Skole-hjemsamarbejdet

Ifølge folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 2, fastsætter skolebestyrelsen principper for samarbejdet mellem skole og hjem.

Det hører til skolebestyrelsens ansvar, at der udarbejdes principper eller hensigtserklæringer om tilrettelæggelsen og indholdet af skole-hjemsamarbejdet. Men det gode samarbejde mellem skolen og hjemmet forudsætter, at både forældre og lærere engagerer sig, og at der er sat lærertid (ø-tid) af til dette samarbejde, samt at principperne opfattes som støtte til samarbejdet.

Skole-hjemsamarbejdet er udgangspunkt for dialogen mellem lærerne og forældrene omkring klassen og den enkelte elev. Derfor er det vigtigt, hver gang en ny børnehaveklasse eller 1. klasse starter, at afsætte tid til, at forældre og lærere sætter sig sammen og drøfter hinandens forventninger til undervisningens indhold, det sociale og pædagogiske miljø samt betingelserne for en løbende, åben dialog om klassen og de enkelte elever. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at enhver ny klasse er unik, i og med der er tale om en ny gruppe elever, lærere og forældre, der skal samarbejde i et vist antal år - på nogle skoler helt op til 11 år.

Jo hurtigere skolen er til at organisere skole-hjemsamarbejdet - og til at gå ind i en dialog med de nye forældre - des større er muligheden for at etablere et godt forældresamarbejde. Formålet er helt enkelt, at lærerne medinddrager forældrene fra den første dag i skolen.

Hvis skolebestyrelsen, skolens leder og pædagogisk råd ikke lægger tilstrækkelig vægt på skole-hjemsamarbejdet, kan eventuelle grøfter mellem skolen og forældrene fastholdes eller endda øges. Hvis man ikke får talt ordentligt sammen, kan uenighed mellem lærere og forældre om fx dårlig undervisning, opdragelse eller manglende ansvar opstå eller fortsætte uhindret.

I organiseringen af et godt skole-hjemsamarbejde indgår både forventningsmøder, når eleverne starter i skolen, forældremøder, skole-hjemsamtaler og sociale arrangementer.

Forventningsmøder

Når en ny klasse starter, er det et godt grundlag for de kommende års arbejde at holde møder, hvor forældre og lærere udveksler synspunkter.

Det kan dreje sig om forventningerne til det at gå i skole, om hvilke muligheder der findes, om undervisningens form og indhold, om hvordan forældrene kan bakke det op, der sker i skolen (fx ved hjælp af højtlæsning, snak med barnet om skolen og støtte til indlæringen på særlige områder efter nærmere aftale med læreren), om spilleregler vedrørende de sociale og pædagogiske normer for klassen, og om hvordan man vil løse de konflikter, der måtte opstå.

Forventningsmøder er også en god mødeform, når elever flytter fra fødeskoler til overbygningsskoler, fx efter 7. klassetrin. På dette tidpunkt forudsætter forventningsmøder, at eleverne medvirker, da de naturligvis også har synspunkter på og forventninger til indholdet og planlægningen af undervisningsforløbet. Ved disse møder kan man fx drøfte muligheden for et besøg på forældrenes arbejdsplads og mulighederne for at bruge forældrenes viden og arbejdserfaring som et aktiv i undervisningen.

Forældremøder

Det er almindeligt, at der holdes to forældremøder om året i en klasse, og at eleverne deltager efter eget ønske eller efter aftale mellem klasselæreren og forældrene (klasseråd/kontaktforældre). Her er det vigtigt, for det første at dagsordenen for forældremødet planlægges af klasselæreren og kontaktforældrene i fællesskab. På den måde kan man undgå det traditionelle forældremøde, hvor lærere fra samtlige fag holder enetale, hvorefter mødet af-sluttes uden debat eller dialog med forældrene.

På skoleårets første forældremøde vil det være naturligt blandt andet at gennemgå årsplanen for den planlagte undervisning. For at det ikke skal blive "årsplanernes fest" anbefales det, at årsplanerne sendes ud til forældrene inden mødet. Dermed bliver forældremødet et dialogforum, hvor forældrene får mulighed for at drøfte målene for det planlagte undervisningsforløb med lærerne og aftale de indsatsområder, hvor det forventes eleverne og/eller forældrene gør en særlig indsats.

På det andet forældremøde - ved skoleårets afslutning - er det nærliggende at evaluere undervisningsforløbet samlet.

• Hvad gik godt eller mindre godt?
  
• Var vægtningen mellem det boglige og det praktisk/musiske i orden?
  
• Kan der ved justeringer i samarbejdet mellem skole og hjem opnås yderligere forbedringer i undervisningen til gavn for både klassen og den enkelte elev?
  

Skole-hjemsamtaler

Samtaler mellem lærerne, forældrene og den enkelte elev er centrale, når de gensidige forventninger skal drøftes. Får eleven udfordringer, der svarer til dennes forudsætninger og udviklingstrin inden for det undervisningsforløb, der er planlagt for klassen, og bakker forældrene op om de aftaler, der er indgået mellem skole og hjem. Er der forhold i hjemmet og/eller i klassen, som forældrene og lærerne skal være opmærksomme på, og som har indflydelse på en elevs adfærd eller eventuelt manglende engagement.

Skole-hjemsamtaler er også det tidspunkt, hvor lærerne og eleven fortæller om de aftaler, elev og lærer har indgået vedrørende de individuelle forløb i forbindelse med den planlagte undervisning.

Indbydelse til skole-hjemsamarbejde - se bilag

Forældrene bliver her orienteret om den undervisningsdifferentiering, der foregår i forhold til eleven - set i sammenhæng med klassens årsplan.

Forældrene får mulighed for at støtte deres barn under hensyntagen til det undervisningsmæssige, det sociale og det pædagogiske fællesskab, der er aftalt for klassen på forældremøderne. I visse tilfælde kan der være sociale, opdragelses- eller adfærdsmæssige problemer i forhold til eleven, der kræver en skole-hjemsamtale, hvor kun lærere og de pågældende forældre deltager.

Samtaleblad for 5. klassetrin - se bilag

Skriftlig orientering fra skole til hjem

Det følger af folkeskolelovens § 13, at eleverne og forældrene skal underrettes regelmæssigt om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. For elever på 8.-10. klassetrin og elever, der forlader skolen efter 7. klasse, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de prøveforberedende fag ved karakterer efter 13-skalaen. Denne skala må kun anvendes i disse tilfælde.

Skolebestyrelsen fastsætter nærmere principper for skolens løbende orientering til hjemmet om elevernes standpunkt i alle andre fag på de ældste klassetrin og på de øvrige klassetrin.

Ikke alle forældre møder op til forældremøderne. Derfor, og fordi der kan gå lang tid mellem forældremøderne, er det en god idé, at lærerne med jævnlige mellemrum laver et nyhedsbrev til forældrene. Her kan lærerne informere om, hvad der er sket i klassen, hvor langt de er nået, og hvilke planer og mål man har for den nærmeste fremtid. Denne information kan give forældrene en bedre indsigt i den daglige undervisning og medvirke til, at forældrene i højere grad slutter op om deres barns skolegang.

Underretningen til hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen. Skole-hjemsamtalen

Terminsmeddelelse for 4.-7. klassetrin - se bilag