|
Hvilke kompetencer har skolebestyrelsen?
Ordet "bestyrelse" leder tankerne hen på private firmaer
og den kompetence, bestyrelsen har der. Men der er stor forskel. Den enkelte
skole er godt nok en selvstændig institution, som skolebestyrelsen
er en del af, men det er fortsat kommunalbestyrelsen, der træffer
beslutninger om den lokale skolepolitik i bred forstand, dvs. de overordnede
økonomiske og pædagogiske rammer som: hvor mange skoler skal
der være i kommunen? Hvor mange klassetrin skal der være på
den enkelte skole? Det er også kommunalbestyrelsen, der ansætter
og afskediger skolens leder, lærere og øvrige personale. Skolebestyrelsen
har ingen selvstændig indflydelse på disse spørgsmål,
men ofte stilles der krav om, at kommunalbestyrelsen skal høre skolebestyrelsen,
inden den træffer sine beslutninger.
Skolebestyrelsens indflydelse over for kommunalbestyrelsen er ifølge
styrelsesreglerne begrænset til udtaleret i forskellige spørgsmål
samt adgang til at rejse spørgsmål over for kommunalbestyrelsen.
Men skolebestyrelsen kan stille forslag og fremkomme med ønsker over
for kommunalbestyrelsen, ligesom det i mange tilfælde vil være
hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen hører skolebestyrelsen,
også selv om den ikke direkte er forpligtet til det.
Skolebestyrelserne på de enkelte skoler kan have forskellige beføjelser.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at give skolebestyrelser yderligere
kompetencer end dem, der som minimum fremgår af folkeskoleloven. I
virkeligheden kan skolebestyrelsen få et råderum, der dækker
alt undtagen kommunalbestyrelsens arbejdsgiverkompetence, dvs. retten til
at ansætte og afskedige skolens personale, samt bevillingskompetencen,
dvs. hvor mange penge, den enkelte skole kan råde over.
Skolebestyrelsen har også mulighed for at påvirke kommunalpolitikerne
og/eller den kommunale forvaltning gennem de normale demokratiske kanaler,
der findes i de enkelte kommuner. Hvis man ønsker at påvirke
kommunalbestyrelsen til at træffe bestemte beslutninger, er det hovedsageligt
de lokale politikere, man bør henvende sig til. Skolebestyrelsens
konkrete kompetenceområder er:
- Skolens målsætning
Skolebestyrelsens vigtigste opgave er at formulere de principper, der udgør
skolens overordnede mål, og fastlægge de rammer, skolelederen
skal bruge for at opfylde disse. På grundlag af de vedtagne principper
kan den enkelte skole tegne sin egen profil, så forældre og
andre er klar over, hvilke værdier der kendetegner den pågældende
skole. Det vil også give kommende elevers forældre et billede
af, hvad der udmærker den enkelte skole, så de, inden for de
givne rammer om friere skolevalg, kan søge at få deres barn
optaget på en skole, der harmonerer med deres egne ønsker
for barnets skolegang.
- Principper for undervisningens organisering, herunder principper
for timefordelingen (se nærmere om dette i hæfte 6)
Når kommunalbestyrelsen har afsat en samlet timetalsramme for hele
skolen, er det op til skolebestyrelsen at fastlægge principperne
for, hvordan timerne skal fordeles på fagene. Når der til hvert
klassetrin er afsat et timetal svarende til lovens minimumstimetal, kan
skolebestyrelsen inden for de givne rammer fastsætte principper for,
hvordan de overskydende timer skal anvendes.
- Skolens budget (se nærmere om dette i hæfte
3)
Skolebestyrelsen godkender skolens budget inden for de økonomiske
rammer, kommunalbestyrelsen har fastlagt.
- Undervisningsmidler (se nærmere om dette i hæfte
6)
Skolebestyrelsen har ret til konkret at godkende eller afvise alle undervisningsmidler,
som foreslås benyttet i skolens undervisning.
- Ordensregler (se nærmere om dette i hæfte
8)
Hvilke ordensregler skal gælde for skolen? Her handler det ikke kun
om rygetilladelser, ophold i klasserne i frikvartererne og den daglige
oprydning, men også om de etiske retningslinier for samværet
mellem elever, skolens personale og forældrene. På den måde
bliver ordensreglerne en del af skolens profil.
- Læseplaner (se nærmere om dette i hæfte
6)
For hvert fag skal der være en læseplan, der er bindende for
undervisningens indhold. Den enkelte lærer skal rette sig efter den
godkendte læseplan. Undervisningsministeriet udarbejder vejledende
læseplaner, og kommunalbestyrelsen afgør, om skolerne skal
anvende dem, eller om der skal udarbejdes lokale læseplaner. Skolebestyrelsen
udarbejder forslag til lokale læseplaner til kommunalbestyrelsen.
- Ansættelse af leder og lærere (se nærmere
om dette i hæfte 7)
Ved ansættelse af skolens leder og lærere har kommunalbestyrelsen
pligt til at indhente udtalelser fra den berørte skolebestyrelse.
Skolebestyrelsens udtalelse er ikke bindende for kommunalbestyrelsen, men
indgår i de overvejelser, der ligger til grund for den endelige beslutning.
Ved ansættelser er det mange steder praksis, at skolebestyrelsen
formulerer annoncer, gennemfører jobsamtaler og prioriterer ansøgerne.
- Voksnes deltagelse i undervisningen
Hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at voksne kan deltage i undervisningen
- fx i den daglige undervisning i de ældste klasser - er det skolebestyrelsen,
der beslutter, om den pågældende skole skal være omfattet
af dette tilbud.
- Skolens brug uden for normal skoletid
Hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at skolens lokaler skal benyttes
uden for skoletiden som "lokalt kulturcenter", er det op til
skolebestyrelsen at beslutte, om den pågældende skole skal
være omfattet af det tilbud, og på hvilken måde det skal
foregå. Anvendelse af skolens lokaler i øvrigt er overladt
til kommunalbestyrelsens afgørelse.
- Forsøgs- og udviklingsarbejde
Skolebestyrelsen kan opfordre til at igangsætte fx pædagogiske
udviklingsarbejder på konkrete områder. I praksis vil det dog
ofte være skolens lærere, der som fagfolk tager initiativ til
at igangsætte udviklingsarbejder og søge støtte til
disse. Hvis skolebestyrelsen kan støtte et projekt, er det skolebestyrelsens
opgave at indstille det til kommunalbestyrelsen. Hverken skolelederen eller
kommunalbestyrelsen kan igangsætte forsøg uden accept fra
skolebestyrelsen.
- Dialogmøder (se nærmere om dette i hæfte
5)
I takt med den øgede decentralisering og selvforvaltning har mange
kommuner indført dialogmøder med skolebestyrelserne, hvor
vigtige temaer bringes på bane. Denne praksis er i styrelsesreglerne
nedfældet som et konkret krav til alle kommunalbestyrelser, hvis
ikke kommunen har etableret et fælles rådgivende organ, hvor
skolebestyrelserne er repræsenteret. Når det drejer sig om
spørgsmål omkring vedtægten for styrelsen af kommunens
skolevæsen, skal skolebestyrelserne høres.
Skolebestyrelsen kan i øvrigt udtale sig om alt relevant. I arbejdet
møder man måske problemer og forhold, man ønsker at
viderebringe eller spørge skolens leder, administrationen eller politikere
om. Det er bestyrelsens ret at udtale sig om alt inden for skoleområdet
generelt og inden for sin egen skole specielt.
Inden for de givne rammer har skolebestyrelsen således gode muligheder
for at få endog stor indflydelse på skolen.
De kompetencer folkeskoleloven giver skolebestyrelsen, er skolebestyrelsens
egne. Det betyder på den ene side, at hverken kommunalbestyrelsen
eller andre kan fratage skolebestyrelsen nogen del af den lovfæstede
kompetence - fx udelukke skolebestyrelsen fra at udtale sig i ansættelsessager,
når der også nedsættes et ansættelsesudvalg i kommunalt
regi. På den anden side kan skolebestyrelsen ikke selv delegere sin
kompetence til andre - fx hører en eventuel SFO til skolebestyrelsens
kompetenceområde, og skolebestyrelsen kan derfor ikke overlade sin
kompetence til andre fx et forældreråd for SFO at godkende budgetterne.
Hvis man i sin egenskab af skolebestyrelsesmedlem får konkrete
klager fra andre forældre eller lærere på skolen, bør
man henvise til egne lærere eller skolelederen. Der er dog ikke noget
til hinder for at tage sagen op på et møde i skolebestyrelsen,
men derefter er det skolens leder, der har pligt til at sørge for
det videre fornødne. Skolebestyrelsen har ikke kompetence til at
afgøre enkeltsager.
Da skolebestyrelsen ikke træffer afgørelser af forvaltningsretlig
karakter, vil man ikke som medlem af skolebestyrelsen kunne pådrage
sig erstatningsansvar for de beslutninger, bestyrelsen træffer.
Forsiden | Forrige Kapitel
| Næste kapitel |
|