Skolebestyrelsens ansvar og rolle

Skolebestyrelsen har stor indflydelse på skolens virksomhed gennem de mål og principper, den beslutter. I samarbejdet med skolens ansatte er det skolebestyrelsens fornemste opgave at medvirke til, at skolens miljø og rammer virker stimulerende og understøtter undervisningen og det daglige liv på skolen.

Skolebestyrelsen godkender desuden skolens budget, undervisningsmidler og fastsætter ordensregler samt udarbejder forslag til skolens læseplaner og meget mere.

Det er ofte blevet sagt: "skolebestyrelsen har ikke lov til eller mulighed for at få indflydelse på undervisningens indhold". Hvis udsagnet udtrykker, at skolebestyrelsen ikke direkte kan blande sig i undervisningen i den enkelte klasse - dvs. blande sig i spørgsmål om undervisningens tilrettelæggelse - er det rigtigt. Det er ikke skolebestyrelsens opgave.

En af skolebestyrelsens vigtige roller og ansvarsområder er at fastsætte principper for undervisningens organisering, der understøtter formålet med undervisningen samt de målsætninger og udviklingsplaner, der er udarbejdet for skolen.

Skolebestyrelsen fastsætter principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, ligesom skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler.

Gennem principperne for skole-hjem samarbejdet er det også skolebestyrelsens opgave og ansvar at sikre, at der på forældremøder i klasserne og ved skole-hjem samtalen indgår en drøftelse af undervisningens indhold både på klasseniveau og i forhold til den enkelte elev. Skolelederen er ansvarlig for den løbende opfølgning over for skolebestyrelsen.

Råderum og kompetence

Når den nye skolebestyrelse begynder sit arbejde, er det en god idé at gøre sig sit råderum klart.

Mange kommuner - og andre - tilbyder introduktionskurser for skolebestyrelserne. De er gode at deltage i, men det er alligevel vigtigt, at den enkelte skolebestyrelse følger kurserne op ved at gøre sig sit kompetenceområde og dermed sit råderum klart. Så er alle i bestyrelsen på det rene med, hvad kommunen har udlagt til skolebestyrelsen.

Den enkelte skolebestyrelses råderum kan være meget forskelligt fra skole til skole. Derfor kan det spare megen ufrugtbar diskussionstid at kende sit råderum. Kompetencestridigheder mellem skolens samarbejdsparter i skolebestyrelsen er ikke til gavn for skolen.

Det samme gælder naturligvis for samarbejdet med skolens øvrige medarbejdere og elever. Alle parter har et medansvar for det gode samarbejde.

Planlægning af arbejdet. Hvor skal man begynde?

Det er hensigtsmæssigt, at en ny skolebestyrelse begynder sit arbejde med at sætte sig ind i, hvilke mål og principper der gælder for skolen. Man kan tage udgangspunkt i den seneste årsberetning, der måske indeholder en handlingsplan for den nærmeste fremtid. På den måde kan sammenhængen i skolebestyrelsens arbejde sikres. På nogle af bestyrelsens første møder eller på en arbejdsweekend kan det være en god idé at gennemgå skolens overordnede mål, principper og indsatsområder (delmål) og planlægge, hvordan man vil gribe arbejdet an, bl.a. hvilke principper man vil lægge mest vægt på, så man har et udgangspunkt og en foreløbig plan for skolebestyrelsens arbejde.

Efter at have været igennem de vigtigste af principperne er skolebestyrelsen bedre rustet til arbejdet med en målsætning for skolen.

Det kan være svært at formulere en målsætning, som ikke bare er en unødvendig omskrivning af folkeskolens formålsparagraf. For at få hul på dette arbejde kan man bruge forskellige fremgangsmåder.

Undervisningen

Der kan formuleres målsætninger for al virksomhed i skolen. Det gælder ikke mindst for undervisningen, som er skolens kerneydelse.

I folkeskolen taler man både om undervisningens organisering og undervisningens tilrettelæggelse.

Skolebestyrelsens kompetence vedrører undervisningens organisering, dvs. fastsættelsen af principper for de ydre rammer for undervisningen, mens undervisningens tilrettelæggelse vedrører lærernes valg mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer, metoder og stofudvælgelse.

Undervisningens organisering

Med principperne fastsætter skolebestyrelsen de ydre rammer om undervisningen. Derefter har skolelederen ansvaret for, at principperne bliver fulgt op gennem handling i skolens hverdag.

Den generelle udformning af principper og overordnede retningslinier for skolens virksomhed beskrives i hæfte 1.

I forbindelse med undervisningens organisering kan skolebestyrelsen bl.a. fastsætte principper om:

• Timetildeling, dvs. prioritering af de tildelte lærerressourcer med henblik på at skabe de bedste rammer for undervisningen. Fx elevernes timetal på hvert klassetrin, samordnet indskoling, samlæsning på tværs af klasser og klassetrin, tolærertimer og holddannelse.
  
• Omfanget af den undervisning, skolen ønsker at tilbyde som rækker ud over lovens minimumskrav.
  
• På hvilke klassetrin og hvor mange timer, der skal undervises i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.
  
• Skolens udbud af valgfag, hvor skolebestyrelsen kan prioritere fx mere boglige eller mere praktiske fag.
  
• Specialundervisning. Fx principper for, hvordan ressourcerne til specialundervisning skal bruges; støtte til enkeltelever i klassen, undervisning på hold, støtte til læsekurser i klasserne osv.
  
• Elevernes placering i klasserne og klassedannelsen.
  

Desuden fastsætter skolebestyrelsen principper for

• Samarbejdet mellem skole og hjem.
  
• Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen.
  
• Arbejdets fordeling mellem lærerne.
  
• Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik mv.
  

Udarbejdelse af principper

Som skolebestyrelsesmedlem - og især nyvalgt i skolebestyrelsen - stiller man sig nødvendigvis spørgsmålet: "Hvordan får principperne om undervisningens organisering indflydelse på fx undervisningens indhold i den enkelte klasse eller i forhold til den enkelte elev?"

Ser vi på skolebestyrelsens principper for fagfordelingen (arbejdets fordeling mellem lærerne), kan man på mange måder udøve indflydelse på undervisningens indhold i og med, at fagfordelingsprincipperne skal tage hensyn til eleverne og til undervisningens helhed.

Skolens leder fordeler arbejdet mellem lærerne på grundlag af skolebestyrelsens principper. Disse principper er særdeles vigtige for skolens hverdag og pædagogik, og for de muligheder lærerne har for fx at kunne tilrettelægge undervisningen, så der er sammenhæng mellem fagene.

Fagfordelingsprincipperne afspejler i høj grad skolens pædagogiske holdninger og praksis.

Arbejdets fordeling mellem lærerne

Den måde, arbejdet fordeles mellem lærerne på, har en afsmittende virkning på undervisningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for fordelingen, og derefter foretager skolens leder den endelige fagfordeling. Skolebestyrelsen skal ikke godkende fagfordelingen, men har krav på at se, om skolens leder har fulgt de principper, der er vedtaget.

Det er en kompliceret proces, hvis en skolebestyrelse gerne vil have det hele til at gå op i en større helhed. Man vil måske gerne sikre fagligheden, gerne give de bedste muligheder for, at der er tilstrækkeligt med tid og rum til, at elever og lærere får et godt kendskab og forhold til hinanden, og man vil gerne sikre, at der er helhed og sammenhæng i børnenes skoledag.

For at tilgodese dette kan man prøve at få principperne om teamdannelse, fordelingen af fag og timetildeling til at hænge bedre sammen: Hvis skolen både vil have få lærere i den enkelte klasse og alligevel sikre fagligheden, kan princippet se sådan ud:

Skolebestyrelsen har således mange muligheder for at påvirke undervisningens organisering og på den måde lægge rammerne for undervisningens indhold.

Teamdannelses- og fagfordelingsprincipperne er af så central betydning, at udformningen eller ændringer af dem nødvendigvis må ske gennem en dialog mellem skolebestyrelsen, skolelederen og pædagogisk råd. Det er hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af principper for fagfordelingen og teamdannelsen, eller for andre områder vedrørende undervisningsindhold, tilrettelægges en proces i skolebestyrelsen, så nye eller ændrede principper behandles over tre skolebestyrelsesmøder.

1. møde

Idé, vision eller intentioner vedrørende princippet drøftes, og der nedsættes eventuelt en tværgående arbejdsgruppe, der kan udarbejde forslag til udformningen af princippet, eller skolebestyrelsen anmoder skolelederen om at udarbejde et forslag.

2. møde

Forslag til princip drøftes, og princippet sendes med eventuelle ændringer til høring i pædagogisk råd.

3. møde

Bemærkninger og eventuelle ændringsforslag drøftes, og skolebestyrelsen vedtager det nye eller ændrede princip.

Skolelederen kan naturligvis rådføre sig med pædagogisk råd i forbindelse med udarbejdelsen af forslag.

Tildeling af undervisningstimer til eleverne. Eksempler på principper

Udgangspunkt: Kommunalbestyrelsen har tildelt skolen et bestemt timetal til børnehaveklassen og 10. klasse, og timer til 1.-9. klassetrin, der svarer til ministeriets vejledende timefordeling.

Der tildeles timer efter følgende principper:

• Klasser med begrundede, særlige problemer tildeles støttelærertimer.
  
• Både tværfaglighed og faglighed skal tilgodeses ved tildeling af støttelærertimer.
  
• De praktisk/musiske fag skal tilføres ressourcer, så der kan dannes hensigtsmæssige holdstørrelser.
  
• Dansktimernes læseundervisning prioriteres højt i det tidlige skoleforløb.
  
• Der tildeles lærertimer til holddannelse.
  

Børnehaveklassen

Børnehaveklassen er et frivilligt tilbud til forældrene. Når eleverne er meldt ind i børnehaveklassen, er der almindelig mødepligt som for skolens andre elever.

Ligesom for skolens øvrige virksomhed er folkeskolens formålsparagraf en overordnet ramme for børnehaveklassens virksomhed med hensyn til undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

I børnehaveklassen findes ingen skemalagte fag med selvstændige formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Men ifølge loven skal undervisningen så vidt muligt gøre eleverne fortrolige med skolens dagligdag. Undervisningen skal tilrettelægges, så den overvejende foregår gennem leg og andre udviklende aktiviteter.

Skolebestyrelsen fastlægger principperne for undervisningens organisering inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har bestemt.

Eksempel Skolebestyrelsen vedtager, at undervisningen i børnehaveklassen samordnes med undervisningen i 1. og 2. klasse. Eventuelt på den måde, at lederen af børnehaveklassen underviser i 1. og 2. klasse, mens børnehaveklassens kommende klasselærer underviser børnehaveklassen. I visse perioder kan der også dannes aldersintegrerede hold på tværs af klasserne. Perioderne kan være enkelte timer, dage eller uger, hvor børnehaveklassens elever får mulighed for at arbejde sammen om forskellige aktiviteter med elever fra andre klassetrin.

Hvis skolebestyrelsen fx har sat sig som mål, at eleverne skal lære at læse tidligt i skoleforløbet, kan det få konsekvenser for teamdannelsen i indskolingen, hvor både lederen af børnehaveklassen og lærernes kvalifikationer kan udnyttes i samarbejdet. Man kan fx lade en dansklærer deltage i dele af den sprogstimulerende undervisning i børnehaveklassen.

Skolebestyrelsen bør endvidere arbejde for, at planlægningen og tilrettelæggelsen af aktiviteterne i indskolingen sker gennem en dialog mellem lærerne, børnehaveklasselederen og pædagogerne i skolefritidsordningen.

10. klasse

Ifølge loven skal eleverne have mulighed for at gå i folkeskolens 10. klasse. Skolebestyrelsen fastlægger principperne for undervisningen i 10. klasse og de ressourcemæssige rammer for klassens aktiviteter.

Undervisningstilbud i 10. klasse kan være meget forskellige. Der kan være tale om brobygningsklasser, hvor eleverne i perioder får mulighed for at følge undervisningen fx på en handelsskole, en teknisk skole eller et gymnasium. Der kan være tale om erhvervsrettede klasser, om idrætslinier og mange andre kombinationer. Lige meget, hvor mange forskellige tilbud eleverne i 10. klasse kan vælge imellem, er det et krav, at eleverne får tilbudt en undervisning svarende til folkeskolelovens § 8, der nærmere bestemmer, hvilke tilbudsfag der skal være på 10. klassetrin, og § 9, der blandt andet handler om omfanget af valgfagstilbudene.

Som led i kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe beslutning om kommunens skolestruktur kan den beslutte, at kommunens 10. klasser efter godkendelse fra Undervisningsministeriet samles på en selvstændig skole, på en af kommunens øvrige folkeskoler, eller placeres på alle, eller nogle af folkeskolerne med overbygning (8. og 9. klassetrin).

Ligesom for skolens øvrige undervisning fastsætter skolebestyrelsen nærmere principper for undervisningen i 10. klasse, herunder nærmere principper for de øvrige tilbud, en 10. klasse kan omfatte.