7. Skole og fritidsarbejde

Fritidsarbejde

65 % af pigerne og 55 % af drengene har lønnet fritidsarbejde. 13 % af samtlige elever har mere end 11 timers lønnet arbejde pr. uge. Det er overraskende, at jo yngre eleverne er, jo flere har fritidssarbejde. Af de piger, der er 16 år eller derunder, har 68% fritidsarbejde, mod kun 59 % af de piger, der er 19 år eller derover. Et tilsvarende mønster findes hos drengene.

Der er ingen klar sammenhæng mellem rygning og fritidsarbejde. Det er der til gengæld mellem fritidsarbejdet og weekendens alkoholforbrug.

Tabel 7.1

Andelen, der har fritidsjob, set i forhold til hvor mange genstande, der blev indtaget seneste weekend, opdelt på piger og drenge (i procent).

Skolearbejde

Sammenhængen mellem erhvervsarbejde og den tid, man bruger på lektier, er ikke nær så tydelig, som man måske skulle forvente. Der er dog en lille tendens til, at de elever, der har erhvervsarbejde, bruger mindre tid på lektier. 44 % af drengene og 45% af pigerne, som har meget erhvervs-arbejde, det vil sige >11 timer om ugen, føler, at arbejdet går ud over skolen.

Der er ingen sammenhæng mellem erhvervsarbejde og personlige pro-blemer i relation til skolen. 7% af dem, der har erhvervsarbejde og 8% af dem, der ikke har lønnet erhvervsarbejde, svarer, at de for øjeblikket har personlige problemer, der skyldes skolen. Følelsen af at være accepteret er ens for elever med/uden fritidsarbejde.

Karakterernes rolle

Næsten alle angiver, at karaktererne spiller en rolle. Kun 1% af pigerne og 2 % af drengene finder, at karaktererne slet ikke spiller nogen rolle for dem, mens 82 % af pigerne og 75 % af drengene synes, at karaktererne spiller en stor eller meget stor rolle for dem. Undersøgelsen viser, at pigerne læser lektier i længere tid end drengene.

Selv om drengene ikke bruger så meget tid på lektier, plages de ikke oftere end pigerne af dårlig samvittighed over ikke at passe skolearbejdet.

Der er tydelig forskel på gymnasiet og hf, hvad angår holdningen til ka-raktererne. For 34 % af de mandlige hf-kursister spiller karaktererne kun en lille eller slet ingen rolle, mens dette gælder for 22 % og 25 % af dreng-ene på h.h.v. matematisk og sproglig linie. I disse tal er der ikke taget højde for aldersforskelle mellem eleverne i gymnasiet og på hf. Resultatet kan desuden være påvirket af forskelle i karaktergivningen i de to skole-former. Her tænkes især på fraværet af årskarakterer på hf.

Det sociale klima

Langt de fleste elever synes, at det sociale klima i klassen er godt. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er det bedste og 5 det dårligste, er gennemsnittet 2,2 for drengene og 2,3 for pigerne. Der er en klar alderssammenhæng, idet den andel, der opfatter det sociale klima som dårligt, stiger med klasse-trinnet.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel