5. Psyko-sociale ressourcer og problemer

Langt de fleste elever har et socialt netværk, der består af familie, venner og klassekammerater. Der er næsten ingen, der ikke ser enten familie eller venner mindst en gang om ugen. Jo ældre eleverne er, jo færre har kontakt med forældrene hver dag. Der er forskelle mellem hf-kursister og gymna-sieelever i typen af sociale kontakter. Denne forskel kan ikke alene forklares ved alders- eller kønsforskelle mellem hf og gymnasiet.

Som eksempel kan nævnes, at 21 % af de 18 årige mandlige hf-kursister kun er sammen med familien en gang om ugen eller sjældnere mod 11 % blandt de 18 årige drenge på sproglig linie og 9 % blandt de 18 årige drenge på matematisk linie. Omvendt er det hf-kursisterne, der oftest er sammen med kammerater, hvorimod de matematiske gymnasieelever bruger mindst tid sammen med kammeraterne.

Tendensen er den samme for alle aldersgrupper og for begge køn. Hf-kursisterne bruger mindre tid med familien og mere tid med kamme-raterne end eleverne i gymnasiet.

Den overvejende del af eleverne føler sig i stand til at overskue og hånd-tere problemer, og kun ca. 10 % mener ikke, at deres dagligdag generelt er tilfredsstillende. På spørgsmålet: "Plejer du at kunne se en løsning på pro-blemer og vanskeligheder, der umiddelbart virker håbløse?" svarer 88 % af drengene og 82% af pigerne, at det kan de "som regel eller altid". Der er flere piger end drenge, der har nogen at tale med om problemer. 84 % af pigerne mod kun 53 % af drengene angiver således, at de har nogen at tale med om problemer.

Det er oftest venner (63 %) eller forældre (45 %), man går til, hvis man har problemer. Læreren, studievejlederen, psykologen og lægen spiller en mindre rolle, idet under 5 % af eleverne/kursisterne henvender sig til disse, når de har problemer.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel