Hvad kendetegner de elever, der går på produktionsskole?

Hvem er de elever, der går på produktionsskolerne i dag, hvilken uddannelsesmæssig baggrund har de, og hvad lærer de ved at gå på produktionsskolerne? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller og forsøger at besvare i dette kapitel. Til dette formål er der lavet i alt 110 strukturerede interview med elever fra tre produktionsskoler i Århus-området. For en uddybning af den metodiske del af undersøgelsen se ka- pitel 7. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om strukturerede interview, der fungerer på samme måde som en spørgeskemaundersøgelse, og derfor har vi valgt at kvantificere denne del af undersøgelsen. I de strukturerede interview spurgte vi eleverne om deres uddannelsesmæssige og sociale baggrund, deres oplevelse af at gå i folkeskole, og hvilke mål de har med at gå på produktionsskole. I det første afsnit fremstiller vi nogle af de centrale træk ved produktionsskoleelevernes svar.

I det andet afsnit samler vi noget af den viden, vi har fået om eleverne, i nogle sociale profiler med henblik på at sætte en form for profil, eller ansigt om man vil, på eleverne og søge at sige lidt om de typiske elever og deres læringsprojekter.

Centrale træk ved elevernes svar

Som allerede beskrevet er gruppen af produktionsskoleelever meget heterogen. Dog vil vi her give en kort en beskrivelse af hele elevgruppen i vores undersøgelse med henblik på at opnå en bedre forståelse af dens specielle kendetegn.

Vi vil først præsentere produktionsskoleelevernes alder, skolebaggrund, familieforhold osv. Herefter vil der blive skitseret nogle generelle tendenser for elevernes fravær, forbrug af alkohol og narkotiske stoffer. Dernæst følger et oprids af produktionsskoleelevernes oplevelse af deres folkeskoletid, og slutteligt vil elevernes oplevelse af produktionsskolens forskellige sider blive præsenteret, herunder forholdet til undervisning og værkstedet.

Resultaterne fra undersøgelsen af de 110 produktionsskoleelever viser, at der er en overvægt af mænd (67,3 %) i forhold til kvinder (32,7 %). Deltagernes gennemsnitsalder var på undersøgelsestidspunktet 17,6 år, og i forhold til elevernes etnicitet var 70,6 % af deltagerne etniske danskere, mens 27,5 % havde en anden etnisk baggrund end dansk – de resterende 1,8 % var begge dele. Produktionsskoleeleverne havde overvejende afsluttet 9. klasse (51,9 %), en tredjedel havde afsluttet 10. klasse (32,4 %), mens den resterende del enten havde afsluttet 8. klassetrin (9,3 %) eller havde en anden uddannelse (6,5 %). Lidt over halvdelen af eleverne (51,9 %) havde afbrudt en uddannelse, hvilket typisk var en erhvervsuddannelse, 9. eller 10. folkeskoleklasse. På undersøgelsestidspunktet havde de fleste elever været på produktionsskolen i længere tid end tre måneder (69,4 %), og et typisk produktionsskoleforløb for en elev strakte sig over cirka ni til elleve måneder. Halvdelen af produktionsskoleelevernes forældre var fraskilte (50,9 %), og langt størstedelen af eleverne boede hos enten den ene forælder eller begge.

Cirka hver tredje af produktionsskoleeleverne (35,8 %) har problemer med fravær. Lidt over halvdelen (58,7 %) af eleverne er rygere. Sundhedsstyrelsens undersøgelse foretaget i 2003 af danske unges rygevaner viser, at i gennemsnit cirka 12-13 % unge i alderen 15-19 år ryger dagligt (Sundhedsstyrelsen). Det vil sige, at andelen af rygere blandt eleverne på produktionsskolen er langt større end gennemsnittet for samtlige danske unge.

En stor procentdel (29,4 %) har inden for de seneste tre måneder taget narkotiske stoffer – en relativ stor del af disse har gjort det én eller flere gange om ugen (tabel 1). I forhold til Sundhedsstyrelsens undersøgelse i 2003 havde gennemsnitligt 9 % af danske unge i alderen 16-20 år prøvet at ryge hash inden for den seneste måned (Sundhedsstyrelsen), hvor cirka 23 % af produktionsskoleeleverne har røget hash inden for den seneste måned, og hovedparten af disse ryger hash en eller flere gange om ugen, jævnfør tabel 1. Der er altså en stærk overrepræsentation af unge i vores undersøgelse, der jævnligt bruger narkotiske stoffer. Vores interview viser, at det hovedsageligt er hash, denne gruppe elever ryger. Tre ud af fire (74,3 %) har drukket alkohol inden for de seneste tre måneder, hvoraf relativt mange drikker én eller flere gange om ugen (tabel 2).

Som det fremgår af tabel 1, er der tale om, at en relativ stor del af produktionsskoleeleverne i vores undersøgelse har et forholdsmæssigt stort forbrug af narkotiske stoffer. Uden at det er direkte dokumenteret inden for rammerne af denne undersøgelse, kan man formentligt godt antage, at der er tale om, at en større gruppe af unge på produktionsskolerne benytter sig af narkotiske stoffer i forhold til unge, der går på andre uddannelsesinstitutioner. Det er oplagt, at brugen af narkotiske stoffer har betydning i negativ retning for elevernes evne til at komme op om morgenen, og at det indvirker negativt på denne gruppe elevers indlæringsevne.

Der er forholdsvis stor variation i, om produktionsskoleeleverne har været glade for at gå i folkeskolen – 29,1 % svarer ja, 35,5 % svarer nej, mens 35,5 % svarer både-og. Produktionsskoleeleverne har generelt haft vanskeligheder ved fagene i folkeskolen (89,9 %). Især har mange af eleverne haft svært ved fagene dansk og matematik (tabel 3). Det viser sig også, at en forholdsvis stor del af produktionsskoleeleverne har oplevet at blive mobbet i folkeskolen (tabel 4), og en meget stor del har ligeledes jævnligt haft problemer med læreren (tabel 5). Yderligere ses det, at en forholdsvis stor del af eleverne har skiftet skole i løbet af deres folkeskoletid (tabel 6).

Tabel 3 viser, at produktionsskoleeleverne især har haft vanskeligheder i de traditionelle skolefag dansk og matematik. At en relativ stor del af eleverne har problemer med dansk kan formentligt ses i sammenhæng med, at cirka en fjerdedel af eleverne ikke er etniske danskere. Denne sammenhæng er dog ikke afklaret inden for rammerne af denne undersøgelse.

En relativ stor del af eleverne på produktionsskolerne svarer, at de gentagne gange har oplevet at blive mobbet i folkeskolen.

Af tabel 5 fremgår, at knap halvdelen af eleverne på produktionsskolen jævnligt har haft problemer med læreren/lærerne i folkeskolen.

Tabel 6 viser, at produktionsskoleeleverne har haft relativt hyppige skoleskift i folkeskoletiden. Denne undersøgelses tabel 3-6 giver samlet et negativt indtryk af produktionsskoleelevernes oplevelser af at gå i folkeskolen.

Der tegner sig et noget anderledes billede af elevernes forhold til opholdet på produktionsskolen, hvor miljøet må siges at være anderledes accepterende. På produktionsskolen har næsten ingen af eleverne været udsat for mobning (tabel 7), og ligeledes har en meget lille procentdel haft problemer med læreren i undervisningen eller på værkstedet (tabel 8 og tabel 9).

Som det fremgår af tabel 7, svarer meget få elever, at de har oplevet at blive mobbet på produktionsskolen. Det skal naturligvis tages med i betragtningen, at eleverne kun går relativt kort tid på produktionsskolen, hvilket kan være noget af forklaringen på, at så relativt få oplever mobning. Endvidere skal det tages med i betragtningen, at eleverne arbejder i mindre grupper på værkstederne, hvilket vil blive beskrevet mere detaljeret senere.

I tabel 8 er det naturligvis bemærkelsesværdigt, at over 80 % af eleverne svarer, at de aldrig har haft problemer med lærerne på produktionsskolen. Det er bemærkelsesværdigt i den forstand, at de samme elever i tabel 5 svarede, at de meget hyppigt havde problemer med lærerne i folkeskolen. Som det fremgår af analyserne nedenfor, kan dette hænge sammen med, at undervisningen er tilrettelagt anderledes på produktionsskolerne (praktisk værkstedsundervisning), at der er et tættere forhold mellem lærer og elev, samt at der er mindre hold på produktionsskolerne.

Tydeligvis oplever eleverne tiden på produktionsskolen som mere problemfri end tiden i folkeskolen. En relativ lille del af eleverne har haft problemer med at løse opgaver i undervisningen eller på værkstedet (tabel 10 og tabel 11), hvilket hænger sammen med, at mere end 90 % af eleverne tilkendegiver, at kravene i undervisningen og på værkstedet ikke på noget tidspunkt har været for høje (tabel 12 og tabel 13).

I tabel 10 svarer lidt over halvdelen af eleverne, at de ikke oplever at have problemer med at løse opgaverne i undervisningen på produktionsskolen.

Af tabel 11 fremgår, at langt over halvdelen af denne undersøgelses produktionsskoleelever ikke har vanskeligt ved at løse de stillede opgaver. En ret stor gruppe oplever dog vanskeligheder ved at løse de opgaver, som de møder på værkstedet. Tabellen kan tolkes således, at eleverne oplever en vis succes ved at arbejde i værkstederne, netop fordi de ikke møder nederlag. Denne undersøgelse siger dog ikke noget om, hvorvidt eleverne faktisk oplever, at kravene på værkstedet er for lave.

Tendensen, til at eleverne føler, at de krav, der stilles på produktionsskolen, er tilpasse eller måske endda for lave, vises i tabel 12 og 13.

Når man spørger eleverne om, hvad de bedst kan lide ved produktionsskolen, fremgår det klart, at langt de fleste foretrækker at arbejde praktisk med en opgave (tabel 14). Majoriteten af eleverne mener også, at de har bedst mulighed for at vise deres kunnen i værkstedet (tabel 15). En ret stor procentdel af eleverne (61,2 %) oplever, at den forudgående undervisning gør det nemmere at løse opgaver i værkstedet. En noget mindre del (36,3 %) oplever, at læringen på værkstedet gør det nemmere at løse opgaver i undervisningen.

En relativ stor del af eleverne foretrækker enten at blive undervist af læreren og derefter at arbejde praktisk med en opgave, eller blot at arbejde praktisk med en opgave (tabel 14). Det tyder altså på, at den praktiske organisering af arbejdet på produktionsskolen, som er central for pædagogikken på institutionen, falder godt i tråd med, hvad eleverne foretrækker.

Et flertal af eleverne påpeger, at de foretrækker at arbejde på værkstedet eller både på værkstedet og modtage undervisning (tabel 15).

Det kan konkluderes, at gruppen af elever fra de tre århusianske produktionsskoler, som er med i vores undersøgelse, tydeligvis har haft en del negative oplevelser i folkeskolen. Dette kommer til udtryk, ved at en relativ stor gruppe elever hyppigt har oplevet skoleskift i folkeskolen, har haft problemer med læreren og hyppigt har følt sig mobbet. I forhold til at gå på produktionsskolen, fremstår dette miljø meget accepterende, hvilket kommer til udtryk, ved at eleverne ikke oplever mobning eller problemer med lærerne. Omvendt kan vores undersøgelse ikke sige noget om, hvorvidt eleverne oplever, at kravene på produktionsskolen er for lave.

Der er således meget lidt tvivl om, at det er en særlig vanskelig gruppe unge, som begynder på produktionsskolen, og dette netop fordi de har haft en del negative oplevelser med fra folkeskolen. Endvidere har en relativ stor gruppe af disse elever jævnlig omgang med narkotiske stoffer, hvilket kan indvirke på motivation og indlæringsevne.

Indtil videre har vi talt om gruppen af produktionsskoleelever som én homogen gruppe. Dette er langt fra tilfældet. Der er tværtimod tale om en gruppe elever, der er særdeles forskellige, hvilket vi vil forsøge at tydeliggøre i det næste afsnit.

Sociale profiler af eleverne

I det følgende vil vi søge at beskrive elevernes sociale profiler. Med sociale profiler har vi på baggrund af de statistiske analyser forsøgt at pejle os ind på, hvad der typisk kendetegner forskellige typer af produktionsskoleelever. Dette omhandler blandt andet social baggrund og bevæggrund for valget af produktionsskoleuddannelsen. At typificere eleverne på denne måde indebærer naturligvis altid en vis forenkling i beskrivelsen af mange forskellige mennesker. Det kan ofte være vanskeligt at danne sig et overordnet billede af, hvad der kendetegner mange forskellige unge mennesker, der går på produktionsskole, men netop for ikke at ende i en mangfoldighed af isolerede beskrivelser har vi valgt at typificere eleverne i fem forskellige sociale profiler. De fem profiler er udviklet på baggrund af statistiske analyser af de 110 strukturerede interview, som beskrevet nedenfor, og i kapitel 8. Vi mener, at de sociale profiler giver en vis fornemmelse af, hvad det er for elever, der går på produktionsskole, at de sociale profiler giver en vis fornemmelse af den forskellighed, der er blandt eleverne på produktionsskolerne, og hvad deres læringsprojekt er.

Til kortlægning af elevernes sociale profiler har vi benyttet den statistiske analysemetode Random Forest (se kapitel 8 for en uddybning). Det er en klassifikationsmetode, som er specielt velegnet til at genkende mønstre i menneskelig adfærd og derudfra gruppere dem. Random Forest har en række fordele i forhold til arten af datasættet, som består af forholdsvis mange variabler, hvilket Random Forest netop er skabt til at håndtere. Derudover bibeholder metoden akkurathed på trods af manglende data.

Metoden fandt frem til fem sociale elevprofiler, som vi valgte at kalde den fagspecifikke, entreprenøren, den eksperimenterende, den kreative og den uddannelsesorienterede. Disse adskiller sig signifikant fra hinanden i forhold til adskillige variabler.

I det følgende beskriver vi de fem sociale profiler. De karakteristika, der bliver peget på ved hver profil, bygger på de procentvise svarfordelinger, dog gælder disse kendetegn ikke for alle inden for denne gruppe, men for majoriteten (50 % og derover).

Den fagspecifikke

Den fagspecifikke elev kendetegnes ofte ved at være dansk og af hankøn. Han har valgt håndværksorienterende fag på produktionsskolen og håber på en karriere inden for et håndværk. Hans mål med at gå på produktionsskolen er at finde ud af, hvad han vil med sit liv, og at tjene penge.

Han har typisk afsluttet folkeskolen med 10. klasse, og hvis han har afbrudt en uddannelse, har det typisk været 10. klasse eller en erhvervsuddannelse. Årsagen har været, at han enten har vurderet det for svært, eller også er han blevet smidt ud på grund af fravær.

Han kommer fra en kernefamilie, hvor forældrene er ude på arbejdsmarkedet. Han snakker med forældrene om opholdet på produktionsskolen, og han oplever, at forældrene støtter ham i hans valg. Ifølge den fagspecifikke vurderer forældrene, at opholdet på skolen er en god idé. Han taler ligeledes med sine venner om produktionsskolen, men deres reaktioner er mere blandede. Nogle af vennerne synes, at det er en god idé, mens andre synes, at det er spild af tid. Ifølge den fagspecifikke er det meget blandet, hvad vennerne mener om, at han går på produktionsskole, men han vurderer, at det ikke påvirker ham, hvad vennerne mener.

Den fagspecifikke elevs folkeskoletid er mest af alt præget af store boglige problemer, men en del har også oplevet mobning, skoleskift og problemer med læreren. Han vurderer, at han har fået hjælp til at takle problemerne, men næsten lige så mange inden for denne gruppe vurderer, at de ikke har fået hjælp. Han vurderer, at problemerne i skolen senere har betydet, at han er blevet skoletræt. En udtalelse fra en typisk fagspecifik elev lyder:

Han holder sig mest til den instruktionsorienterede læringsstil, hvilket vil sige, at han foretrækker at lære via en lærer, gennem undervisning, ved at regne tingene ud og gennem teori. Han har dog også en tendens til at ville lære gennem at få konkrete eksempler, ved at bruge sine hænder og sin intuition.

Han er ryger, tager ikke stoffer og drikker typisk alkohol en gang om ugen. Fritiden bruges typisk på venner og derefter kommer familie, kæreste og medier.

Entreprenøren

Entreprenøren kendetegnes ofte ved at være af hankøn og af anden etnisk baggrund end dansk. Han er orienteret mod håndværksprægede fag og vil gerne senere arbejde inden for et håndværk. Hans mål med at gå på skolen er at finde ud af, hvad han vil med sit liv, og blive bedre til et håndværk. Han har afsluttet 10. klasse og har typisk ikke afbrudt en uddannelse. Hvis han har, har det været folkeskolen til og med 9. klasse eller erhvervsskolen.

Han kommer typisk fra en kernefamilie, hvor kun den ene eller ingen af forældrene arbejder. Han taler med forældrene om at gå på produktionsskolen og oplever støtte fra dem. Ifølge entreprenøren vurderer forældrene, at opholdet på skolen er en god idé.

Han taler også med vennerne om at gå på skolen. Vennerne er mindre entydigt positive, men han vurderer, at han ikke er påvirket af, hvad vennerne mener.

Han har været glad for folkeskolen, men det, der kendetegner skoletiden for ham, er, at den har været præget af mange skoleskift og problemer med undervisningen – særligt undervisningen i dansk og matematik. En typisk beskrivelse af skoletiden fra en entreprenør lyder:

Men han har også haft problemer med nogle fag, dog ikke i samme grad som den fagspecifikke.

Et problem for entreprenøren har også været, at han har følt, at han blev opgivet af skolen.

Entreprenøren vurderer i mindre grad end den fagspecifikke, at han har fået den nødvendige hjælp til at takle de problemer, han har oplevet i skolen, men han vurderer samtidig, at problemerne ikke har fået konsekvenser for ham senere. Han foretrækker den eksperimenterende læringsstil, som betyder, at han er mest orienteret mod at prøve tingene af selv, springe ud i det og eksperimentere med måder at gøre tingene på – og opgaver med synlige resultater.

Han er ikke-ryger og tager ikke stoffer. Han drikker alkohol, men i mindre grad end den fagspecifikke, og det foregår enten flere gange om ugen, en enkelt gang om måneden eller et par gange om måneden. Fritiden bruger han mest på venner, derefter på fritidsinteresser og familie. Det, der specielt kendetegner entreprenøren, er hans evne til at igangsætte egne projekter i sin fritid. Han bruger meget tid på aktiviteter uden for skolen, som enten kan være fritidsinteresser eller fritidsarbejde, og mange af disse aktiviteter ligger tæt op af værkstedsfagene på skolen.

Den eksperimenterende

Den eksperimenterende elev kendetegnes ved at være dansk og af hankøn. På produktionsskolen er han typisk orienteret i mange forskellige retninger, men overvejende inden for håndværksfag, medie, servicefag og musik.

Hans mål med at gå på produktionsskole er at finde ud af, hvad han vil med sit liv, og at bruge skolen som et springbræt til videre uddannelse. Han ved, hvad han vil arbejde med senere hen, hvilket også spænder vidt – såsom håndværksfag, servicefag, kreative fag. Enkelte ønsker arbejde som pædagog. Han har afbrudt en tidligere uddannelse, hvilket typisk er folkeskolen til og med 9. klasse, erhvervsskole eller 10. klasse. Hans forældre er skilt, og han bor hos den ene af forældrene. Begge forældrene arbejder. Han taler med forældrene om skolen og oplever støtte fra dem. Forældrenes vurdering af opholdet på skolen er, at det er en god idé.

Han taler også med sine venner om skolen, og ifølge den eksperimenterende vurderer vennerne, at det er en god idé, men han vurderer selv, at han ikke er påvirket af, hvad vennerne mener.

Han har ikke været glad for at gå i folkeskolen, og hans folkeskoletid har også været præget af mange problemer. Især problemer med læreren og mange skoleskift er kendetegnende.

Han vurderer, at han fik hjælp til at klare sine problemer, men lige så mange inden for denne profil har vurderet, at de ikke fik hjælp. Problemerne i skolen har ifølge den eksperimenterende resulteret i skoletræthed, men også problemer med lærere senere hen. Hans læringsstil er overvejende eksperimenterende, men der er også en del inden for denne profil, som foretrækker den praktiske tilgang. Det betyder, at de foretrækker at lære ved at prøve ting af selv, at springe ud i det og eksperimentere med måder at løse tingene på, og opgaver, der giver synlige resultater. Derudover foretrækker de at lære gennem andre elever, ved at bruge hænderne, intuitionen og konkrete eksempler.

Han er ryger, ryger ofte hash – for nogles vedkommende flere gange om ugen. Det er den gruppe, hvor alle rapporterer, at de drikker alkohol typisk én gang om ugen. Han vurderer, at det at tage stoffer har konsekvenser for skoletiden.

Fritiden bruger den eksperimenterende mest på venner, derefter på kæreste og fritidsarbejde.

Den kreativitetsorienterede

Den kreativitetsorienterede elev kendetegnes ved at være dansk og af hunkøn. Hun er på produktionsskolen orienteret mod fag inden for medier, kreative fag, servicefag samt pædagogik. Hendes mål med at gå på skolen er at finde ud af, hvad hun vil med sit liv, og bruge det som springbræt til videreuddannelse. Hun ved, hvad hun vil arbejde med senere hen, og det er servicefag, kreative fag samt kontor og handel. Hun har afsluttet 10. klasse og har typisk ikke afbrudt en uddannelse, men hvis hun har, har det enten været 10. klasse eller “andet”. Hendes forældre er skilt, og hun bor hos den ene af forældrene. Begge hendes forældre arbejder. Hun taler med forældrene om skolen, og hun oplever støtte fra dem. Ifølge hende vurderer forældrene, at opholdet på skolen er en god idé.

Hun taler også med vennerne om skolen, og de vurderer, at det er en god idé, men hun vurderer, at hun ikke er påvirket af, hvad vennerne mener.

Hun har ikke været glad for folkeskolen, idet folkeskoletiden kendetegnes ved mange problemer. Der har både været tale om mobning, skoleskift og problemer med læreren, ydermere har hun haft svært ved mange fag. En af eleverne, der falder inden for rammerne af kategorien “den kreativitetsorienterede”, fortæller:

Hun peger selv på, at de mange problemer i skolen har givet hende problemer senere hen i form af skoletræthed og uoverensstemmelser med lærere og elever.

Hun er overvejende orienteret mod den instruktionsorienterede læringsstil, det vil sige, at hun foretrækker at skulle lære gennem undervisning, ved hjælp af læreren, at regne tingene ud selv og undervisningsorienterede problemstillinger. Hun er ryger og drikker alkohol, men tager ikke stoffer. Alkohol drikker hun typisk et par gange om måneden. Hendes fritid bruges først og fremmest på hendes kæreste, dernæst på venner og til sidst familien.

Den uddannelsesorienterede

Her er ofte tale om en elev af hunkøn med anden etnisk baggrund. Hun er på produktionsskolen orienteret mod kreative fag og kontor og handel. Hendes mål med at gå på produktionsskolen er at videreuddanne sig og at finde ud af, hvad hun vil med sit liv. Det er den profil, der er mest rettet mod videreuddannelse. Hun ved, hvad hun vil arbejde med senere hen, hvilket er rettet mod pædagogik, kontor og handel og SOSU-området.

Hun har typisk ikke afbrudt en uddannelse. De, der har afbrudt en uddannelse, har typisk afbrudt folkeskolen til og med 9. klasse, 10. klasse eller erhvervsskole. Hun kommer fra en kernefamilie, hvor enten den ene eller ingen af forældrene arbejder. Hun taler med forældrene om skolen og oplever, at forældrene støtter hende. Ifølge hende er forældrenes vurdering, at det er en god idé, at hun går på skolen, dog er det den profil, hvor flest forældre synes, det er en dårlig idé. Hun taler med vennerne om at gå på skolen, og deres vurdering er, at det er en god idé, men det er samtidig også den profil, hvor der er flest venner, der vurderer, at det er en dårlig idé. Hun vurderer, at hun har været glad for folkeskolen, og at hun ikke har haft problemer i skolen. De problemer, der har været, har været i forhold til matematik, og ud fra de kvalitative dele af interviewguiden kan man se, at problemerne også drejer sig om skoler med overrepræsentation af elever med anden etnisk baggrund eller skoler i de lande, eleverne kommer fra.

Problemerne, hun har oplevet, peger kun på, at hun har fået hjælp til at takle dem, og at de ikke har givet hende problemer senere hen. Hun er orienteret mod den abstrakte læringsstil. Det betyder, at hun foretrækker at lære gennem undervisning, ved brug af læreren, at regne tingene ud selv, samt opgaver med udgangspunkt i teori. Hun er ikke-ryger, tager ikke stoffer og drikker ikke alkohol. Hun bruger først og fremmest sin fritid på familie, dernæst på venner, sport, kæreste og medier.

Opsamlende: I dette afsnit har vi forsøgt at skelne mellem de mange forskellige elever. Frem for at ende i at skulle præsentere hver enkelt elev eller blot tale om en stor gruppe produktionsskoleelever valgte vi på baggrund af statistiske analyser at lave fem forskellige sociale elevprofiler for at præcisere deres forskellighed. Disse analyser fokuserede på, hvad produktionsskoleeleverne orienterede sig imod i forbindelse med deres gang på produktionsskolen. Som det fremgår af de fem profiler, så har eleverne meget forskellige mål med at gå på produktionsskolen. Nogle har helt klare mål, hvor de allerede har besluttet sig for, hvad de gerne vil, mens andre bruger produktionsskolen til at afsøge, hvilke muligheder der er, og eksperimenterer med nogle nye faglige miljøer. Denne diversitet betyder, at det er en krævende pædagogisk opgave, produktionsskolerne står over for i deres pædagogiske virke.

Det skal bemærkes, at erfaringer fra folkeskolen blev beskrevet af de fem sociale profiler som meget forskellige.

Denne side indgår i publikationen "Kreativitet, produktion og identitet"
© Undervisningsministeriet 2008