Regelsættet

Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 4, at det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte ordensregler for skolen. Naturligvis er resultatet - et sæt ordensregler - vigtigt, men selve processen, der fører frem mod den færdige formulering af ordensreglerne, er også særdeles betydningsfuld.

Tryghed og tillid

Formålet med ordensregler er at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og læring samt for de ansattes arbejdsmiljø. Børn og voksne, der har deres gang på skolen, skal opleve den som et rart sted at være. Ordensreglerne er med til at skabe forudsætningerne for et godt arbejdsklima både i de enkelte klasser og på skolen som helhed. Et godt arbejdsklima er en forudsætning for, at folkeskolens formål kan føres ud i livet.

Ordensreglerne er med til at skabe forudsætningerne for et godt arbejdsklima både i de enkelte klasser og på skolen som helhed

Derfor er det vigtigt, at der til stadighed arbejdes på at skabe og udvikle rammer, der medvirker til, at elevernes holdninger til skolearbejdet og til samværet med skolens ansatte og kammeraterne præges af tryghed og gensidig tillid.

I bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen er der blandt andet fastsat de øvre rammer for indgreb over for elever, der overtræder skolens ordensregler. Disse øvre rammer gælder kun i undervisningen. Skolebestyrelsens kompetence gælder dog hele skolens virksomhed, og ordensreglerne skal derfor udformes, så de også gælder for fritidsundervisningen, skolefritidsordningen og andre aktiviteter på skolen.

En folkeskole omfatter mange andre parter end dem, der har direkte tilknytning til undervisningen. Når man går i gang med processen med at udarbejde et sæt ordensregler, er det derfor vigtigt at huske alle dele af skolens virksomhed, og at mange parter med fordel kan være med til at lave ordensreglerne. For at opnå det bedst mulige forløb af processen, er det vigtigt på forhånd at overveje, hvordan den skal forløbe og hvem der skal deltage. Så vil flest mulige føle sig ansvarlige for, at de bliver overholdt. Ordensreglerne for den enkelte skole skal udarbejdes gennem et samarbejde, der i det mindste omfatter skolebestyrelsen, skolens leder, eleverne og skolens personale.

Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler

Det er skolebestyrelsens pligt at fastsætte ordensregler. Skolebestyrelsen kan desuden fastsætte principper for brug af sanktioner over for elever, der ikke overholder ordensreglerne. Sådanne principper vil være retningsgivende for lærernes og lederens afgørelser og handlinger i det konkrete tilfælde. De vedtagne principper og de sanktioner, der er foreslået, skal naturligvis ligge inden for de øvre rammer, der fremgår af bekendtgørelsen.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen - kort fortalt

De nærmere bestemmelser om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen er fastsat i denne bekendtgørelse med tilhørende vejledning. Bekendtgørelsen lægger vægt på at fremme gode samværs- og arbejdsformer mellem elever, forældre og skole. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere de øvre rammer for indgreb over for elever, der overtræder skolens ordensregler.

Reglerne giver mulighed for

at elever på alle klassetrin kan overføres til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen.

Endvidere giver reglerne mulighed for, at elever på 3.-10. klassetrin kan

få eftersidning i indtil en time

og efter forudgående samtaler eller påtaler og efter meddelelse til hjemmet

udelukkes fra undervisningen i indtil en uge
overflyttes til en parallelklasse ved samme skole
overflyttes til en parallelklasse på en anden skole.

Beslutningen om indgreb over for en elev træffes af skolens leder.

Elever på 10. klassetrin, der forsømmer mødepligten eller modarbejder undervisningen, kan udskrives af skolen. Hvis eleven ikke kan tilslutte sig udskrivningen, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om det efter indstilling fra skolens leder. Det er kun for elever på 10. klassetrin, at der kan blive tale om at blive "smidt ud af folkeskolen". Hvis det sker, er det kommunalbestyrelsens pligt at sørge for, at den pågældende elev går videre i et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb.

Disse foranstaltninger bliver først taget i brug, hvis et samarbejde med både eleven og hjemmet om at finde frem til årsagen til tilsidesættelsen af ordensreglerne ikke har givet det ønskede resultat. I den forbindelse bør det vurderes, om der er behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, eller om der er behov for at kontakte de sociale myndigheder.

Bekendtgørelsen angår eleverne i undervisningstiden. Her er det skolens leder, der har det pædagogiske ansvar og træffer de konkrete afgørelser om skolens elever. Derfor er det skolelederens opgave - og ansvar - at gribe ind over for enkeltelever, der gentagne gange groft overtræder de vedtagne regler. Der er intet til hinder for, at skolelederen af praktiske grunde delegerer sine beføjelser ud til de enkelte lærere, hvis det drejer sig om mindre forseelser.

Hvis forældrene er uenige i skolelederens afgørelse, kan de klage til kommunalbestyrelsen.

Der må aldrig anvendes legemlig straf i folkeskolen, men for at afværge vold og ødelæggelse, kan skolens personale anvende magt i fornødent omfang.

En episode fra skolens hverdag

- Det skal vi to nok finde ud af sammen, trøstede Tina. Lige siden den første dag på skolen har Søren været meget glad for Tina, der er hans klasselærer. Tag nu for eksempel denne situation, hvor han - endnu en gang - kommer for sent. Tina var den første til at vise forståelse. Egentlig har hun al mulig grund til at blive gal i skralden.- Søren, du må forstå, at dine klassekammerater har svært ved at acceptere, der gælder særlige regler for dig.Sørens øjne bliver blanke...
- Du kan ikke møde som det passer dig. 8.15 er 8.15 og ikke ét minut senere!
Tina er altid meget kontant. Men Søren mærker, at hun bag facaden har forståelse for hans vanskeligheder. Lige siden hans stedfar var kommet i huset, kneb det for moderen at komme op om morgenen. Det må Søren selv klare, og derfor kommer han af og til for sent i skole.
- Men hør nu her. Jeg smutter forbi en aften og får en snak med din mor om det her. Hvis hun altså er hjemme? Jeg ved, du ikke altid har det lige let, men alligevel. Vi må jo finde ud af det.

Der lyder en mumlen et sted i klassen.
- Hun er sgu alt for flink! Det er Per, der hvisker til Line. - Han ska' da bare ha' en ordentlig skideballe! Det skulle lige være os andre, der kom for sent så tit, som han gør.
Søren er lige ved at græde. Alt føles helt uoverskueligt. Tina ser på ham: - Sæt dig nu ned. Vi tales ved efter timen. Han sætter sig.

Episoden handler om elevers oplevelse af tryghed og accept. Med udgangspunkt i historien kan skolebestyrelsen, elevrådet og skolens personale drøfte, hvad et sæt ordensregler for skolen skal indeholde for at tilgodese alles tryghed i skolen.

Et vigtigt spørgsmål er reglernes rummelighed i forhold til lærerens viden om den enkelte elev og de vanskeligheder, en elev måske har med at leve op til reglerne. Et andet spørgsmål er, i hvor høj grad elever, andre ansatte og en forældregruppe kan acceptere, at der tages vidtgående hensyn til enkelte elever, samtidig med at der stilles krav om, at andre skal overholde de regler, der er fastlagt. At skabe forståelse for det kan være en vanskelig balancegang mellem åbenhed og respekt for den enkelte elevs integritet.

At skabe et godt arbejdsklima

Skolens leder er ansvarlig for at udvikle og bevare et godt arbejdsklima på skolen. Det vil sige et arbejdsklima præget af fælles værdier, engagement og ansvarlighed. Skolelederen har en naturlig pligt til at have føling med, hvad der sker på skolen og til at sikre, at lærerne og pædagogerne indbyrdes - og i samarbejde med skolelederen - tilrettelægger arbejdet og løser eventuelle problemer. Det er en ledelsesopgave at arbejde på og opmuntre til, at der hos skolens personale udvikles fælles holdninger og værdier i forhold til skolens virksomhed.

Skolens leder er ansvarlig for at udvikle og bevare et arbejdsklima, præget af fælles værdier, engagement og ansvarlighed

I den sammenhæng er det vigtigt, at skolens voksne samarbejder. Der tænkes her på samarbejdet mellem lederen, lærerne, pædagogerne og det øvrige personale. De voksne er børnenes modeller, så de må og skal samarbejde, da det gavner skolen som helhed og medvirker til at forme elevernes livssyn. Den måde, de voksne samarbejder på indbyrdes, har en betydelig indflydelse på elevernes oplevelse af, hvad samarbejde indebærer, og hvordan det fungerer i praksis. Det duer ikke, at konflikter og misforståelser mellem voksne skal stå i vejen for virkeliggørelsen af et godt læringsmiljø for skolens elever.

I den forbindelse er det vigtigt, at både skolens børn og voksne forstår og bifalder skolens ordensregler og deres betydning for samarbejdet. Denne forståelse fremmes gennem løbende drøftelser i de enkelte klasser og ved en god dialog mellem de voksne og eleverne, når lejlighed byder sig. Emnet kan ved passende lejligheder tages op i klassens tid med klasselæreren.

Skolens personale bør i øvrigt gennem samtaler med de enkelte elever og deres forældre skaffe sig indblik i baggrunden for de vanskeligheder, eleverne måtte opleve i faglige og sociale sammenhænge. Det ligger i folkeskoleloven, at der nu mere end nogensinde skal fokuseres på evalueringen af den enkelte elevs arbejdsindsats og trivsel.

Derfor er det naturligt ind imellem at se nærmere på årsagerne til de problemer og vanskeligheder, den enkelte elev kan have med at tilpasse sig skolens miljø og arbejdsformer. Der kan fx være tale om, at skolens miljø belastes af konflikter, der er opstået blandt elever og konflikter mellem elever og lærere, der skyldes manglende enighed og fælles ansvarlighed blandt skolens lærere.

En episode fra en 8. klasse

- Åh, jeg gider altså ikke gå ud, siger Thorbjørn til Asger, idet de går ud gennem døren efter timen.
- Lad os spørge Bjørn, om vi må blive inde, foreslår Asger. - Hvis det er mig, der spørger, giver han sikkert lov!

Det lykkes hurtigt de to at få lov af Bjørn. Bjørn, deres klasselærer, er på vej til lærerværelset. Det er frikvarter og han tænker først og fremmest på den kop dampende varm kaffe, der venter.

Måske er det derfor, han ikke er sen til at give lov til at blive inde?
Eller måske giver han lov, fordi det er Asger, der spørger? På en eller anden måde har Asger let ved at få lov til alt muligt af Bjørn. Bjørn behandler ind i mellem Asger som sin kæledægge, synes de andre.
- Fint, siger Thorbjørn, det lykkedes. Det klarede du bare. De to finder tilbage til klassen og lukker døren efter sig.
- Fedt, op med skankerne!
Asger griner og smider dovent begge ben op på bordet. Thorbjørn er i fuld gang med at tage forskud på madpakken. Han har netop taget den første bid af sin pita.
Døren går op.
Der står Karin. Karin har gårdvagt i dag.
Karin beder straks de to om at forlade lokalet.
- I ved jo godt, at ordensreglerne siger NEJ til ophold i klasserne i frikvartererne, siger hun irriteret.
- Ud med jer.
Laaangsomt finder de over til døren. Thorbjørn forsøger sig: - Jamen...Bjørn siger at... Længere når han ikke i sætningen, før Asger giver ham et puf i siden.
- Jamen...Bjørn si...

Episoden illustrerer, hvordan de voksnes samarbejde kan være præget af manglende fælles ansvarlighed, troværdighed og vilje, når det handler om afvikling af frikvarterer. Det handler om, at eleverne udnytter denne situation.

Episoden kan være udgangspunkt for en dialog mellem skolens personale, elevråd og skolebestyrelse om arbejdsklimaet på egen skole. Den kan desuden være udgangspunkt for en diskussion om, hvordan og i hvilken form ordensreglerne kan være med til at præge og understøtte arbejdsklimaet.

Eleverne og arbejdet med ordensreglerne

Et aktivt og engageret elevråd har gode muligheder for at blive hørt og taget alvorligt. Derfor skal elevrådet ikke kun være aktivt, når der holdes elevmøder. Elevrådsarbejdet er en pædagogisk proces, hvor eleverne skal lære at handle inden for rammerne af det repræsentative demokrati. Den proces kommer ikke i gang af sig selv. Den har brug for støtte fra både ledelse, lærere og øvrige ansatte. Hvis processen lykkes, kan elevernes medvirken og samarbejde få stor betydning for skolens dagligdag. Dermed bliver det unødvendigt at styre skolen med detaljerede, nedskrevne ordensregler.

De fleste skoler har mange års erfaring med at arbejde med elevråd. Men det er ikke kun elevrådsrepræsentanterne, der skal lære at være aktive i den demokratiske proces. Det gælder i høj grad også skolens øvrige elever. Her i landet har vi tradition for, at eleverne drages med ind i beslutninger, der vedrører skolens liv og dagligdag. Opdragelsen til demokrati og medindflydelse starter i den enkelte klasse. Det er her, eleverne skal lære at få og tage indflydelse og ansvar. Det betyder også, at de skal være med til at beslutte indholdet i undervisningen og i deres skolehverdag i øvrigt. I de senere år er det blevet stadig mere almindeligt, at elever evaluerer undervisningen og deres egen arbejdsindsats med jævne mellemrum. Der står direkte i loven at:

"...skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre."

Elevrådsarbejdet og elevernes medbestemmelse i undervisningen og skolens hverdag kan ses som en uddannelse i, hvordan et demokratisk samfund fungerer. I den forbindelse er det en god og relevant opgave at deltage i arbejdet med ordensreglerne.

Et eksempel på et elevråds samarbejde med skolebestyrelsen i en demokratisk proces om ændring af skolens ordensregler

Skolebestyrelsen besluttede for et par år siden, at eleverne skulle have det fulde ansvar for ét af de ti årlige møder i skolebestyrelsen. Normalt er det en af forældrene, der er ordstyrer. På "elevernes møde" ligger den opgave hos de to elever i skolebestyrelsen, og det er de to elever, der sammen med skolens leder udarbejder og udsender dagsordenen for mødet. Eleverne har valgt at tilrettelægge mødet på den måde, at man i elevrådet på forhånd indkalder forslag til mødet fra elevrådsrepræsentanterne. Forslagene sættes på dagsordenen, og elevrådsrepræsentanter fra de klasser, der har stillet forslag, fremlægger forslagene på mødet i skolebestyrelsen.

På sådan et møde blev to forslag behandlet:

Repræsentanter fra 10. u fremlagde et forslag om et rygeområde på skolen for de store elever. Forslaget blev debatteret og enstemmigt forkastet. Elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen gik således også imod forslaget.
Derefter blev et forslag fra 6. u om udgangstilladelse for elever på 6. og 7. klassetrin behandlet. På skolen havde elever på 8.-10. klassetrin udgangstilladelse i frikvartererne, hvis de havde forældrenes skriftlige tilladelse. Det stod i skolens ordensregler, og det er en regel, der sikkert gælder på et stort antal folkeskoler over hele landet.

De to elevrepræsentanter fra 6. u havde forberedt sig omhyggeligt og kom med alle de gode grunde, de havde, til at forslaget skulle vinde gehør. Forslaget gav anledning til en omfattende debat. De to lærerrepræsentanter var imod forslaget. De mente ikke, det var forsvarligt at lade elever under 8. klassetrin få udgangstilladelse i den stærkt befærdede bydel, hvor skolen ligger.

Skolelederen meddelte, at der ikke fandtes bestemmelser, der kun giver mulighed for udgangstilladelse til 8.-10. klasse.

Forældrene i skolebestyrelsen lyttede opmærksomt til eleverne og lærerene og nåede frem til, at man burde høre forældrene på de to klassetrin. Konklusionen blev, at med mindre der i pædagogisk råd var en meget stærk og velbegrundet modstand mod forslaget, og hvis der blandt forældrene på 6. og 7. klassetrin var flertal for det, så var det godkendt på forsøgsbasis. Skolens leder meddelte, at han i forsøgsperioden betingede sig ret til at sætte ordningen ud af kraft, hvis det viste sig, at eleverne på 6. og 7. klassetrin ikke kunne administrere den og fx kom for sent til næste time.

Forslaget blev fremlagt på et ekstraordinært møde i pædagogisk råd. Lærerne var lidt betænkelige, men stillede sig tilfreds med henvisning til skolelederens forbehold.

Derefter blev der indkaldt til forældremøde om forslaget for forældrene på de to klassetrin, og aldrig havde der været så mange forældre til et forældremøde på skolen. Ingen tvivl om, at eleverne havde lagt pres på deres forældre for at møde op. Det gør eleverne ikke altid på disse klassetrin. Debatten var livlig. Enkelte forældre, som var imod forslaget, følte, at de var sat under pres, og det argument gjorde indtryk. Men den overvejende holdning var den, at når eleverne alligevel færdes i kvarteret efter skoletid, så havde forældrene også tillid til, at de kunne gøre det på ansvarlig vis i frikvartererne. Ved forældreafstemningen om forslaget viste det sig, at kun ét forældrepar på hvert klassetrin gik imod forslaget. Disse forældre ville heller ikke skrive under på udgangstilladelsen.

Dagen efter blev udgangstilladelser trykt og sendt til hjemmene på 6. og 7. klassetrin. Underskrifterne kom meget hurtigt - faktisk en del hurtigere, end når der ellers skal besked retur fra hjemmene. Fra det øjeblik eleverne havde fremlagt forslaget i skolebestyrelsen, og til udgangstilladelserne blev givet - med alle formalia overholdt - gik der to uger. Skolebestyrelsens godkendelse - på betingelse af, at pædagogisk råd og forældrene gav grønt lys - blev netop truffet ud fra ønsket om en hurtig sagsbehandling, og det lykkedes. Der er ingen tvivl om, at dette forløb har betydet en øget forståelse blandt eleverne for (skole)demokratiets spilleregler. Eleverne er i hvert fald blevet klar over, at det nytter at engagere sig inden for de givne regler.

Det skal tilføjes, at skolelederens forbehold aldrig blev brugt i forsøgsperioden. Eleverne overholdt reglerne til punkt og prikke. Oven i købet var de hurtigere på plads til næste time, end de normalt var efter et frikvarter, hvor fodbolden lige skal have det sidste spark, efter klokken har ringet. Og hvis skolens leder - halvandet år efter - en enkelt gang eller to har mødt en elev fra 6. eller 7. klasse, der forpustet og en anelse forsinket skynder sig til time, så har et hævet øjenbryn været mere end nok til, at tiden blev overholdt.

I dag står der i skolens ordensregler, at eleverne på 6.-10. klassetrin har udgangstilladelse med forældrenes skriftlige tilladelse.

Forsiden | Indledning | Næste kapitel