At udarbejde ordensregler er en proces

Enhver skole har ordensregler - skrevne eller uskrevne. Intentionen i folkeskoleloven er, at skolens regler skal være formulerede og nedskrevne.

Når ordensreglerne er formuleret, bør den enkelte skole sikre, at eleverne har forståelse for dem. Det vil især være klasselærerens opgave at sørge for, at eleverne ved, hvad ordensreglerne indebærer for skolens børn og voksne. Det er en god idé, at ordensreglerne ophænges på centrale steder på skolen, så elever, ansatte og andre jævnligt bliver mindet om, at de findes.

Inden arbejdet med at formulere eller revidere ordensreglerne sættes i gang, er det vigtigt, at skolens leder gennemtænker, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Det er skolelederens ansvar at sørge for, at der tages initiativ til arbejdet, og det er bedst, hvis skolebestyrelse, elever, lærere og SFO-personale deltager gennem hele processen.

Et indledende skridt kan være, at skolelederen opstiller en samlet tidsplan for arbejdet. Her kan personalet, skolebestyrelsen og elevrådet se, hvordan de bliver inddraget i arbejdet. Processen er vigtig, og alle parter skal helst føle sig ansvarlige for det endelige resultat.

I den sammenhæng er elevrådsarbejdet i de enkelte klasser vigtigt. Et godt arbejde i klasserne er med til at skabe respekt om elevrådets arbejde på skolen. Sammen med klasselæreren skal elevrådsrepræsentanten gøre så mange elever som muligt interesserede i at deltage i den demokratiske proces i den enkelte klasse og dermed interesserede i det arbejde, skolens elevråd udfører. I elevrådet taler elevrådsrepræsentanten på hele klassens vegne. Derfor er det vigtigt at få fx ordensreglerne drøftet ordentligt igennem i klassen.

Klasselæreren kan hjælpe til med at sikre en god drøftelse både før og efter elevrådsmøderne. Derfor er det en god ide at sørge for, at alle skolens klasselærere løbende får dagsorden og mødereferat fra elevrådets møder. Så er det nemmere for klasselæreren at følge med i elevrådets drøftelser, fx i tilknytning til arbejdet med ordensreglerne. Elevrådsrepræsentanter kan i dette arbejde - som i forbindelse med løsning af andre opgaver - inviteres til at forelægge deres synspunkter for pædagogisk råd eller i skolens samarbejdsudvalg.

Det kan være en stor udfordring at udarbejde ordensregler for en skole. På skolen skal man være bevidst om, hvad man fokuserer på i ordensreglerne. Det kan være fristende at "låne" et sæt regler fra en naboskole og tilpasse dem til egen skole. Vælger man at arbejde på denne måde, risikerer man at ende med et sæt ordensregler, der ikke er ordentligt gennemdrøftet, og hvor ingen for alvor oplever ansvarlighed i forhold til reglernes indhold.

Her gengives nogle eksempler på ordensregler fra forskellige skoler. De afspejler forskellighed med hensyn til fokusering og detaljeringsgrad.

Overtrædelse medfører sanktioner

De mest almindelige sanktioner er tilrettevisning, påtale, inddragelse af særordninger, udelukkelse fra undervisning i et kortere tidsrum - lige fra nogle minutter til resten af lektionen, telefonisk eller skriftlig kontakt til forældre, krav om udbedring af skader ved oprydning, reparationer, fjernelse af graffiti-tacs eller økonomisk erstatning.

Der er mulighed for at gribe ind, hvis en elev ikke viser god orden og opførsel. Problemet kan være, at samtaler, irettesættelser eller advarsler har vist sig virkningsløse. I så fald må der tages andre foranstaltninger i brug. Det kan blive nødvendigt at anbringe en elev i en anden klasse i en kortere eller længere periode. Måske er det nødvendigt at anvende eftersidning, som stadig er en mulighed, selv om det ikke er en god idé. Endelig kan der i mere ekstreme tilfælde blive tale om, at elever har brug for midlertidigt eller permanent at blive overflyttet til en anden klasse - eventuelt på en anden skole.

Når der er brug for at sætte særlige sanktioner ind over for eleverne, er det vigtigt at sørge for, at forældrene inddrages i overvejelserne for at skabe forståelse for de beslutninger, der træffes. Det er vigtigt at gøre sig klart, at det er skolens leder, der træffer alle afgørelser vedrørende eleverne. Selv om skolelederens kompetence kan uddelegeres til personalet, kan det ikke anbefales, at man gør det i de vanskelige sager, da de ofte har en ømfindtlig karakter. Alle afgørelser, der træffes af skolelederen - eller på dennes vegne - kan ankes til kommunalbestyrelsen. Denne klageadgang skal altid oplyses til forældrene.

En skolebestyrelse kan til enhver tid forlange, at skolelederen redegør for, hvilke sanktioner, der anvendes over for eleverne. Selv om en skolebestyrelse har vedtaget principper for brug af sanktioner, kan den ikke diktere en skoleleder eller andre af de ansatte at bruge bestemte sanktioner i konkrete tilfælde. Det skyldes, at anvendelse af sanktioner i høj grad beror på et skøn. Hvis skolebestyrelsen er uenig med skolelederen i de initiativer, der er taget, kan skolebestyrelsen tage det op som et punkt på dagsordenen på et bestyrelsesmøde. Hvis skolebestyrelsen er uenig med skolelederen i enkeltsager, kan den opfordre skolelederen til at genoverveje sine beslutninger i en konkret sag. I en tilspidset situation kan der blive tale om, at skolebestyrelsen henvender sig til de kommunale skolemyndigheder for at udtrykke sin utilfredshed med den måde, skolelederen har handlet på.

Det kan også komme på tale at udelukke en elev fra den almindelige undervisning i indtil en uge. Udelukkelse fra undervisningen kan kun i særlige tilfælde finde sted to gange i det samme skoleår. Det er vigtigt, at der er aftalt fornødent tilsyn med eleven i den periode, hvor eleven er udelukket. Det kan være en aftale med forældrene om, at de fører tilsyn med eleven, eller at der føres tilsyn fra skolens side.