Kvalitet i undervisningen

Det følger af lovens § 2, stk. 2, at den enkelte skole inden for de givne rammer har ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og at den selv fastsætter undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Hvad er god kvalitet, når det drejer sig om undervisning?

Nogle mener, at det er god kvalitet, når man når det mål, man har sat sig.

Men hvis nu målet er sat for lavt, er resultatet så god kvalitet?

Hvem vurderer, om målet er for lavt?

Hvordan måler man de "bløde" værdier, fx trivsel?

Hvordan får vi kvalitet i de områder, der er svære at måle, og hvordan undgår vi, at arbejdet med dem bliver nedprioriteret, fordi de er svære at måle?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, der kan stilles i forbindelse med "god kvalitet i undervisningen". Kun for at belyse, at kvalitet ikke er et entydigt begreb. Derfor må den enkelte skole og skolebestyrelse drøfte, hvad man vil lægge afgørende vægt på i forbindelse med begrebet "kvalitet" med udgangspunkt i de lokale ønsker og behov.

Skolen skal løse mange forskellige opgaver for at kunne leve op til folkeskolelovens krav. Det er klart, at vurderingerne af kvaliteten af alle disse opgaver i undervisningen må foretages på baggrund af lovens værdier og krav og i øvrigt inden for de rammer, som er gældende for skolens arbejde.

Elevers, forældres og de professionelles forventninger til hinanden og til skolen må afstemmes, så skolens brugere og ansatte i fællesskab kan arbejde sig frem til, hvad de mener, god kvalitet i undervisningen er. Med dette som udgangspunkt kan der på skolen vedtages nye mål og indsatsområder. En løbende dialog er derfor helt nødvendig, og sammen med skolelederen må skolebestyrelsen hele tiden være opmærksom på at holde dialogen levende, så de mål, der opstilles, og som danner grundlaget for skolens arbejde, kan opfyldes bedst muligt.

Når arbejdet er gennemført, evalueres både processen med forventningerne, værdierne og målene. En sådan evaluering vil altid "føde" nye mål og ønsker om nye indsatser, og på den måde bevæger skolen sig ind i en frugtbar udviklingsproces, hvor der er behov for alle brugeres og ansattes medvirken.

For at undervisningen skal blive til kvalitet i de enkelte klasser og for den enkelte elev, må elevernes verden, deres interesser, forestillinger og idéer mødes med lærernes faglige indsigt.

Overblik, hovedlinier og planlægning

For at kunne fastholde overblikket i forbindelse med skolens arbejde med værdier, mål, principper og udvikling, er det vigtigt at udarbejde en overordnet plan (virksomhedsplan), man kan styre efter, og som man kan prioritere de ressourcer (kroner og lærertimer), skolen har fået tildelt, efter.

Virksomhedsplanen kan fx hjælpe med at holde styr på principperne, så de ikke bliver løsrevne eller isolerede beslutninger uden sammenhæng med skolens værdier og mål, eller i uoverensstemmelse med de overordnede rammer for skolebestyrelsens arbejde, eller at der besluttes mere, end der er ressourcer til.

Virksomhedsplaner

Skolerne skal udarbejde planer for de(t) kommende års arbejde. De kaldes forskellige ting: virksomhedsplaner, handlingsplaner, skoleplaner, udviklingsplaner o.lign., og kan for så vidt også være forskellige både med hensyn til indhold og begrundelse.

Når man udarbejder en virksomhedsplan for fx læsning, er det naturligt at tage udgangspunkt i det centralt fastsatte formål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget dansk. Disse bestemmelser er de ydre, bindende rammer for indholdet af faget dansk. Læsning indgår i de fleste af skolens fag, så det er naturligt også at se på, hvordan man gennem andre fag kan fokusere på læsning. Endvidere er det en god idé at se på læseplanen for dansk. Gennem ændringer eller opstramninger i den kan man måske hjælpe med til at styrke læsningen.

Lærerne er bundet af de vedtagne læseplaner og de principper, skolebestyrelsen har fastsat for bl.a. skolens timetal og undervisningens organisering. På hvilken måde den enkelte lærer ønsker at tilrettelægge undervisningen, afgøres af læreren i samarbejde med eleverne - under ansvar over for skolens leder.

På den måde bruges virksomhedsplanen også som et udviklingsredskab, hvor pædagogisk råd og skolebestyrelsen hvert år vurderer arbejdet, og hvor resultatet af denne vurdering bruges som udgangspunkt i den videre udvikling.