Forord

Folkeskolen er en omfattende virksomhed, som i sagens natur har en lang række menneskers og myndigheders bevågenhed. Forældre, elever, skolelederen, lærere og andet personale har den daglige kontakt med skolen. De overordnede beslutninger for kommunens skolevæsen træffes af kommunalbestyrelsen, som til gengæld skal leve op til de mål og rammer, som følger af lovgivningen. For at samarbejdet omkring folkeskolen skal foregå bedst muligt, er det vigtigt, at alle parter har kendskab til både rettigheder og pligter.

Det skal ikke være uklarhed om kompetencefordelingen, der lægger hindringer i vejen for et godt samarbejde på de enkelte skoler. Målet med denne serie hæfter er derfor - med fokus på skolebestyrelsen - at give et samlet billede af, hvem der har kompetence til at bestemme hvad i folkeskolesammenhæng.

Dette hæfte er det første i rækken og kan betragtes som en "paraply" for de øvrige. Hæfterne bygger til dels på bidrag fra personer, der beskæftiger sig med folkeskolen i praksis. De indeholder en beskrivelse af skolebestyrelsens råderum, der ligger mellem de rammer og retningslinier, som fastlægges af de overordnede myndigheder, og den kompetence, der er tillagt den enkelte skoles leder.

Hæfterne peger på de muligheder, skolebestyrelsen har, for at opnå medindflydelse på den lokale skole og indeholder en række eksempler på, hvordan man i praksis kan behandle forskellige spørgsmål.

Hæfterne er et resultat af de overvejelser, en arbejdsgruppe nedsat af undervisningsministeren i 1995, nåede frem til om mulighederne for at øge forældrenes interesse for skolebestyrelsernes arbejde. Arbejdet resulterede også i en række lovændringer, som blev vedtaget i juni 1997.

Hovedvægten i dette hæfte er lagt på de mere generelle betingelser for skolebestyrelsens arbejde. Endvidere er der en kort beskrivelse af skolebestyrelsens kompetenceområder, som beskrives mere indgående i de efterfølgende hæfter.

Ivan Sørensen

direktør, Folkeskoleafdelingen