|
|
Uddannelse – udvalgte nøgletal 2008
Resumé Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal om uddannelsestemaer som ressourcer, etnicitet, it i skolen, specialundervisning, overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafald, arbejdstidsundersøgelser samt livslang læring. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster.
Indhold:1. Ressourcer Komplet indholdsfortegnelse Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2008
Indholdsfortegnelse1. Ressourcer 2. Etnicitet 3. It i skolen 4. Specialundervisning 5. Overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafald 6. Arbejdstidsundersøgelser 7. Livslang læring
1. RessourcerDanmark bruger mange ressourcer på uddannelse
Samlede offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner, alle uddannelser, i procent af BNP i Danmark og udvalgte OECD-lande. Note 1: I Norge er det ikke muligt at opgøre de private udgifter til uddannelsesinstitutioner. Kilde: OECD (2007). Education at a Glance, 2007 (B2.4). Data fra 2004. Danmark bruger mange penge per elev i grundskolen
Når man ser på samlede offentlige og private udgifter per elev i 1.- 6. klasse i Danmark, i USA og i udvalgte OECD-lande, er der stor spredning i udgifter per elev. Note 1: Omfatter kun offentlige institutioner. Udgifterne er i USD korrigeret efter købekraftspariteter. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2004. Danmark bruger 25 % af de samlede udgifter til videregående uddannelser til stipendier
Når vi ser på andelen af de samlede offentlige udgifter til videregående uddannelse, der bruges på stipendier og andre overførselsindkomster, lån og stipendier til studieafgift, bruger Danmark 25 % af de samlede udgifter til stipendier. Anm.: For de lande, hvor der ikke er anført lån, er data enten ikke tilgængelige, eller også ydes der i disse lande ikke offentlige lån (det sidste gælder for Belgien, Finland, Italien og Spanien). Kilde: Education at a Glance, 2007. AEG 2007, tabel B5.2. Data fra 2004. Danmark er i front, når det gælder totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU
Når man ser på de totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU, ligger Danmark nummer 1. Kilde: Benchmarking Europes Competitiveness (ERT,May 2007),Tabel 5,1 (Data Eurostat, marts 2007). Data fra 2003. Danmark bruger en større andel af de offentlige udgifter til uddannelse end OECD-gennemsnittet
I 2004 brugte Danmark 15,3 % af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Danmark ligger lidt over OECD-gennemsnittet på 13,4 %. Anm.: Udgifterne i denne opgørelse omfatter alle offentlige udgifter til uddannelse, det vil sige inklusive uddannelsesstøtte med videre. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2004.
2. EtnicitetStørstedelen af skolerne har under 10 % tosprogede elever
Andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de frie grundskoler. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2006. Pigerne vælger gymnasiet, drengene de erhvervsgymnasiale uddannelser
Når vi ser på indvandrere og deres efterkommeres adfærd efter grundskolen, vælger pigerne især de almengymnasiale uddannelser, mens drengene vælger de erhvervsgymnasiale uddannelser Note 1: Anden uddannelse omfatter ikke-kompetencegivende uddannelser samt enkelte kunstneriske uddannelser. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2005. Ikke-vestlige elever får dårligere PISA-score end deres danske klassekammerater
Det er ikke kun i forhold til læsefærdigheder, at de tosprogede elever skiller sig ud fra de danske elever. Også i matematik og naturfag scorer de ikke-vestlige elever markant dårligere end deres danske kammerater. For naturfag er forskellen i score størst, her er der 101 point mellem de to grupper af elever. Kilde: PISA Etnisk 2005. 2. generations etniske elever klarer sig bedre end 1. generation
De etniske elever fra 2. generation ligger i læsning og naturfag i gennemsnit 11 og 13 point højere end 1. generation. For matematik er forskellen størst, her er der en forskel på 20 point mellem de to generationer.
Anm.: I PISA Etnisk indgår der kun 9.-klasse-elever. Normalniveauet er
fastsat til 500 point. Opholdstilladelser gives til studier og arbejde
Siden 2001 er andelen af opholdstilladelser til asyl og familiesammenføring faldet. Til gengæld er andelen af opholdstilladelser til arbejde, studier og EU-borgere steget. Kilde: Udlændingeservice og Danmarks Statistik Flere udenlandske studerende i Danmark end danske studerende i udlandet
De lande, der modtager flest udvekslingsstuderende fra Danmark, er USA, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig. De fleste udvekslingsstuderende i Danmark er fra Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og USA. Anm.: Omfatter studerende på alle uddannelser, der modtager internationaliseringstaxameter samt studerende på Kulturministeriets uddannelser. Omfatter kun studerende på meritgivende ophold af mindst tre måneders varighed. Før 2005 er de korte videregående uddannelser ikke medregnet. De korte videregående uddannelser er markeret med blåt. Kilde: CIRIUS. Flere med indvandrerbaggrund i arbejde
Siden 2001 er 30.000 flere indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande kommet i arbejde. Kilde: Integrationsministeriets Udlændingebase i Danmarks Statistik, tabel Udd 17.
3. It i skolenFlere computere i folkeskolen
Fra mere end 60 og ned til kun fem elever per computer i folkeskolen. Kilde: www.cis.emu.dk 97 % af computerne i folkeskolen har internetadgang
Andel undervisningscomputere med internetadgang i folkeskolen. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2006. Danmark ligger næsthøjest i EU mht. computere med internetadgang i grundskolen
Når vi ser på antallet af undervisningscomputere med adgang til internettet per 100 elever i grundskolens 1.-6. klasse i Danmark og udvalgte EU-lande, ligger Danmark næsthøjest. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter 1.-6. klasse på nær for Danmark, hvor tallene omfatter hele grundskolen. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).Data 96 % af folkeskolens lærere bruger computere i undervisningen
Andel lærere i grundskolens 1.-6. klasse, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder i Danmark og udvalgte EU-lande. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter 1.-6. klasse. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS). Data fra 2006. 98 % af lærerne på de gymnasiale uddannelser bruger computere i undervisningen
Når vi ser på andelen af lærere på de gymnasiale uddannelser, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder, i Danmark og udvalgte EU-lande, ligger Danmark i top. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS). Data fra 2006. Mange undervisningscomputere med internetadgang på de gymnasiale uddannelser
I 2006 var der i Danmark 37 computere med internetadgang per 100 elever på de gymnasiale uddannelser. Dette tal blev kun overgået af Norge, der havde 40 computere med internetadgang per 100 elever. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).Data
4. SpecialundervisningÅrsager til vidtgående specialundervisning i folkeskolen
I folkeskolen skyldes 42 % af henvisningerne til vidtgående specialundervisning generelle indlæringsvanskeligheder. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2006. Drengene er overrepræsenterede i vidtgående specialundervisning
I den vidtgående specialundervisning er drengene klart overrepræsenterede. De udgør 72 % af eleverne. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2006/07. Stigning i antallet af elever til vidtgående specialundervisning
Antallet af elever i vidtgående specialundervisning er steget fra 8.638 elever i skoleåret 2000/01 til over 10.000 i skoleåret 2005/06. Kilde: UVM’s hjemmeside: http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb
5. Overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafaldHvad gør eleverne efter 9. klasse?
Mange unge kommer ikke i gang med enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. Cirka halvdelen af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Der er næsten ingen forskel på indvandrere og efterkommere og danskere i søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2005. Hvad gør eleverne efter 10. klasse?
Efter 10. klasse er der langt færre indvandrere og efterkommere end danskere, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne er stort set den samme, mens langt flere danskere end indvandrere og efterkommere søger de gymnasiale uddannelser.
Note 1: Omgængere. Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse
44 % af dem, der afbryder en gymnasial uddannelse, forventes at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse inden for 10 år. 40 % af dem, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, fortsætter ikke i uddannelse inden for 10 år.
Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært
produktionsskoler. Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser
Danskerne har en højere fuldførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser end indvandrere og efterkommere. For både danskere og indvandrere og efterkommere gælder, at kvindernes fuldførelsesprocent er højere end mændenes. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2005. Fuldførelsesprocenter på de erhvervsfaglige uddannelser
Ligesom på de gymnasiale uddannelser har danskere en højere fuldførelsesprocent end indvandrere og efterkommere. På de erhvervsfaglige uddannelser er det ligesom på de gymnasiale uddannelser, kvinderne, der har den højeste fuldførelsesprocent. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2005. Færrest – cirka 50 % – fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse
På de gymnasiale uddannelser forventes otte ud af 10 at fuldføre uddannelsen. Kun godt halvdelen af dem, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, forventes at fuldføre den. Indvandrere og efterkommeres fuldførelse i ungdomsuddannelserne er generelt lavere end danskernes. Specielt mandlige indvandrere og efterkommere klarer sig dårligere, mens kvinderne ligger på niveau med de danske unge generelt. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Data fra 2005 Danske unge starter studierne sent
Danske studerendes medianalder ved start på en videregående uddannelse er 22,7 år. Det er næsten fire år ældre end de spanske og irske studerende, hvis medianalder ved studiestart på en videregående uddannelse er 19 år. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2005. Få danske unge under 20 i gang med en videregående uddannelse
I Danmark er andelen af 19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, kun på 4 procent. I Grækenland og Korea ligger andelen på over 70 procent. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2005. Jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent
Beskæftigelsesprocenten for 25-64-årige viser, at jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent. Beskæftigelsesprocenten for dem med fuldført videregående uddannelse er 86, mens den for dem med en fuldført grundskoleuddannelse er 60 procent. Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2005. Studerende har markant mertidsforbrug
De studerende bruger i gennemsnit fire år og tre måneder ekstra på at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis de var gået den lige vej. Mest ekstra tid bruger de studerende på kandidatuddannelserne. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.
6. ArbejdstidsundersøgelserUnder halvdelen af lærernes samlede arbejdstid bruges til undervisning
Den gennemsnitlige andel af den samlede nettoarbejdstid, der bruges til undervisning, svinger mellem 19 og 43 % alt efter uddannelsesinstitution. Anm.: Undervisningsandelen er udtryk for den gennemsnitlige andel af et årsværk, fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. (beregnet til 1661,5 årlige timer), som anvendes til undervisning. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet. Forberedelsestid per undervisningstime
På de almengymnasiale uddannelser er der for hver undervisningstime cirka to timer til forberedelse, pædagogisk/administrative opgaver, eksamen og opgaveevaluering. Kilde: Rambøll Management. Data fra 2007. På de almene gymnasier bruges 22 % af arbejdstiden til undervisning
Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på de almene gymnasier (stx). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet. På erhvervsuddannelserne bruges 32 % af arbejdstiden på undervisning
Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på erhvervsuddannelserne (EUD). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet. På arbejdsmarkedsuddannelserne bruges 43 % af arbejdstiden på undervisning
Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet. 7. Livslang læringDet forventede danske timetal til efteruddannelse er i top
Kilde: Education at a Glance, 2007. Data fra 2003. Dansk deltagelsesprocent i livslang læring i top
Når vi ser på andelen af 25-64-årige, der inden for 12 måneder har deltaget i uddannelsesaktiviteter, efteruddannelse og lignende, ligger Danmark i top. Kilde: Benchmarking Europes Competitiveness (ERT, May 2007). Tabel 5,3. Data fra 2003. Flere deltager i voksen- og efteruddannelsesaktiviteter
I 2006 havde godt hver fjerde i den danske arbejdsstyrke i alderen 25-64 år deltaget i en voksen- og efteruddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger før undersøgelsestidspunktet. Det er en stigning fra 2003, hvor andelen lå på 14 %. Ann.: Figuren er opgjort efter voksen- og efteruddannelsesaktiviteten – ikke efter antal årselever. Kilde: Eurostat Aktivitet inden for voksen- og efteruddannelse - fordelt på niveau
Inden for voksne- og efteruddannelse er der en stigning i aktiviteten på det videregående niveau ( for eksempel diplom- og masteruddannelser). Til gengæld har der været fald i det samlede antal årselever på voksne- og efteruddannelserne. Anm. Voksne- og efteruddannelserne er af meget forskellig varighed. For at få et enartet begreb måles aktiviteten ved at omregne til årselever. en årselev svarer til en fuldtidselev i løbet af et år. Kilde: UNI•C Statistik & Analyse. Undervisningsministeriets serie af statistikpublikationerI denne serie udsender Undervisningsministeriet publikationer med det formål at informere institutionerne og offentligheden om uddannelsesstatistik og -prognoser enten tværgående eller områderettede.
2006:
2007:
2008: Trykte publikationer – som i oversigten er forsynet med et UVM-bestillingsnummer eller ISBN-nummer – kan mod betaling af et ekspeditionsgebyr rekvireres hos Nordisk Bog Center eller hos boghandlere. Andre trykte publikationer kan købes samme sted. For priser se: http://www.uvm.dk/katindek.htm. Internetpublikationer kan til eget brug frit downloades fra www.uvm.dk.
|
|
|
Til sidens top |
