2. MetodebeskrivelseDen kvantitative del af undersøgelsen består af to dele: En elevdel og en virksomhedsdel. Undersøgelsen omfatter elever og mestre inden for fire brancher:
2.1 Undersøgelsens terminologiI et forsøg på at ramme de udtryk, som virksomhederne og eleverne bruger i daglig tale, har vi i undersøgelsen anvendt nogle begreber, som ikke tilhører Undervisningsministeriets officielle terminologi. Nedenstående er en oversigt over de anvendte begreber og deres betydning:
2.2 Den kvantitative elevundersøgelseElevdelen er foregået ved, at der er udsendt spørgeskemaer til en række tekniske skoler, som har uddelt dem til elever på 3. skoleperiode og fremefter. Skolerne har derefter stået for at indsamle skemaerne og returnere dem til Håndværksrådet, som har databehandlet skemaerne. Følgende skoler har medvirket ved uddeling og indsamling af skemaer: Frederiksberg Tekniske Skole, Frisørskolen for Storkøbenhavn, Herning Tekniske Skole, Teknisk Skole Hillerød, Teknisk Skole Hjørring, Holstebro Tekniske Skole, Holbæk tekniske Skole, Kolding tekniske Skole, Næstved Tekniske Skole, Odense Tekniske Skole, Roskilde Tekniske Skole, Silkeborg Tekniske Skole, Randers tekniske Skole, Aalborg tekniske skole, Aarhus tekniske Skole. Dermed er undersøgelsens resultater baseret på en vis geografisk spredning. Der er i undersøgelsen indgået 477 spørgeskemaer, fordelt med 182 fra frisørelever, 144 fra smede- og maskinelever, 110 fra malerelever og 41 fra slagterelever. På forhånd var målet at indsamle 500 spørgeskemaer, fordelt på 165 fra frisørelever, 165 fra smede- og maskinelever, 130 fra malerelever og 40 fra slagterelever, idet denne fordeling forholdsmæssigt skulle svare til den samlede fordeling af elever på de fire brancher. I praksis har der imidlertid vist sig vanskeligheder med at få nok skemaer fra smede- og maskinelever samt malerelever. Dette vil dog ikke få væsentlig betydning for undersøgelsens resultater. 2.3 Den kvantitative virksomhedsundersøgelseDenne del af undersøgelsen er foregået ved, at Håndværksrådet har modtaget medlemsadresselister fra Danmarks Frisørmesterforening, Dansk Smedemesterforening og Danske Malermestre, hvorefter der er ringet til en række medlemmer af foreningerne. Oprindeligt skulle den kvantitative virksomhedsundersøgelse være gennemført som telefoninterview med virksomhederne, men det viste sig meget vanskeligt for virksomhederne at afse tid til et længere telefoninterview. Derfor ændrede vi strategi og besluttede at sende eller faxe spørgeskemaet til virksomhederne, efter at disse havde givet telefonisk tilsagn om at ville medvirke i undersøgelsen. Hvad angår slagtermestrene, er denne del af undersøgelsen foregået ved telefoninterview, som Danske Slagtermestres Landsforening har stået for. De udfyldte spørgeskemaer er herefter sendt til Håndværksrådet, som har stået for databehandlingen af svarene fra alle fire brancher. Der er i alt indgået 291 skemaer i virksomhedsundersøgelsen. De er fordelt med 126 fra frisører, 85 fra smede, 56 fra malere og 24 fra slagtere, i alt 291 skemaer. I virksomhedsdelen er der således en overrepræsentation af frisørvirksomheder, som udgør 43% af alle svar. Målet var her at indsamle 100 skemaer fra frisørmestre, 100 fra smedemestre, 80 fra malermestre og 25 fra slagtermestre, i alt 305 skemaer. Igen har der dog været problemer med indsamlingen fra smede og malere. Dels er en del skemaer først returneret efter Håndværksrådets deadline, dels har nogle indsendte skemaer måttet udgå af undersøgelsen, fordi de pågældende virksomheder ikke havde elever, da undersøgelsen blev foretaget. 2.4 SignifikansSom i alle stikprøveundersøgelser er der også i denne en lille usikkerhed om svarenes "sande" værdi og dermed fordeling. Hvis den andel inden for en branche, der har givet et bestemt svar på et spørgsmål, adskiller sig fra andelen i undersøgelsen som helhed, er det derfor ikke sikkert, at forskellen er reel; den kan blot skyldes den statistiske usikkerhed. Det er klart, at jo flere virksomheder, der deltager i undersøgelsen, jo mindre vil den statistiske usikkerhed blive. I denne undersøgelse er stikprøven relativt stor i nogle brancher, men relativt mindre i andre, og usikkerheden varierer derfor mellem brancherne. I den kvantitative elevundersøgelse og den kvantitative virksomhedsundersøgelse indgår en beskrivelse af eventuelle forskelle mellem brancherne. For at vurdere, om disse forskelle er reelle, har vi udført statistiske tests på 5% signifikansniveau på resultaterne. Det vil sige, vi har beregnet sandsynligheden for, at andelen inden for en branche, der afgiver et bestemt svar, faktisk er den samme som for alle virksomheder, hvis man udspurgte alle virksomheder inden for de fire brancher i Danmark. Hvis denne sandsynlighed er mindre end 5%, er det rimeligt at hævde, at branchen på dette område adskiller sig signifikant fra alle brancher taget som helhed. Eksempel: I den kvantitative virksomhedsundersøgelse har 63% af virksomhederne på spørgsmålet "Hvad lægger du mest vægt på ved at have elever?" svaret "De skal have situationsfornemmelse." Inden for frisørfaget er denne andel imidlertid 79%. Herudfra kan man beregne sandsynligheden for, at denne forskel kun skyldes statistisk usikkerhed. Denne sandsynlighed viser sig at være mindre end 5%. Det kan derfor konkluderes, at frisørerne faktisk adskiller sig fra de øvrige brancher ved at lægge mere vægt på elevernes situationsfornemmelse.
|
![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
![[Billede: Person med en blyant, der er lige så høj som ham selv, og med form som en tragt. Alt imens han skriver, strømmer ordene ned i blyanten fra oven.]](34.gif)