Samarbejdet med politikerne

Kompetencefordelingen mellem kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, forældre og elever fremgår af folkeskolelovens § 2. Det slås fast, at den enkelte skole har ansvaret for undervisningens kvalitet, naturligvis inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastlagt.

Det fremgår samtidig af § 2, at det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger de mål og rammer, som gælder for kommunens skoler. Skolebestyrelsens opgave er at fastsætte nærmere principper herfor samt føre tilsyn med, at det sker. Det er nærmere beskrevet bl.a. i hæfte 1.

I forbindelse med decentraliseringen og skolernes selvforvaltning, blev debatten mellem kommunalbestyrelsen og skolebestyrelserne først og fremmest en debat om kroner og ører og ikke så meget et spørgsmål om, hvad disse kroner og ører skulle anvendes til.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer har derfor oplevet, at de mangler indsigt i, hvad de enkelte skoler står for, og hvad de tilbyder elever og forældre.

Denne udvikling er blevet et problem for skolebestyrelserne, idet forudsætningen for, at de kan sikre kvaliteten ved den enkelte skole, er, at kommunalpolitikerne har den fornødne indsigt i de enkelte skolers liv.

Med de krav, der stilles til undervisningens kvalitet, er den pædagogiske debat om, hvilke mål der skal nås, mindst lige så vigtig som rammedebatten. I mange kommuner arbejdes der derfor i dag med at opkvalificere den indholdsmæssige del af debatten.

En forudsætning for dette er en kvalitetsvurdering af skolens ydelser. Det kan ganske vist være svært at måle, om den enkelte skole rummer den kvalitet, der ønskes. For hvad skal måles, og hvornår er målet opfyldt?

Her kommer dialogstyring ind som et redskab, der kan hjælpe parterne med at udtrykke enighed og uenighed med hinanden.

Dialogstyring som eksempel

En forudsætning for dialogstyring er, at det fastlægges

1) hvorfor samtalerne skal føres

2) hvad parterne skal tale sammen om i de kommende år

3) på hvilken måde der skal tales sammen.

Det betyder, at der skal udarbejdes målsætninger for skolevæsenets virksomhed, og at man efterfølgende systematisk skal drøfte, om målsætningerne opfyldes eller ej.

Når man i en kommune iværksætter processen med at udarbejde politiske målsætninger, er det vigtigt at overveje, hvordan den bedst mulige dialog kan skabes mellem det overordnede politiske niveau, skolebestyrelserne, skolens personale mv. I den forbindelse skal man især være opmærksom på, at både politikere og skole-bestyrelsesmedlemmer føler en høj grad af ejerskab til den politiske målsætning, der udarbejdes, idet alle parter efterfølgende skal handle inden for de fastlagte målsætninger.

Man kan anvende tre forskellige målprocesser:

En proces, hvor det politiske niveau alene fastlægger den politiske målsætning.
En proces, hvor skolerne bliver bedt om at udarbejde forslag til en politisk målsætning.
En proces, hvor det politiske niveau og skoleniveauet er i en tæt dialog og således i fællesskab udarbejder forslag til politiske målsætninger.

En række kommuner har nedsat en styregruppe, der består af repræsentanter fra skolebestyrelserne. Styregruppen virker direkte under det politiske udvalg eller under kommunalbestyrelsen og udarbejder forslag til politiske målsætninger i kommunen.

Når kommunalbestyrelsen har vedtaget de politiske målsætninger, overlades det til de enkelte skolebestyrelser at udarbejde handlingsplaner i samarbejde med skolernes ledere og lærere. Her beskriver de enkelte skoler konkret, hvilke initiativer man i praksis vil tage for at leve op til den politiske målsætning, der er vedtaget.

Når kommunalbestyrelsen har vedtaget de politiske målsætninger, overlades det til de enkelte skolebestyrelser at udarbejde handlingsplaner i samarbejde med skolernes ledere og lærere

Processen på den enkelte skole er typisk, at man fokuserer på en given tilstand. Som eksempel kan nævnes elevernes læsefærdigheder på et givet klassetrin. På baggrund af den aktuelle viden om elevernes læsefærdigheder, som man fx kan opnå gennem forskellige læseprøver, kan der udarbejdes en handlingsplan, så tingenes tilstand sættes under forandring. På den måde bliver handlingsplanen et pædagogisk redskab på vej mod en ny tilstand og dermed en pædagogisk udvikling af skolen i praksis.

Som ved udarbejdelsen af den politiske målsætning er det vigtigt, at man på den enkelte skole finder frem til en proces, som accepteres af alle skolens parter. Det skyldes naturligvis, at alle helst skal føle sig anvarlige for den udvikling, der skal iværksættes på den enkelte skole. Derfor er det vigtigt, at alle føler et ejerskab til målene og til de handlingsplaner, der iværksættes.

For at gøre dialogstyringen komplet skal der ifølge loven afholdes mindst to årlige dialogmøder mellem det politiske niveau og repræsentanter for skolebestyrelserne for at drøfte spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling, herunder:

Hvordan gik det med målsætningerne?
Hvad har disse ført til på de enkelte skoler?
Hvad giver det anledning til af nye overvejelser og deraf følgende nye handlingsplaner?
Giver disse overvejelser eventuelt anledning til at ændre på den overordnede politiske målsætning for skolevæsenet?

Hvordan kan de årlige dialogmøder med politikerne tilrettelægges?

Det fremgår af loven, at kommunalbestyrelsen kan nedsætte fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har nedsat et fælles rådgivende organ, skal kommunalbestyrelsen mindst to gange årligt afholde et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen for at drøfte spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i møderne.

Ved disse møder kan der være repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, skolebestyrelserne, skoleledelserne, personalet, forvaltningen mv. Arbejdsområderne er som regel beskrevet i styrelsesvedtægten for skolevæsenet. Her har repræsentanter for skolebestyrelserne mulighed for at gå ind i en mundtlig dialog med kommunens politikere om den skolepolitik, der føres.

Tilrettelæggelsen af dialogmøderne med politikerne eller - om man vil - den årlige evaluering af målsætning, mål og handlingsplaner er lokalt betinget og ofte afhængig af kommunens størrelse og dermed det antal skoler, politikerne skal i dialog med.

Jo færre skoler der er i en kommune, jo bedre mulighed er der for at få en direkte og mundtlig dialog med politikerne. 197 kommuner i landet har kun op til 6 folkeskoler i kommunen. Så den tætte dialog mellem kommunens politikere og skolernes bestyrelsesmedlemmer er i disse kommuner en overkommelig opgave. I en stor del af de resterende 78 kommuner er der af praktiske grunde en højere grad af skriftlig dialog mellem det politiske niveau og skolebestyrelserne. I de større kommuner nedsætter man ofte rådgivende organer.

Af samme grund gives der her to eksempler på en dialogmodel mellem skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Den mindre kommune

I eksemplet fra en mindre kommune tages der udgangspunkt i kommunens politiske målsætninger. Det viser, hvordan en række krav og forventninger til politikere, skolebestyrelsesmedlemmer, ledere, lærere, forældre og elever er indarbejdet i disse målsætninger for at sikre den efterfølgende dialog.

Et eksempel

Kommunen har fire skoler, og det forudsættes, at kommunalbestyrelsen via kommunens kulturudvalg har repræsentanter siddende i de enkelte skolebestyrelser.

Skolepolitiske målsætninger

Overordnede mål vedrørende holdninger og værdier

Forvaltningens mål:

Gennem undervisningsforløb, der tjener til at fremme den enkelte elevs engagement og selvstændighed, lægges der vægt på, at eleverne deltager aktivt i arbejdsprocessen.

Skolens mål:

At læringsmiljøet præges af oplevelse
At det enkelte barn udvikler sig i overensstemmelse med egne muligheder
At styrkelse af kundskaber og færdigheder foregår i samspil med kammerater og lærere
At udviklede arbejdsmetoder kan bruges videre frem i barnets tilværelse.

Skolebestyrelsen debatterer disse mål med skolens forældre og lærere, så den til stadighed vurderer, om målene understøttes af forældrenes forventninger til skolen.

Operationelle mål:

Lærerne, enkeltvis eller i team, og pædagogisk råd skal til stadighed sætte mål for og vurdere om undervisningsmetoder, værdier og normer i skolens hverdag er i overensstemmelse med skolens mål.
Skolens mål, prioriteringer og resultater debatteres og vurderes i dialog mellem kulturudvalg, skolebestyrelser og skoleledelser.

På baggrund af dette beslutter kommunalbestyrelsen de særlige indsatsområder, således at der sikres et helhedspræget, dynamisk skolevæsen i kommunen.

For at sikre en stadig debat om disse målsætninger og for at efterkomme kommunalbestyrelsens krav (formuleret i målsætningen) om, at skolens parter sætter mål og evaluerer dem, gennemføres målsætningerne til stadighed i en dialogcirkel mellem kulturudvalget og den enkelte bestyrelse.

Dialogcirklen kan køre på følgende måde:

August:

Fællesmøde mellem skolebestyrelserne og kulturudvalget.

Oktober:

Kulturudvalget beslutter sine indsatsområder for det kommende år.

December:

Møde mellem kulturudvalget og skole 1.

Januar:

Møde mellem kulturudvalget og skole 2.

Februar:

Møde mellem kulturudvalget og skole 3.

Marts:

Møde mellem kulturudvalget og skole 4.

Den større kommune

I større kommuner er muligheden for, at kommunalbestyrelsen har en repræsentant siddende i de enkelte skolebestyrelser næppe realistisk. Derfor må dialogen sikres på anden vis.

Et eksempel

Inden udarbejdelsen af kommunens overordnede plan for folkeskoleområdet afholdes temakonferencer omkring centrale områder inden for folkeskolen. På konferencerne deltager politikere, skolebestyrelsesmedlemmer, skoleledere samt repræsentanter for lærerne.

Konklusionerne fra disse konferencer danner hovedgrundlaget for det fortsatte arbejde med udarbejdelsen af planen, der indeholder kommunens visioner, mål og handlingsplaner for skolevæsenet.

Dette arbejde følges op af den enkelte skolebestyrelse gennem udarbejdelse af årlige planer for skolen i samarbejde med ledelse og personale. Planen indeholder en dialog, som beskriver skolens pædagogiske udviklingsplaner, kvalitetsmål og handlingsplaner.

Denne proces sikrer, at den enkelte skole hvert år forholder sig til egen praksis i forhold til gældende lovgivning, centrale kundskabs- og færdighedsområder, læseplaner og kommunens mål og rammer for skolevæsenet.

En anden del af processen er, at kommunalbestyrelsen giver skolerne en tilbagemelding på baggrund af den enkelte skoles virksomhedsplan og skolebestyrelsens årsberetning.

Ud fra skolernes virksomhedsplaner mv. drøftes fælles problemstillinger i et fælles forum, der består af politikere, skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere. Disse problemstillinger drøftes i forhold til kommunens overordnede plan og de budgetmæssige konsekvenser, det indebærer.

Udarbejdelsen af virksomhedsplanen sker ved, at skolelederen og skolebestyrelsen styrer processen gennem inddragelse af personalet. På fælles møder sættes nye mål, blandt andet på baggrund af evaluering af sidste års mål og handlingsplan. Der nedsættes et udvalg, som udarbejder konkrete handlingsplaner til at nå målene samt en beskrivelse af, hvordan man evaluerer. Det hele samles og beskrives af skolelederen som et forslag for næste års virksomhedsplan, der drøftes og besluttes i skolebestyrelsen.

Et andet eksempel

Alle skoler indsender hvert år, fx den 1. juni, handlingsplaner i relation til alle politiske mål. Forvaltningen sammenskriver handlingsplanerne og udgiver dem i et hæfte. Hæftet returneres som en kvittering til de enkelte skoler i et antal, der svarer til medlemstallet i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen kan herefter - ud over at studere sit eget materiale - sammenligne sig med de øvrige skoler.

Hæftet sendes også til de pædagogiske konsulenter ved skolens kommunale skolevæsen. Konsulenterne søger fællesnævnere i de handlingsplaner, skolerne er i gang med at iværksætte. Derefter træffer konsulenterne beslutning om, hvilke kursusaktiviteter mv., man ønsker at etablere for at støtte og bakke op om skolernes arbejde med at udføre handlingsplanerne i praksis. Herudover kan konsulenterne tilbyde at komme på besøg på skolerne. På sådan et besøg er der lejlighed til mellem konsulenter, ledere og lærere at drøfte det forestående arbejde på den enkelte skole med at føre handlingsplanen ud i livet. Tilsvarende fører skoledirektøren samtaler med de enkelte skoleledere om skolens handlingsplaner.

Når handlingsplanerne er færdige og samlet i ovennævnte kompendium, har det politiske system mulighed for at se resultatet af deres egen politiske målsætning. Hvis politikerne føler, at udviklingen på folkeskoleområdet går for langsomt, er man i stand til at ændre målsætningerne for at fremskynde processen. På samme måde kan politikerne vælge at ændre tidligere politiske beslutninger og ændre på målsætningerne for at sætte skolernes udvikling lidt ned i tempo.

Det følger af den kommunale styrelseslov, at den enkelte kommunalbestyrelse er forpligtet til at redegøre for indholdet og omfanget af de væsentligste ydelser, der tilbydes eller vil blive tilbudt kommunens borgere. Redegørelsen skal desuden indeholde oplysninger om de mål, kommunalbestyrelsen har sat for udviklingen af de pågældende områder. På den måde kan enhver borger følge med i de mål og rammer, der er besluttet for kommunens skoler, dels i redegørelsen i henhold til den kommunale styrelseslov og dels i vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel