Mål og rammer   Folkeskolens nye styrelsesregler trådte i kraft den 1. januar 1990, og skolenævn blev afløst af skolebestyrelser. I Danmark er der tradition for, at forældrene har betydelig indflydelse på deres børns skolegang. Forældresamarbejdet er af grundlæggende betydning for, at tankerne bag folkeskoleloven kan føres ud i livet. Nøgleordene i styrelsesreglerne er decentralisering og selvforvaltning - dvs. at beslutningerne og ansvaret skal være så tæt på brugerne som muligt. Det kræver en styrkelse af den enkelte skoles ledelse og af forældreindflydelsen. Styrelsesreglerne er tilpasset målstyring. Folketinget, undervisningsministeren og kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for skolerne, hvorefter skolerne selv fylder rammerne ud. Det er ikke de overordnede myndigheders opgave at blande sig i, hvordan skolerne vælger at leve op til de givne mål og rammer. Det er skolerne selv, der bestemmer, hvordan disse mål skal nås, og hvordan rammerne skal udfyldes. Efterhånden har de fleste kommuner formuleret egentlige målsætninger for skolevæsenet, som beskriver de mål og rammer, kommunen har meldt ud til skolerne. Det giver skolebestyrelsen et konkret grundlag at handle ud fra, og skolerne har dermed rig mulighed for selv at træffe beslutninger uden indblanding. Skolebestyrelsen holder normalt omkring 10 møder om året. Hvert møde varer 2-3 timer og foregår som regel sen eftermiddag eller tidlig aften. Bestyrelsen består af repræsentanter for forældrene, skolens medarbejdere og eleverne. Bestyrelsens vigtigste opgave er at fastsætte principper/grundtanker for den enkelte skoles virksomhed. Det kan fx dreje sig om principper for, hvordan undervisningen organiseres, arbejdsfordelingen mellem skolens lærere og skole/hjem-samarbejdet. Bestyrelsen godkender også skolens budget og undervisningsmidler. Overordnede beslutninger og ansvar Skolebestyrelsens råderum ligger mellem på den ene side de rammer og retningslinier, der er fastlagt af de overordnede myndigheder og på den anden side den kompetence, skolens leder er tildelt for at kunne lede skolen i hverdagen. Folketinget beslutter i kraft af folkeskoleloven, hvilke fælles mål og rammer der skal gælde for folkeskolen, fx hvilke fag der skal undervises i på de forskellige klassetrin. Undervisningsministeren fastsætter, med hjemmel i folkeskoleloven, bindende regler i form af bekendtgørelser. Ministeren sørger også for udarbejdelse af en række vejledninger, som dog ikke er bindende for kommunerne. Amtsrådet har ansvaret for den vidtgående specialundervisning. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med folkeskolerne, fastlægger overordnede mål og rammer, beslutter skolestrukturen - fx hvor mange skoler kommunen skal have og hvor mange klassetrin der skal være på den enkelte skole. Skolens leder har ansvar for den administrative og pædagogiske ledelse af skolen. Skolelederen har ansvaret for, at skolens virksomhed holdes inden for de fastsatte mål og rammer og de principper, skolebestyrelsen har fastlagt.     Forsiden | Forord | Første kapitel