5. Resultatet af den kvantitative virksomhedsundersøgelse

5.1 Sammenfatning

• Tre ud af fire virksomheder har valgt at have elever, fordi de ser det som en samfundsforpligtelse at give de unge en uddannelse, og hver anden virksomhed, fordi det er spændende at have med unge at gøre.
• Otte ud af ti virksomheder lægger mest vægt på, at eleverne skal kunne bruge deres hænder, vise engagement, kunne møde til tiden og være gode til at samarbejde.
• Virksomhederne synes, at de tre mest positive sider ved elever i dag er, at de er samarbejdsvillige, engagerede og har gå-på-mod.
• Virksomhederne mener, at de tre mest negative sider ved elever idag er, at eleverne mangler situationsfornemmelse, at de hele tiden skal sættes i gang, og at de er umodne.
• Hver anden virksomhed foretrækker at ansætte 18-19-årige elever.
• Seks ud af ti virksomheder mener ikke, at det er lettere at have elever i dag end for ti år siden.
• 87% af virksomhederne er godt tilfredse med deres elev i modsætning til 13%, der er mere eller mindre utilfredse med eleven. Blandt de virksomheder, der er tilfredse med deres elev, fremhæves, at eleven er "fagligt" dygtig, passer sit arbejde godt og er god til at møde om morgenen. De utilfredse virksomheder klager over, at eleven er umotiveret, langsom til at lære noget, mangler initiativ og er doven.
• Ni ud af ti virksomheder mener, at eleven fungerer godt sammen med de øvrige medarbejdere.
• Otte ud af ti mestre mener, at de snakker godt med eleven. Tre ud af fire mestre syntes, at eleven lytter til det, de siger; men på trods heraf føler fire ud af ti mestre, at de er nødt til at skælde ud engang i mellem.
• Otte ud af ti virksomheder synes, at eleven er let at omgås, og mere end halvdelen af virksomhederne finder, at eleven har humoristisk sans og situationsfornemmelse.
• 2/3 af virksomhederne beskriver eleven som "fagligt" dygtig, engageret og omhyggelig.
• Lidt over halvdelen af virksomhederne beskriver omgangstonen som humoristisk, og kun 6% kalder tonen for barsk.
• 1/3 af virksomhederne oplever aldrig konflikter med eleven, og seks ud af ti virksomheder oplever sjældent eller en-to gange om måneden konflikter med eleven.
• Halvdelen af konflikterne er arbejdsmæssige, fire ud af ti holdningsmæssige, mens hver fjerde konflikt skyldes et disciplinært problem.
• Otte ud af ti virksomheder vægter dét, at eleven laver et "fagligt" godt stykke arbejde højest. Dernæst kommer ønsket om, at eleven fungerer godt sammen med de andre medarbejdere og er fleksibel, dvs. parat til at tage en ekstra tørn, hvis der er behov for det.
• 1/3 af virksomhederne oplyser, at eleven altid følges med en svend eller mester i den daglige oplæring. Otte ud af ti virksomheder siger, at eleven bliver sat i gang af en svend eller mester, og tre ud af fire påpeger, at eleven bare kan spørge, når hun eller han ikke kan finde ud af tingene.
• Ni ud af ti virksomheder oplyser, at de absolut interesserer sig elevens oplæring. Ingen af virksomhederne oplyser, at de ikke interesserer sig for elevens oplæring.
• Otte ud af ti virksomheder lytter absolut til elevens synspunkter.
• Otte ud af ti virksomheder mener i høj grad, eleven får tildelt "fagligt" relevante arbejdsopgaver i praktikvirksomheden, men to ud af ti mener, at opgaverne kun i nogen grad er "fagligt" relevante.
• Syv ud af ti virksomheder er godt eller virkelig godt tilfredse med elevens skoleophold, hvorimod knap hver tredje virksomhed er utilfreds. Blandt de tilfredse virksomheder fremhæves især, at undervisningen er god, at materialer og udstyr er i orden, og at lærerne er dygtige. De utilfredse virksomheder peger på, at der er for meget spildtid og for mange almene fag på skolerne.
• Seks ud af ti virksomheder mener absolut, at de interesserer sig for elevernes skoleophold, mens 1/3 interesserer sig noget for skoleopholdet.
• Ni ud af ti virksomheder har kontakt med skolen; heraf besøger tre ud af fire mestre skolen, og fire ud af ti har telefonisk kontakt med skolen. Kun 12% af virksomhederne får besøg fra skolen.
• 45% af virksomhederne føler, at eleverne kan tilføre dem viden om nye arbejdsmetoder fra skolen, men knap 30% af virksomhederne føler ikke, at de får tilført noget fra skolen.
• Knap fire ud af ti virksomheder oplever, at eleven er blevet dygtigere efter et skoleophold, mens lidt over tre ud af ti virksomheder synes, at eleven er blevet sløv.
• Mestrene lægger selv mest vægt på at være dygtige til deres "fag" og levere den bedste kvalitet i deres arbejde.

5.2 Resultater

Virksomhederne

Tabel 5.2.1 Fordeling af virksomheder på branche

Fordelingen på brancher viser, at der er en overvægt af frisører i undersøgelsen. Årsagen hertil er, at frisørerne har været mere flittige til at returnere de fremsendte spørgeskemaer. Denne skæve fordeling påvirker naturligvis undersøgelsens resultater, bl.a. skinner det visse steder igennem, at der er mange frisørvirksomheder.

Tabel 5.2.2 Hvor mange ansatte har I eksklusive indehaver?

Virksomhederne i undersøgelsen har i gennemsnit knap 11 ansatte, som det ses af tabel 5.2.2. Der er store forskelle mellem brancherne; således har frisørsalonerne kun 4,7 ansatte, mens smedene har 22,2 ansatte. Malerne har gennemsnitlig 7,7 ansatte, og for slagterne er tallet 10,3. Tallene er i øvrigt lidt usikre, da nogle af de adspurgte har medtaget eleverne i antallet af ansatte, mens andre ikke har.

Som det fremgår af ovenstående, er virksomhederne i gennemsnit mindre end i elevundersøgelsen, hvilket skyldes, at elevtallene dækker over, at flere elever kan være fra den samme virksomhed, hvorfor disse virksomheder tæller dobbelt eller flerdobbelt. Desuden kommer flere elever f.eks. fra større slagterier, supermarkeder eller smede- og maskinindustrivirksomheder end tilfældet er i virksomhedsundersøgelsen. Dette skyldes, at der i virksomhedsundersøgelsen er indhentet svar fra virksomheder, der er medlemmer af bestemte brancheforeninger. Eksem-pelvis indgår der ikke tal fra større industrivirksomheder inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien, men derimod kun oplysninger fra selvstændige slagtervirksomheder.

Tabel 5.2.3 Hvor mange elever har virksomheden i dag?

Gennemsnitlig er der 2,3 elever i virksomhederne. Dette fremgår af tabel 5.2.3. Antallet af elever svinger langt mindre fra branche til branche end antallet af ansatte, så frisørerne har flere elever pr. ansat end smedene.

Tabel 5.2.4 Hvad er din funktion i virksomheden?

I undersøgelsen er syv ud af ti af de adspurgte mestre eller indehavere, og resten er daglige ledere eller værkførere i virksomhederne, hvilket ses af ovenstående tabel 5.2.4.

Tabel 5.2.5 Hvorfor har I valgt at have elever?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Tabel 5.2.5. viser, at tre ud af fire virksomheder ser det som en samfundsforpligtelse at uddanne unge mennesker, og hver anden mener, at det er spændende at have med unge at gøre. Undersøgelsen viser, at virksomhedernes primære drivkraft er, at de føler, at de har et stort ansvar for opretholdelsen af branchen og for den kommende generations håndværkere.

Ganske tankevækkende er det, at hele 38% af virksomhederne har valgt at have elever, fordi de tilfører virksomhederne ny viden og inspiration. Desuden er det værd at bemærke, at kun 13% af virksomhederne betragter det at have elever som en god forretning. Til gengæld har 41% af virksomhederne brug for den ekstra arbejdskraft, som eleverne udgør for virksomhederne. Dette peger i retning af, at virksomhederne i høj grad har brug for elevernes ressourcer i det daglige arbejde.

Blandt smedene føler hele 92% sig forpligtede til at uddanne unge, mens det kun er seks ud af ti frisører. Til gengæld ser hele 62% af frisørerne elever som en væsentlig kilde til ny viden og inspiration, hvilket kan hænge sammen med, at frisørbranchen er meget modeorienteret. Kun 12% af smedene og 17% af slagterne ser elever som en kilde til viden og inspiration.

Tabel 5.2.6 Hvor mange elever har du normalt?

I gennemsnit har virksomhederne typisk godt to elever. Virksomhederne har tilsyneladende ikke flere elever end normalt, idet det nuværende antal elever ikke adskiller sig væsentligt fra det antal, virksomhederne normalt har. Dette fremgår af tabel 5.2.6.

Tabel 5.2.7 Ville du, hvis du kunne, have flere elever?

Undersøgelsens data er indsamlet i februar 1999, og noget tyder på, at virksomhederne på dette tidspunkt havde problemer med at rekruttere elever, eftersom 28% af virksomhederne i tabel 5.2.7 oplyser, at de gerne ville have flere elever, hvis de kunne. Særligt inden for frisørbranchen siger 38% af frisørvirksomhederne, at de gerne ville have flere elever, hvilket skal ses i sammenhæng med, at netop frisørbranchen har adgangsbegrænsning. Denne adgangsbegrænsning gælder som før nævnt ikke elever, der først har en praktikaftale. Blandt malerne siger kun 12%, at de kunne ønske sig flere elever end nu, og 84% siger nej.

Holdningen til elever

Tabel 5.2.8 Hvad lægger du mest vægt på ved at have elever?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Undersøgelsen viser, at virksomhederne lægger mere vægt på personlige kvalifikationer hos eleverne end "faglige" evner. I tabel 5.2.8 ses det, at de fleste virksomheder, dvs. 85% lægger vægt på, at eleverne har flair for branchen og engagement. Blandt andre vigtige egenskaber ved elever nævner næsten lige så mange virksomheder, at eleverne skal kunne samarbejde og møde til tiden.

Frisørerne adskiller sig fra det samlede resultat ved at lægge meget vægt på, at eleverne har situationsfornemmelse, hvilket 79% af dem har svaret, og at eleverne kan tale med kunderne (84%). Dette er karakteristisk for en branche, hvor eleverne har meget direkte kontakt med kunderne. Blandt smedene lægger kun 47% vægt på, at eleverne har situationsfornemmelse, og kun 27% anser det for vigtigt, at eleverne kan tale med kunderne. Dette hænger naturligvis sammen med, at smede- og maskineleverne ikke har så stor direkte kundekontakt.

Tabel 5.2.9 Nævn de tre mest positive sider ved elever i dag?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Virksomhederne synes, at de tre mest positive sider ved elever i dag er: at de er samarbejdsvillige, engagerede og har gå-på-mod, som det ses i tabel 5.2.9. Påfaldende er det, at kun 13% af virksomhederne mener, at eleverne er gode til at sætte sig selv i gang. Blandt smedene er det endda kun 4%, der mener det.

Tabel 5.2.10 Nævn de tre mest negative sider ved elever i dag?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Kun 9% af virksomhederne er utilfredse med den "faglige" dygtighed og 8% med motivationen, hvilket i sig selv er et meget positivt resultat. Skal virksomhederne fremhæve de tre mest negative sider ved elever i dag vil det være: at eleverne mangler situationsfornemmelse, at de hele tiden skal sættes i gang, og at de er umodne. Flot er det, at 22% af virksomhederne intet negativt har at sige om nutidens elever.

Kun 3% af frisørerne og slet ingen af slagterne er utilfredse med den "faglige" dygtighed. Kun 4% af slagterne siger, at eleverne tror, de kan det hele, og ingen af dem synes, at eleverne har svært ved at samarbejde. Blandt malerne mener kun 13%, at eleverne mangler situationsfornemmelse.

Svarene på de mest positive sider ved elever summer til 284%, mens svarene på de negative sider kun summer til 177%, hvilket kan opfattes som en indikation af, at de adspurgte har lettere ved at pege på de positive sider. Sammenholdes dette med, at 22% ikke havde noget negativt at sige om eleverne, og kun 8% intet positivt havde at sige, tyder det på, at virksomhederne generelt har et positivt syn på elever. Mønstret genfindes i større eller mindre grad inden for alle brancher.

Tabel 5.2.11 Hvor gamle elever foretrækker du at ansætte?

(Bemærk at svarene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Undersøgelsen viser i tabel 5.2.11, at hver anden af virksomhederne foretrækker at ansætte 18-19-årige elever. Kun hver femte virksomhed ønsker at ansætte helt unge elever, ligesom kun hver 10. virksomhed foretrækker at ansætte voksenlærlinge. Det er bemærkelsesværdigt, at hver 6. virksomhed mener, at alderen ingen betydning har.

Der er ingen nævneværdig forskel mellem brancherne på, hvor mange der ønsker elever op til 17 år. Blandt smede og malere er det kun henholdsvis 29% og 30%, der foretrækker 18-19-årige elever, mens det blandt frisører og slagtere er henholdsvis 60% og 83%. Kun 9% af smedene ønsker 20-24-årige elever.

Malerne er de mest villige til at tage voksenlærlinge, idet tre ud af ti svarer dette, mens slet ingen slagtere ønsker voksenlærlinge. Kun 7% af frisørerne og 4% af slagterne svarer, at alderen ikke betyder noget, hvorimod hver tredje smed ikke tillægger alderen betydning.

Tabel 5.2.12 Er det lettere at have elever i dag end for 10 år siden?

Netop på spørgsmålet "Er det lettere at have elever i dag end for 10 år siden?" kommer de adspurgte virksomheder med mange interessante kommentarer om nutidens elever. Tabel 5.2.12 viser nemlig, at knap seks ud af ti virksomheder ikke mener, at det er blevet lettere at uddanne elever i dag.

På grund af det meget store antal "ved ikke-svar" er det ikke muligt at konkludere noget håndfast ud fra svarene. Mange virksomheder er i tvivl, fordi eleverne er anderledes nu end for ti år siden. På den ene side er de blevet mere modne, hvilket gør det lettere at have elever - på den anden side stiller de større krav (måske netop, fordi de er mere modne), hvilket gør det vanskeligere. Flere mestre har givet udtryk for denne problemstilling i de kvalitative interview nedenfor.

At så mange virksomheder svarer "nej" kan enten betyde, at "det er sværere at uddanne elever" eller "at det er det samme". Fordi virksomhederne har skrevet så mange kommentarer, tyder meget på, at de i hvert fald oplever det som en større opgave at uddanne elever i dag, men som nævnt er det svært at slutte noget sikkert ud fra svarene på dette spørgsmål.

Slagterne skiller sig ud ved at være mere sikre; således har 17% svaret "ja" og 71% svaret "nej" til, at det er blevet lettere at uddanne elever.

Hver tredje af de virksomheder, der synes, at det er lettere at have elever, lægger vægt på, at eleverne generelt er mere modne nu end for 10 år siden. Blandt dem, der har svaret "nej", mener 11%, at eleverne er mere forkælede og krævende i forhold til virksomheden. 14% peger på, at skolen gør det be-sværligt at have elever, især fordi skoleopholdene er for lange og dermed svære at indpasse i virksomhedens dagligdag.

Synet på eleven

Undersøgelsens formål er at komme helt tæt på samspillet mellem elever og praktikvirksomheder. For at undgå generaliseringer og samtidig få en præcis vurdering af eleverne har vi derfor bedt virksomhederne om at forholde sig til én enkelt elev. Ef-tersom virksomhederne ofte har flere elever, har vi bedt virksomhederne om at beskrive forholdet til den elev, der først er udlært i virksomheden, dvs. den elev, der har været længst tid under oplæring.

Tabel 5.2.13 Hvor gammel er eleven?

I gennemsnit er virksomhedernes elev 22 år - præcis som i elevdelen. Malervirksomhedernes elever er lidt ældre, dvs. gennemsnitligt 25 år, hvorimod slagternes elever er yngre, dvs. 20 år i gennemsnit.

Tabel 5.2.14 Hvilket køn?

Svarene i virksomhedsdelen viser en lille overvægt af kvindelige elever; således er 55% af virksomhedernes elever kvinder, hvilket skyldes overvægten af frisører i undersøgelsen. Ikke overraskende er 98% af smede- og maskineleverne mænd, og 92% af frisøreleverne er kvinder.

Tabel 5.2.15 Hvordan er du tilfreds med eleven?

I tabel 5.2.15 fremgår det, at knap ni ud af ti virksomheder er tilfredse med den pågældende elev. Hele 42% af virksomhederne er endda virkelig godt tilfredse. Kun 13% af virksomhederne - dvs. hver 8. virksomhed - er utilfredse med eleven, heraf er størstedelen kun mindre godt tilfredse. Virksomhederne tegner derfor et mere positivt billede af eleverne, end eleverne tegner af virksomhederne, omend lidt flere elever er utilfredse med deres praktikvirksomhed. I fortolkningen af dette resultat kan det spille en rolle, at virksomhederne forholder sig til elever, der er længere fremme i uddannelsesforløbet, end tilfældet er med eleverne i elevundersøgelsen.

Der er ikke de store brancheforskelle. Dog er ingen af malerne dårligt tilfredse med deres elev.

Tabel 5.2.16 På hvilke punkter er du virkelig godt/godt tilfreds med eleven? (87% af virksomhederne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar. Svarene er i procent af dem, der har svaret "virkelig godt" eller "godt" tilfreds med eleven)

Vi har i undersøgelsen spurgt virksomhederne om, hvorfor de var tilfredse med deres elever. I tabel 5.2.16 ses det, at godt otte ud af ti virksomheder oplyser, at eleven er "fagligt" dygtig, passer sit arbejde godt og er god til at møde om morgenen som de primære forklaringer på deres tilfredshed. Overraskende positivt er det, at knap 60% af virksomhederne karakteriserer eleverne som lærenemme og flittige, ligesom 68% nævner, at de er motiverede.

Tabel 5.2.17 På hvilke punkter er du mindre godt/dårligt tilfreds med eleven? (13% af virksomhederne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar. Svarene er i procent af dem, der har svaret "mindre godt" eller "dårligt" tilfreds med eleven)

Blandt de virksomheder, der er utilfredse med den pågældende elev, klager mange over, at eleven er umotiveret, langsom til at lære noget, savner initiativ og er doven. Bemærkelsesværdigt er det, at utilfredsheden ikke knytter sig til elevens erhvervsfaglige kundskaber, idet kun 14% nævner dette. 20% af virksomhederne har under rubrikken "andet" svaret, at eleven er sløv eller ukoncentreret. På denne baggrund kan vi med undersøgelsen konkludere, at det primært er personlige egenskaber hos eleven, der er medvirkende til, at virksomhederne er utilfredse.

Ingen af frisørerne synes, at eleven mangler initiativ. Kun syv malere og tre slagtere i undersøgelsen har svaret, at de er mindre godt eller dårligt tilfredse med deres elev. Dette er for lidt til at bedømme, om deres svar afviger væsentligt fra de samlede svarprocenter.

Tabel 5.2.18 Hvordan fungerer eleven med de andre medarbejdere?

Ifølge tabel 5.2.18 mener ni ud af ti virksomheder, at eleven fungerer godt socialt med de øvrige ansatte.

Specielt synes 60% af slagterne, at eleven fungerer virkelig godt sammen med de andre ansatte. Omvendt synes kun 32% af dem, at eleven blot fungerer godt sammen med de andre. Blandt smedene svarer kun godt hver 5., at eleven fungerer virkelig godt sammen med de andre ansatte.

Tabel 5.2.19 Hvordan vil du beskrive dit forhold til eleven?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

I tabel 5.2.19 ses det, at otte ud af ti virksomhedsindehavere eller daglige ledere fremhæver, at de snakker godt med eleven. Paradoksalt nok nævner tre ud af fire virksomheder, at de føler, eleven lytter til dem samtidig med, at 40% føler, at de er nødt til at skælde ud engang imellem.

2/3 af frisørerne fremhæver, at forholdet til eleven er præget af, at de tager gas på hinanden og har det sjovt sammen, hvorimod kun 36% af smedene synes det. Ingen malere har svaret, at de ikke taler ret meget med eleven.

Tabel 5.2.20 Hvordan vil du beskrive elevens væremåde?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Virksomhederne har tilsyneladende ingen problemer med elevernes væremåde; således siger otte ud af ti virksomheder, at den pågældende elev er let at omgås. Hele 57% af virksomhederne siger, at eleven har humoristisk sans, og næsten lige så mange fremhæver elevens gode situationsfornemmelse.

Hele 96% af slagterne opfatter eleven som let at omgås, mens ingen af dem mener, at eleven mest gør, hvad der passer ham/hende. 65% af frisørerne svarer, at eleven godt kan sige fra. Dette kan hænge sammen med, at frisøreleverne har et tættere forhold til deres mester og derfor lettere kan sige fra. Kun fire ud af ti smede synes, at eleven har humoristisk sans, hvilket passer godt sammen med tabel 5.2.19, hvor færre smede end gennemsnittet svarede, at de har det sjovt sammen med deres elev.

Tabel 5.2.21 Hvordan vil du beskrive elevens arbejdsevner?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Undersøgelsen giver det meget positive resultat, at 2/3 af alle virksomheder beskriver deres elev som "fagligt" dygtig og engageret. En næsten lige så stor andel fremhæver, at deres elev er omhyggelig. De fleste virksomheder har heller ikke nævneværdige problemer med at motivere eleven til mere kedelige opgaver.

Tabel 5.2.22 Hvordan vil du beskrive omgangstonen i virksomheden?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Virksomhederne betegner i højere grad end eleverne omgangstonen som familiær, hvilket fire ud af ti virksomheder oplyser i tabel 5.2.22. Ligeledes fremhæver 55% af virksomhederne, at omgangstonen er humoristisk. Kun 6% af virksomhederne føler, at tonen er barsk. Kun 26% af smedene finder omgangstonen familiær, mens fire ud af ti betegner den som humoristisk. Stort set ingen frisører synes omgangstonen er barsk. Igen synes virksomhedernes størrelse at have betydning. Generelt er virksomhederne mere positive i deres beskrivelse af omgangstonen end eleverne.

Tabel 5.2.23 Oplever du konflikter med eleven?

Hovedparten af virksomhederne i undersøgelsen oplever sjældent eller aldrig konflikter med eleven, hvilket 94% af dem svarer i tabel 5.2.23. Faktisk har hver tredje virksomhed aldrig konflikter med eleven.

Det er bemærkelsesværdigt, at 15% af eleverne ofte oplever konflikter, dvs. dagligt eller en-to gange om ugen, i modsætning til kun 5% af virksomhederne. Dette kan give anledning til at udlede, at virksomhederne og eleverne ser forskelligt på betydningen og omfanget af konflikter. Eleverne lægger tilsyneladende mere i irettesættelser end mestrene gør, og betragter dem i højere grad som konflikter.

Alle slagterne oplever aldrig eller kun sjældent konflikter med eleven; 58% svarer aldrig.

Tabel 5.2.24 Hvilke typer konflikter oplever du?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar. Svarene er i procent af de virksomheder, der oplever konflikter med eleven)

De virksomheder, der oplever konflikter, oplyser i tabel 5.2.24, at hovedparten af konflikterne enten er arbejdsmæssige eller holdningsmæssige. Knap 1/4 af virksomhederne betegner konflikterne som disciplinære. Noget tyder på, at virksomhederne i højere grad end eleverne mener, at disciplinære uoverensstemmelser giver anledning til konflikter, eftersom kun 14% af eleverne finder konflikterne disciplinære.

Tabel 5.2.25 Hvilke krav vægter du højest hos din elev?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Blandt de egenskaber, som virksomhederne tillægger størst værdi hos eleven, siger 84% af dem i tabel 5.2.25, at dét, "at eleven laver et "fagligt", godt stykke arbejde" betyder mest. Positivt er det, at virksomhederne ikke tillægger det så stor betydning, at eleven laver fejl eller ikke når det, hun/han skal. Det viser, at virksomhederne tillader, at eleverne får lov til at give sig tid til arbejdet og lave fejl som led i deres læreproces. 95% af malerne lægger vægt på den "faglige" kvalitet i arbejdet.

Elevens praktiske oplæring

Tabel 5.2.26 Hvem er ansvarlig for elevens oplæring?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Hovedparten af virksomhederne oplyser, at mester eller chefen er ansvarlig for elevens oplæring; således nævner 83% dette i tabel 5.2.26. Hver anden virksomhed mener desuden, at flere svende har ansvar for elevens oplæring. Kun 18% peger på, at det er den daglige leder eller værkføreren, der er ansvarlig.

I 96% af slagtervirksomhederne og 93% af frisørsalonerne er mester selv ansvarlig for oplæringen, mens det kun er tilfældet hos seks ud af ti smede. Omvendt svarer 46% af smedene, at en værkfører eller daglig leder er ansvarlig, hvilket kun 4% af malerne og slet ingen slagtere har svaret. Til gengæld er flere svende ansvarlige hos godt syv ud af ti malere, men kun cirka halvt så mange frisører, nemlig 35%.

Tabel 5.2.27 Hvordan foregår elevens daglige oplæring?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Knap halvdelen af virksomhederne fremhæver i tabel 5.2.27, at eleven har stor indflydelse på sit arbejde, ligesom tre ud af fire virksomheder desuden finder, at eleverne altid er velkomne til at spørge, hvis de ikke kan finde ud af tingene. Dette svarer stort set til elevernes egen opfattelse af oplæringssituationen. På ét væsentligt punkt adskiller virksomhedernes opfattelse af oplæringssituationen sig fra elevernes, idet mere end hver 3. virksomhed oplyser, at eleven altid følges med en svend eller mester i modsætning til kun 1/6 af eleverne.

Kun hos godt hver 5. smed følges eleven altid med en svend eller mester, hvorimod det foregår hos syv ud af ti malere. Dette kan være en årsag til, at kun 30% af malerne vurderer, at eleven har stor indflydelse på sit arbejde. Hos 96% af slagterne bliver eleven sat i gang af en svend eller mester, og ingen af slagtereleverne skal selv finde ud af tingene.

Tabel 5.2.28 Interesserer du dig for elevens oplæring?

Ifølge tabel 5.2.28 interesserer 92% af virksomhederne sig absolut for elevens oplæring. Dette billede er klart mere positivt end for elevernes vedkommende (tabel 4.2.29), og fortæller samtidig, at en del virksomheder kan blive bedre til at vise oprigtig interesse for elevernes oplæring. 98% af malerne mener, at de absolut interesserer sig.

Tabel 5.2.29 Lytter du til elevens synspunkter?

Parallelt med forrige spørgsmål føler otte ud af ti virksomheder absolut, at de er lydhøre over for elevens synspunkter. Dette fremgår af tabel 5.2.29. Igen er opfattelsen langt mere positiv end hos eleverne (tabel 4.2.30), hvilket tyder på, at der er et kommunikationsproblem mellem elever og virksomheder på dette område.

Tabel 5.2.30 I hvor høj grad får eleven tildelt fagligt relevante arbejdsopgaver i virksomheden?

78% af virksomhederne mener i høj grad, at eleverne får tildelt "fagligt" relevante arbejdsopgaver, som det ses af tabel 5.2.30. Kun 22% af virksomhederne finder i nogen grad, at dette er tilfældet. Disse tal er noget mere positive end for elevernes vedkommende, hvilket må tolkes som, at virksomhederne har opfattelsen af, at stort set alle opgaver er "fagligt" relevante, hvorimod eleverne er tilbøjelige til at kategorisere arbejdsopgaverne anderledes. Måske kan skolerne og virksomhederne blive bedre til at informere eleverne om, at de under praktikopholdet ikke kun er under faglig oplæring, men at eleverne snarere indgår som en naturlig del af alle aspekter af hverdagen i virksomheden. De skal deltage på lige fod med andre i hele virksomhedens dagligdag, hvilket også indebærer arbejdsopgaver som oprydning, rengøring, mv., som ikke direkte knytter sig til det erhvervsfaglige.

Elevens skoleophold

Tabel 5.2.31 Hvordan er du tilfreds med elevens skoleophold?

Syv ud af ti virksomheder i undersøgelsen er tilfredse med elevens skoleophold, men kun én ud af ti oplyser, at de er virkelig godt tilfredse. Tre ud af ti virksomheder er imidlertid utilfredse med skoleopholdet.

Tabel 5.2.32 Hvad mener du er godt/virkelig godt ved elevens skoleophold? (68% af virksomhederne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar. Svarene er i procent af dem, der er "godt" eller "virkelig godt" tilfredse)

Hver anden virksomhed mener, at det positive ved skoleopholdet skyldes dygtige lærere, og at udstyr og materialer er i orden. Dette fremgår af tabel 5.2.32. Kun 18% af virksomhederne synes, at der er tilpas med alment/boglige fag.

Kun hver 5. af smedene og slagterne opfatter lærerne som dygtige, hvorimod 81% af frisørerne har denne opfattelse. Ligeledes synes 83% af frisørerne, at undervisningen er god.

Tabel 5.2.33 Hvad mener du er mindre godt/dårligt ved elevens skoleophold? (31% af virksomhederne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar. Svarene er i procent af dem, der er "mindre godt" eller "dårligt" tilfredse)

Ifølge tabel 5.2.33 svarer hver 3. virksomhed, der er utilfreds med elevens skoleophold, at der er for meget spildtid og for mange alment/boglige fag. Med spildtid mener virksomhederne, at tempoet er for lavt (for mange pauser), at der er for mange ikke-brancherelaterede fag, og at undervisningstiden er kortere end en almindelig arbejdsuge på 37 timer.

Ingen af malerne synes, at undervisningen er kedelig, eller at udstyret er forældet, ligesom kun 6% synes, at der er for mange alment/boglige fag. Kun ni slagtere i undersøgelsen er utilfredse med skoleopholdene, hvilket er for få til at bedømme, om deres svar adskiller sig fra gennemsnittet.

Tabel 5.2.34 Interesserer du dig for, hvad der foregår på elevens skoleophold?

Ni ud af ti virksomheder interesserer sig for, hvad der foregår på elevens skoleophold, hvilket ses af tabel 5.2.34. Meget tyder på, at virksomhederne går særdeles højt op i elevens samlede uddannelsesforløb, og derfor på samme måde som eleverne selv stiller store krav til undervisningen på skolerne.

Igen må man dog lægge mærke til, at eleverne ikke oplever den interesse, som virksomhederne selv angiver (se tabel 4.2.36). Virksomhederne bør derfor blive bedre til at vise eleverne interesse for skoleopholdene, så eleverne ikke føler, at virksomhederne er ligeglade.

Tabel 5.2.35 Har virksomheden kontakt med skolen?

Tabel 5.2.35 viser, at ni ud af ti virksomheder har kontakt til skolen. Sammenholdes dette med tabel 4.2.37, ses det at en del virksomheder må have kontakt med skolen, selv om eleven tror, at det ikke er tilfældet. Dette er et tegn på, at virksomhederne ikke er gode nok til at vise deres interesse for skoleopholdene, som nævnt ovenfor.

Tabel 5.2.36 Hvis "ja", hvilken kontakt har du med skolen? (89% af virksomhederne)

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar. Svarene er i procent af dem, der har kontakt med skolen)

På spørgsmålet om, hvilken kontakt virksomhederne har med skolen, svarer tre ud af fire virksomheder i tabel 5.2.36, at de besøger skolen. Bemærkelsesværdigt er det, at kun 12% af virksomhederne har haft besøg fra skolen, mens hele 21% af eleverne mener, at dette har været tilfældet (se tabel 4.3.38).

Slagterne har især telefonisk kontakt med skolen, idet 3/4 af dem har svaret dette, hvorimod blot 45% af dem besøger skolen. Ni ud af ti malere besøger til gengæld skolen, mens kun 2% af dem får besøg fra skolen. Omvendt får tre ud af ti smede besøg fra skolen.

Tabel 5.2.37 Hvad føler du, at eleven kan tilføre virksomheden fra skolen?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Tabel 5.2.37 viser, at 45% af virksomhederne føler, at eleven tilfører virksomheden viden om nye arbejdsmetoder, men 37% synes ikke rigtig, eleverne får noget nyt med fra skolen, som kan bruges i virksomheden.

Slagterne får tilsyneladende mindst ud af elevens skoleophold i denne henseende. Kun 4% af dem synes, at eleven kan bidrage med viden om nye materialer, mens 17% mener, at eleven kan tilføre virksomheden viden om nye arbejdsmetoder. Samtidig føler hele 65%, at eleven slet ikke kan bidrage med noget nyt.

Tabel 5.2.38 Hvordan oplever du eleven efter et skoleophold?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Ovenstående tabel 5.2.38 viser, at hver anden virksomhed synes, at eleven har fået mod på nye opgaver, når hun/han vender tilbage til praktikvirksomheden efter et skoleophold. 37% mener, at eleven er blevet dygtigere. Derimod synes 35%, at eleven er blevet sløv. Det hænger godt sammen med den udbredte opfattelse af, at der er for megen spildtid på skolerne.

Igen er slagterne de mest negative over for eleverne efter skoleopholdene. Således synes kun 13% af dem, at eleven er blevet dygtigere, og kun 29% oplever, at eleven har fået mod på nye opgaver. Malereleverne er tilsyneladende ikke blevet dårligere til at komme op om morgenen, idet slet ingen malere har peget på dette.

Tabel 5.2.39 Hvilket af disse udsagn betyder mest for dig?

(Bemærk at tallene summer til mere end 100%, da det har været muligt at afgive flere svar)

Der er en stor erhvervsfaglig stolthed blandt håndværkerne. Langt de fleste lægger mest vægt på at være dygtige og levere den bedste kvalitet i deres arbejde. Kun 13% af frisørerne lægger vægt på at løse opgaverne hurtigst muligt, hvilket kan være en erkendelse af, at det netop inden for denne branche er svært at arbejde hurtigt uden, at det går ud over kvaliteten. Derimod betragter 47% af smedene det som vigtigt at være hurtig.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel