Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







2. Realkompetencevurdering

Den mangfoldighed af læring, der sker i andre sammenhænge end i de formelle uddannelser, kan nu systematiseres, dokumenteres og anerkendes i forhold til de formelle uddannelser. Udfordringen for uddannelsessystemet er, at når det retter sin optik på den læring, der har fundet sted uden for de formelle uddannelser, har det lettere ved at se, hvad den kommende kursist eller studerende mangler, end hvad vedkommende kan, da denne læring ikke er systematiseret som formelle kompetencer.

Repræsentanterne fra uddannelsessystemet skal nu udvikle deres iagttagelsesevne i forhold til den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en person har tilegnet sig uden for uddannelsessystemet. Omvendt skal den enkelte person, virksomhederne og organisationerne kunne beskrive de kompetencer, som kan være erhvervet på en anden måde end gennem det formelle uddannelsessystem.

En faseopdelt model for individuel kompetencevurdering

En realkompetencevurdering skal altid gennemføres, så den passer bedst til den pågældende person, der skal vurderes, og de kompetencevurderingsbehov, som personen har. Det er derfor vanskeligt at komme med en fast model for, hvordan en realkompetencevurdering skal gennemføres. Kompetencevurderingen skal naturligvis afholdes inden for de regler og rammer, der gælder for det pågældende område. Nedenfor beskrives en generel faseopdelt model for, hvordan en realkompetencevurdering kan gennemføres:

  1. Indledende samtale og vejledning
  2. Indsamling af dokumentation
  3. Realkompetencevurdering
  4. Anerkendelse af realkompetencer
  5. Afsluttende tilbagemelding og eventuelt vejledning

I de følgende fem afsnit er de enkelte faser beskrevet nærmere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de enkelte faser indholdsmæssigt vil glide ind over hinanden. For nogle personer vil processen være jævnt fremadskridende, mens den for andre vil veksle mellem afklaring og dokumentation.

Indledende samtale og vejledning

Ved en indledende samtale med en repræsentant fra uddannelsesinstitutionen skal den person, der ønsker en realkompetencevurdering, have mulighed for at blive orienteret og vejledt om de muligheder, der er for at for at få sine kompetencer vurderet i forhold til en ønsket uddannelse.

Den enkelte ansøgers formål med at få foretaget en realkompetencevurdering i forhold til en uddannelse eller i forhold til et fag i en uddannelse afhænger af vedkommendes ønsker og forudsætninger. Uddannelsesinstitutionens anerkendelse af ansøgerens realkompetencer afhænger af formålet med og resultatet af vurderingen inden for den konkrete uddannelses rammer. Det kan være:

  1. At opfylde krav om formel uddannelse som adgangsbetingelse til uddannelsen (herunder få adgangsbevis med henblik på eventuelt senere at søge optagelse på den pågældende uddannelse).
  2. At få udarbejdet en plan for afkortning og/eller individuel tilrettelæggelse af en bestemt uddannelse.
  3. At få udstedt uddannelsesbevis for hele den pågældende uddannelse eller for afsluttede dele, eller kompetencebevis for afsluttede dele, i overensstemmelse med reglerne for de enkelte uddannelser.

Uddannelsesinstitutionen kan efter anmodning udstede dokumentation for den anerkendelse af ansøgerens realkompetence, som der ikke kan udstedes uddannelsesbevis eller kompetencebevis for efter reglerne om den pågældende uddannelse eller det pågældende fag. Dokumentationen har form af et (real)-kompetencebevis, hvor det nærmere angives, hvad der er anerkendt i forhold til uddannelsens henholdsvis fagets mål/niveau.

Ved samtalen skal personen hjælpes til at få sat ord på de kompetencer, som han/hun gerne vil have vurderet. Dette skal gøres på en måde, så der bliver åbnet for en erkendelsesproces, hvor også de færdigheder og den viden, deltageren måske ikke tidligere har tillagt nogen betydning, bliver synliggjort og dermed kan blive genstand for en kompetencevurdering.

Den indledende vejledning munder ud i en præcisering af, hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer der kan vurderes i forhold til hvilke adgangskrav og/eller uddannelsesmål og niveauer samt en aftale om det videre forløb for realkompetencevurderingen.

Indsamling af dokumentation

Med henblik på vurderingen skal der tilvejebringes et vurderingsgrundlag. Den enkelte person, der gerne vil kompetencevurderes, skal selv bidrage til at dokumentere sine realkompetencer. Hvis uddannelsesinstitutionen på et tidligt tidspunkt kan konstatere, at en persons kompetence ikke – eller kun i meget begrænset omfang – indgår i målene for den eller de aktuelle uddannelser, der ønskes en vurdering i forhold til, kan den afvise at gennemføre en realkompetencevurdering.

Som hidtil skal den enkelte ved ansøgning om optagelse på en uddannelse vise dokumentation for gennemført formel uddannelse. Dette kan være eksamensbeviser, uddannelsesbeviser, kursusbeviser, svendebreve etc. Sådanne uddannelsesbeviser skal ikke gøres til genstand for en vurdering, da beviserne automatisk giver ret til videre uddannelse.

Som basis for en realkompetencevurdering skal der tilvejebringes dokumentation for ikke fuldførte uddannelsesforløb, samt for uformelle kompetencer, der er erhvervet i arbejdslivet eller i forbindelse med folkeoplysningsforenings- og fritidsaktiviteter.

Dokumentationen kan omfatte mange forskellige typer dokumenter, blandt andet:

  • kursusbeviser og kursusbeskrivelser
  • certifikater fra private uddannelsesudbydere
  • ATP-udskrifter, der nøjagtigt viser, hvilke ansættelsesforhold den enkelte har haft
  • udtalelser fra arbejdsgivere
  • liste over faglige og organisatoriske tillidshverv
  • udtalelser fra ledere og trænere i foreningsarbejde
  • udtalelser fra lærere og forstandere på de folkeoplysende skoleformer
  • forskellige former for CV, herunder det europæiske CV udviklet som en del af Europass
  • forskellige former for kompetenceprofiler
  • resultater af test og afprøvninger.

Dokumentationen kan også omfatte konkrete ting, personer har udarbejdet eller indsamlet, og som kan bidrage til at give et indtryk af personens kompetencer. Disse kan for eksempel være fotografier, tegninger, cd-rommer eller procesdokumentation i form af logbøger. Endelig kan dokumentationen omfatte resultater af test og prøver, der er udarbejdet og gennemført med henblik på at afdække den enkeltes realkompetencer.

Min kompetencemappe

“Min kompetencemappe” er udviklet af Undervisningsministeriet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter med henblik på at understøtte dokumentation af realkompetencer i forbindelse med gennemførelse af en kompetencevurdering. Mappen er en form for CV-ramme eller portfolio for dokumentation af de realkompetencer, som den enkelte har tilegnet sig, uanset hvor dette er sket.

Kompetencemappen er et personligt redskab til alle, som ønsker at få overblik over, hvad de har tilegnet sig af realkompetencer. Mappen kan derfor også bruges som grundlag i en række andre sammenhænge end realkompetencevurdering i forhold til en uddannelse. Det kan være samtaler med en erhvervseller uddannelsesvejleder, en arbejdsgiver eller nærmeste overordnede, uddannelsesansvarlig på arbejdspladsen eller i forbindelse med jobansøgning.

Kompetencemappen er udformet sådan, at virksomheder, som ønsker at igangsætte realkompetencevurderinger blandt deres medarbejdere, kan benytte et særligt virksomhedslogin, hvor de kan invitere medarbejdere til at logge sig på.

Det er frivilligt for den enkelte at bruge “Min kompetencemappe” eller at bruge andre redskaber til beskrivelse og dokumentation af realkompetencer. Den enkeltes udfyldte kompetencemappe er den enkeltes ejendom, som han eller hun råder over.

Kompetencemappen er frit tilgængelig på Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: http://www.minkompetencemappe. dk, og det er gratis at bruge materialet. Kompetencebeskrivelsen kan gennemføres via hjemmesiden, eller man kan vælge at printe skemaerne ud på papir og gennemføre kompetencebeskrivelsen på den måde.

“Min Kompetencemappe” er bygget trinvis op, og der gives løbende eksempler, som kan være til inspiration, når de enkelte punkter skal udfyldes. I mappen skelnes mellem viden om et område og færdigheder i at udføre bestemte opgaver. Den enkelte opfordres til at selv at vurdere sine kompetencer i forhold til et ønsket uddannelsesområde.

Øvrige kompetencer kan dokumenteres på tilsvarende vis, for eksempel kompetencer i forhold til samarbejde og planlægning, lærings- og udviklingskompetence, kommunikation/formidling, at arbejde med tal, it-kompetencer og sprog. Det er den enkeltes eget ansvar at skaffe sig dokumentation i form af eksamensbeviser, udtalelser mv., ligesom den enkelte selv afgør, hvad der skal med i kompetencemappen.

Dokumentation fra folkeoplysning, foreningsliv mv.

Der er udviklet et specifikt redskab i tre versioner til selvevaluering og dokumentation af kompetencer, der er udviklet i henholdsvis foreningslivet, frivilligt socialt arbejde og i folkeoplysningen. Redskabet er udviklet for Undervisningsministeriet i samarbejde med en række organisationer i tredje sektor.

Redskabet kan hentes på følgende internetsider: http://www.realkompetence-forening.dk/, http://www.realkompetence-frivillig. dk/ og http://www.realkompetence-folkeoplysning.dk/. Det kan indgå som et element i “Min kompetencemappe”, og der er link til de tre internetsider fra det relevante afsnit i “Min kompetencemappe”.

Ved at arbejde med det it-baserede redskab kan den enkelte opnå en personlig bevidstgørelse og få sat ord på egne kompetencer i bred forstand. Redskabet, der har form af et spørgeskema, giver en systematisk afklaring og identifikation af følgende kompetencer: sociale kompetencer, læringskompetencer, kreative og innovative kompetencer, it-kompetencer, selvledelseskompetencer, interkulturelle kompetencer og organisatoriske kompetencer.

Denne selvevaluering kan suppleres med en samtale om resultatet af spørgeskemaet. Foreninger for frivilligt og socialt arbejde, foreningsarbejde i øvrigt eller folkeoplysende foreninger eller skoler, for eksempel højskolerne, kan tilbyde denne sparring for at kvalificere og dokumentere resultatet.

Realkompetencevurdering

Uddannelsesinstitutionerne har stor erfaring med vurdering i forbindelse med afholdelse af eksamener, prøver og test. Her er man vant til at se den enkeltes viden og færdigheder som et objekt, der kan måles. Det, der vurderes i forhold til, er de faglige krav, som er beskrevet i reglerne for det givne uddannelsesområde.

er man vant til at se den enkeltes viden og færdigheder som et objekt, der kan måles. Det, der vurderes i forhold til, er de faglige krav, som er beskrevet i reglerne for det givne uddannelsesområde.

Det er helt centralt, at de lærere fra uddannelsesinstitutionerne, der gennemfører realkompetencevurderingen, har de faglige kvalifikationer, der kræves for at undervise inden for den eller de uddannelser, som en person ønsker en realkompetencevurdering i forhold til. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage flere lærere med forskellige faglige kvalifikationer for at kunne gennemføre en realkompetencevurdering.

Varigheden af en kompetencevurdering vil være helt individuelt bestemt, da tidsforbruget vil afspejle kompleksiteten i og omfanget af det, som personen gerne vil realkompetencevurderes i forhold til. Regler om maksimal varighed fastsættes for de enkelte uddannelsesområder.

I realkompetencevurderingen kan der anvendes en række forskellige metoder – alt afhængig af, hvilke kompetencer det er, der skal vurderes. Det er op til den enkelte uddannelsesinstitution at udvælge de metoder, som i de enkelte tilfælde skønnes at være de mest egnede.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kompetencevurderingen kan gennemføres flere forskellige steder, for eksempel i et teorilokale på uddannelsesinstitutionen, i et værksted på uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed, hvor personen kan demonstrere sine praktiske færdigheder.

Eksempler på metoder kan være:

  • individuelle samtaler
  • mere eller mindre strukturerede interview
  • forskellige former for kollektive samtaler, øvelser og rollespil
  • skriftlige opgaver og test
  • mundtlige opgaver
  • praktiske øvelser og opgaver
  • it-baserede test.

Det vil oftest være både nødvendigt og hensigtsmæssigt at benytte sig af flere forskellige metoder i realkompetencevurderingen.

Anerkendelse af realkompetencer

Når en uddannelsesinstitution har foretaget en realkompetencevurdering i forhold til en given uddannelse eller et uddannelsesmål, har den grundlag for at vurdere, om den enkelte persons kompetencer kan anerkendes eller ikke kan anerkendes. Uddannelsesinstitutionen træffer dermed en afgørelse om anerkendelse af realkompetencer. Afgørelsen træffes både på baggrund af den dokumentation, som personen har fremlagt, og på baggrund af den konkrete vurderingsproces, som personen har været igennem.

Hvis uddannelsesinstitutionen er kommet frem til, at en person har realkompetencer svarende til uddannelsen eller uddannelsesmålet – eller til dele af disse – skal uddannelsesinstitutionen anerkende realkompetencerne.

Derefter skal uddannelsesinstitutionen udstede et bevis som resultat af kompetencevurderingsprocessen eller udarbejde en individuel uddannelsesplan, afhængigt af reglerne herom på uddannelsesområdet. Uddannelsesinstitutionen udfærdiger et uddannelsesbevis for hele eller eventuelt for dele af en given uddannelse efter reglerne herom på uddannelsesområdet (i forhold til fag i AVU og almengymnasiale uddannelser hedder det kompetencebevis). Hvis der ikke kan udstedes et uddannelsesbevis, udsteder uddannelsesinstitutionen på anmodning en erklæring om, hvad den har anerkendt af kompetencer i forhold til uddannelsens mål.

Ligeledes kan der udstedes et adgangsbevis, når institutionen har vurderet, at den enkelte besidder tilstrækkelige og relevante adgangsforudsætninger for at kunne optages på og gennemføre en given uddannelse, hvor der er krav om formel uddannelse som adgangsbetingelse. Et adgangsbevis kan bruges til at få adgang til en ønsket uddannelse på linje med formelle eksamenspapirer.

Principperne er udmøntet forskelligt på de forskellige uddannelsesområder, ligesom der kan være forskellig terminologi for typer af beviser i reglerne for de enkelte uddannelsesområder.

Både i de tilfælde, hvor uddannelsesinstitutionen på baggrund af realkompetencevurderingen udsteder et bevis, og i de tilfælde, hvor institutionen ikke finder, at realkompetencerne kan anerkendes, og derfor ikke udsteder et bevis, er der tale om, at institutionen træffer en afgørelse. Det medfører visse formkrav. Se nærmere i næste afsnit.

Afsluttende tilbagemelding og eventuelt vejledning

På baggrund af realkompetencevurderingen skal deltageren have en tilbagemelding om, hvad der er blevet anerkendt som kompetencer, og hvad der eventuelt ikke er blevet anerkendt.

Deltagerens realkompetencer skal derefter sammenholdes med de forskellige muligheder, som han/hun måtte have i forhold til at komme ind på en given uddannelse, hvis det er dét, deltageren gerne vil bruge kompetencevurderingen til.

Samtidig kan uddannelsesinstitutionen vejlede deltageren i forhold til, hvordan deltageren kan tilegne sig eventuelle manglende kompetencer i forhold til det kompetenceniveau, som deltageren gerne vil opnå.

Denne tilbagemelding, som uddannelsesinstitutionen giver deltageren, er en formidling af den afgørelse, som institutionen har truffet i forhold til at anerkende deltagerens realkompetencer. Hvis institutionen i sin afgørelse ikke fuldt ud imødekommer ansøgeren, skal institutionen i forbindelse med afgørelsen give en begrundelse for dette.

I de tilfælde, hvor det er muligt at klage over afgørelsen, skal institutionen vejlede om denne klagemulighed. Klagevejledningen skal angive klageinstans og beskrive fremgangsmåden ved indgivelse af klagen. Klagevejledningen skal gives, samtidig med at institutionen meddeler resultatet af realkompetencevurderingen til deltageren (ansøgeren).

Vejledningen kan også bruges til, at deltageren får synliggjort sine relevante realkompetencer, og at deltageren gennem processen får afklaret, hvad vedkommende kan og vil med disse kompetencer. Der er gode erfaringer med, at denne del af processen giver den enkelte overskud og lyst til at lære mere.

I de tilfælde, hvor uddannelsesinstitutionen giver vejledning, skal den sikre, at såvel den indledende som den afsluttende vejledning gennemføres af kvalificerede medarbejdere.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen " Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse"
© Undervisningsministeriet 2008

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top