|
Regelsættet
Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 4, at det er skolebestyrelsens
opgave at fastsætte ordensregler for skolen. Naturligvis er resultatet
- et sæt ordensregler - vigtigt, men selve processen, der fører
frem mod den færdige formulering af ordensreglerne, er også
særdeles betydningsfuld.
Tryghed og tillid
Formålet med ordensregler er at skabe de bedste rammer for børnenes
trivsel og læring samt for de ansattes arbejdsmiljø. Børn
og voksne, der har deres gang på skolen, skal opleve den som et rart
sted at være. Ordensreglerne er med til at skabe forudsætningerne
for et godt arbejdsklima både i de enkelte klasser og på skolen
som helhed. Et godt arbejdsklima er en forudsætning for, at folkeskolens
formål kan føres ud i livet.
Ordensreglerne er med til at skabe forudsætningerne
for et godt arbejdsklima både i de enkelte klasser og på skolen
som helhed
|
Derfor er det vigtigt, at der til stadighed arbejdes på at skabe
og udvikle rammer, der medvirker til, at elevernes holdninger til skolearbejdet
og til samværet med skolens ansatte og kammeraterne præges af
tryghed og gensidig tillid.
I bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger
til fremme af god orden i folkeskolen er der blandt andet fastsat de øvre
rammer for indgreb over for elever, der overtræder skolens ordensregler.
Disse øvre rammer gælder kun i undervisningen. Skolebestyrelsens
kompetence gælder dog hele skolens virksomhed, og ordensreglerne skal
derfor udformes, så de også gælder for fritidsundervisningen,
skolefritidsordningen og andre aktiviteter på skolen.
En folkeskole omfatter mange andre parter end dem, der har direkte tilknytning
til undervisningen. Når man går i gang med processen med at
udarbejde et sæt ordensregler, er det derfor vigtigt at huske alle
dele af skolens virksomhed, og at mange parter med fordel kan være
med til at lave ordensreglerne. For at opnå det bedst mulige forløb
af processen, er det vigtigt på forhånd at overveje, hvordan
den skal forløbe og hvem der skal deltage. Så vil flest mulige
føle sig ansvarlige for, at de bliver overholdt. Ordensreglerne for
den enkelte skole skal udarbejdes gennem et samarbejde, der i det mindste
omfatter skolebestyrelsen, skolens leder, eleverne og skolens personale.
Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler
Det er skolebestyrelsens pligt at fastsætte ordensregler. Skolebestyrelsen
kan desuden fastsætte principper for brug af sanktioner over for elever,
der ikke overholder ordensreglerne. Sådanne principper vil være
retningsgivende for lærernes og lederens afgørelser og handlinger
i det konkrete tilfælde. De vedtagne principper og de sanktioner,
der er foreslået, skal naturligvis ligge inden for de øvre
rammer, der fremgår af bekendtgørelsen.
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 12.
januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen -
kort fortalt
De nærmere bestemmelser om foranstaltninger til fremme af god ro
og orden i folkeskolen er fastsat i denne bekendtgørelse med tilhørende
vejledning. Bekendtgørelsen lægger vægt på at fremme
gode samværs- og arbejdsformer mellem elever, forældre og skole.
Bekendtgørelsen fastsætter endvidere de øvre rammer
for indgreb over for elever, der overtræder skolens ordensregler.
Reglerne giver mulighed for
at elever på alle klassetrin kan overføres til anden undervisning
på skolen i enkelte timer eller resten af dagen.
Endvidere giver reglerne mulighed for, at elever på 3.-10. klassetrin
kan
- få eftersidning i indtil en time
og efter forudgående samtaler eller påtaler og efter meddelelse
til hjemmet
- udelukkes fra undervisningen i indtil en uge
- overflyttes til en parallelklasse ved samme skole
- overflyttes til en parallelklasse på en anden skole.
Beslutningen om indgreb over for en elev træffes af skolens leder.
Elever på 10. klassetrin, der forsømmer mødepligten
eller modarbejder undervisningen, kan udskrives af skolen. Hvis eleven ikke
kan tilslutte sig udskrivningen, træffer kommunalbestyrelsen beslutning
om det efter indstilling fra skolens leder. Det er kun for elever på
10. klassetrin, at der kan blive tale om at blive "smidt ud af folkeskolen".
Hvis det sker, er det kommunalbestyrelsens pligt at sørge for, at
den pågældende elev går videre i et uddannelses- eller
beskæftigelsesforløb.
Disse foranstaltninger bliver først taget i brug, hvis et samarbejde
med både eleven og hjemmet om at finde frem til årsagen til
tilsidesættelsen af ordensreglerne ikke har givet det ønskede
resultat. I den forbindelse bør det vurderes, om der er behov for
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, eller om
der er behov for at kontakte de sociale myndigheder.
Bekendtgørelsen angår eleverne i undervisningstiden. Her
er det skolens leder, der har det pædagogiske ansvar og træffer
de konkrete afgørelser om skolens elever. Derfor er det skolelederens
opgave - og ansvar - at gribe ind over for enkeltelever, der gentagne gange
groft overtræder de vedtagne regler. Der er intet til hinder for,
at skolelederen af praktiske grunde delegerer sine beføjelser ud
til de enkelte lærere, hvis det drejer sig om mindre forseelser.
Hvis forældrene er uenige i skolelederens afgørelse, kan
de klage til kommunalbestyrelsen.
Der må aldrig anvendes legemlig straf i folkeskolen, men for at
afværge vold og ødelæggelse, kan skolens personale anvende
magt i fornødent omfang.
En episode fra skolens hverdag
- Det skal vi to nok finde ud af sammen, trøstede Tina. Lige siden
den første dag på skolen har Søren været meget
glad for Tina, der er hans klasselærer. Tag nu for eksempel denne
situation, hvor han - endnu en gang - kommer for sent. Tina var den første
til at vise forståelse. Egentlig har hun al mulig grund til at blive
gal i skralden.- Søren, du må forstå, at dine klassekammerater
har svært ved at acceptere, der gælder særlige regler
for dig.Sørens øjne bliver blanke...
- Du kan ikke møde som det passer dig. 8.15 er 8.15 og ikke ét
minut senere!
Tina er altid meget kontant. Men Søren mærker, at hun bag facaden
har forståelse for hans vanskeligheder. Lige siden hans stedfar var
kommet i huset, kneb det for moderen at komme op om morgenen. Det må
Søren selv klare, og derfor kommer han af og til for sent i skole.
- Men hør nu her. Jeg smutter forbi en aften og får en snak
med din mor om det her. Hvis hun altså er hjemme? Jeg ved, du ikke
altid har det lige let, men alligevel. Vi må jo finde ud af det.
Der lyder en mumlen et sted i klassen.
- Hun er sgu alt for flink! Det er Per, der hvisker til Line. - Han ska'
da bare ha' en ordentlig skideballe! Det skulle lige være os andre,
der kom for sent så tit, som han gør.
Søren er lige ved at græde. Alt føles helt uoverskueligt.
Tina ser på ham: - Sæt dig nu ned. Vi tales ved efter timen.
Han sætter sig. |
Episoden handler om elevers oplevelse af tryghed og accept. Med udgangspunkt
i historien kan skolebestyrelsen, elevrådet og skolens personale drøfte,
hvad et sæt ordensregler for skolen skal indeholde for at tilgodese
alles tryghed i skolen.
Et vigtigt spørgsmål er reglernes rummelighed i forhold
til lærerens viden om den enkelte elev og de vanskeligheder, en elev
måske har med at leve op til reglerne. Et andet spørgsmål
er, i hvor høj grad elever, andre ansatte og en forældregruppe
kan acceptere, at der tages vidtgående hensyn til enkelte elever,
samtidig med at der stilles krav om, at andre skal overholde de regler,
der er fastlagt. At skabe forståelse for det kan være en vanskelig
balancegang mellem åbenhed og respekt for den enkelte elevs integritet.
At skabe et godt arbejdsklima
Skolens leder er ansvarlig for at udvikle og bevare et godt arbejdsklima
på skolen. Det vil sige et arbejdsklima præget af fælles
værdier, engagement og ansvarlighed. Skolelederen har en naturlig
pligt til at have føling med, hvad der sker på skolen og til
at sikre, at lærerne og pædagogerne indbyrdes - og i samarbejde
med skolelederen - tilrettelægger arbejdet og løser eventuelle
problemer. Det er en ledelsesopgave at arbejde på og opmuntre til,
at der hos skolens personale udvikles fælles holdninger og værdier
i forhold til skolens virksomhed.
Skolens leder er ansvarlig for at udvikle
og bevare et arbejdsklima, præget af fælles værdier, engagement
og ansvarlighed
|
I den sammenhæng er det vigtigt, at skolens voksne samarbejder.
Der tænkes her på samarbejdet mellem lederen, lærerne,
pædagogerne og det øvrige personale. De voksne er børnenes
modeller, så de må og skal samarbejde, da det gavner skolen
som helhed og medvirker til at forme elevernes livssyn. Den måde,
de voksne samarbejder på indbyrdes, har en betydelig indflydelse på
elevernes oplevelse af, hvad samarbejde indebærer, og hvordan det
fungerer i praksis. Det duer ikke, at konflikter og misforståelser
mellem voksne skal stå i vejen for virkeliggørelsen af et godt
læringsmiljø for skolens elever.
I den forbindelse er det vigtigt, at både skolens børn og
voksne forstår og bifalder skolens ordensregler og deres betydning
for samarbejdet. Denne forståelse fremmes gennem løbende drøftelser
i de enkelte klasser og ved en god dialog mellem de voksne og eleverne,
når lejlighed byder sig. Emnet kan ved passende lejligheder tages
op i klassens tid med klasselæreren.
Skolens personale bør i øvrigt gennem samtaler med de enkelte
elever og deres forældre skaffe sig indblik i baggrunden for de vanskeligheder,
eleverne måtte opleve i faglige og sociale sammenhænge. Det
ligger i folkeskoleloven, at der nu mere end nogensinde skal fokuseres på
evalueringen af den enkelte elevs arbejdsindsats og trivsel.
Derfor er det naturligt ind imellem at se nærmere på årsagerne
til de problemer og vanskeligheder, den enkelte elev kan have med at tilpasse
sig skolens miljø og arbejdsformer. Der kan fx være tale om,
at skolens miljø belastes af konflikter, der er opstået blandt
elever og konflikter mellem elever og lærere, der skyldes manglende
enighed og fælles ansvarlighed blandt skolens lærere.
En episode fra en 8. klasse
- Åh, jeg gider altså ikke gå ud, siger Thorbjørn
til Asger, idet de går ud gennem døren efter timen.
- Lad os spørge Bjørn, om vi må blive inde, foreslår
Asger. - Hvis det er mig, der spørger, giver han sikkert lov!
Det lykkes hurtigt de to at få lov af Bjørn. Bjørn,
deres klasselærer, er på vej til lærerværelset.
Det er frikvarter og han tænker først og fremmest på
den kop dampende varm kaffe, der venter.
Måske er det derfor, han ikke er sen til at give lov til at blive
inde?
Eller måske giver han lov, fordi det er Asger, der spørger?
På en eller anden måde har Asger let ved at få lov til
alt muligt af Bjørn. Bjørn behandler ind i mellem Asger som
sin kæledægge, synes de andre.
- Fint, siger Thorbjørn, det lykkedes. Det klarede du bare. De to
finder tilbage til klassen og lukker døren efter sig.
- Fedt, op med skankerne!
Asger griner og smider dovent begge ben op på bordet. Thorbjørn
er i fuld gang med at tage forskud på madpakken. Han har netop taget
den første bid af sin pita.
Døren går op.
Der står Karin. Karin har gårdvagt i dag.
Karin beder straks de to om at forlade lokalet.
- I ved jo godt, at ordensreglerne siger NEJ til ophold i klasserne i frikvartererne,
siger hun irriteret.
- Ud med jer.
Laaangsomt finder de over til døren. Thorbjørn forsøger
sig: - Jamen...Bjørn siger at... Længere når han ikke
i sætningen, før Asger giver ham et puf i siden.
- Jamen...Bjørn si... |
Episoden illustrerer, hvordan de voksnes samarbejde kan være præget
af manglende fælles ansvarlighed, troværdighed og vilje, når
det handler om afvikling af frikvarterer. Det handler om, at eleverne udnytter
denne situation.
Episoden kan være udgangspunkt for en dialog mellem skolens personale,
elevråd og skolebestyrelse om arbejdsklimaet på egen skole.
Den kan desuden være udgangspunkt for en diskussion om, hvordan og
i hvilken form ordensreglerne kan være med til at præge og understøtte
arbejdsklimaet.
Eleverne og arbejdet med ordensreglerne
Et aktivt og engageret elevråd har gode muligheder for at blive
hørt og taget alvorligt. Derfor skal elevrådet ikke kun være
aktivt, når der holdes elevmøder. Elevrådsarbejdet er
en pædagogisk proces, hvor eleverne skal lære at handle inden
for rammerne af det repræsentative demokrati. Den proces kommer ikke
i gang af sig selv. Den har brug for støtte fra både ledelse,
lærere og øvrige ansatte. Hvis processen lykkes, kan elevernes
medvirken og samarbejde få stor betydning for skolens dagligdag. Dermed
bliver det unødvendigt at styre skolen med detaljerede, nedskrevne
ordensregler.
De fleste skoler har mange års erfaring med at arbejde med elevråd.
Men det er ikke kun elevrådsrepræsentanterne, der skal lære
at være aktive i den demokratiske proces. Det gælder i høj
grad også skolens øvrige elever. Her i landet har vi tradition
for, at eleverne drages med ind i beslutninger, der vedrører skolens
liv og dagligdag. Opdragelsen til demokrati og medindflydelse starter i
den enkelte klasse. Det er her, eleverne skal lære at få og
tage indflydelse og ansvar. Det betyder også, at de skal være
med til at beslutte indholdet i undervisningen og i deres skolehverdag i
øvrigt. I de senere år er det blevet stadig mere almindeligt,
at elever evaluerer undervisningen og deres egen arbejdsindsats med jævne
mellemrum. Der står direkte i loven at:
"...skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar,
rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre."
Elevrådsarbejdet og elevernes medbestemmelse i undervisningen og
skolens hverdag kan ses som en uddannelse i, hvordan et demokratisk samfund
fungerer. I den forbindelse er det en god og relevant opgave at deltage
i arbejdet med ordensreglerne.
Et eksempel på et elevråds samarbejde med skolebestyrelsen
i en demokratisk proces om ændring af skolens ordensregler
Skolebestyrelsen besluttede for et par år siden, at eleverne skulle
have det fulde ansvar for ét af de ti årlige møder i
skolebestyrelsen. Normalt er det en af forældrene, der er ordstyrer.
På "elevernes møde" ligger den opgave hos de to elever
i skolebestyrelsen, og det er de to elever, der sammen med skolens leder
udarbejder og udsender dagsordenen for mødet. Eleverne har valgt
at tilrettelægge mødet på den måde, at man i elevrådet
på forhånd indkalder forslag til mødet fra elevrådsrepræsentanterne.
Forslagene sættes på dagsordenen, og elevrådsrepræsentanter
fra de klasser, der har stillet forslag, fremlægger forslagene på
mødet i skolebestyrelsen.
På sådan et møde blev to forslag behandlet:
- Repræsentanter fra 10. u fremlagde et forslag om et rygeområde
på skolen for de store elever. Forslaget blev debatteret og enstemmigt
forkastet. Elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen gik således
også imod forslaget.
- Derefter blev et forslag fra 6. u om udgangstilladelse for elever på
6. og 7. klassetrin behandlet. På skolen havde elever på 8.-10.
klassetrin udgangstilladelse i frikvartererne, hvis de havde forældrenes
skriftlige tilladelse. Det stod i skolens ordensregler, og det er en regel,
der sikkert gælder på et stort antal folkeskoler over hele
landet.
De to elevrepræsentanter fra 6. u havde forberedt sig omhyggeligt
og kom med alle de gode grunde, de havde, til at forslaget skulle vinde
gehør. Forslaget gav anledning til en omfattende debat. De to lærerrepræsentanter
var imod forslaget. De mente ikke, det var forsvarligt at lade elever under
8. klassetrin få udgangstilladelse i den stærkt befærdede
bydel, hvor skolen ligger.
Skolelederen meddelte, at der ikke fandtes bestemmelser, der kun giver
mulighed for udgangstilladelse til 8.-10. klasse.
Forældrene i skolebestyrelsen lyttede opmærksomt til eleverne
og lærerene og nåede frem til, at man burde høre forældrene
på de to klassetrin. Konklusionen blev, at med mindre der i pædagogisk
råd var en meget stærk og velbegrundet modstand mod forslaget,
og hvis der blandt forældrene på 6. og 7. klassetrin var flertal
for det, så var det godkendt på forsøgsbasis. Skolens
leder meddelte, at han i forsøgsperioden betingede sig ret til at
sætte ordningen ud af kraft, hvis det viste sig, at eleverne på
6. og 7. klassetrin ikke kunne administrere den og fx kom for sent til næste
time.
Forslaget blev fremlagt på et ekstraordinært møde
i pædagogisk råd. Lærerne var lidt betænkelige,
men stillede sig tilfreds med henvisning til skolelederens forbehold.
Derefter blev der indkaldt til forældremøde om forslaget
for forældrene på de to klassetrin, og aldrig havde der været
så mange forældre til et forældremøde på
skolen. Ingen tvivl om, at eleverne havde lagt pres på deres forældre
for at møde op. Det gør eleverne ikke altid på disse
klassetrin. Debatten var livlig. Enkelte forældre, som var imod forslaget,
følte, at de var sat under pres, og det argument gjorde indtryk.
Men den overvejende holdning var den, at når eleverne alligevel færdes
i kvarteret efter skoletid, så havde forældrene også tillid
til, at de kunne gøre det på ansvarlig vis i frikvartererne.
Ved forældreafstemningen om forslaget viste det sig, at kun ét
forældrepar på hvert klassetrin gik imod forslaget. Disse forældre
ville heller ikke skrive under på udgangstilladelsen.
Dagen efter blev udgangstilladelser trykt og sendt til hjemmene på
6. og 7. klassetrin. Underskrifterne kom meget hurtigt - faktisk en del
hurtigere, end når der ellers skal besked retur fra hjemmene. Fra
det øjeblik eleverne havde fremlagt forslaget i skolebestyrelsen,
og til udgangstilladelserne blev givet - med alle formalia overholdt - gik
der to uger. Skolebestyrelsens godkendelse - på betingelse af, at
pædagogisk råd og forældrene gav grønt lys - blev
netop truffet ud fra ønsket om en hurtig sagsbehandling, og det lykkedes.
Der er ingen tvivl om, at dette forløb har betydet en øget
forståelse blandt eleverne for (skole)demokratiets spilleregler. Eleverne
er i hvert fald blevet klar over, at det nytter at engagere sig inden for
de givne regler.
Det skal tilføjes, at skolelederens forbehold aldrig blev brugt
i forsøgsperioden. Eleverne overholdt reglerne til punkt og prikke.
Oven i købet var de hurtigere på plads til næste time,
end de normalt var efter et frikvarter, hvor fodbolden lige skal have det
sidste spark, efter klokken har ringet. Og hvis skolens leder - halvandet
år efter - en enkelt gang eller to har mødt en elev fra 6.
eller 7. klasse, der forpustet og en anelse forsinket skynder sig til time,
så har et hævet øjenbryn været mere end nok til,
at tiden blev overholdt.
I dag står der i skolens ordensregler, at eleverne på 6.-10.
klassetrin har udgangstilladelse med forældrenes skriftlige tilladelse. |
Forsiden | Indledning
| Næste kapitel |
|