Tendenser i forskningen inden for produktionsskoleområdet

I dag er produktionsskolerne ved at blive en central del af uddannelsestilbuddet til gruppen af unge under 25 år, som ikke har en færdiggjort ungdomsuddannelse. Produktionsskolen giver de unge et praktisk uddannelsestilbud primært baseret på værkstedsundervisning, og produktionsskolen er, som allerede nævnt, karakteriseret ved en tæt kobling af arbejde, produktion, undervisning og vejledning. Produktionsskolerne adskiller sig fra andre skoleformer, ved at der er løbende optag og meget store variationer i varigheden af den enkelte deltagers ophold.

I det følgende bliver der kort redegjort for produktionsskolernes størrelse, deltagerprofilen og hvilke udslusningstilbud eleverne benytter efter endt ophold på produktionsskolen. Derefter præsenteres kort nogle af de relativt få undersøgelser om produktionsskolens praksis, der er relevante i forhold til nærværende undersøgelse.

Produktionsskolernes størrelse

Det samlede antal af produktionsskoler var på landsplan højest i 1999, hvor der var 109 skoler. I 2006 findes der 99 produktionsskoler spredt over hele landet. De varierer i størrelse, hvor næsten halvdelen af skolerne (42 %) i 2004 havde mellem 25 og 50 årselever¹, 29 % havde mellem 50 og 75 årselever, 12 % havde mellem 75 og 100 årselever, 14 % havde over 100 årselever, mens kun 4 % havde under 25 årselever. Enkelte skoler havde en aktivitet på over 174 årselever.

På landsplan var antallet af årselever på produktionsskolerne i 2004 6.929 elever, og der var 14.224 deltagere, hvoraf 60 % af deltagerne var mænd (Undervisningsministeriet, 2006). Produktionsskolerne adskiller sig som nævnt fra andre skoleformer, ved at der er løbende optag og meget store variationer i varigheden af den enkelte deltagers ophold. 30 % af opholdene er på mindst seks måneder, mens 34 % af eleverne er der i højst to måneder Den gennemsnitlige opholdsvarighed er 20,3 uger (fem måneder) (Undervisningsministeriet, 2006). Opholdene er i loven begrænset til højst et år.

Deltagerprofiler

En undersøgelse i 1997 viste, at de fleste deltagere har afsluttet folkeskolen med 10. klasse (50 %), mens knapt 40 % har 9. klasse, og godt 10 % har afsluttet folkeskolen med 8. klasse eller mindre. Cirka 25 % havde afbrudt en anden uddannelse (eksempelvis efg/hg eller gymnasiet) (Clemmensen et al., 2000).

Den største gruppe elever på produktionsskolerne er mellem 18 og 20 år (47,9 %), mens den andenstørste gruppe er mellem 15 og 17 år (42,3 %). Den procentvise fordeling af elever mellem 21 og 24 år er 9,6 %. Den gennemsnitlige alder for elever på produktionsskolerne er således 18,8 år. I øvrigt er mændene lidt ældre end kvinderne, når de begynder (Undervisningsministeriet, 2006).

Udslusning

Den største udslusningskategori er ordinær uddannelse (grundskole, AVU, ungdomsuddannelse, landbrugsuddannelse, SOSU, egu, AMU og videregående uddannelse), som 34 % søgte hen til. Her var teknisk EUD det mest søgte (13 %), mens grundskole (3 %), gymnasial uddannelse (5,4 %) og merkantil EUD (3,7 %) også var populære valg. Beskæftigelse på ordinære vilkår var overordnet set det mest søgte (19,9 %). Der er ligeledes en forholdsvis høj andel af eleverne, der bliver udsluset til ledighed (17,3 %). Frafaldet på produktionsskolerne lå på 13,4 % i 2004 (Undervisningsministeriet, 2006).

Der var forskel på mænds og kvinders søgemønstre. I forhold til den mest søgte uddannelse, teknisk EUD, var det 16 % af mændene mod 10 % af kvinderne, der søgte denne. Omvendt søgte flere kvinder end mænd til merkantil EUD, gymnasiale uddannelser og SOSU. En større andel af mændene fortsatte direkte til ledighed (19 % mod 15 % af kvinderne). I forhold til udslusning til beskæftigelse stod mænd og kvinder ens (Undervisningsministeriet, 2006).

Tendenser i den hidtidige forskning inden for produktionsskoleområdet

Gennem tiden er der foretaget en række undersøgelser inden for produktionsskoleområdet, hvor størstedelen omhandler de mere generelle kendetegn ved produktionsskolerne og det pædagogiske arbejde, mens der inden for de senere år er kommet flere evalueringer af forsøgsprojekter på enkelte produktionsskoler. I denne sammenhæng vil vi fokusere på de undersøgelser, der er relevante for vores undersøgelse af betingelserne for produktionsskoleelevernes læreprocesser.

De mere generelle undersøgelser har bidraget til en indsigt i, hvilken rolle koblingen af produktion og undervisning spiller for elevernes udvikling med forskellig fokus. Jacobsen og Ljung (1984) har i deres hvidbog om produktionsskoler fokus på selve organiseringen af undervisning og oplæring og har blandt andet peget på, hvordan den praktiskorienterede produktionsskoleundervisning er medvirkende til at udligne forskellene mellem de unge i forhold til social baggrund og skoleforløb (Jacobsen & Ljung, 1984). I forhold til produktionsskolernes pædagogiske omdrejningspunkter kan der, på trods af at skoleformen ikke har nogen teoretisk pædagogisk eksplicit formuleret platform, alligevel identificeres nogle centrale konstituerende træk ved produktionsskolepraksis (Larsen & Larsen, 1997; Hoppe & Gremaud, 1999; Larsen, 2001; Clemmensen et al., 2000).

Ifølge Clemmensen et al. adskiller produktionsskolerne sig overvejende fra hinanden med hensyn til værkstedsprofil og størrelse. I begyndelsen koncentrerede skolerne sig om traditionelle håndværk, som eksempelvis træ, metal, bygge/anlæg og jordbrug. Inden for de senere år er nye linjer som musik/ drama, multimedier, natur og jordbrug blevet en del af værkstedsfagene. Herudover tilbydes undervisning i almene fag. Med hensyn til prioritering, af hvilke færdigheder skolerne ønsker at give deltagerne, er der sammenfald uanset skolestørrelse og værkstedsprofil. Personlige kvalifikationer så som at kunne tage ansvar, få lyst til at uddanne sig og blive i stand til at vurdere egne muligheder og begrænsninger står som et centralt mål for alle produktionsskoler. De mere konkrete færdigheder såsom håndværksmæssige og boglige prioriteres ikke så højt som de personlige kvalifikationer (Clemmensen et al., 2000).

Elevprofiler

I forhold til elevprofiler er der specielle målgrupper, som skolerne henvender sig til. Det er unge, som er optaget som led i den frie ungdomsuddannelse, unge, som er optaget i henhold til folkeskolelovens § 9 stk. 5, unge, der var 25 år eller derover ved optagelsen, unge, optaget som led i egu, og unge optaget i henhold til lov om brobygningsforløb. Derudover er der de specielle målgrupper, herunder de bogligt svage, sent udviklede, ordblinde, unge med specielle interesser, etniske minoriteter, og fysisk/psykisk handicappede (Clemmensen et al, 2000). En undersøgelse af Elmholdt et al. peger på, at eleverne på produktionsskoler er kendetegnet ved dårlige sociale og faglige erfaringer med skolen, samt at mange kommer fra ressourcesvage familier med et lille kendskab til den skolastiske kultur (Elmholdt et al., 2006)

Evalueringsundersøgelserne har overvejende haft fokus på de muligheder, som produktionsskoler indbefatter for enten bestemte grupper af unge eller for andre uddannelser, men også for samarbejde med andre arbejdskulturer. En erfaringsopsamling fra et treårigt forsøg i Svendborg har fokuseret på produktionsskoler som mulighed for at få voksne arbejdsledige over 25 år i arbejde eller i gang med en uddannelse (Balle-Petersen, 1996). En senere undersøgelse fokuserer på samarbejdet mellem produktionsskoler og erhvervsskoler (Andersen et al., 2000), og denne er blevet udvidet med en undersøgelse foretaget af Elmholdt & Senger (2006), hvor fem produktionsskoler, som har sammensat et særligt uddannelsesforløb, i forhold til at eleverne kan opnå et uddannelsesbevis, er blevet evalueret. Målgruppen er den gruppe af unge, som gerne vil have en erhvervsuddannelse, men som af forskellige grunde ikke kan gennemføre den på normal vis på en erhvervsskole (Elmholdt & Senger, 2006).

Undersøgelser vedrørende udsatte elever, der som nævnt er målgruppen for produktionsskoler, er mere sparsomme. Eksisterende undersøgelser har fokuseret på kategorisering af problematikker (Lausch & Størner, 2002). På trods af at de elever, der kommer på produktionsskoler, er præget af stor heterogenitet, og at målgruppen er elever med boglige og sociale vanskeligheder, har der kun i begrænset omfang været fokuseret på eleverne og deres læring.

Fodnoter

Denne side indgår i publikationen "Kreativitet, produktion og identitet"
© Undervisningsministeriet 2008