8. Perspektivering

Undersøgelsens resultater giver et positivt billede af danske gymnasie-elever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil. Der er tale om en meget aktiv gruppe, der er engageret både i skolelivet og i fritidslivet. De dyrker en del sport, og der er generelt et godt socialt klima i klassen.

Undersøgelsen giver dog også nogle signaler om, hvor der kan sættes ind, hvis sundheden skal fremmes - både på kort og på længere sigt.

Der er tale om områder, hvor skolen kan komme til at spille en særlig forebyggende rolle som et forum, hvor elever og lærere kan diskutere forebyggelse, og hvor begge parter gennem diskussionen kan lære mere om forebyggelse. Skolen kan også få en rolle via samarbejde mellem skole og hjem, mellem skole og andre institutioner, f.eks. idrætsforeninger, udskænkningssteder og politi. Desuden kan undersøgelsen pege på om-råder, hvor det har betydning, at der etableres et samarbejde mellem skolen og organisationer, der arbejder med sundhedsfremme.

Der kan peges på 6 områder, hvor det synes væsentligt at tage fat på forebyggelsen:

1. Festrygning

Det er positivt, at der blandt gymnasieeleverne og hf-kursisterne er en lavere andel dagligrygere, end der er blandt andre unge i samme alder. Der er dog mange elever, der ryger ved festlige lejligheder, og erfaringsmæssigt er det vanskeligt for den enkelte at fastholde kun at ryge ved disse. Den store gruppe af fest-rygere er således i risikogruppe for at blive daglig-rygere.

2. Overskridelse af Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser

Sammenhængen mellem alkoholforbrug og et aktivt socialt liv er tydelig. Der er en stor del af eleverne/kursisterne, der drikker meget i weekenden. Det er bekymrende, at hele 16 % af drengene og 11 % af pigerne alene ved weekendens alkoholindtag overskrider den risikogrænse, som Sundheds-styrelsen opstiller for voksne mennesker. Grænsen er sat ved 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder. De langsigtede effekter af et højt alkoholforbrug er velkendte. Der er måske behov for, at eleverne/kursist-erne bliver informeret mere om risikoen ved et højt alkoholforbrug.

3. Narkotika

Der er et sted mellem 4 og 5 % af drengene, der har prøvet amfetamin og et tilsvarende antal har prøvet at blande alkohol og nervemedicin. Der er flere hf-kursister end gymnasieelever, der har prøvet disse stoffer. Brugen af amfetamin er ulovlig, og den nyeste forskning inden for de såkaldte designer-drugs viser, at der ikke er tale om harmløse feststoffer. F.eks. har det vist sig, at ecstacy, der er et amfetaminlignende stof, rent fysiologisk påvirker hjernens serotoninproduktion. Det har uheldige langtidsvirk-ninger, med stærkt øget psykisk ustabilitet til følge.

4. Familien og skolens rolle

Der er en tydelig tendens til, at de, der har mindre samvær med familien og mest samvær med kammerater, samtidigt er dem, der har det største forbrug af alkohol og stoffer. Det er tankevækkende, at der i den gruppe af elever/kursister, der kun ser familien sjældnere end en til to gange om ugen, er over 15 % af drengene, der har prøvet amfetamin. Måske kan skolen spille en rolle i denne sammenhæng.

5. Nogen at tale med

Det er vennerne og i mindre grad forældrene, men slet ikke læreren, eleverne/kursisterne taler med om deres problemer.

En stor del af eleverne angiver, at de inden for de sidste 14 dage har haft psykiske problemer. Det er tendens til, at pigerne tilsyneladende håndterer deres problemer ved at tale med venner. Til gengæld ser det ikke ud til at være almindeligt blandt drengene at tale med nogen om personlige pro-blemer.

6. Elevernes kondition

Der var stor tilslutning til gennemførelse af konditionstesten på skolerne. Ca. 2/3 af alle, der var med i undersøgelsen, gennemførte en konditions-test. For drengenes vedkommende viser testen, at der er en meget stor del af drengene, der har en god kondition. Mange piger har imidlertid en kon-dition, der kan forbedres væsentligt.

Der er sammenhæng mellem rygning og dårligt testresultat. Rygningen kan måske her ses som en indikator på en livsstil, der medfører en dårlig kondition.

Da en god fysisk kondition er af væsentlig betydning for sundheds-tilstanden, ligger der en udfordring i at motivere eleverne og kursisterne for en livsstil, hvor fysisk aktivitet indgår som en naturlig del.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel