komme tættere på en forklaring af eventuelle kultursammenstød har vi spurgt eleverne om, hvordan de "faldt til" i praktikvirksomheden. Af tabel 4.2.12 fremgår det, at ni ud af ti elever ingen problemer havde med at finde sig til rette i virksomheden, mens hver 10. elev havde svært ved at falde til. Det er positivt, at eleverne har haft så let ved at falde til i virksomhederne, men det kan samtidig være et udtryk for, at eleverne ikke anser "opstarten" som det største problem. Noget tyder på, at eventuelle negative ting opstår efterhånden.

Tabel 4.2.13 Hvad synes du har været lettest at vænne sig til? (88% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Blandt alle de elever, der har haft let ved at falde til i virksomheden, peger to ud af tre på, at de føler sig respekteret.

Omkring 80% af eleverne finder, at virksomheden har taget godt imod dem. Påfaldende er det imidlertid, at kun lidt over halvdelen af eleverne egentlig vidste, hvad de gik ind til. På den baggrund er det flot, at hovedparten af eleverne er faldet så godt til i virksomhederne.

64% af frisøreleverne, men kun 37% af malereleverne, svarer, at de vidste, hvad de gik ind til. Halvdelen af frisøreleverne synes, at virksomheden går op i, at de har det godt. Kun 42% af smede- og maskineleverne føler, at de er gode til deres arbejde.

Tabel 4.2.14 Hvad synes du har været sværest at vænne sig til? (10% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Blandt de 10% af eleverne, der havde vanskeligt ved at finde sig til rette i virksomheden, var de primære årsager hertil, at eleverne ikke følte sig respekteret, og at virksomheden ikke tog sig nok tid til oplæringen. Hver anden elev peger på disse to forklaringer. Endelig mener 38% af eleverne, at virksomheden var for dårligt forberedt.

Ingen af slagter- eller malereleverne synes, at de selv har været for dårligt forberedt. Blandt slagterne har heller ingen haft svært ved at finde ud af arbejdet.

Det psykiske arbejdsmiljø

Undersøgelsen giver et meget positivt billede af det psykiske arbejdsmiljø i elevernes praktikvirksomheder. Særligt det kollegiale sammenhold er enestående. Der er ingen tvivl om, at arbejdsfællesskabet med andre har en stor værdi for de unge inden for de tekniske erhvervsuddannelser. Skolemiljøet på de tekniske skoler har ofte fået skylden for, at de unge ikke vælger de tekniske fag, men ifølge denne undersøgelse tyder en del på, at eleverne tilsyneladende får dækket deres sociale behov i virksomhederne og derfor ikke tillægger miljøet på teknisk skole så stor betydning, som f.eks. elever på gymnasiet tillæg-ger deres skolemiljø. Dette underbygges yderligere af spørgsmålet i tabel 4.2.42 om de forhold, eleverne lægger mest vægt på i forbindelse med deres skoleophold.

Tabel 4.2.15 Hvordan fungerer du sammen med dine kolleger?

Ifølge tabel 4.2.15 peger 93% af eleverne på, at de fungerer godt sammen med arbejdskollegerne, hvoraf hele 42% af eleverne fungerer virkelig godt. Kun 5% af eleverne synes, at de fungerer mindre godt sammen med deres kolleger.

Tabel 4.2.16 Hvordan vil du beskrive dit forhold til mester?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Eleverne vurderer forholdet til mester knap så entydigt positivt som forholdet til kollegerne. Tabel 4.2.16 viser, at seks ud af ti elever fremhæver, at de snakker godt med mester, og hver anden elev mener, de har et afslappet og humoristisk forhold til mester, hvor de kan tage gas på hinanden og i det hele taget have det sjovt sammen. 43% af eleverne føler, at mester forstår dem.

Tabel 4.2.16 viser samtidig også nogle negative sider af forholdet til mester, idet 14% af eleverne ikke tør sige mester imod, 9% synes, at mester skælder meget ud, og 7% af eleverne er ligefrem bange for mester. Tallene dækker over, at i alt 22% af eleverne ikke har et godt forhold til mester, dvs. at de peger på mindst ét af disse problemer. Dermed har mindst hver 5. elev reelt et skævt forhold til mester.

Hvis man ser på branchefordelingen, viser det sig, at frisør- og slagtereleverne har et lidt bedre forhold til mestrene end gennemsnittet. Henholdsvis 63% og 68% af eleverne i de to brancher svarer, at de og mester tager gas på hinanden og har det sjovt. Næsten syv ud af ti frisørelever synes, at de og mester taler godt sammen.

Smede- og maskineleverne har generelt ikke et så tæt forhold til deres mester. Kun 47% af dem mener, at de og mester taler godt sammen, mens 32% svarer, at de og mester tager gas på hinanden og har det sjovt. Omvendt er næsten ingen af dem bange for mester. Dette hænger sammen med, at kontakten mellem mester og elev ikke er så tæt i disse virksomheder.

Tabel 4.2.17 Hvordan vil du beskrive omgangstonen i virksomheden?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

I undersøgelsen har vi bedt eleverne beskrive omgangstonen i deres praktikvirksomhed. Tabel 4.2.17 viser, at næsten 70% af alle elever betegner omgangstonen i virksomheden som humoristisk, hvilket er et ganske bemærkelsesværdigt resultat. Sammenholdes dette tal med forholdet til kollegerne og mester, peger undersøgelsen på, at hovedparten af eleverne har et rimeligt godt psykisk arbejdsmiljø i deres praktikvirksomhed. Hver fjerde elev beskriver omgangstonen som familiær, hvilket sandsynligvis dækker over, at eleverne arbejder i en mindre virksomhed, hvor man betragter hinanden som én stor familie.

Hver 6. elev beskriver dog omgangstonen i firmaet som barsk. En barsk omgangstone var egentlig ment som noget negativt, men nogle af eleverne kan have lagt en mere neutral betydning i ordet. F.eks. hvis eleverne arbejder på en mands- eller kvindedomineret arbejdsplads, hvor tonen kan være mere direkte og skrap, end hvis flere personer af begge køn arbejder sammen. Derfor kan tallet ikke direkte tages som udtryk for, at 17% af eleverne har et dårligt psykisk arbejdsforhold.

I frisørvirksomhederne svarer 39% af eleverne, at der er en familiær tone, hvilket formentlig hænger sammen med, at alle går tæt op af hinanden i en frisørsalon. Kun hver 10. smede- og maskinelev beskriver tonen i praktikvirksomheden som familiær, hvilket skal ses i sammenhæng med, at smedevirksomhederne i gennemsnit er de største. Inden for slagterbranchen er tonen tilsyneladende meget barsk, hvilket fire ud af ti slagterelever giver udtryk for.

Tabel 4.2.18 Oplever du nogensinde konflikter i virksomheden?

En anden problemstilling, der er med til at beskrive det psykiske arbejdsmiljø under praktikopholdet, er omfanget af konflikter, som eleverne oplever i dagligdagen.

Tabel 4.2.18 viser, at tre ud af fire elever oplever konflikter eller uoverensstemmelser i virksomheden en til to gange om måneden. Derimod oplever hver 6. elev ofte konflikter i virksomheden, dvs. dagligt eller en-to gange om ugen. 42% af de elever, der er utilfredse med praktikvirksomheden, er ofte ude for konflikter.

I fortolkningen af resultaterne skal man være opmærksom på, at der kan være tale om gradsforskelle med hensyn til, hvad eleverne forstår ved konflikter. Ved konflikter forstås i undersøgelsen større sammenstød med eleven, og ikke "smådiskussioner" i det daglige, men noget tyder på, at eleverne har en anden opfattelse end mestrene på dette punkt. På trods af gradsforskelle er det imidlertid tankevækkende, at hovedparten af eleverne oplever konflikter på arbejdspladsen - enten dagligt, ugentligt eller månedligt.

At der forekommer konflikter kan både ses som udtryk for noget positivt og negativt. I visse tilfælde er det en fordel, at problemerne kommer frem til overfladen, så "luften renses", frem for at der skabes en dårlig stemning i firmaet. Omvendt er det ikke hensigtsmæssigt for nogen parter i virksomheden, at det psykiske arbejdsmiljø bærer præg af åbenlyse skænderier med eleverne.

Tabel 4.2.19 Hvilke typer konflikter oplever du?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Det er overvejende konflikter af arbejdsmæssig karakter, eleverne møder i virksomheden. Af tabel 4.2.19 fremgår det, at to ud af tre konflikter skyldes et arbejdsrelateret problem.

Påfaldende er det, at hver tredje elev oplever holdningsmæssige konflikter - dvs. uoverensstemmelser, der kan henføres til mesters og elevernes forskellige syn på tingene. Der kan nemt være sket en sammenblanding af personlige og holdningsmæssige konflikter, således at konflikter, der går på eleven som person, opleves som forskellige holdninger til tingene og omvendt.

Elevernes faglige engagement

En af påstandene fra mestre forud for undersøgelsen gik ud på, at nutidens elever i høj grad mangler "fagligt" engagement. Derfor er det interessant at se på, hvor meget eleverne praktiserer inden for branchen, og hvilke forhold de lægger mest vægt på. Som et mål for elevernes engagement i branchen, er de blevet spurgt om, hvor meget tid de bruger på deres branche uden for arbejdstiden.

Tabel 4.2.20 Hvor meget tid - uden for arbejde - bruger du på at blive bedre til dit fag?

Undersøgelsen viser, at hver tredje elev ofte bruger tid på deres "fag" uden for arbejdet, hvilket kan indikere en relativ stor erhvervsfaglig interesse blandt eleverne; omend resultatet forentlig snarere er udtryk for forskellige branchetraditioner end indikator på et egentligt erhvervsfagligt engagement.

Tallet dækker over variationer fra branche til branche, bl.a. bruger hver tredje elev inden for smede- og maskinfaget slet ingen tid til faget uden for arbejdstid, og kun 17% af malereleverne gør det mindst et par gange om ugen. Årsagen hertil er sikkert i høj grad, at eleverne i de to fag ikke har adgang til det fornødne udstyr og materialer derhjemme. Inden for frisørfaget praktiserer eleverne ganske meget; således bruger mere end hver anden elev ofte tid på faget efter endt arbejdsdag, det vil sige mindst et par gange om ugen. Spørgsmålet er så, om der her er tale om frivillige prøveklipninger, eller om mester har opfordret eleverne til at klippe modeller efter lukketid.

Tabel 4.2.21 Hvilket af disse udsagn betyder mest for dig?

(Antal elever, der har udsagnet som første prioritet)

Af tabel 4.2.21 ses det, at 53% af eleverne lægger mest vægt på at blive bedre til deres "fag", ligesom 31% mener, at det vigtigste er at levere den bedste kvalitet i arbejdet. Undersøgelsen viser således, at den erhvervsfaglige stolthed vejer tungest hos unge inden for de tekniske erhvervsuddannelser. Ambitionen om at blive dygtige håndværkere driver lysten hos eleverne.

Kun hver tredje malerelev lægger mest vægt på at blive bedre til deres "fag". Næsten ingen frisørelever nævner det at tjene mange penge som det vigtigste.

Forventninger til praktikopholdet

En mulig forklaring på det alt for store elevfrafald inden for de tekniske erhvervsuddannelser kan være, at eleverne ikke får opfyldt deres forventninger under praktikopholdet i virksomheden. Elevernes forventninger har derfor været et helt centralt spørgsmål at få belyst i undersøgelsen. Samtidig får man et klart billede af, hvilke forventninger eleverne møder med, når de går i gang med en erhvervsuddannelse.

Tabel 4.2.22 Hvilke forventninger havde du til dit praktikophold i virksomheden?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at angive flere svar)

Tabel 4.2.22 viser, at otte ud af ti elever forventede at lære en hel masse om deres "fag" og få en masse spændende udfordringer. Undersøgelsen viser klart, at elevernes forventninger især knytter sig ønsket om at blive "fagligt" dygtig og få så mange erhvervsfaglige udfordringer i virksomheden som muligt. Meget tyder derfor på, at eleverne er meget målrettede. Man kan sige, at eleverne har meget høje forventninger til de erhvervsfaglige arbejdsopgaver, og netop denne indstilling gør, at eleverne nemt bliver skuffede, hvis de ikke får lov til at prøve nogle af de sjove og spændende arbejdsopgaver.

Frisøreleverne havde i høj grad forventninger om at lære meget om "faget", at få nogle gode kolleger og at blive respekteret. Henholdsvis 88%, 78% og 77% af dem peger på disse tre punkter. Omvendt havde kun 47% af malereleverne forventet at blive respekteret.

Tabel 4.2.23 Har praktikopholdet levet op til dine forventninger?

Undersøgelsen viser, at knap fire ud af ti elever i høj grad har fået opfyldt deres forventninger under praktikopholdet. En lidt større andel af eleverne - 46% - har nogenlunde fået indfriet forventningerne. Hver 6. elev føler til gengæld ikke rigtig, at deres forventninger er blevet opfyldt, hvilket sammenholdt med dem, der svarende nogenlunde opfyldt, indikerer, at der er behov for at arbejde med at forbedre nogle forhold i praktikvirksomhederne.

Tabel 4.2.24 Har du så fået opfyldt følgende af dine forventninger? (83% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Blandt de elever, der absolut eller nogenlunde har fået opfyldt deres forventninger, svarer godt otte ud af ti elever, at de har fået lov til at lave meget selv, og at de har fået nogle gode kolleger. Syv ud af ti elever føler, at de har lært en masse om deres "fag". Kun 2/3 af eleverne føler, at de har fået opfyldt deres forventninger om at blive respekteret og fået masser af udfordringer under praktikopholdet. Der synes at være en sammenhæng mellem manglende erhvervsfaglige udfordringer og følelsen af manglende respekt. Dermed tyder noget på, at det netop er på disse to punkter, at eleverne og virksomhederne har forskellige opfattelser og forventninger.

Undersøgelsen peger således på, at eleverne ikke helt har fået indfriet deres erhvervsfaglige forventninger, men at de derimod har fået nogle andre værdifulde elementer. Friheden i arbejdet og det kollegiale sammenhold er to positive sider ved praktikopholdet i virksomheden, som en del elever tilsyneladende ikke havde regnet med.

Tabel 4.2.25 Hvorfor har praktikopholdet ikke levet op til dine forventninger? (16% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Blandt de elever, der ikke føler, at praktikopholdet har levet op til deres forventninger, nævner 53% i tabel 4.2.25, at de lærer for lidt om deres "fag", og 43% føler, at de kun får tildelt kedelige arbejdsopgaver. Eleverne er tilsyneladende kede af, at de ikke lærer nok om branchen. Undersøgelsen viser også her, at det faglige spiller en central rolle, og at uopfyldte erhvervsfaglige forventninger er nøglen til elevernes utilfredshed. Dette understreges yderligere af, at netop blandt de elever, der er utilfredse med praktikvirksomheden, peger godt 60% på disse to områder, ligesom følelsen af ikke at være værdsat tilsvarende vejer tungt. Manglen på erhvervsfaglige udfordringer fører nemt til mindreværd hos eleverne, hvorfor det ikke er overraskende, at 44% af de elever, der ikke har fået indfriet deres forventninger, heller ikke føler sig værdsat.

Den faglige oplæring

I undersøgelsen har vi med en række spørgsmål ønsket at komme tættere på, hvordan eleverne oplever selve den praktiske oplæring i virksomheden. Formålet er at få et indtryk af, dels hvordan eleverne selv oplever oplæringssituationen, og dels om der med udgangspunkt heri kan udpeges områder, hvor praktikvirksomhederne ikke helt slår til.

Tabel 4.2.26 Hvem står for den daglige oplæring i virksomheden?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Af tabel 4.2.26 fremgår det, at mester i mere end halvdelen af tilfældene er ansvarlig for den daglige oplæring af eleven. En tilsvarende andel nævner, at flere svende er ansvarlige for den daglige oplæring. Det er således ikke ualmindeligt, at eleven i det daglige både får opgaver af mester og kolleger. Et noget opsigtsvækkende resultat af undersøgelsen fortæller, at hver 10. elev peger på gruppen "andre", hvilket dækker over, at de selv eller en anden elev står for oplæringen. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at eleverne kan opleve det, som om de ikke bliver oplært af andre, fordi der er en høj grad af selv-stændighed i arbejdet. Er eleverne samtidig lidt usikre eller ikke vant til at arbejde selvstændigt, har de netop brug for en mere synlig oplæring end andre elever.

Der er meget forskellige traditioner med hensyn til oplæringen inden for de fire udvalgte brancher i undersøgelsen. Inden for frisørbranchen er mester i tre ud af fire tilfælde ansvarlig for oplæringen af eleven, mens det kun er tilfældet hos hver fjerde smede- og maskinelev. Omvendt svarer 44% af disse, at en daglig leder/værkfører er ansvarlig. Dette har kun 13% af frisøreleverne og 9% af malereleverne svaret.

Tabel 4.2.27 Er den, der står for din oplæring, god til at lære fra sig?

I langt de fleste tilfælde er den person, der står for oplæringen af eleven god til at lære fra sig, det mener 85% af eleverne, hvilket ses i tabel 4.2.27. Besynderligt nok ved 8% af eleverne ikke rigtig, om personen er en god læremester, hvilket kan tolkes som udtryk for, at eleverne ikke "mærker" oplæringen, fordi de arbejder meget selvstændigt.

Tabel 4.2.28 Hvordan foregår den daglige oplæring?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

En typisk oplæringssituation foregår ved, at eleverne bliver sat i gang med arbejdet af mester, en svend eller en daglig leder; derudover arbejder eleven selvstændigt, mens eleven til enhver tid kan få den fornødne hjælp. Dette ses af tabel 4.2.28, hvor 84% af eleverne føler, at de altid kan spørge, hvis de ikke kan finde ud af deres arbejde.

Set fra en anden synsvinkel kan man af undersøgelsens resultater aflæse, at godt seks ud af ti elever ikke føler, at de har stor indflydelse på deres arbejde, at der bliver lyttet til dem, at der udvises tålmodighed med dem, eller at opgaverne er erhvervsfagligt udfordrende. Selve oplæringssituationen er tilsyneladende præget af, at eleven er henvist til selvstændigt arbejde, hvorved oplæringen finder sted som "sidemandsoplæring", og ikke ved, at eleven bliver "overvåget" af eller er "føl" hos en anden.

Hver 5. elev i undersøgelsen er overladt meget til sig selv og skal selv finde ud af tingene. Dette kan hos enkelte elever betyde en høj grad af frihed og selvstændighed, men skal snarere forstås negativt i retning af, at eleverne føler sig alene og står med problemerne selv.

Blandt de 16% af eleverne, der er utilfredse med deres praktikvirksomhed, peger 40% på, at de selv skal finde ud af tingene og er overladt meget til sig selv. Hver fjerde af dem oplever, at der ikke udvises tålmodighed, at læremesteren ikke er god til at forklare ting, eller at de ikke bliver sat ordentligt ind i arbejdet. Noget tyder altså på, at disse elever har behov for en mere synlig oplæring fra virksomhedens side, end tilfældet er i dag.

1/3 af malereleverne følges altid med en svend eller mester. Halvdelen af frisøreleverne opfatter den/de ansvarlige for oplæringen som tålmodige, og 65% synes, at læremesteren er god til at forklare ting. Derimod nævner kun 38% af smede- og maskineleverne, at de ansvarlige er gode til at forklare ting. Ingen af slagtereleverne synes, at de ikke bliver sat ordentlig ind i arbejdet.

Tabel 4.2.29 Interesserer mester sig for din oplæring?

Eleverne føler, at virksomheden viser interesse for deres op-læring, eftersom 85% af eleverne synes, at mester interesserer sig for deres oplæring. Heraf mener 1/3 dog kun, at mester nogenlunde gør det. Hver 10. elev føler til gengæld ikke rigtig, at mester interesserer sig for deres oplæring. I fortolkningen heraf skal man være opmærksom på, at mester ikke i alle virksomheder har så meget med eleven at gøre i det daglige, men at det i stedet er den daglige leder eller en værkfører, der har kontakt til eleven.

Slagtermestrene er tilsyneladende de mest interesserede, idet ingen af slagtereleverne har svaret ikke rigtig eller slet ikke på dette spørgsmål.

Tabel 4.2.30 Føler du, der bliver lyttet til dine synspunkter?

Ovenstående tabel 4.2.30 viser, at knap otte ud af ti elever føler, at de bliver hørt i større eller nogenlunde grad, mens hver 5. elev svarer, at der ikke bliver lyttet til deres synspunkter.

Igen skiller slagtermestrene sig ud ved at lytte mere til elevernes synspunkter; således svarer ingen slagterelever, at der slet ikke bliver lyttet til dem.

Tabel 4.2.31 I hvor høj grad får du tildelt fagligt relevante arbejdsopgaver i virksomheden?

Hovedparten af eleverne føler, at de får tildelt "fagligt" relevante arbejdsopgaver under deres praktikophold. Som det fremgår af tabel 4.2.31 er 86% af eleverne i høj eller nogen grad enige heri. Hver anden elev svarer, at de kun i nogen grad får tildelt "fagligt" relevante arbejdsopgaver.

13% af eleverne er ikke enige i, at de får tildelt "fagligt" relevante arbejdsopgaver under deres praktikophold. En stor del af disse elever findes især blandt de 16% af eleverne i undersøgelsen, der er utilfredse med praktikvirksomheden, idet 42% af disse klager over, at arbejdsopgaverne ikke er "fagligt" relevante.

I forbindelse med udledningen af dette resultat er det værd at holde sig for øje, at der kan være tale om gradsforskelle i fortolkningen af begrebet "fagligt relevante arbejdsopgaver." Eleverne kan være tilbøjelige til at kategorisere disse opgaver med "de spændende og udfordrende opgaver" under deres praktikophold i modsætning til virksomhederne, for hvem stort set alle opgaver i firmaet betegnes som "fagligt relevante" i og med, at de er en del af arbejdsgangen og dagligdagen. Nogle elever føler måske, at det at feje gulve, rydde op eller varetage andre serviceopgaver ikke er "fagligt relevant."

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at alle slagterelever føler, at deres arbejdsopgaver er "fagligt" relevante.

Opfattelsen af skoleopholdet

For at kunne tegne et samlet billede af elevkulturen inden for de tekniske erhvervsuddannelser er det vigtigt, at man kender de unges holdning til teknisk skole. Udgangspunktet for undersøgelsen har primært været at finde mulige forklaringer på sammenstød mellem elev- og virksomhedskulturen, men eftersom elevernes samlede opfattelse af deres uddannelsesforløb også omfatter skoleopholdet, har vi valgt at medtage en række spørgsmål herom.

Tabel 4.2.32 Hvordan er du tilfreds med dine skoleophold?

Godt syv ud af ti elever er tilfredse med deres skoleophold, omend de er mere moderat tilfredse sammenlignet med deres vurdering af praktikvirksomheden. 13% af eleverne er virkelig godt tilfredse med skoleopholdet i modsætning til 30% med virksomheden. Det er opsigtsvækkende, at omkring 1/3 af eleverne er mere eller mindre utilfredse med skoleopholdet.

Slagtereleverne er knap så utilfredse med skolen som gennemsnittet; således er ingen af dem decideret dårligt tilfredse.

Tabel 4.2.33 Hvad er særlig godt ved dine skoleophold? (69% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Blandt de tilfredse elever fremhæver 73% lærernes dygtighed som det særligt gode ved skoleopholdet. Et ganske interessant resultat, netop fordi der har været rejst en del kritik af lærernes erhvervsfaglige kompetencer, som eleverne tilsyneladende ikke mener, der er hold i.

Blandt frisøreleverne er det endda 86%, der opfatter lærerne som dygtige. Til gengæld har kun halvdelen af malereleverne denne opfattelse.

Tabel 4.2.34 Hvad er dårligt ved dine skoleophold? (31% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

De elever, der er utilfredse med skoleopholdet, hæfter sig især ved, at der er for mange almene fag, at udstyr og materialer er forældet, samt at undervisningen i det hele taget er kedelig, således mener fire ud af ti elever dette. At undervisningen er kedelig, indikerer, at eleverne savner flere udfordringer.

Der er en del forskelle fra branche til branche. 80% af slagter-eleverne klager over, at undervisningsformen er for dårlig, hvilket kan tilskrives den særlige brevskole inden for branchen. Til gengæld er ingen af dem utilfredse med udstyr eller materialer. Halvdelen af malereleverne, men kun hver 5. frisørelev, synes, at undervisningen er kedelig.

Tabel 4.2.35 Har du hjemmearbejde?

Tabel 4.2.35 viser, at hver tredje elev i gennemsnit ikke har noget hjemmearbejde, men tallet dækker over meget store forskelle fra branche til branche. Stort set alle frisør- og slagterelever har hjemmearbejde i modsætning til kun hver 5. malerelev.

Tabel 4.2.36 Interesserer mester sig for dine skoleforløb?

I gennemsnit føler 72% af eleverne, at mester absolut eller nogenlunde interesserer sig for deres skoleforløb, mens hver fjerde elev ikke føler, at mester viser den ønskede interesse for deres skoleforløb. Det fremgår af tabel 4.2.36.

Tabel 4.2.37 Har mester kontakt med skolen?

Ifølge tabel 4.2.37 oplyser 47% af eleverne, at mester har kontakt med skolen, men faktisk ved 28% ikke rigtig, om dette er tilfældet. At kun hver anden virksomhed har kontakt med skolen viser, at der tilsyneladende er en mangelfuld kommunikation mellem virksomhederne og skolerne. Dette ses især inden for malerbranchen, hvor kun 28% svarer, at mester har kontakt med skolen.

Tabel 4.2.38 Hvis "ja", hvordan har mester kontakt med skolen? (47% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

På spørgsmålet om, hvilken form for kontakt mester har med skolen, svarer halvdelen af eleverne i tabel 4.2.38, at mester besøger skolen, og omtrent samme andel fremhæver, at mester har telefonisk kontakt med skolen. Ud af disse 47% af eleverne er det kun hver 5. elev, der oplever besøg fra skolen på virksomheden. Her er det værd at bemærke, at flere elever mener, at nogle fra skolen besøger virksomheden, end virksomhederne selv giver udtryk for.

Dette varierer meget fra branche til branche; således har 2/3 af slagtereleverne haft besøg fra skolen, mens stort set ingen frisør- eller malerelever har haft det. Til gengæld har slagtermestrene ikke tradition for at besøge skolen, idet kun 8% af slagtereleverne har svaret dette.

Tabel 4.2.39 Hvad kan du tilføre praktikvirksomheden fra dine skoleophold?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Ifølge tabel 4.2.39 mener hver anden elev, at de tilfører virksomheden viden om nye arbejdsmetoder og hver tredje viden om nye produkter eller materialer. Det er meget flot, at så mange elever tilfører virksomhederne nyt fra skoleopholdene, og meget tyder således på, at mange virksomheder betragter eleverne som en væsentlig ressource og kilde til ny viden. 22% af eleverne synes derimod kun, at de kan fortælle sladder fra skolen, og 10% mener slet ikke, at de kan tilføre virksomheden noget som helst.

Knap syv ud af ti frisørelever tilfører virksomheden viden om nye arbejdsmetoder, mens 60% af slagtereleverne især kommer med viden om nye produkter, eksempelvis nye former for pølser. Smede- og maskinelever og malerelever bidrager i øvrigt med mindre viden fra skolerne end de øvrige; således tilfører kun 1/3 af dem virksomheden viden om nye arbejdsmetoder. Ligeledes synes hver 5. malerelev, at de slet ikke bidrager med noget, mens næsten ingen frisør- eller slagterelever har svaret dette.

Tabel 4.2.40 Har du svært ved at følge med i den boglige undervisning på skolen?

Tabel 4.2.40 viser, at 27% af eleverne har svært ved at følge med i de alment/boglige fag. Tendensen er den samme inden for alle brancher.

Tabel 4.2.41 Hvis "ja", hvorfor har du svært ved at følge med i den boglige undervisning? (27% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Der er mange forskellige årsager til, at eleverne har svært ved de alment/boglige fag, hvilket ses af tabel 4.2.41 Bemærkelsesværdigt er det, at fire ud af ti elever erkender, at de ikke rigtig interesserer sig tilstrækkeligt for den almene undervisning, hvilket understreger, at der påhviler skolerne en væsentlig opgave med hensyn til at motivere eleverne på det almene område. Faget matematik er umiddelbart det sværeste for eleverne, hvilket 42% af dem peger på. Endelig er det værd at bemærke, at ordblindhed er et stort problem for en del af eleverne. Undersøgelsen peger på to udfordringer for skolerne i relation til de almene fag: For det første at skabe en bedre motivation hos eleverne, og for det andet at iværksætte særlige foranstaltninger for ordblinde og andre bogligt svage elever.

Tabel 4.2.42 Hvad betyder mest for dig under dit skoleophold?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Et meget interessant resultat af undersøgelsen er, at det "at lære noget om sit fag" betyder allermest for eleverne under deres skoleophold, hvilket 95% af eleverne svarer i tabel 4.2.42. Først langt nede på 2. pladsen kommer det "at være sammen med andre unge" og "at udvikle sig personligt." Undersøgelsen viser, at eleverne inden for de tekniske erhvervsuddannelser er særdeles målrettede med deres skoleophold. Eleverne kommer primært på teknisk skole for at lære nogle erhvervsfaglige discipliner og stiller derfor store krav til undervisningens faglige indhold og niveau.

Hele 98% af frisøreleverne, men "kun" 85% af malereleverne, lægger vægt på at lære noget om deres "fag". Branchefordelingen er den samme med hensyn til personlig udvikling, hvor tallene er henholdsvis 60% for frisørbranchen og 35% for malerbranchen. Det er åbenbart vigtigere for malereleverne at slappe af, hvilket hver fjerde af dem har svaret.

Tabel 4.2.43 Føler du, at det har været svært at komme tilbage i praktikvirksomheden igen efter et skoleophold?

Forbløffende nok har 23% af eleverne erfaret, at det er svært at komme tilbage til praktikvirksomheden efter et skoleophold, hvilket fremgår af tabel 4.2.43.

Tabel 4.2.44 Hvis "ja" hvorfor var det svært at komme tilbage? (23% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

I tabel 4.2.44 ses det, at den svære omstillingsproces fra skole- til virksomhedsophold bl.a. skyldes, at kravene i virksomheden er større. Dette kunne pege i retning af, at der bør stilles flere krav til eleverne på de tekniske skoler, f.eks. i forhold til selv-stændighed, ansvar og medbestemmelse. Hvis skolekulturen lignede virksomhedskulturen mere, ville overgangen formentlig ikke være så svær. Skolerne burde derfor i højere grad gøre eleverne ansvarlige for kvaliteten, ansvarlige for deres eget arbejde og ansvarlige over for hinanden, f.eks. gennem en projektorganiseret undervisningsform.

Endelig er det bekymrende, at næsten 38% af disse elever nævner, at det var svært at vende tilbage i praktikvirksomheden, fordi mester eller kollegerne var efter dem. Endnu en indikator på, at det psykiske arbejdsmiljø kan være hårdt i nogle virksomheder. Netop disse to forklaringer fremhæves især blandt de 16% af eleverne, der var utilfredse med praktikvirksomheden; således peger hver anden af disse elever på, at det er svært at vende tilbage til praktikvirksomheden efter et skoleophold, og at dette for 63% af dem skyldes, at mester er efter dem, og for 23% af eleverne, at kollegaerne er efter dem.

Otte ud af ti smede- og maskinelever har svært ved at komme op om morgenen, når de vender tilbage til virksomheden, mens kun hver 20. frisørelev har dette problem.

Praktikvirksomhedsskifte

I undersøgelsen har vi spurgt eleverne, om de på noget tidspunkt har skiftet praktikvirksomhed. Af tabel 4.2.45 ses det, at 13% af eleverne har prøvet dette.

Tabel 4.2.45 Har du på et tidspunkt skiftet praktikvirksomhed?

Tabel 4.2.46 Hvis "ja" hvorfor? (13% af eleverne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Den primære årsag til, at eleverne skiftede praktikvirksomhed, var det psykiske arbejdsmiljø; således skyldtes hvert andet skift problemer med arbejdsmiljøet, som det fremgår af tabel 4.2.46. Selvom tallet kun omfatter en mindre del af de elever, der reelt har skiftet praktikvirksomhed, giver det en fornemmelse af, at det psykiske arbejdsmiljø ikke er helt i orden i alle virksomheder. En del af forklaringen kan også ligge i, at eleverne er dårligt forberedte på virksomhedskulturen, og dermed oplever omgangsformen, kravene og holdningen på arbejdspladsen som et chok og et pres, de har svært ved at vænne sig til.

Ingen af slagtereleverne har skiftet praktikvirksomhed af personlige årsager. Derudover er der dog ingen væsentlige forskelle mellem brancherne.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel