Indledning
Dette hæfte er bygget op omkring enkelte episoder hentet fra skolens
hverdag. Indholdet er tænkt både som information og som et debatoplæg
for skolebestyrelsen og andre, der har interesse i at udvikle den enkelte
skoles dialog om ordensreglernes form og indhold.
Ordensreglernes udformning og hvordan de bliver efterlevet, er afhængig
af skolens elever og forældre samt deres indbyrdes forhold. Ordensreglerne
kan være et konkret udtryk for skolens "ånd", stemning
eller samarbejdskultur. I sidste ende kan ordensreglerne være forbundet
med den livskvalitet, skolen som organisation kan bidrage med for alle de
mennesker, der deltager i arbejdet i og omkring skolen.
Hæftet indeholder også afsnit om elevrådsarbejdet,
om voksnes deltagelse i skolens undervisning og om skolen som lokalt kulturcenter.
Forsiden | Forord | Første kapitel |