Elevrådet

Loven omtaler ikke elevråd med mange ord:

"Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner eleverne et elevråd."

Bestemmelsen findes i lovens § 46, stk. 2, i afsnittet om rådgivende organer, og i det kapitel, der vedrører styrelsen af kommunens skolevæsen.

Også skoler, der udelukkende har yngre klassetrin, kan danne elevråd. Eleverne har ret til at oprette elevråd, og skolens leder bør tilskynde til, at det sker. Arbejdet med elevrådet understøtter elevernes demokratiske opdragelse.

Eleverne afgør selv, hvordan elevrådet skal sammensættes, og hvordan det skal vælges. Elevrådet fastsætter også selv sin forretningsorden. Normalt er der elevrådsvalg ved skoleårets begyndelse.

Der findes ingen centrale regler om, hvilke sager eller opgaver elevrådet kan tage op. Elevrådet varetager først og fremmest elevernes interesser på skolen. På skoler, hvor der er elevråd, udpeger elevrådet to repræsentanter til skolebestyrelsen. Der er ingen krav om, at elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen skal have en bestemt alder. Elevrepræsentanterne deltager i skolebestyrelsens møder, men de må ikke deltage under behandlingen af personsager, dvs. sager, der angår enkelte elever eller lærere. Elevrådet kan på eget initiativ udtale sig til skolebestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolen.

Hvordan håndterer skolens personale barrierer i elevrådsarbejdet?

Skolens leder har ansvaret for, at elevrådet fungerer som en integreret del af skolens virksomhed. Samarbejdet med elevrådet giver lederen indblik i elevernes mening om skolen, som kan bruges i skolens dagligdag. Aktive elever og medarbejdere, der kan samarbejde, skaber en stærk skole, og gør det også nemmere at være skoleleder. Derfor skal skolelederen give sig tid til at lytte til elevrådet og hjælpe det med at få gode arbejdsforhold og meningsfulde arbejdsopgaver.

At handle inden for rammerne af det repræsentative demokrati er noget, der skal læres. Man kan ikke forvente, at eleverne på egen hånd får elevrådsarbejdet til at fungere. De behøver støtte til dette arbejde. Mange skoler afsætter ressourcer til en kontaktlærer, der samarbejder med eleverne om at få de demokratiske spilleregler til at fungere i elevrådsarbejdet og støtter dem i at formulere og afgrænse opgaver, de kan involvere og engagere sig i. Eleverne kan desuden have brug for støtte til at forstå deres egen rolle og interesse i skolebestyrelsens arbejde. Eksemplet oven for om udgangstilladelse viser, hvordan eleverne kan være konstruktive medarbejdere, når de tages alvorligt.

Hvis ikke man lægger vægt på at engagere eleverne i elevrådsarbejdet, reduceres elevrådets betydning. Der er en tendens til, at det mest er ældre elever, der sidder på de ledende poster i elevrådet og er med i skolebestyrelsen. Det er forståeligt, men inden man ser sig om, har de elever afsluttet skolegangen. Der skal i tide sørges for, at yngre elever bliver parate til at overtage posterne. Man må være opmærksom på at sikre kontinuiteten i elevrådsarbejdet. Ledelsen og kontaktlæreren må støtte eleverne i at løse problemerne med "arvefølgen". Man kan ikke tidligt nok forberede et "skifte".

Nogle lærere er skeptiske over for at involvere elevrådet for meget i arbejdet med fx ordensreglerne. Det kan blandt andet skyldes, at enkelte lærere er nervøse for, at de selv og deres undervisning drøftes på elevrådsmøderne. Det er op til den enkelte kontaktlærer eller skolens leder at skabe forståelse for, at kritik af lærere eller andre navngivne personer skal ske på en konstruktiv og problemløsende måde, og at oplysninger, der kommer frem ved et sådant møde, skal behandles med varsomhed. At stoppe kritik af lærere ved at lukke munden på eleverne resulterer blot i, at kritikken kommer frem i andre sammenhænge og sandsynligvis i mere bramfri vendinger.

Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål
(§ 2, stk. 3)

Folkeskoleloven er udtryk for, at eleverne har nogle rettigheder i forhold til skolen. Hermed følger samtidig en række pligter. Det forudsættes fx, at eleverne deltager aktivt i undervisningen. Derfor er det vigtigt, at de ansatte ved deres eget eksempel - og i dialog med eleverne - udvikler en fælles forståelse for, hvordan skolen bliver et godt sted at være for alle parter. Det er også med til at fremme elevernes forståelse af deres egen opgave i forhold til folkeskolens formål. Klasselæreren har en særlig opgave i den forbindelse og har derfor fået ekstra tid til rådighed i form af klassens tid. En af hensigterne med klassens tid er netop at få drøftet spørgsmål af social karakter - som vedrører eleverne. Det kan fx være de forventninger, der er til elevernes opførsel og arbejdsindsats, klassens og de enkelte elevers trivsel og lignende, herunder løsning af konkrete konflikter, der måtte opstå blandt eleverne - og selvfølgelig også mellem elever og lærere.

Historien kan bruges som oplæg til en diskussion med en forældregruppe om, hvad man fra skolens side kan stille op over for den slags episoder. Hvordan skal man handle, og hvordan kan en forældregruppe støtte lærere og leder i at håndtere sådanne og lignende problemer? Er der forhold, der kan ændres, så man kan undgå, at de opstår?

Skolebestyrelsen bør orientere om skolens ordensregler på forældremøderne. Her kan en historie som den ovennævnte være et middel til at komme i dialog med forældregruppen om værdien af at have ordensregler på skolen, selv om ordensreglerne ikke kan tage højde for nogle elevers ekstreme opførsel.