6. Elevernes fysik og kondition

Drengene vurderer generelt deres fysiske form som "god"/"virkelig god" (57 %), mens pigerne vurderer deres som "nogenlunde"/"dårlig" (65 %). Der er væsentlige aldersafhængige forskelle, således at jo ældre man er, jo dårligere opfatter man sin fysiske form.

Pendul-løbetesten viser, at 80 % af de drenge, der selv mener, at deres fysiske form er virkelig god, også er i stand til at løbe mere end ca. 10 min. i testen. Dette svarer til, at de har et konditionstal, der ligger over 52. Der er meget stor forskel på, hvor lang tid pigerne kan løbe i forhold til drengene. Halvdelen af pigerne (medianen) kan løbe 5,6 minutter, hvilket svarer til et konditionstal på 40. Hos drengene er medianen 9,6 minutter, svarende til et konditionstal på 51.

Disse tal svarer nøje til Lars Bo Andersens undersøgelse fra 1984, idet han fandt præcis samme tal: 40 for piger og 52 for drenge (Andersen & Schelin 1989).

Gennemsnitsværdierne for konditionstal er omtrent den samme for de forskellige linier. Således kan 50 % af drengene på alle tre linier løbe mel-lem 9 og 10 min. Spredningen i resultaterne tyder dog på, at der er flere elever på sproglig linie og på hf, der er i dårlig fysisk form. Således er der blandt drengene på matematisk linie kun 11 %, der har et konditions-tal under 44, mens det gælder for 18 % af drengene på sproglig linie og for 19 % af de mandlige hf-kursister. Tendensen er fuldstændig den samme for pigerne.

Rygning og kondition

Der er en klar sammenhæng mellem antallet af cigaretter, man ryger pr. dag, og det antal minutter, man er i stand til at løbe, således at jo flere cigaretter man ryger, jo kortere tid kan man løbe.

Det kan dog ikke udelukkes, at forskellene i resultaterne i konditions-testen for rygere og ikke-rygere og for elever/kursister på de forskellige linier i stedet afspejler forskelle i motivation til at give sig 100% i en an-strengende løbetest.

Figur 6.1. Andele med kondital over middel set i forhold til, hvor mange gram tobak man ryger om dagen.

Rygning kan under alle omstændigheder kun forklare en mindre del af variationen i konditionstal. Der er mange andre forhold, der gør sig gældende. Det kan være træningstilstand, Body Mass Index (BMI), arvelige forhold og meget andet.

Overvægt og undervægt

BMI anvendes som mål for overvægt h.h.v. undervægt. Det beregnes som vægten i kilogram divideret med kvadratet på højden målt i meter. BMI over 30 antyder, at man er for kraftig, og under 18-20, at man er for tynd.

Man skal være meget forsigtig med fortolkningen af BMI især i denne aldersgruppe (15-20 årige). Især bør man være opmærksom på, at mange af de høje og tynde unge vil få et BMI under 20, uden at der er et problem, idet de er inde i en vækstfase. For pigernes vedkommende er der således 34 % og for drengenes 25 %, der har et BMI under 20. Selv om undervægt og spiseforstyrrelser måske er et stigende problem, er der ikke belæg for at hævde, at en trediedel af de unge ligefrem er undervægtige.

Der er meget få elever, der kan betegnes som overvægtige (BMI>30). Både for piger og drenge er det ca. 1 %. Dette resultat svarer til, hvad man fandt for de 16-24 årige i DIKEs landsdækkende undersøgelse i 1994 (Kjøller m.fl. 1995).

Der er imidlertid mange, der ikke er tilfredse med deres vægt. Kun 18 % af pigerne og 34 % af drengene er tilfredse med deres vægt. Der er kun en vis sammenhæng mellem BMI og ønsket om at have en anden vægt. 38 % af de piger, som har et BMI under 20, er tilfredse med deres vægt, mens 9 % med BMI mellem 20 og 24 er tilfredse. Hvis BMI er 25 eller derover, er der under 5 %, der er tilfredse med deres vægt. Det er tankevækkende, at 46 % af pigerne med et BMI under 20 gerne vil veje endnu mindre.

Rygning og vægttab

For samtlige aldersgrupper er der blandt tynde (BMI < 20) piger, flere piger, der ikke ryger end piger, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Kun 4 % svarer, at de ryger for at holde sig slanke. Blandt de 595 piger, der ryger for at holde sig slanke, har 28 % et BMI < 20, sammen-lignet med 34 % blandt samtlige piger.

Højde og rygsmerter

Der er en tendens til, at de meget høje har mere ondt i lænden end de øvrige. 1139 drenge er over 190 cm og 1189 piger er over 178 cm. 35 % af disse høje drenge (mod 31 % af resten) og 40 % af disse høje piger (mod 35 % af resten) angiver, at de har haft ondt i den nederste del af ryggen inden for det seneste år.

Der er også en sammenhæng mellem BMI og ondt i ryggen, således at jo større BMI, jo større andel har ondt i ryggen.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel