[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]


Hvilke kompetencer har kommunalbestyrelse og amtsråd?

 

Uanset om der er tale om en primærkommunal opgave eller en amtskommunal opgave, er det hovedsageligt de samme regler, der gælder. Når der her tales om kommunalbestyrelsen, omfatter denne betegnelse også amtsrådet.

Folkeskolen er en kommunal opgave, som kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for. Det betyder, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der fastsættes mål og rammer, og at der afsættes de fornødne ressourcer til skolerne. Ifølge reglerne om kommunalt selvstyre kan den enkelte kommunalbestyrelse inden for lovens rammer frit træffe sine beslutninger efter lokale ønsker og behov.

Hvis kommunalbestyrelsen efterlever folkeskolelovgivningen, har undervisningsministeren ingen kompetence til at gribe ind. Det gælder både den måde kommunalbestyrelsen udfylder de givne rammer på og indholdet af de konkrete afgørelser, kommunalbestyrelsen træffer.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, oprette børnehaveklasser samt sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år. Hvis et barn har behov for vidtgående specialundervisning, påhviler den opgave amtsrådet.

Kommunalbestyrelsens kompetence på folkeskoleområdet fremgår bl.a. af folkeskoleloven, der pålægger kommunalbestyrelsen:

 

  • det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen
  • at påse at alle undervisningspligtige børn indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål hermed
  • at fastsætte mål og rammer for skolens virksomhed
  • at føre tilsyn med skolernes virksomhed.

 

Kommunalbestyrelsen træffer desuden beslutning om:

 

  • bevillinger til skolevæsenet
  • økonomiske rammer for de enkelte skoler
  • ansættelse af leder og lærere efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ansættelse/afskedigelse af skolens personale i øvrigt
  • skolestrukturen - efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser - herunder antallet af skoler samt omfanget af klassetrin på hver enkelt skole, specialundervisning, undervisning i fritiden og SFO
  • rammer for klassedannelsen og elevernes timetal
  • generelle retningslinier for voksnes deltagelse i undervisningen og for skolerne som lokale kulturcentre
  • andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, fx henvisning til undervisning på andre skoler.

 

Når kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse på folkeskoleområdet, kan afgørelsen ikke påklages til højere administrativ myndighed. Hverken amtsrådet eller Undervisningsministeriet er klageinstans. Kommunalbestyrelsens beslutninger er endelige og skal efterleves, uanset om man på skolerne er enig eller ej. Hvis der rejses tvivl om lovligheden af en beslutning kommunalbestyrelsen har truffet, kan sagen tages op i tilsynsrådet. Hvis tilsynsrådet finder, at kommunalbestyrelsens beslutning er ulovlig, kan det sætte beslutningen ud af kraft eller pålægge kommunalbestyrelsen at træffe en anden beslutning. Tilsynsrådet har dog ikke kompetence til at afgøre, om kommunalbestyrelsens beslutning er hensigtsmæssig eller rimelig.

Det følger som nævnt af folkeskoleloven, at folkeskolen er en kommunal/amtskommunal opgave, som kommunalbestyrelsen/amtsrådet har det overordnede ansvar for. Kommunalbestyrelsen har derfor ansvaret for, at der fastsættes overordnede mål og rammer, og at der afsættes de nødvendige økonomiske ressourcer til skolerne.

Når den politiske målsætning er fastlagt, overlades det til de enkelte skolebestyrelser at udarbejde handlingsplaner/virksomhedsplaner og årsberetning. Her beskriver hver enkelt skole konkret, hvilke initiativer man i praksis vil tage for at leve op til den vedtagne politiske målsætning.

Spørgsmålet om, hvordan kommunens målsætning omsættes til praksis, behandles i hæfte 5.

 

[Billede: Konversation]



Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel