Hvilke kompetencer har skolebestyrelsen?

Ordet "bestyrelse" leder tankerne hen på private firmaer og den kompetence, bestyrelsen har der. Men der er stor forskel. Den enkelte skole er godt nok en selvstændig institution, som skolebestyrelsen er en del af, men det er fortsat kommunalbestyrelsen, der træffer beslutninger om den lokale skolepolitik i bred forstand, dvs. de overordnede økonomiske og pædagogiske rammer som: hvor mange skoler skal der være i kommunen? Hvor mange klassetrin skal der være på den enkelte skole? Det er også kommunalbestyrelsen, der ansætter og afskediger skolens leder, lærere og øvrige personale. Skolebestyrelsen har ingen selvstændig indflydelse på disse spørgsmål, men ofte stilles der krav om, at kommunalbestyrelsen skal høre skolebestyrelsen, inden den træffer sine beslutninger.

Skolebestyrelsens indflydelse over for kommunalbestyrelsen er ifølge styrelsesreglerne begrænset til udtaleret i forskellige spørgsmål samt adgang til at rejse spørgsmål over for kommunalbestyrelsen. Men skolebestyrelsen kan stille forslag og fremkomme med ønsker over for kommunalbestyrelsen, ligesom det i mange tilfælde vil være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen hører skolebestyrelsen, også selv om den ikke direkte er forpligtet til det.

Skolebestyrelserne på de enkelte skoler kan have forskellige beføjelser. Kommunalbestyrelsen kan vælge at give skolebestyrelser yderligere kompetencer end dem, der som minimum fremgår af folkeskoleloven. I virkeligheden kan skolebestyrelsen få et råderum, der dækker alt undtagen kommunalbestyrelsens arbejdsgiverkompetence, dvs. retten til at ansætte og afskedige skolens personale, samt bevillingskompetencen, dvs. hvor mange penge, den enkelte skole kan råde over.

Skolebestyrelsen har også mulighed for at påvirke kommunalpolitikerne og/eller den kommunale forvaltning gennem de normale demokratiske kanaler, der findes i de enkelte kommuner. Hvis man ønsker at påvirke kommunalbestyrelsen til at træffe bestemte beslutninger, er det hovedsageligt de lokale politikere, man bør henvende sig til. Skolebestyrelsens konkrete kompetenceområder er:

• Skolens målsætning
  Skolebestyrelsens vigtigste opgave er at formulere de principper, der udgør skolens overordnede mål, og fastlægge de rammer, skolelederen skal bruge for at opfylde disse. På grundlag af de vedtagne principper kan den enkelte skole tegne sin egen profil, så forældre og andre er klar over, hvilke værdier der kendetegner den pågældende skole. Det vil også give kommende elevers forældre et billede af, hvad der udmærker den enkelte skole, så de, inden for de givne rammer om friere skolevalg, kan søge at få deres barn optaget på en skole, der harmonerer med deres egne ønsker for barnets skolegang.
  
• Principper for undervisningens organisering, herunder principper for timefordelingen (se nærmere om dette i hæfte 6)
  Når kommunalbestyrelsen har afsat en samlet timetalsramme for hele skolen, er det op til skolebestyrelsen at fastlægge principperne for, hvordan timerne skal fordeles på fagene. Når der til hvert klassetrin er afsat et timetal svarende til lovens minimumstimetal, kan skolebestyrelsen inden for de givne rammer fastsætte principper for, hvordan de overskydende timer skal anvendes.
  
• Skolens budget (se nærmere om dette i hæfte 3)
  Skolebestyrelsen godkender skolens budget inden for de økonomiske rammer, kommunalbestyrelsen har fastlagt.
  
• Undervisningsmidler (se nærmere om dette i hæfte 6)
  Skolebestyrelsen har ret til konkret at godkende eller afvise alle undervisningsmidler, som foreslås benyttet i skolens undervisning.
  
• Ordensregler (se nærmere om dette i hæfte 8)
  Hvilke ordensregler skal gælde for skolen? Her handler det ikke kun om rygetilladelser, ophold i klasserne i frikvartererne og den daglige oprydning, men også om de etiske retningslinier for samværet mellem elever, skolens personale og forældrene. På den måde bliver ordensreglerne en del af skolens profil.
• Læseplaner (se nærmere om dette i hæfte 6)
  For hvert fag skal der være en læseplan, der er bindende for undervisningens indhold. Den enkelte lærer skal rette sig efter den godkendte læseplan. Undervisningsministeriet udarbejder vejledende læseplaner, og kommunalbestyrelsen afgør, om skolerne skal anvende dem, eller om der skal udarbejdes lokale læseplaner. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til lokale læseplaner til kommunalbestyrelsen.
  
• Ansættelse af leder og lærere (se nærmere om dette i hæfte 7)
  Ved ansættelse af skolens leder og lærere har kommunalbestyrelsen pligt til at indhente udtalelser fra den berørte skolebestyrelse. Skolebestyrelsens udtalelse er ikke bindende for kommunalbestyrelsen, men indgår i de overvejelser, der ligger til grund for den endelige beslutning. Ved ansættelser er det mange steder praksis, at skolebestyrelsen formulerer annoncer, gennemfører jobsamtaler og prioriterer ansøgerne.
  
• Voksnes deltagelse i undervisningen
  Hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at voksne kan deltage i undervisningen - fx i den daglige undervisning i de ældste klasser - er det skolebestyrelsen, der beslutter, om den pågældende skole skal være omfattet af dette tilbud.
  
• Skolens brug uden for normal skoletid
  Hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at skolens lokaler skal benyttes uden for skoletiden som "lokalt kulturcenter", er det op til skolebestyrelsen at beslutte, om den pågældende skole skal være omfattet af det tilbud, og på hvilken måde det skal foregå. Anvendelse af skolens lokaler i øvrigt er overladt til kommunalbestyrelsens afgørelse.
  
• Forsøgs- og udviklingsarbejde
  Skolebestyrelsen kan opfordre til at igangsætte fx pædagogiske udviklingsarbejder på konkrete områder. I praksis vil det dog ofte være skolens lærere, der som fagfolk tager initiativ til at igangsætte udviklingsarbejder og søge støtte til disse. Hvis skolebestyrelsen kan støtte et projekt, er det skolebestyrelsens opgave at indstille det til kommunalbestyrelsen. Hverken skolelederen eller kommunalbestyrelsen kan igangsætte forsøg uden accept fra skolebestyrelsen.
  
• Dialogmøder (se nærmere om dette i hæfte 5)
  I takt med den øgede decentralisering og selvforvaltning har mange kommuner indført dialogmøder med skolebestyrelserne, hvor vigtige temaer bringes på bane. Denne praksis er i styrelsesreglerne nedfældet som et konkret krav til alle kommunalbestyrelser, hvis ikke kommunen har etableret et fælles rådgivende organ, hvor skolebestyrelserne er repræsenteret. Når det drejer sig om spørgsmål omkring vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, skal skolebestyrelserne høres.

Skolebestyrelsen kan i øvrigt udtale sig om alt relevant. I arbejdet møder man måske problemer og forhold, man ønsker at viderebringe eller spørge skolens leder, administrationen eller politikere om. Det er bestyrelsens ret at udtale sig om alt inden for skoleområdet generelt og inden for sin egen skole specielt.

Inden for de givne rammer har skolebestyrelsen således gode muligheder for at få endog stor indflydelse på skolen.

De kompetencer folkeskoleloven giver skolebestyrelsen, er skolebestyrelsens egne. Det betyder på den ene side, at hverken kommunalbestyrelsen eller andre kan fratage skolebestyrelsen nogen del af den lovfæstede kompetence - fx udelukke skolebestyrelsen fra at udtale sig i ansættelsessager, når der også nedsættes et ansættelsesudvalg i kommunalt regi. På den anden side kan skolebestyrelsen ikke selv delegere sin kompetence til andre - fx hører en eventuel SFO til skolebestyrelsens kompetenceområde, og skolebestyrelsen kan derfor ikke overlade sin kompetence til andre fx et forældreråd for SFO at godkende budgetterne.

Hvis man i sin egenskab af skolebestyrelsesmedlem får konkrete klager fra andre forældre eller lærere på skolen, bør man henvise til egne lærere eller skolelederen. Der er dog ikke noget til hinder for at tage sagen op på et møde i skolebestyrelsen, men derefter er det skolens leder, der har pligt til at sørge for det videre fornødne. Skolebestyrelsen har ikke kompetence til at afgøre enkeltsager.

Da skolebestyrelsen ikke træffer afgørelser af forvaltningsretlig karakter, vil man ikke som medlem af skolebestyrelsen kunne pådrage sig erstatningsansvar for de beslutninger, bestyrelsen træffer.